292647891

hannes Sørensen, 1 u Handelsgartner Augustinus Chri­ stensen, samt 1 c Handelsgartner K. J. Hastrup, alle af Vandløse, er indsendt Andragende (Nr. 60) om, at Led­ ningen langs Damhussøens østre Side maa blive anlagt i ca. 90 Alens Afstand fra Skelgrøften, saa at der over Ledningen kan anlægges en Vej, der forbinder Vandløse Bys Gade med Hosenallé. Fra Ejerne af Matr.-Nr. 3 N. C. Jochumsen, 5 a N. Jochumsen, 8 d N. Pedersen og 6 c P. Brix, alle af Brøndshøj, samt Ejeren af Matr.-Nr. 12 a af Vandløse, K. "Winther, er indsendt en Skrivelse (Nr. 14), hvorved de indvillige i at bidrage til Kloaken, forsaavidt den paa Strækningen fra Jernbaneallé ved Bogholderbroen i Vand­ løse til Godthaabsvej ved Grøndalsbroen kan lægges i en Afstand af 65—75 Alen fra Skelgrøften Nord for Grøn- dalsaa, og under Forudsætning af, at Kjøbenhavns Magi­ strat vil bistaa dem med Anlæg af en .30 Alen bred Vej over Kloaken samt med Anbringelse af en Viadukt under Frederikssundsbanen ved dens Skæring med Kloaken; de vil da afgive Jord til Vej og Kloak. Gaardejer Winther gør derhos i en særlig Skrivelse (Nr. 30) Paastand paa Erstatning for Areal, Servitut og midlertidig Skade, med mindre Kloaken lægges som angivet i ovenanførte Skri­ velse, medens P. Brix i en særlig Skrivelse (Nr. 71) hen­ leder Kommissionens Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at tilpligte Ederne af Frederiksgaard til at gennemføre det ovennævnte Vejanlæg over Kloaken indtil Godthaabs­ vej, da det ellers var umuligt at skønne, om Ejerne af de Vest for Frederiksgaard beliggende Ejendomme kunde faa nogen særlig Fordel af at faa Kloaken over deres Ejen­ domme. Endelig er der fra Ejerne af Matr.-Nr. 14 i Th. Bar- tholdy, 14 aa Joh. Neergaard, 14 ø C. Bruun, 14 e og 14 æ Chr. Hansen og 14 y Valdemar Lindquist, alle af Vand­ løse, indsendt Andragende (Nr. 61) om en lignende Flyt­ ning af Kloakledningen langs Nordsiden af Grøndalsaa mellem Aalekistevej og Lindeallé, saaledes at den kom til

9

at ligge i den sydligste paa det Andragendet vedlagte Kort angivne projekterede Vej parallel med Grøndalsaa. Efter Kommissionens Anmodning har Kjøbenhavns Stadsingeniør undersøgt, hvorvidt de saaledes begærede Forskydninger af Ledningerne kunne iværksættes, og derom afgivet den Erklæring (Nr. 47), at Flytningen af Vand- løseledningen kan iværksættes som vist paa det Skrivelsen vedlagte ændrede Projekt mod en Merudgift af ca. 10000 Kr., saaledes at den følger Vandløse Bys Gade og fra denne fortsættes mod Syd i ca. 90 Alens Afstand fra Skelgrøften indtil Enden af Posenallé, hvor den som tid­ ligere maa føres ned til Skelgrøften og følge langs denne, da Terrænforholdene gør det uforholdsmæssigt dyrt at lade Ledningen gaa gennem Rosenallé til Aalekistevej, en Løs­ ning man ellers maatte foretrække af Hensyn til Lods­ ejerne. Flytningen af Brøndshøjledningen mellem Jern­ baneallé og Godthaabsvej lader sig ligeledes let iværk­ sætte som vist paa det ændrede Projekt og medfører kun en Merudgift af ca. 4000 Kr. Med Hensyn til Flytnin­ gen af samme Ledning mellem Aalekistevej og Lindeallé oplyste han i Mødet den 26de August d. A., at den neppe vilde volde tekniske Vanskeligheder, men højst medføre en Merudgift af ca. 2000 Kr. til Forøgelse af Jordar­ bejdet. Han gjorde dog opmærksom paa, at hvis Led­ ningen blev forskudt baade Øst for Jernbaneallé, som vist paa det ændrede Projekt, og Syd for Lindeallé, hvilken Forskydning ikke er vist paa Projektet, saa maatte den samme Forskydning foretages over Grundene mellem Linde­ allé og Jernbaneallé, uagtet Ejerne af disse Grunde ikke havde begæret en saadan Flytning eller fremsat Ønske om Vejanlæg over dem, da man ikke godt paa saa kort en Strækning kunde lade Ledningen svinge ned til Skel­ grøften og tilbage igen. Kommissionen er enig med Stadsingeniøren i, at hvis Ledningen skal flyttes, hør det ske paa hele Stræk­ ningen mellem Aalekistevej og Godthaabsvej, uagtet der

