292660537

, y t

!

B e r e t n i n g

om nogle

Dampmaskin-Forsøg paa Kjøbenhavns Vandværk.

Af

F. Ø l l gaard. Cand. polyt., Ingeniør.

Med Tegninger.

Særtryk af „Den tekniske Forenings Tidsskrift" 13de Aargang, Hæfte G.

Kjøl)enhavn.

H o f f e n s b e r g & T r a p ’s E t a b i ,

1890.

vand har Afløb gjennem ot i Koldvandskassen anbragt Overløbsrør til det ovennævnte Afløbsror til Kloakerne. Hovedpumperne ere enkelt sugende og dobbelt trykkende Pumper, der afgive Vandet fra Maskinbrønden til en 20" Trykledning til Staden. Maskinernes og Pumpernes Iloveddimensjoner i engelsk Maal ere: Højtrykcylinderens Diametor . . 19 Tom. engl., Slag . . 3 Fod 8.0 Tom. engl. Lavtrykcylinderens Diameter . . 31 Tom. engl., — . . 5 — G Hovedpumpernes D iameter . . 20 Tom. engl., — . . 4 - 7 .3 Koldvandspumpernes Diameter . . 11 Tom. engl., — . . 1 - 9 .4 Paa P lan 9 findes en skitseret Tegning af Ma­ skinerne. Dampmaskinerne forsynedes under Forsøgene med Damp fra to Cornwallske Kjedler med Galloways Rør, med 590 Q Fod total Ildpaavirkningsflade og med IfiVa D Fod Ristareal. Under Forsøgene vare de benyttede Dampkjedler isolerede fra al Forbindelse med Vandværkets øvrige Kjedler. Ligeledes biove Forbindelserne afbrudte mel­ lem Ledningerne for Fødevandet og Afløbsledningerne for Svalevandet for de paagjældende to Maskiner og Vandværkets øvrige Maskiner. De med Maskinerne G og H anstillede Forsøg havde til Formaal: 1) Bestemmelse af Maskinernes Dampforbrug og Kulforbrug i Forhold til det af Pumperne præsterede Nyttearbejde. 2) Bestemmelse af Forholdet mellem dette N ytte­ arbejde og Maskinernes indicerede Arbejde, Ma­ skinernes maskinelle Virkningsgrad.

Nedenstaaende Meddelelser skyldes en Række ex- perimentale Undersøgelser, der eTfter Vandinspektørens Ønske blev foretaget i Februar Maaned f. A. med to af Vandværkets Dampmaskiner af Indsenderen i For­ bindelse med Hr. Maskinmester Borum. Da saadanne Dampmaskin-Forsøg ikke overalt ere mulige at ud­ føre, og da de desuden for at blive fuldstændige kræve et temmelig stort Apparat saa vel i Retning af kyndigt Personel som af forskjelligartede Maaleinstrumenter, har man m ent, at det for flere af det tekniske Tids­ skrifts Læsere kunde være af Interesse at erfare noget om Udførelsen og Udbyttet af disse Undersøgelser. Beskrivelse af Maskinerne og Undersøgelsernes Formaal. De to Maskiner, hvormed de omhandlede Forsøg anstilledes — Vandværkets Maskiner G og H — , ere begge vertikale Woolfske Høj- og Lavtryksmaskiner med Balance. Tilsammen danne de en saakaldet „Tvillingmaskine“, idet de have fælles Hovedaxel og fælles Svinghjul. Dampfordelingen sker ved Ventiler, hvoraf der findes 8 paa hver Maskine, nemlig 4 for hver Cylinder, hvoraf de to for Tilledningen og de to andre for Afstrømningen af Dampen. Der .findes Damp­ trøje saa vel om Højtryks- som om Lavtrykscylindrene, og Dampen hertil tages direkte fra Hoveddampledningen, hvorfra den først føres omkring Højtrykscylinderens Damptrøje, derfra gjennem en Forbindelsesledning til Lavtrykscylinderens Damptrøje, hvorfra det fortættede Vand udtømmes gjennem et for hvor Maskine anbragt automatisk virkende Apparat. Kondensatorerne ere anbragte i en Koldvands­ kasse, hvorfra Indsprøjtningsvandet direkte tages, og som forsynes fra en Koldvandspumpe for hver Maskine. Varmvandskassen er oven over Luftpumpen og har dels Afløb til Fødepumperne, dels gjennem et særligt Afløbs­ ror til Kloakerne*). Det i Overflod oppumpede Svalo- *) Under alm. Forhold har det Afløb til Bassinet i Ørsteds- parken, hvorfra det efter at være afsvalet gjennem Stadsgraven vender tilbage til Maskinerne.

8 ) Undersøgelse af, hvorledes den Maskinerne ved Dampen tilførte Varmemængde anvendes inden for disse, ø: hvor meget af Varmen der omsættes til A r­ bejde i Cylindxæne, hvor meget der bortføres gjennem Kondensationsvandet o. s. v. 4) Undersøgelse af Damptrøjernes Nytte og Be\

