292648537

sentlig beskæftiget med kirkehistoriske Studier, der havde skaffet ham Licentiatgraden ved Universitetet i Berlin. Her hjemme sluttede hari sig til den bekendte Pastor P. A. Fengers Tilhængere og vandt dels ved sine Udgaver af Brorsons Sal­ mer og Svanesang, dels ved sine spredte Afhandlinger og sin veltalende Forkyndelse stor Anseelse i sin Præstegerning i sit midtsjællandske Sogn i Hyllested, Vensløv og Holsteinborg, hvor han døde som Provst i 1861. Til det borgerlige, christianshavnske Samfund var han nøje knyttet gennem sit Ægteskab med en Datter af den kendte Ankersmed H. C. Caspersen. Ogsaa ved sine Søstres Ægteskaber med kendte Præster holdt Fru Perch sine religiøse Interesser ved Lige, og hun fik derved stor Indflydelse paa sin Mand. Der er næppe Tvivl om, at det skyldes hendes Paavirkning, at Perch i en Aar- række paatog sig det byrdefulde Hverv som Forsørgelses­ forstander paa Christianshavn. Ægtefællerne supplerede hin­ anden fortræffeligt. Han havde den stærke, livslystne Ar­ bejdsenergi med Trang til at kaste sig ud i det levende Liv, og hun var Hj emmets stille Magt med den dybere Grund, der vel kunde holde igen overfor hans Livsglæde, der kunde give sig Udslag i Hjemmet paa en ndget extravagant Maade, som da han til Julegave sendte sin Svigersøn, den senere Provst Niel­ sen i Kallehave en lang Pibe med tilhørende Fidibusser, der var dannet af lutter 5 Rigsdaler-Sedler, men som ogsaa for- maaede at slaa den rette Tone an, der gjorde Niels Perchs Hjem, først i Overgaden neden Vandet, siden i Kronprinsesse­ gade, men især i Landstedet paa Nørrebro til et Sted, hvor der var godt at være, og hvor Husets Venner, dets Børn og Børne­ børn samledes om de to gamle i Hygge og Glæde. Sammen­ komsterne her oplivedes af smaa muntre Sange, der var skrevne af Perch selv og ofte — som ved Sølvbrylluppet — henvendte sig til Hustruen, til hvis Ære han lod Børne­ børnene føre Ordet. Som den foretagsomme Mand, Perch var, er det naturligt, at det varede noget, inden han fandt det rigtige Leje for sine mangesidige Interesser, og det er vel Forklaringen paa, at han, da han i nogle Aar havde været Mægler, først d. 14. Ja­ nuar 1823 i sit 35te Aar løste Borgerskab som handlende med ostindiske, kinesiske og vestindiske Varer og aabnede et 11