10

fra en a f Ejerne a f Grundene mellem Lindeallé og Jernbaneallé, Gartner R. Jørgensen, Matr.-Nr. 13 ad og 13 ac, til Kommissionen er indsendt en Skrivelse (Nr. 63) med Paastand om en meget betydelig Erstat­ ning, hvis den projekterede Vej sammen med Kloaken skal føres tværs over hans Grund. Da en Beliggenhed a f Kloakledningen, som begun­ stiger Anlægget a f hensigtsmæssige Vejforbindelser er til Fordel ikke blot jo r de Grundejere, over hvis Lod­ der Vejen kan føres , men ogsaa for de omboende, fo r­ mener Kommissionen, at de fremkomne Andragender om Ledningernes Flytning bør imødekommes. Derimod savner den Kompetence til at øve direkte Indflydelse paa de foreslaaede Vejanlæg, derunder særlig Bygnin­ gen a f en Viadukt under Frederikssundsbanen , hvilket afhænger a f andre Autoriteter og i ogfor sig er Kloak- sagen uvedkommende. Kommissionen kan i den Anledning ikke gaa vi­ dere end at give Kloaken en fo r de ønskede Vejfor­ bindelser gunstig Beliggenhed og give Lejlighed til en Diskussion , hvorved det bl. a. er oplyst, at Kjøbenhavns Magistrat interesserer sig for Sagen, og at Stadsinge­ niøren efter Konference med Overretssagjører Beyer har godt Saab i om, at Vejen kan gennemføres ogsaa over Frederiksgaards Grund. For de Lodsejere, som ved Ledningens Flytning vinde dobbelt Fagade til Hovedkloaken, betyder det en Besparelse a f en tilsvarende Længde Stikledning over deres Grund, hvilket maa anslaas til ca. 4 Kr. pr. løb. Alen, hvis Bebyggelsen skulde foregaa strax, medens Besparelsen nu vil have en Værdi af ca. 2 Kr. pr. løb. Alen Ledning , hvis Bebyggelsen først tænkes paa­ begyndt om lb Aar , og Lodsejerne kunde altsaa, uden at deres samlede Udgift til Kloakanlæg blev større , betale 2 å 4 Kr. pr. løb. Alen til Hovedledningens