tydning for Dampens Arbejde i Cylinderen. Dette Formaal krævede tre selvstændige Undersøgelser, nemlig: a. Maskinernes Gang med Reduktionsventil paa Dampledningen mellem Høj- og Lavtrykscylin­ derens Damptrøjer, 1). Maskinernes Gang med højspændt Damp saa vel i Høj- som i Lavtrykcylindrenes Damptrøjer, c, Maskinernes Gang uden Anvendelse af Damp i nogen af Damptrøjerne. Forsøgene omfattede lire Dage og varede hver Dag fra Kl. 8 Morgen til Kl. 4 Eftm. A f Hensyn til det under 4 a, b og c nævnte Formaal varieredes de paa følgende Maade: Onsdagen den 20de Februar, Reduktionsventilen mellem Høj- og Lavtrykcylinderens Damptrøjer i Virksomhed og T rykket i disse henholdsvis c. 37 IT og c. 12 TF pr. Q Tomme. Torsdagen den 21de Februar, Gjentagelse af For­ søget fra den foregaaende Dag. T rykket i Damptrøjerne c. 37 .5 og c. 13.7 77Tpr. Q Tomme. Fredagen den 22de Februar, Reduktionsventilen mellem Høj- og Lavtrykscylinderen ude af Virksomhed, saaledes at T ry k k e ti Damptrøjerne var henholdsvis c. 88 .G og c. 35 .7 7T pr. 0 Tomme. Lørdagen den 23de Februar. Ingen Damp i nogen af Damptrøjerne, og da Aftapningshanen til dem stod aaben, kunde de kun være fyldte med stille- staaende Luft. Forsøgs-Observationerne og Resultaterne af disse lire Dages Undersøgelser ville i det følgende blive be­ tegnede ved Navnet paa den Dag, til hvilken de henhøre. Damp- og Kulforbruget i Forhold til Nyttearbejdet. Vandværksmaskiners Arbejde inaales som Regel ved deres Hestekraft i løftet Vand, altsaa ved det virkelig nyttige Arbejde, de præstere. Bestemmelsen heraf er ogsaa ved saadanne Anlæg en forholdsvis let Sag, idet den pr. Pumpeslag afgivne Vandmængde altid kjendes, og Løftehøjden bestemmes ved Hjælp af et Manometer paa Trykledningen og af dette Mano­ meters Højde over det Vandspeil, hvorfra der suges. Denne Beregningsmaade udelukker ganske vist T ryk ­ tabene ved Vandets Gjennemgang gjennem Pumperne, men disse ere ogsaa som Regel kun smaa i Forhold til den hele Løftehøjde. Hver af Hovedpumperne afgive 279 Liter Vand pr. Omdrejning, svarende til en Fyldningsgrad af c. 98 °/0, som man efter tidligere Erfaringer kan paa­ regne, naar Pumpestemplerne nylig ere pakkede. Til Bestemmelse af Løftehøjden haves to Manometre, nem­ lig et Kvægsølvsmanometer og et Metalmanometer, hvoraf det første er det paalideligste; men paa Grund af sin Beliggenhed i Forhold til Maskinerne G og H maatte det angive T rykket noget mindre end det virkelige Modtryk mod disse Pumper. Den Korrektion, der maatte indføres i dets Angivelser, bestemtes da

ved samtidige Aflæsninger paa det og paa et nøjagtigt Kontrolmanometer, anbragt paa et Sted af Trykled­ ningen, hvor T rykket maatte være meget nær lig det virkelige Modtryk mod Pumperne. E fter at dette Forhold var iagttaget, stemmede begge Manometrenes Angivelser meget godt overens. Aflæsningerne paa Manometrene, Vandstanden i Maskinbrønden og Ma­ skinernes Omdrejningsantal blev noteret hvert Kvarter. Da Koldvandspumperne maa løfte Vandet til en Højde af 17 Fod, beregnes det af dem derved udførte Arbejde som hørende med til Maskinernes Nyttearbejde for at faa en retfærdig Sammenligning med andre lignende Maskinanlæg, hvor Indsprøjtningsvandet i Reglen kan tilføres Kondensatoren direkte. Koldvands­ pumperne afgive hver 32 Litre pr. Omdrejning. De to Maskiners samlede Nyttearbejde fremgaar herefter af nedønstaaende Tabel.

Tabel 1.

Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag.

Middeltryk i Lednin­ gen, Fod o. d. Y. . . Middelvandstand i Ma- skinbrønd, F. o. d. V. GjennemsnitligeLøfte- højde i F o d ........... bejde i Hestekraft- timer . , ................. Koldvandspumpernes do. i do..................... Hertil svarer: Antal Omdrejninger pr. Minut .............. Hver Maskines Nytte­ arbejde i Hestekraft i løftet Vand . . . .

154.3 155.8 150..,

151.,

2

1-4

2 -o

4*7

152„

158.g 148,,

148.8

AntalOmdrejninger fra 8 Morg.—4 Eft. . . . 10 707 11008 11540 9149 Ilovedpumpernes Ar­

1057.3 1099.4 H07.5 879.o 13.5 13,, 14-5 11.5

Nyttearbejdet i 8 Timer i Hestekrafttimer. . 1070.8 1113.3

1122 „ 890.7

22 ^ .31 23.0fi

24.04 19-00

06.93 69-58 70.43 55-07

Maskinernes langsomme Gang om Lørdagen — ingen Damp i Damptrøjerne — skyldes alene dette For­ hold; thi Dampspændingen var højere, og Dampen blev i Modsætning til de foregaaende Dage ikke droslet ved Maskinens Dampventil. Der var altsaa ingen Mulighed for at forøge Maskinens Hastighed. Den af Kjedlerne fordampede Vandmængde be­ stemtes ved Hjælp af en Kennedys Vandmaaler, og et derpaa anbragt nøjagtigt Thermometer angav Føde- vandets Temperatur. Vandstanden i de to benyttede Kjedler og Kullagets Tykkelse paa Risten noteredes før og efter Forsøgene, og Variationerne deri toges med i Beregning. I Kjedelhuset blev ligeledes Tryk, Temperaturer in. m. noteret hvert Kvarter. Neden- staaende Tabel angiver de vigtigste Forhold vedrørende Damp- og Kulforbruget.

Tabel 2.

Torsdag.

Lørdag.

Onsdag.

Fredag.

Middelspænding i Kjedlerne ii pr. □ " . . . Middeltemp. af Fødevand (Celsius) , ........... Fordampet Vandmængde i f å ........... , . . . Forbrugt Kidmængde i Hl (Newcastle Damp­ kul) .............................................................. Heraf Askemængde ....................................... Middeltræk i Ildkanalerne (m. m. Vandsøjle) Middeltemp. i Røgkanalen til Skorstenen . . Regnes Dampen at indeholde 5% medrevet Vand, afgav Kjedlerne: en Dampmængde i Æ .............. en Vandmængde i Hl .............. Den til Middølspændingcn svarende Temp.. Herefter indeholder: hver Hl Damp Varmeenheder over 0° . . Den hele afgivne Varmem. over 0 ° ........... Gjennem Fødevandet modtaget Varmem. . . Den hele af Dampkjedlerøie udgivne Varme­ mængde (Pundgrader) . . . . - .............. hver Hi Vand — — . .

48.,4 28%, 25 080

50* 28%, 24 300

49., 4 22°.4:1 24 400

OQO.4C 24 500

3250

3225

8000 8 .(i 190°

8165

180 (4.,%)

118 ( 8 .a%)

168 (5,,%)

118 (8 .7°/ o )

.

4.,

3.4 200 °

3 .8 220 °

tooCTCio

28 275 1225 147°., 651.38 n s ,,.