11

Flytning. For Brøndshøjledningen dækkes Omkost­ ningerne ved Flytningen a f et mindre Beløb , medens det angivne Bidrag fo r Vandløseledningen kun kan dække omtrent Halvdelen a f Udgiften til Flytningen. Da den Omstændighed , at Ledningen er bleven kortere , imidlertid har været medvirkende til , at den øverste Del a f Vandløseledningen har kunnet sænkes 2 1j2 Fod i Forhold til det oprindelige Projekt, og da denne Sænkning er en Fordel fo r et stort Antal a f Interes­ senterne, vil det ogsaa være rigtigt, at en betydelig Del a f Merudgiften føres over paa Fælleskontoen. Kom­ missionen formener dog, at det vilde være urigtigt paa Forhaand at fastslaa bestemte Regler fo r Beregning af den Fordel, de enkelte Lodsejere have a f Flytningen , da den vanskelig lader sig fastsætte bestemt, fø r Ret­ ningslinien er udstukken i Marken, lige saa lidt som man fø r dette Tidspunkt vilde kunne afgøre , hvilken Erstatning en Lodsejer eventuelt burde have fo r Tab i Anledning af Kloakanlægget, og at det maa være til­ strækkeligt her at angive de omtrentlige Grænser, inden­ fo r hvilke et Ekstrabidrag til Ledningen maa falde for de Grundejere, som have direkte Fordel a f Flytningen. gaard. Mod Planens Hensigtsmæssighed er der rejst Indven- Planens dinger af Overretssagfører Beyer for Ejerne af Frederiks- Hensiflts- gaard, idet han ved fremlagte Protokollationer (Nr. 24— mæssighed. 40—44) og mundtlig ved Møderne har søgt at hævde, at ®e^ nfl ve^ / Frederiks- Forslaget dels strider mod Vandlovens Bestemmelser om, at Vandafledning skal foregaa overensstemmende med det naturlige Fald, dels paalægger Lodsejerne altfor store Byrder, baade fordi Vandet skal afledes mod det natur­ lige Fald, og fordi de foreslaaede Ledningers Størrelse rækker langt ud over Hensynet til de tilgrænsende Ejen­ dommes nuværende Behov. Da de Kjøbenhavns Kommune tilhørende Arealer ligge lavere end Frederiksgaard og de andre tilstødende Ejendomme, maa Kommunen i Henhold

12

til Vandloven være pligtig at modtage Naboernes Spilde­ vand og føre det videre paa den for disse billigste Maade. Grøndalsaaen, hvortil Ejerne af Frederiksgaard i Alders Tid har været berettigede til at sende Spildevand, har naturligt Fald mod Øst, idet den fører Vand til Peblinge­ søen, som gentagende hævdet af Vandværket under dets Procedure for Højesteret mod Ejerne af Frederiksgaard angaaende Tilledning af Spildevand til Skelgrøfterne; men Højesteretsdommen, der i Henhold til Loven af 30te No­ vember 1857 har forbudt denne Tilledning for Frederiks- gaards Vedkommende, siger intet om, at Kommunen ikke, muligvis i andre Ledninger, skal modtage Vandet paa sin Grund, siger intet om den Retning, hvori Vandet skal afledes, og afgør ej engang, hvorvidt Kommunen mulig administrativt efter Lov af 24de Marts 1896 kan tvinges til at modtage Vandet i sine Skelgrøfter. Han paastaar derfor principaliter, at Vandet fra Frederiksgaard og Øst derfor liggende Arealer føres mod Øst og optages i Kjø­ benhavns Kloaker, medens han subsidiært kan gaa ind paa, at Vandet føres mod Vest, naar Ledningerne indskrænkes til kun at optage Spildevand, medens Overfladevandet som hidtil ledes til Skelgrøfterne, og han er villig til at bidrage til Ledningerne med et saa stort Beløb, som kan paalignes Frederiksgaard efter det billigste af de to Alternativer. Han - formener, at Vandafledningen mod Øst maa blive billigst og stillert derom en Række Spørgsmaal til den tek­ niske Konsulent. Denne oplyser, at Fastsættelsen af Oplandsgrænserne for et Afvandingsdistrikt ikke kan ske alene under Hensyn til selve Distriktet, men at man ogsaa maa tage Hensyn til Nabodistrikterne ved i store Træk at klargøre sig, hvorledes Afvandingen fra dem skal foregaa. Dette 'har Kjøbenhavns Kommune netop gjort for største Delen af de Arealer, som fra 1ste Januar 1901 ere indlemmede i Kommunen, og derfor vides det, at de lavtliggende Arealer langs Ladegaardsaa, paa hvilke Kommunen efter Overrets­ sagfører Beyers Paastand skulde være pligtig at modtage