28 826 1254 147°,, 651.4S 148.g„

23 180 1220 147°,, 651.„j 149.fln

23 085 1215 148%

160.,,

15 342 844 15 708 848 15 286 466 15 230 584

574 770

582 608

547 292

574 452

14 768 074 15 126 240 14 739 174 14 656 132

I Tabel 1 og 2 haves nu alle Data til Bestem 1 inelse af Maskinernes Damp- og Kulforbrug pr. nyttig Hestekraft i Timen. Det er kun gjennem Fødevandet, at der sendes Varme tilbage fra Maskinerne til Kjed- lerne. Dot i Damptrøjerne fortættede Vand, der under Forsøgene opsamledes og vejedes og derefter spildtes, vilde kunne komme til Nytte paa ny i Kjedlerne, saa- frem t der fandtes direkte Cirkulationsledninger mellem disse og Damptrøjerne (hvilket er muligt, naar Ma­ skinen er anbragt højere end Kjedlerne), og naar der, som om Fredagen, bruges højspændt Damp ogsaa i Lavtrykscylinderens Trøje. Der er derfor for denne Dags Vedkommende i nedenstaaende Tabel 3 under udgivne V.E. pr. HK. opført to Tal gjældende hen­ holdsvis for de to Tilfælde: hvor det i Damptrøjerne fortættede Vand spildes, og hvor det paa ny ledes til­ bage til Kjedlerne med en Temperatur lig Vandets Temperatur i disse. Tabel 3.

Damp trøjernes økonomiske Betydning fremgaar allerede klart af ovenstaaende Tabel, navnlig ved Sam­ menligning mellem de i den sidste Rubrik angivne Forholdstal mellem de udgivne Varmeenheder pr. Hestekraft i løftet Vand. Spørgsmaalet om Damp­ trøjernes Nytte vil dog senere blive gjort til Gjenstand for nærmere Omtale. Forholdet mellem Maskinernes Nyttearbejde og deres indicerede Arbejde. I de lire Forsøgsdage blev der m indst hver Time taget Indikator-Diagrammer paa begge Sider af Stemp­ lerne baade for Højtryks- og Lavtrykscylindrenes Ved­ kommende. Der blev saaledes i alt taget over 260 D iagrammer, hvoraf Middeltrykket i Cylinderen blev beregnet ved Udmaaling af Diagrammerne med Plani- meter. Der havdes i alt 7 Indikatorer til Raadighed, og man søgte ved at ombytte disse indbyrdes dels at finde mulige Fejl ved dem, dels at udjævne saadanne mulige Fejl. Denne Prøve syntes dog at udvise, at ingen af de anvendte Indikatorer vare behæftede med særlige Fejl. A f de af hvert enkelt Diagram beregnede Middeltryk er da det gjennemsnitlige Middeltryk fundet for hver Dags Vedkommende, og derefter bestem t det gjennemsnitlige indicerede Arbejde pr. Omdrejning. De derved fundne Støri’elser ere tillige med Begyndel­ sestrykkene i Højtrykscylindrene og Fyldningsgraden af disse i Forhold til Slagets Længde, der ligeledes fremgaar af Diagrammerne, opførte i omstaaende Tabel 4, hvori do anførte Tal ere Middeltal for de to Maskiner G og H. Forholdet mellem begge Maskiners indicerede Arbejde og deres Nyttevirkning vil fremgaa af om­ staaende Tabel 5.

Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag.

Forbrug af tør Damp pr. Hestekraft i løftet Vand pr. Time (in­ klusive Forbruget i Damptrøjerne) i ti . Hvort Hi Kul gav Hi Damp (med 5 °/0 med­ revet V a n d )........... Kulforbrug pr. Heste­ kraft i løftet Vand pr. Time i Hi . . . . Antal Varmeenheder udgivet af Kjedlerne pr. myttig HK. pr. T im e ....................... Do udgivne V.E. pr. nyttig HK. pr. Time ,forholde sig som , ,

25.,,,

20 .0fl

21-74 21.40

7.,,,

8 . 17

7-57

2-84

^*65

2-87

18 792 13 586 13 137 1 12 947 f

16 455

101,1 100 j

127.,

105.0

OT —1

»O

»

Tabel 4.

Kloakerne. For Fødepumpernes Vedkommende er det kun den overflødig oppumpede Vandmængde, der spildes, som bortfører Varme fra Maskinerne. Ved at lade den af Fødepumperne oppumpede Vandmængde passere Vandmaaleren for Fødevand, havde man ved foreløbige Forsøg bestem t deres sam­ lede Vandføring til 4 .33 Liter pr. Omdrejning af Ma­ skinerne. Vandets Temperatur kunde aflæses paa et i Tilledningsrøret anbragt fint mærkende Thermometer. — Da der ingen Mulighed var for at maale Mængden af Svalevand, der føres bort gjennem Kloakerne, maatte denne Bestemmelse ske ved at sætte en passende Virkningsgrad for Koldvandspumperne. Naar Vand­ standen, som det iagttoges, holdes høj i Stadsgraven, komme disse Pumper slet ikke til at suge, hvorfor deres Virkningsgrad maa kunne sættes til c. 96 °/o, og hver af dem vil da afgive 32 L iter Vand pr. Om­ drejning af Maskinerne. Temperaturen af det kolde Vand og af Vandet i Samlebrønden blev maalt med fint mærkende Tliermometre, der i Forvejen vare prøvede. For at forvisse sig om, at Blandingen af det kolde og varme Vand i Samlebrønden var fuldstændig, blev Temperaturen afvexlende maalt i forskjellig Dybde, ligesom ogsaa særlige Forsøg herover udviste, at Mid­ deltallet af Maalinger i forskjellig Dybde gav samme Kesultat. Desuden blev der maalt Temperatur af Vandet i Varm vandskassen og i Overløbsrøret, dels som Kontrol, dels for derved at kunne bestemme Mængden af Indsprøjtningsvand. Thermometrone bleve aflæste hvert Kvarter. Det i Damptrøjerne fortættede Vand bestemtes ved Vejning, idet man lod de automatisk virkende Ud­ blæsningsapparatør udtømme sig i Spando, hvortil der forinden var tilsat en afvejet Mængde koldt Vand af bekjendt Temperatur for at nedsvale don Damp, der ved Udblæsningen afgaves af det varme Vand. Naar Spanden var fu ld , blev den da atter vejet og Blandingens Temperatur maalt. Nedenstaaonde Figur er en skematisk Fremstilling af Forholdene.

Ons­ dag. 38.;o B9 .30

Tors­ dag.

Fre­ dag. 38.., 8 38.94

Lør­ dag. 42 ,,5 42*05

Begyndelsestryk-f Top . . ket i t i pr. □ "(Bund . Fyldningsgradj Bund ! ! Vakuum i Millimeter . . . Barometerstand i do. . .

39.47 41*43

28.00% 28 °l -jO* 0 T lO

29.38% 27. o 3%

28*60% 26.r)2% 721 751.J 108-10 H4.5l 222.01 97*05 104.47

27.62% 26 °/ *-'J,79 /O 726.5 756.J

728 762

720 750

Højtryks- f Top . . cylindrene! Bund . Tilsammen . . . . Lavtryks- j Top . . cylindrene! Bund . Tilsammen . . . . Højtrykcyl. + Lav- trykcyl.................