13

Spildevandet fra Frederiksgaard m. fl., ikke kan faa til­ fredsstillende Afledning for Spildevand, uden at dette løftes ved en Pumpestation, som tænkes anlagt paa Utterslev Mark, og det vilde være ganske urimeligt og altfor kost­ bart først at lade Spildevandet løbe ned paa et særlig lavt beliggende Areal for derefter at pumpe det op, saa at det kan faa Afløb til Øresund, naar man uden Pump­ ning kan skaffe det Afløb til Kallebodstrand. Det er i det hele vanskeligt at gennemføre Vandlovens Bestemmelse om, at Vandafledning skal foregaa i Overensstemmelse med det naturlige Fald, naar det drejer sig om underjordiske Spildevandsledninger, der skulle have et efter Vandføi’ingen nøje afpasset Fald, som ofte er forskelligt fra Terrænets naturlige Fald, med mindre man vil forstaa Bestemmelsen saaledes, at det naturlige Fald for en Spildevandsledning er det, som giver den billigste Afledning, og denne For­ dring er netop tilfredsstillet ved det foreliggende Projekt. Spildevandet fra Frederiksgaard og Øst derfor liggende Arealer kunde optages i Kjøbenhavns gamle Kloaker, hvis disse var store nok, men Kommunen kan hverken efter Vandloven eller administrativt efter Lov af 24de Marts 1896 tvinges til at gøre dette gratis, da den, som vil aflede Vand over anden Mands Grund i lukket Ledning, selv maa bære Omkostningerne derved, og skulde de gamle Kloaker ombygges, eller der skulde anlægges nye Ledninger gennem Gaderne til Brug for Frederiksgaard m. fl., vilde det blive langt dyrere end den foreslaaede Ordning. For de højtliggende Dele af TJtterslevmark, som uden Pumpning kan faa Afledning til Øresund, vil Bekostningen til Hovedledninger ganske vist blive forholdsvis mindre end for Brøndshøj- og Vandløse-Distrikterne, fordi man i større Udstrækning kan gøre Brug af aabne Hjælpeled­ ninger gennem Lersøen til Optagelse af Regnvandet. Men Frederiksgaard ligger saa fjernt fra denne Hovedledning mod Øst, at Merudgiften til Stikledning for de højtliggende Dele af Ejendommen, som overhovedet kunde afvandes til

14

Øresund uden Pumpning, vilde overstige den mulige Be­ sparelse paa TJdgiften til Hovedledningen. Det kan lieller ikke antages, at Kommunen vilde have projekteret Af­ vanding mod Vest fra sine egne Øst for Frederiksgaard beliggende Arealer, hvis det havde været billigere at føre Vandet fra dem mod Øst til Øresund. I Retning af at skille Spildevandet fra Regnvandet og saavidt muligt føre det sidste i aahne Hjælpeledninger, for at de kostbare lukkede Spildevandsledninger kan blive saa smaa og billige som muligt, er der for Brøndshøj - distriktet gjort, hvad gøres kan, idet den nordre Skelgrøft langs Grøndalsaaen for en stor Del af sin Længde vil blive brugt Bom Hjælpeledning for Regnvand. Det er forsøgt, om man for Vandløsedistriktet kunde opnaa en lignende Besparelse ved at føre Regnvandet ad en lukket Ledning til Rødovregrøften og saa benytte denne som Hjælpeledning, og man kan paa de lukkede Ledninger derved naa en Besparelse af c. 15000 Kr. Da denne Sum imidlertid meget let kan medgaa til Foranstaltninger ved Rødovregrøften og Damhusaa mellem Landevejen og Jernbanen, og Ordningen tilmed vilde gribe ind i Planerne for Afvanding af Husum By, hvorfra Spildevandet agtes ført til Rødovregrøften, maa Tanken om Tilvejebringelse af en Hjælpeledning for Vandløsedistriktet opgives. Og for den store Fællesledning fra Aalekistehuset til Damhusaa er det efter TerJænforholdene ganske umuligt at tilveje­ bringe en aaben Hjælpeledning. A t foretage en systematisk Adskillelse mellem Spilde­ vand og Overfladevand, som antydet af Overretssagfører Beyer, og lede det første mod Vest gennem Rørledninger, medens Overfladevandet som hidtil gennem Skelgrøften ledes til Peblingesøen, lader sig vanskeligt gøre, dels fordi de eksisterende Ledninger ere altfor smaa til de store Regnvandsmængder, som Bebyggelsen efterhaanden vil give, dels fordi det vil paalægge Lodsejerne en stor Byrde til et dobbelt Rørsystem, da Vandet med tiltagende Bebyg­ gelse ikke vedvarende kan løbe i aabne Grøfter, og det

15

vil tilmed blive vanskeligt at holde Spildevandsledningerne rene, fordi de maa undvære den Skylning, som ellers vilde indtræde under Regn. Kommissionen skønner derfor, at den foreslaaede Ordning , hvorved Vandet fra Frederiksgaard og de Øst derfor liggende Grunde føres mod Vest, er den heldigste fo r Lodsejerne, og at der i saa stort Omfang, som Terrænforholdene tillader det, er planlagt Brug a f aabne Hjælpeledninger fo r Regnvandet. Hvad endelig den Paastand angaar, at Forslaget paa- Ledninger lægger den nuværende Bebyggelse altfor store Byrder, nes Stør- fordi Ledningernes Størrelse rækker langt ud over de til- re*se' grænsende Ejendommes nuværende Behov, saa bliver det naturligvis altid en Skønssag, hvor meget større man bør gøre en Kloakledning for et delvis bebygget Opland, end den i Øjeblikket værende Bebyggelse netop kræver, hvor stort et Hensyn man bør tage til Fremtiden. Man kan ikke helt undlade at tage Hensyn til Fremtiden og blot afpasse Ledningerne efter den nuværende Bebyggelse, da de Ulemper, som skulde afhjælpes ved Kloaken, saa straks vilde begynde igen, men man bør heller ikke ved at bygge Kloaker se altfor langt frem i Tiden for ikke at binde Udviklingen for et længere Tidsrum, end man kan overse, og for ikke at lide for store Rentetab, og det vil i saa Henseende være en god Prøve, om man ved at tage Hensyn til den fremtidige Bebyggelse gør Udgiften større for den eksisterende Bebyggelse. Det er ikke vanskeligt at danne sig et omtrentligt Skøn herover af det foreliggende Over­ slag. Ledningerne ere beregnede for en Bebyggelse, der er godt 16 Gange saa stor som den eksisterende Bebyggelse, og denne kunde altsaa nøjes med Ledninger, hvis gennem­ snitlige Tværsnitsareal var af de foreslaaede Ledningers og hvis Diameter altsaa var 1/4 af de foreslaaede Led­ ningers Diameter. Af Overslagssummen, der for Led­ ningerne for Brøndshøj- og Yandløsedistrikterne mellem

16

Damhusaa og Godthaabsvej tilsammen udgør c. 552000 Kr., medgaar c. 32000 Kr. til Brønde og Skylleindretninger m. m., hvis Pris er uafhængig af Ledningsdiameteren; af Besten medgaar Halvdelen, c. 260000 Kr., til selve Ledningerne og c. 260000 Kr. til Jordarbejdet. Forandrer man Ledningernes Størrelse, vil Prisen for selve Ledningen aftage i Forhold til Tværsnitsarealet, Prisen for Jord­ arbejdet derimod i Forhold til Diameteren; da den eksiste­ rende Bebyggelse er koncentreret omkring Aalekistevej og omkring Godthaabsvej og altsaa kræver samme Lednings­ længde som foreslaaet, kan Overslagssummen for Ledninger, der netop tilfredsstille den eksisterende Bebyggelse, tilnær­ mende (o : noget for lavt) anslaas til en Sekstendedel af den foreslaaede Pris for Ledninger -f- en Fjerdedel af Prisen for Jordarbejdet -|- hele Prisen for Brønde og Skylleindretninger, altsaa til c. 1/ 16 X 260000 1/4X 260000 -j- 32000 — c. 113000 Kr. eller c. 480 Kr. for hver af de 235 Normalvillaer, hvortil den nuværende Bebyggelse svarer. Til den foreslaaede Kloakplan vilde Bidraget fra en Normalvilla blive 20 Kr. aarlig i c. 50 Aar, hvilket kan kapitaliseres til 450 Kr. en Gang for alle. Planen medfører altsaa en Besparelse for den eksisterende Bebyg­ gelse, og man kunde udstrække den over en noget længere Aarrække, uden at Hentetabet vilde bringe Udgiften for de nuværende Husejere op over det Beløb, som de maatte udrede, om Ledningerne beregnedes for dem alene. Det forekommer imidlertid ikke Kommissionen rigtigt at se længere frem i Tiden end et halvt Aar- hundrede, og den skønner derfor , at de foreslaaede Led­ ningsdimensioner ere passende valgte . Af Overretsprokurator Casse for Kjøbenhavns Renova- af Led- tionskompagni blev ved Mødet den 29de Novbr. 1900 ninger paa fremlagt en Protokollation (Nr. 25), hvori han anmoder om, at Bekostningen ved Anlæget af Ledningerne paa Frederiks­ berg Grund. Frederiksberg Grund og Forslag til Fordeling af Udgif-