108.,,j 110.49 219*40 100 .., 8 102 .J 9

105.73 109.S9 215.67 92*34 102.67

125-41 127.02 25*3.03 78.(i4 88.33 166.no

O B E -+->^3 • 2 So <5o

208.01 202.42 195.ii 422.41 425.08 DO.,,,

hH

419,o

Tabel 5. Ons- dag.

Fre­ dag.

Lør­ dag.

Tors­ dag.

Hver Maskines indicerede Hestekraft i Middeltal . Nyttearbeidet i Procent: af det indicerede Ar­ bejde ............................ Forbrug af tor Damp pr. indiceret Hestekraft pr. Time (ind. Damptrøj­ erne) t i ....................... Afdetindic. (»T , , , Arbeide JHøjtrykscyl. h k «

78..,

81,7 82.s„

66.7 ,

85*23% 85-20% 85,2% 83.45%

21,3

18*53 18*23 17,,

! 52%! 527.1 527,7,1 60%! 48% j 48%/ 47%%/ 40% j

A t den maskinelle Virkningsgrad var noget mindre om Lørdagen end de øvrige Dage, hidrører formodentlig fra den langsommere Gang. Man ser, at om Lørdagen, da der ingen Damp anvendtes i Damptrøjerne, for­ rykkedes Forholdet fuldstændig mellem det i Højtryks- og det i Lavtrykscylinderen indicerede Arbejde. P aa P lan 9 er der i Fig. S og 4 angivet tvende Sæt Indikator-Diagrammer fra Forsøgene om Fredagen og Lørdagen, altsaa henholdsvis med og udon Damp i Damptrøjerne. Den tilførte Varmemængdes Anvendelse inden for Maskinerne. I)en hele af Darnpkjedlerne udgivne Varmemængde skal, med Undtagelse af den, som af Maskinerne om­ sættes i Arbejde, gjenlindes i det fra Maskinerne bort­ løbende Svalevand og i det i Damptrøjerne fortættede Vand. Svalevandet bliver, som alt omtalt, afledet ad tre Veje, nemlig dels fra Overløbsrøret i Koldvandskassen og dels gjennem to Afløbsror fra Varmvandskassen, hvoraf det ene fører til Fødepumperne, og det andet forener sig med Afløbsroret fra Koldvandskassens Overløb, hvorefter disse Vandmængder gjennem et fælles Kør føres til en Samlebrønd, der har Afløb til

tegne Temperaturene henholdsvis i Kjedlen og i For- tæ tteren, saa findes de i nedenstaaende Tabel 8 an­ givne Tal. Tabel 8. Spændingen i Damp- trøjerne var:

(Kdl.) betegner den af Kjedlerne udgivne Varmemængde, der findes angivet i Tabel 2, (Arb.) den Varmemængde, der ækvivalerer med det udførte Arbejde (efter Tabel 4), idet 1 V.E = 1363.7 (Varmeækvivalent = 428 kgm.), K og t, henholdsvis Mængde og Temp. af det oppumpede Svalevand, F og t 2 — — — af det oppumpede Fødovand, (Dtr.) den af Damptrøjerne afgivne Varmemængde over Temperaturen f2, D den af Cylindrene i Dampform forbrugte Vand­ mængde (Fødevand minus Forbruget i Trøjerne). S og t3 Mængde og Temperatur af Svalevand, der for­ lader Maskinen gjennem Samlebrønden. S kjendes ikke; men er bestem t ved, at: S F = K -f- D. Man skal nu have: {Kdl.) — {Arb.) -j- (Dtr.) + [St5 + { F — D) U — Kl,] + X , hvori X betegner Tab ved U d strå lin g e r og Fejl. Ne- denstaaende Tabel angiver Værdierne af de Størrelser, der indgaa i Beregningerne, og som ikke alt ere op­ givne i det foregaaende. Tabel 6. Tors­ dag. Fre­ dag. Lør­ dag. I Damptrøjerne fortættedes i 8 Timer i? Vand ....................................... 1241.B 1522.5 0 der afgav Antal VE. over 0 ° .............. 152 419 240 689 0 Ved at udføre Beregningen paa ovenstaaende Maade findos den af Dampkjedlerne udgivne Varme­ mængde, der findes angivet i Tabel 2, a t være an­ vendt som angivet i nedenstaaende Tabel. Tabel 7. Ons­ dag. Tors­ dag. Fre­ dag. .Lør­ dag. Middeltal af Temp. i C " ................. h i — ................. 28V k i — ................. 9 V I V 1 ° I V J • - 22°M3 23°.()4 8 °.oo U V -

tø fis

læ

læ

læ

t e

CO 1 CO = ' 1 0 = 1 n 03 □

l'* i— iCO r—i CO U h □

o

u 1 >> g

O

P h

O

p .

K

W

d

Af den af Kjedlerne udgivne Varmemængde udnyttedes Af den Varmemængde, det er mulig at omsætte i Arbejde (Carnots Kredsproces), ud­ nyttedes ...............................

»V, %

1 1 % %

l i %

3 9 % 83 % Af den af Koldvandspumperne oppumpede Vand­ mængde — 32 L iter pr. Maskine pr. Omdrejning — anvendtes til Indsprøjtning i Kondensatoren om Torsdagen 61.c 77 for begge Maskiner pr. Omdrejning (48 %) om Fredagen 59 Tb — — pr. Omdrejning (40 »/„) om Lørdagen 7G.fi 77 — — pr. Omdrejning (00 % ) Nytten og Betydningen af Damptrejerne. Dette Spørgsmaal — om Nytten af Damptrøjerne ved Dampmaskiner i Almindelighed — har været et meget om tvistet P u n k t, og uagtet allerede W a tt an­ vendte dem ved de første Dampmaskiner, er det vist nok først efter, at H irn *) ved sine bekjendte experi- mentalo Dampmaskin-Undersøgelser har banet Vejen for ny Anskuelser af de varmetheoretiske Forhold ved Dampmaskiner, at man har faaet en rigtig Op­ fattelse af denne Sag. A f H irns Undersøgelser frem* gaar det, at Metallet, hvoraf Cylindervæggene bestaa, ved at optage og gjenafgive Varme kommer til at spille en stor Rolle ved Dampens Virksomhed i Cy­ linderen. Naar den friske Damp strømmer ind i denne, kommer den nemlig i Bei’øring med metalliske Flader — altsaa gode Varmelodere — , der kort i Forvejen have været i Forbindelse med Kondensatoren eller med stærkt expanderet Damp og derved ere bievne afkølede. Herved bevirkes en delvis Fortæ tning af en forholdsvis betydelig Dampmængde, og dette Damp tab tilkjendegives ikke i nogen Henseende af Indikator- Diagrammerne. Denne Dampmængdes bundne Varme optages af Cylindervæggene, og naar nu Temperaturen og T rykket inden for Cylinderen synker som Folge af Expansjonen eller Forbindelsen med Kondensatoren, afgives den atter derved, a t den gjenfordamper det under Indstrømningen fortættede Vand. Foregaar nu denne Gjenfordampning under Expansjonen, kommer altsaa atter en Del af denne fra Damptabet hidrørende 1 1 %

83.«% IP.,5% 0 ,i% 4,9% 87,,% 9.23% tf 8*56% 100 .on 100 .oo 100 , 0 84 °/ ° * '8 i lo lo 1 A ,32 1- 2- 4 4 % 0 3 %

Bortgaaet med Svalevandet . . Omsat i A rb e jd e ....................... Bortgaaet fra Damptrøjerne . . Udstraalinger og F e j l ..............

10 .78% 0-78%

Hvis der havde været direkte Cirkulationsledninger mellem Damptrøjerne og Kjedlerne, vilde man om Fredagen have faaet 11.j,, °/0 i Stedet for 11 .32 °/0 af den udgivne Varme omsat i Arbejde. Beregnes don til Arbejde omsatte Varmemængde ikke i- Forhold til den -hele udgivne Varmemængde, men i Forhold til den Del af denne, det overhovedet er mulig at om­ sætte i Arbejde, og som i Følge den mek. Varmetheori er bestem t ved Forholdet hvori t, og t2 be- .27 o —(— t.

*) bekjendt Fysiker og Fabrikant i Elsas.

saa under disse Forhold bevirket en Formindskelse i Dampforbruget pr. Hestekraft afover20°/o> Men Be­ sparelsen kan i Virkeligheden blive større, idet Dampen i Trøjerne kun afgiver sin bundne Varme, medens den øvrige Varme atter kan komme Ivjedlen til Gode. Af det fortættede Vand, der udtømtes fra Bunden af Trøjerne om Fredagen, og som, efter a t være vejet, blev spildt, afgaves der saaledes 160 Varmeenheder pr. 7T Damp*). Da Fødevandets Temperatur var c. 22°, kunde altsaa c. 138 Varmeenheder atter komme til Nytte i Kjedlen. Indflydelsen heraf vil ses ved Sammenligning af de i Tabel 3 opførte Forholdstal mellem de pr. nyttig Hestekraft udgivne Varmeenheder. Det maa endnu tilføjes, at medens man om Lørdagen selv med fuldt aabne Dampventiler kun kunde faa Maskinerne til at gjøre 19 Dobbeltslag pr. Minut, maatte man de foregaaende Dage drosle Dampen, for at Ma­ skinernes Gang ikke skulde overskride 24 Dobbeltslag pr. Minut, og Spændingen i Kjedlerne var dog noget højere om Lørdagen end de foregaaende Dage. Som Regel gjælder dot for alle Forsøgene, at Dampbesparelsen i Cylindrene er lidt over 5 Gange saa stor som Dampforbruget i T røjerne, naar man gaar ud fra, at Dampforbruget uden Anvendelse af disse vilde stille sig som fundet om Lørdagen. Jo mere Damp, der forbruges i Trøjerne, desto mere be- spares der altsaa i hele Damp forbruget. Det synes herefter fordelagtigt at anvende højspændt Damp ogsaa i Lavtrykcylinderens Trøje, da dette bevirker et større Dampforbrug i denne, saa meget mere desuden, som en saadan Anordning muliggjør Anvendelse af Cirkulations­ ledninger mellem Damptrøjerne og Kjedlen. Dot skal endnu bemærkes, at man sandsynligvis vilde have faaet endnu gunstigere Resultater i Retning af Dampbe­ sparelse ved Damptrøjerne, saafremt det havde været muligt at skaffe større Spændinger til Veje i Højtryks­ cylinderens Damptrøje. Damptrøjernes Indflydelse paa Dampens Arbejde i Cylinderen kan nærmere undersøges ved Beregninger baserede paa de foreliggende Forsøgsobservationer. En saadan Beregning skal neden for kortelig gjennemføres for en enkelt Dags Vedkommende — Fredagen — og Resultaterne for alle fire Forsøgsdages Vedkommende derefter opstilles tabellarisk. De saaledes foretagne Beregninger ere i Hovedsagen analoge med dem, der ere udførte af H irn , og som findes angivne i hans „Theorie mécanique de la chaleur", og de her fundne Resultater stemme ogsaa ret godt med dem, der fremgaa af hans experimentale Undersøgelser, naar Hensyn tages til Forskjelligheden ved de undersøgte Maskiner. De nedenanførte Undersøgelser ere gjonnemførte for begge Maskiner under ét, da hver enkelt Maskines Andel i Dampforbruget jo ikke kjendes, og der er *) Dette Tal er noget større, end det egentlig skulde være, hvilket hidrører fra, at de anvendte automatiske Af- ledningsapparater for Trøjevandet ikke virkede denne Dag ganske som de skulde, da de vist nok vare for smaa for de daværende Forhold. De foregaaende Dage svarede derimod de afgivne Varmeenheder nøjagtig til Trykket i Trøjerne.