17

terne mellem Lodsejerne maa blive medoptaget i Planen, da Frederiksberg Kommune ikke agter at udføre disse for egen Regning. Til denne Begæring slutter sig Højesterets­ sagfører Asmussen for Ejeren af Søholm, hvoraf en Del hører under Frederiksberg, samt Handelsgartner Poulsen. Efter Anmodning af Kommissionen udarbejdede Kjø­ benhavns Stadsingeniør derefter et Forslag (Nr. 27), som fremlagdes i Mødet den 13de December 1900, og som gaar ud paa, at der fra Frederiksberg Grænse føres 1800' 3' Kloak m. sp. B. og 1400' 2 Fods Kloak m. sp. B. imod Øst, liggende lidt Syd for Grænsen af de Frederiks­ berg Kommune tilhørende og til Vandvindingsanlæg be­ stemte Arealer langs Grøndalsaaen. Den samlede Bekost­ ning derved vilde udgøre 56000 Kr. Ledningerne ere beregnede for en Bebyggelsesgrai af 1/3 for hele Arealet. Efter Anmodning fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse, er derhos Fællesledningen mellem Damhusaa og Aalekiste- husot, som oprindelig var beregnet for 1j G Bebyggelse af hele Oplandet, bleven forandret fra 6 'X9' øjestensformet Kloak og 6' cirkulær Kloak m. sp. B. til 6 'X 10* øjestens­ formet og 61/4' cirkelformet m. sp. B., for at den straks kan blive bygget stor nok til at føre en Vandmængde fra Frederiksbergs Grunde svarende til 1/3 Bebyggelse. Denne Ændring medfører en Merudgift af 21,000 Kr. Paa Frederiksberg Kommunalbestyrelses Vegne udtalte Ingeniør Johannsen, at Forudsætningen for Kommunens Medvirkning til Fastsættelse af x/3 Bebyggelse for de Frede- riksbergske Grunde var den, at Lodsejerne enten udstedte en Deklaration om ikke at bygge tættere eller traf Over­ enskomst med Kommunen om en Bebyggelsesplan; skete dette ikke, maatte han paa Kommunalbestyrelsens Vegne forlange, at Ledningerne beregnedes for fuld Bebyggelse, og i alle Tilfælde maatte Kommunen forbeholde sig Ret til at bestemme Beliggenheden af Ledningerne paa Frede­ riksberg Grund. Stadsingeniøren for Frederiksberg formente, at det var ganske urigtigt, at disse Ledninger blev optagne i 2