Varme til Nytte igjen og desto mere, jo tidligere Gjenfordampningen foregaar. E r Cylindervæggenes Temperatur saa lav , at Gjenfordampningen kun kan foregaa under Indflydelse af det lave Tryk, der findes i Cylinderen under dennes Forbindelse med Kondensa- toi*en, kommer den omhandlede Varmemængde slet ikke til Nytte, idet den gaar fuldstændig unyttet til Kondensatoren. Damptrøjernes V irkning i Almindelighed skulde da være: 1) at formindske Fortætningen af Damp under Indstrømningen i Cylinderen, 2) at de i Forbindelse med den af Cylindervæg­ gene derved optagne Varme atter bevirke en hel eller delvis Gjenfordampning af det under Indstrømningen fortættede Vand, saaledes at den derved tabte Varme­ mængde atter kommer til Nytte under Expansjonen i Stedet for at gaa unyttet til Kondensatoren. Det er herefter en Selvfølge, at Spændingen i Højtrykscylinderens Damptrøje skal være saa høj som mulig. Derimod er det et Spørgsmaal, om man skal bruge lige saa højspændt Damp i Lavtrykscylinderens T rø je , eller om man heri skal reducere Dampens Spænding ved en indskudt Reduktionsventil, idet det jo kunde befrygtes, at der paa Grund af Lavtryks- cylindexæns store Overflade og lave Temperatur skulde fortættes mere Damp deri end nødvendigt for at med­ dele Cylindervæggene den fornødne Varme. Spændingerne i Damptrøjerne og de forbrugte Dampmængder i disse ved de her omhandlede Forsøg fremgaa af nedenstaaende Tabel 9. Tabel 9. Ons- Tors- Fro- dag. dag. dag. Spænding i Damprøret foran Damp- ventilen i?pr. Cl" 46.9 47 .4 47 .0 do. iHøjtrykscylindre- f Mask. G — 3-L, 3L 4 38.,, nes Damptrøje \ Mask. II — 39,, 40.,. 39., do. i Lavtrykscylindre-1 Mask. G — 11 ., 14,0 86 ., nes Damptrøje ( Mask. II — 18., 13-4 35.;, t« - bD amp1 j P1'-nyttigHK. pr. Time il 1‘00 1-00 1-29 Damptrøjernel i Proc. af hele Forbruget 4 °//O 6 ™% A f ovon staaende Tabel fremgaar, at Spændingen i Højtrykscylindrens Damptrøje aldrig naaede op til at være lig Dampens Spænding ved Indstrømningen og altsaa endnu mindre til at naa Spændingen i Damp­ røret, idet en mellem dette og Trøjen anbragt Reduk­ tionsventil ikke kunde bringes helt ud af Virksomhed. Det var af samme Grund heller ikke muligt ved For­ søgene om Fredagen ganske at faa samme Spænding i Høj- og Lavtrykscylinderens Trøjer. Nytten af Damp trøjerne vil bedst fremgaa ved at sammenligne Dampforbruget pr. nyttig Hestekraft, saa­ ledes som dette findes opført paa Tabel 3. Om Lør­ dagen, da der ingen Damp brugtes i Trøjerne, var dette 25.!)2

ved Begyndelsen af Indstrømningen i denne Cylinder, thi vel have Rummene under eller over Lavtryks­ stemplerne med tilhørende Ventilrum været i Forbin­ delse med Kondensatoren, men mod Slagets Slutning tilvejebringer Kompressionen en Spænding deri, der, som Diagrammerne udvise, er meget nær lig med Slutningsspændingen i Lavtrykscylindrene. Det Vo­ lumen, den pr. Omdrejning tilførte Dampmængde skal udfylde ved Expansjonens Ophør, er altsaa kun: 4 X Stempelareal X Slaglængde — 8.2079 Kukikm. for Stømpelstængerne maa fradrages 0 .0208 3-2471 og Dampmængden udgjør altsaa »h — 3-247! X 0-2743 == 0 .8917 Kilogr. P aa Grund af Damptrøjerne er altsaa i dette T il­ fælde den allerstørste Del af de i Cylindrene fortættede Dampmængder atter gjenfordampøt under Slaget. Fyldningsgraden af Højtrykscjdinderen var, som alt nævnt, c. 27 °/o> °g Dampens Expansjonsgrad i Høj­ og Lavtrykscylindrene er meget nær lig 1/ i0. Den følgende Undersøgelse skal tjene til at be­ stemme, hvor megot af den i den under Indstrømningen fortættede Damp indeholdte Varme der atter kommer til Nytte under Expansjonen. Til denne Beregning vil de i dot foregaaende fundne Størrelser komme til Anvendelse. — Kaldes den hele Varmemængde, som Blandingen af Vand og Damp, der deltager i Expan­ sjonen, indeholder mere end Vand ved 0°, for U, saa haves i Følge den mekaniske Varmethoori: ved Expansjonens Begyndelse . . . . U0 = Mq0 -j- m0Q0 ved — Ophør i Højtrykscylinderen L\ — Mq1 -j- ))ilQl vod — Ophør i Lavtrykscylinderen U2 = Mq2 -f- m^Q 2 hvo ri: M — den samlede Vægt af Vand og Damp, der deltager i Expansjonen i næværende Tilfælde — 0 .9913 Kilogr. m — Vægten af den i Blandingen i hvert Øjeblik til­ stedeværende Dampmængde; iii 0, uty og w 2 ere fundne i det foregaaende. q og Q betegne henholdsvis den i Vandet indeholdte Varmemængde og Dampens indre bundne Varme. De findes af Tabellerne for de fundne tilsvarende Damptryk. Paa denne Maade er da funden (i Kilogramgrader): U0 = 454.y Kai. Ut = 490.4 Kai. U2 == 535 .8 Kai. Efter don mekaniske Varmetlieori skyldes hele Expansjonsarbejdet Varmemængden U0 — P2, idet man ikke tager Hensyn til, at Cylindervæggene ere gode Varmeledere, i Stand til at optage og gjenafgive Varme, O: man gaar ud fra, at Expansjonen foregaar uden Tilførsel eller Afgivelse af Varme (efter den adiabatiske Kurve), og man tager intet Hensyn til Fortætningen under Indstrømningen. Hvor lidt denne Antagelse stemmer med de faktiske Forhold, ses da af, at U i Stedet for at aftage, efterhaanden som der udvikles Arbejde, tvært imod er i stadig Tiltagende. Under Expansjonen i Cylinderen tilføres der alt­ saa den expanderende Blanding en Varmemængde Q, der, idet K betegner det under Expansjonen under en Omdrejning udførte Arbejde, kan bestemmes af: 2