18

Planen, da de kun havde Interesse for ganske faa Lods­ ejere og ikke havde været udstukne i Marken eller be­ handlede ved Vandsynsmøderne. Gartner Poulsen protesterede imod, at han skulde give Bidrag til Ledningerne paa Frederiksberg Grund, da han alene var interesseret i den Del af Fællesledningen, der ligger mellem Damhusaaen og Roskilde Landevej, hvor hans Stikledning maatte støde til Hovedledningen; dennes nederste Del burde bygges som aaben Grøft, da det var det billigste. Han reserverede for sig og Gartner Andersen, at deres Arealer kun medtoges for 1/6 Bebyggelse ligesom Grundene i Vandløse og Brøndshøj, indtil de fik Under­ retning om StøiTelsen af deres Bidrag, og fremlagde herom en Protokollation (Nr. 43). Ligeledes protesterede Højesteretssagfører Asmussen for Ejeren af Søholm mod, at nogen Del af Søholms Grund regnedes til tættere Bebyggelse end 1/6 eller betragtedes som interesseret i nogen Del af de foreslaaede Ledninger, der laa højere end det Punkt, hvortil Vandet fra de for­ skellige Arealer kunde ledes i Overensstemmelse med det naturlige Fald. Senere har Kommissionen, saavel fra Gartner Andersen som fra Gartner Poulsen og Gartner Jensen modtaget An­ modning om, at deres Arealer maa blive regnede til x/g Bebyggelse, samt fra Gartner Schmidt en Anmodning om, at hele hans Ejendom Matr.-Nr. 9 e af Frederiksberg maa blive medtaget til x/a Bebyggelse. Oprindelig var kun den vestlige Halvdel medregnet, hvilket efter Frederiksbergs Stadsingeniørs Oplysninger skyldes den Omstændighed, at en af Kommunen foreti’ukken Konkurrenceplan til de paa­ gældende Arealers Bebyggelse viser en Vej langs Østskellet af Matr.-Nr. 9 e, og at Kloaken i denne Vej maa have Afløb til Gaasebæksrenden. Denne Vejplan er imidlertid ikke godkendt af Lodsejerne, og særlig anser Gartner Schmidt det for heldigere for sig, at Vejen føres midt igennem hans Areal, og at Kloaken faar Afløb til de under denne Sag projekterede Hovedledninger.

19 Da disses Størrelse tillader den lille Forøgelse af Vandmængden , uden at der bliver Fare fo r Overfyld­ ning, og da det næppe kan antages , at Frederiksberg Kommune vil tvinge sine Ønsker om Vejens Beliggen­ hed igennem mod Ejerens Villie, mener Kommissionen at kunne imødekomme hans Andragende, saaledes at Oplandsgrænsen trækkes langs Østsiden a f Matr.-Nr. 9 e, saa meget mere som Vejens endelige Beliggenhed ikke derved præjudiceres, da det altid vil staa i Ejerens Magt ved en tættere Bebyggelse a f Ejendommens vest­ lige Del at drage fidd Nytte a f sin begærede større Andel i Kloaken, selv om Vejen lægges, som Kommu­ nen ønsker det. Overretsprokurator Casse formente, at den ansatte Be- byggelsestæthed 1/ 3 var passende, og protesterede mod, at Kloakanlægget skulde besværliggøres for Lodsejerne ved Udstedelse af særlige Deklarationer eller Vedtagelse af servitutstiftende Bebyggelsesplaner, da Sikkerhed mod Overfyldning af Kloaken let kunde tilvejebringes, naar det i Kendelsen eller dens Præmisser fastsloges, hvor stort et Areal hver Lodsejer i det hele maa bedække med Byg­ ninger eller vandtæt Vejmateriale, medens det ved Ud­ stykninger maa staa ham frit at tillægge de enkelte Par­ celler forholdsvis større eller mindre Andel i Kloaken; han henstiller desuden, at Rekvirenterne faa Ret til at udføre Anlægget mod Refusion hos Interessenterne, for saa vidt de ikke faa afsluttet Overenskomst med Kom­ munen om, at denne overtager Anlægget, og fremlægger herom en Protokollation (Nr. 42). Ingeniør Johannsen slutter sig til Tanken om en Fiksering af Kloakandelene ved Udstykninger og formener, at Kommunen forskudsvis vil udrede Anlægsudgifterne mod Refusion af Interessenterne, hvis disse ikke selv kunne magte Anlægget og ønske Kommunens Hjælp. Frederiks­ berg Stadsingeniør formener, at Kommunen maa forbe­ holde sig Ret til selv at udføre Anlægget af Hensyn til 2 *