dertil benyttet Metermaal og Kilogram for at kunne benytte Tabellerne for mæ ttet Damp i H titte: „des Ingenienrs Taschenbuch“ (Varmeæk vi valen tet 428 mkg.). Fredagen den 20de Febmar. Til liver Omdrej­ ning er i Middeltal til begge Maskiner medgaaet 1 .0572 Kilogram Dam]) heraf forbrugtes i Trøjerne 0.0659 altsaa forbrugtes i Cylinderen 0 .9918 — hvoraf 5°/o regnes at være medrøvet Vand, saa at For­ bruget af tør Damp altsaa bliver: O.95X 0-9913 = 0 .9, ll7 Kilogr. Dam])trykket under Indstrømningen var i Middeltal: 3.8;) Kilogr. pr. l ) Centimeter, hertil svarer Temperaturen /0 — 141°.27, Dampens Tæthed y0 — 2 . 0543 (Kilogr. pr. Kubikmeter). Fyldningsgraden var i Middeltal for begge Maskiner: 27.2 i % af Højtrykscylinderens Slag. Det Volumen, som Dampen skal udfylde pr. Omdrej­ ning i begge Højtrykscylindrene, udgjør da: 4 X 0.27- j 1 X Stempelaroal X Slaglængde = 0.2257 Kubikm. Volumen af de skadelige Rum (To]> -f- B u n d ) ............................ — 0.1228 — 0-3185 — For Stempelstængerne maa fradrages 0.0028 — 0-3157 Ved Indstrømningens Begyndelse .findes der imid­ lertid nogen Dam]) i de skadelige Rum med Spændingen 0 .45 Kil. pr. □ Centm., hvortil svarer Damptætheden y = 0 . 274 (j. Det nyttige Dampforbrug pr. Omdrejning for begge Maskiner udgjør altsaa: » I q — 0.3457 X 2.05,13 0 .4228 X 0.27 ir, — 0.7102 -7- 0. 0 33 7 = 0 .6765 Kilogr. øg der fortættedes saaledes under Indstrømningen i Højtrykscylinderen en Dampmængde: 0-9-117 0 .(;735 — 0 .2(;52 Kilogr. eller "~--2652 — 0 .2S a : 28 °/() af det virkelige Damp- 0-9417 forbrug. Ved Slagets Slutning i Højtrykscylinderen var Damptrykket i Middeltal 1 .52 Kilogr. pr. Q Centm., hvortil svarer: h ~ H l°-i5 Yi ~ 0 . 3324 . Det Volumen, Dampen da skulde udfylde, var 0.9120 Kubikm., og Dampmængden paa dette Tidspunkt altsaa: m i — O .9420 X 0.8G24 O.Q 337 = 0.7787 Kilogr. og der var altsaa: — m0 — 0 .1()22 Kilogr. eller c. 15 °/0 mere Damp ved Expansjonens Ophør end ved dens Begyndelse i Højtrykscylindrene. Ved Expansjonens Ophør i Lavtrykscylinderen var Damptrykket i Middeltal O .45 Kilogr. pr. Q Centm., hvortil svarer: h ~ ^®°-19 Y-i — 0-2746- Ved Indstrømningen i Lavtrykscylinderen forefindes skadelige Rum bestaaende dels af Rummene under eller over Dampstemplerne med tilhørende Ventilrum, dels af Forbindelsesrøret mellem Høj- og Lavtryks­ cylinderen. I disse Rum findes der ved Expansjonens Ophør i Lavtrykscylinderon samme Dampspænding som

\

r i r K = ( U „ - Ut ) + Q,

I ikke med i Regning. Betegne vi med R c den Varme­ mængde, der for hver Omdrejning tages fra Cylinder­ væggene for fuldstfendig unyttet at sendes til Konden­ satoren, og som altsaa repræsenterer et rent Varmetab, 1 saa har man: 166.3Kai. = Q + Rc o : R c = 166.3 — 136., = 3 0 .! Kai., og da Kjedlerne pr. Omdrejning udgive 638.5 Kai., saa repræsenterer altsaa Rc i dette Tilfælde kun et Tab af 4.7 % heraf. Da Størrelsen af Expansjonsarbejdet lejendes baade i Højtryks- og i Lavtrykscylindrene, saa kan man alt­ saa ogsaa finde, hvor stor en Del af Varmemængden Q der tilføres i Højtrykscylinderen {Q jj ), og hvor meget der tilføres den expanderende Blanding i Lavtryks­ cylinderen {Qj), idet man har: Q h = T-hr Q l = r h k l — (O, — r sl — 84.., + 46,, = 79., Kai. Den samme Beregning, som ovenfor er gjennem- ført for Fredags-Forsøgenes Vedkommende, er udført paa lignende Maade for de andre Forsøgsdage, og Re­ sultaterne derefter sammenstillede i nedenstaaende Tabel. Det skal bemærkes, at disse Beregninger forudsætte, at Dampstemplerne ere tæ tte ; men saa vel Maskinernes Beskaffenhed i det hele som Indikatordiagrammerne og de paa disse baserede Undersøgelser give kun Grund til at antage, at denne Forudsætning er rigtig.

hvoraf K — ( U0 — U2). I{ er bestem t ved direkte Maalinger paa Dia­ grammerne af det under Indstrømningen udførte A r­ bejde, der fradraget det hele under en Omdrejning indicerede Arbejde, giver K udtrykt i HK. dansk, der ere regnede — 75 Kgm. Saaledes findes da: 91K 'y' 7 ^ Q = ------- 7 —--------- \- 535.s -r- 454.,, — 136.,, Kai. 428 Varmemængden Q hidrører fra den Damp, der fortættes dels i Cylinderen under Indstrømningen, dels i Damptrøjerne. Fortætningen i Højtrykscylindrene androg jo 0.2G52 Kilogr., der altsaa afgiver sin bundne Varme — 507., Kai. pr. Kilogr. — til Cylindervæggene. I Damptrøjerne fortættedes der 0.0(;27 Kilogr. tør Damp pr. Omdrejning. Der tilførtes altsaa Oylindervæggene en Varmemængde pr. Omdrejning: (0*2G52 "4~ ^• 0027 ) 507*! = 166.;. Kai. Af denne Varmemængde tilførtes der, som det blev fundet, Dampen under Expansjonen 136.2 Kai. Den resterende Del bliver altsaa berøvet Cylinder­ væggene under A fstrømnings-Perioden, medens Cy­ linderen er i Forbindelse med Kondensatoren. Der fremkommer ganske vist et lille Tab ved Cylindrenes udvendige Afkøling; men da dette kun er ringe i For­ hold til de øvrige Tab og til Dels opvejes af den ved Stempelfriktionen udviklede Varme, saa tages det her Q —

K h -( U o - 01) = 21., + 86,, = 6«., Kai.

Tabel 10 .

T o rsd a g .

L ø rd a g .

F r e d a g .

O n sd a g .

F o r b r u g t D a m p i C y lin d r e n e pr. O m d rejn . |

in k l. 5 %

I ....................

1-0709 K gr.

1-3280 K gr.

Lonu K gr.

0-9918 K g r.

0

—

do.

i D a m p tr ø je r n e

—

1 m e d r o v e t V a n d | ....................

6-0501

6-0059

6-0527

M id d e ld a m p tr y k u n d e r I n d s tr ø m n in g K ilo g r . p r. □ C e n tm ............................. D e t n y ttig e D a m p fo r b r u g (»?«) K ilo g r .................................................................................... F o r tæ tn in g u n d e r I n d s tr ø m n in g e n i P r o c e n t ................................................................ M id d eld a m p try k v e d S la g e ts S lu tn in g i H . C y l. K ilo g r . pr. □ C e n tim . D a m p m æ n g d e n p a a d e tte T id s p u n k t (m t) K ilo g r ........................................................ M id d e ld a m p tr y k v e d S la g e ts S lu tn in g i L . C yl. K ilo g r. pr. □ C e n tim . D a m p m æ n g d e n p a a d e tte T id s p u n k t («»,) K ilo g r ........................................................ V a r m e m æ n g d e n U0 K i lo g r a m g r a d e r ....................................................................................

L u

3-90

3-83

51-85

6-7032 31 %

6-751,

6-0705 2 8 %

6-7007 8 2 %

4 0 , %

1-0,

1-79

1-52

1-58

6-8179

6-917 1

6-7787

6-8065

6 ,o

0-40

**•40

6-45

6-9102 480.., 5 1 8 .0 5 52.,

6-7985 5 3 9 , 598.« 5 1 2 ,

6-0102 483.3 515.. 5 6 3 ..

6-8917 454.« 4 90.4 t)3t),D

........................................................... ....................................................................................

U, Un

do. do.

-

2 1 , 34.o 55.3

2 5 ., 29.« 54.«

V a r m e m æ n g d e o m s a t til A r b e jd e | i llø j t r y k s e y l.....................................................

21-2

21-4 85.3 56.«

35.c

u n d e r „ E x p a n sjo n e n "

i i L a v tr y k s c y l.....................................................

(K ilo g ra m g ra d er ) H e le E x p a n s j o n s a r b e j d e t ....................................

56-8

V a r m e m æ n g d e tilfø r t D a m p e n u n d e r E x p a n s jo n e n

53.« 73 .2 1 2 6 , 1 67. 8 25.4

84,

56.«

59.. 69.,

i I lø jtr y k s c y lin d e r e n (

79.« .

-i- 56.«

i L a v tr y k s c y lin d e r e n (

—

. . . .

27,

Tilsammen (

128.«

1 8 6 ,

V a r m e m æ n g d e a fg iv e t til C y lin d e r v æ g g e n e :

257,

161.« 27.« 188.«

134.,, 31.« 166.,

a f d e n u n d e r I n d s tr ø m n in g e n fo r tæ tte d e D a m p ........................ a f d e n i D a m p tr ø je r n e fo r tæ tte d e D a m p ........................................

0

257,

192.,

T i l s a m m e n ....................................................

D on ai C y lin d e r v æ g g e n e til K o n d e n sa to r e n a fg iv n e u n y ttig e V a rm e - m æ n g d e (Rc) a l t s a a ...............................................................................................

30, Kai.

2 8 0 , K a i.

59., K a i.

65.« K a i.

K je d le r n e a fg a v pr. O m d re jn in g V a r m e m æ n g d e ........................................................

6 3 8 , K a i.

8 0 6 , K a i.

683.-, K a i.

689.8 K a i.

1te i P r o c e n t h e r a f ............................................

8-7 % 4 °l *•7 lo

9 °/ ,F-6 /O

2 8 , %

De i ovenstaaende Tabel opførte Tal bekræfte, hvad der tidligere er nævnt med Hensyn til den gavnlige Virkning, som Damptrøjerne udøve paa Dampens Arbejde i Cylindrene, nemlig den, at de formindske Damptabet ved Indstrømningen i Cylindrene og Varmetabet fra Cylindervæggene ved Afstrømningen til Kondensatoren. Naar der ingen Damptrøjer anvendos, viser det sig, at Cylindervæggene i Lavtrykscylinderen i Stedet for at til­ føre Dampen Varme under Expansjonen tvæ rt imod be­ røve denne en stor Mængde Varme, som da senere under Afstrømningen atter sendes unyttet til Kondensatoren. Det ses, hvilken væsentlig Betydning Varmetilførselen fra Cylindervæggene har paa Arbejdet under Expansjonen. A f denne Varmetilførsel hidrører den m indste Del fra den i Damptrøjerne frigjorte Varme, men denne Varme­ kilde for Cylindervæggene faar sin store Betydning derved, at den muliggjør, at Varmen kan gjenafgives under Expansjonen og derved komme til Nytte i Stedet for at spildes til Kondensatoren under Afstrømningen. Da der jo efter de almindelige varmetheoi’etiske P rin ­ cipper faas desto større Udbytte af Varmen ved jo højere Temperatur (Spænding) don afgives, bør altsaa ogsaa Spændingen i Damptrøjerne være saa høj som mulig, og da navnlig for Højtrykscylinderens Vedkom­ mende. Det bemæ rkes, at Spændingerne i Damp­ trøjerne ikke have været tilstrækkelig store om F re­ dagen til helt at undgaa Tab til Kondensatoren. Paa P lan 9 Fig. 5 og C er optegnet tvende Diagrammer, der fremstille Forholdet mellem de sam­

tidige Volumina og T ryk af den pr. Slag tilførte Damp­ mængde. Volumen af de skadelige Rum, der indgaa heri, ere derfor ikke nøjagtig lig de skadelige Rums virkelige geometriske Volumen, men de ere bievne i’e- ducerede i Forhold til den Dampmængdes Tæthed, der staar deri ved Indstrømningen. Damptrykkene frem- gaa derimod umiddelbart af Indikator-Diagrammerne. Fig. 5 gjælder for Fredagsforsøgene (Mask. H, Høj- trykscyl. Top), Fig. 6 for Lørdagsforsøgene (Mask. II, Iløjtrykscyl. Bund). P aa begge Figurer er der med punkterede Linjer indtegnet en Kurve, der angiver Diagrammet saaledes, som dette vilde væ re, naar der ingen Fortætning fandt Sted under Indstrømningen, idet Længden af den horisontale Linje da angiver Middeldampforbruget pr. Slag for hver Forsøgsdag. Expansjonskurven er optegnet efter Mariottes Lov, hvilket Ei’faringen jo viser or berettiget, naar der haves Damptrøje. En Mariottes Kurve er ligeledes indtegnet, udgaaende fra det P unk t paa Indikatorkurven, hvor Expansjonen begynder, altsaa hvor dennes konvexe Krumning gaar over til at blive konkav. Fra samme P unk t er konstrueret en Kurve efter pv* 'ocr' = konstant, som vilde være den virkelige Indikatorkurve, naar Dampen under Expansjonen hverken kondenseredes, blev overhedet ellor forøget ved Gjenfordampning. Ved indbyrdes Sammenligning mellem disse Kurver kan man forfølge Forholdene vedrørende Gjenfordamp- ningen og Fortæ tninger under , Dampens Arbejde i Cylindrene.