20

Ledningernes Beliggenhed i Nærheden af Vandvindings­ anlæggene ; han har iøvrigt oplyst, at for de af Kommu­ nens Ejendomme, der ligger langs Grrøndalsaa, og som agtes benyttede til Vandvindingsanlæg og senere til Parkanlæg, kunde en Bebyggelsesgrad af x/io anses for passende, medens man for Matr.-Nr. 26 d kunde regne da kun den nordlige og sydlige Ende kan ventes bebyggede, medens Midten, hvor der har været Renovationsoplag, tænkes udlagt som Park. Ved senere Skrivelse er denne Bestemmelse dog ændret til en Begæring om, at hele Arealet maa blive regnet til en Bebyggelsesgrad af 1] a. At Ledningerne paa Frederiksberg Grund ikke have været medtagne ved Vandsynsmøderne kan Kom­ missionen ikke betragte som en Hindring fo r deres Op­ tagelse i Planen , da den anser sig fo r kompetent til at foretage Ændringer i det oprindelige Forslag, uanset at disse Ændringer ikke have været omtalte ved Vand­ synsmøderne. Da nu Ledningen fra den sydlige Grænse indtil Lampevej maa anses som en Hovedledning, hvori et større Antal Grundejere ere interesserede, da dens Beliggenhed i Hovedtrækkene er bestemt ved Terræn- forholdene, og da Kommissionen mener at kunne fast- slaa Størrelsen a f de enkelte Lodsejeres Bidrag uden at krænke den Kommunalbestyrelsen tilkommende Bet til Approbation h f Kloakanlæg og til Fastsættelse a f den nøjagtige Beliggenhed a f Hovedledning og Stikled­ ninger, saa skønner den , at denne Ledning bør med­ optages i Planen. Ledningen mellem Lampevej og Frederikssundsbanen har derimod kun Interesse fo r en enkelt Lodsejer, s om kan anlægge den uden Kom­ missionens Mellemkomst, og den bør derfor ikke med­ tages i Planen. ^ Analogi med Spørgsmaalet om Optagelse af den gen Øst for^re^er^ sbergske Ledning forhandledes om den Del af Godthaabs. Brøndshøjledningen, som ligger Øst for Grodthaabsvej og vej. alene gaar over Arealer tilhørende Kjøbenhavns Kom- ^ednifl0

21

mune, idet flere Lodsejere havde hævdet, at Kommunen alene var interesseret i den. Kjøbenhavns Stadsingeniør oplyste, at han havde medtaget den i Planen, fordi den gik over forskellige Gaardes Jorder og han ikke havde ment, at den tilfældige Omstændighed, at Kommunen ejede alle Gaardene, var tilstrækkelig Grund til, at de skulde behandles anderledes end de øvrige Ejendomme, da alle Ejerne maatte være solidariske ved "Udførelsen, af et saa- dant Fællesforetagende. Borgmesteren for 2den Afdeling udtalte derimod, at han paa Kommunens Vegne vilde stille sig imødekommende overfor Forslaget om at betragte Led­ ningen Øst for Godthaabsvej som en Sideledning og lade den udgaa. Kommissionen skønner, al denne Ledning alene har Interesse for Kjøbenhavns Kommune samt — for en mindre Del a f den — fo r Ejeren a f Matr.-Nr. .9 b a f Utterslev, og da dennes Interesse let kan sikres ved en særlig Fordeling a f Bekostningen mellem ham og Kommunen, bør Udgifterne til Ledningen Østfor Godt­ haabsvej holdes udenfor den Sum, der skal fordeles paa samtlige i Brøndshøjledningen interesserede Lodsejere. Endelig er der af Overretssagfører Lauritz Jørgensen Med­ for Byggeforeningen Quinto fremlagt en Skrivelse (Nr. 59 ),optagelse af der giver Begler for en efter hans Skøn retfærdig For- Stik- deling af Udgifterne, i hvilken Henseende den omtales lodninger, senere, og som konkluderer i en Anmodning om, at ogsaa Fordelingen af Udgifterne til Stikledninger gøres til Gen­ stand for Kommissionens Kendelse, da det for Fordelingen af Hovedkloakens Bekostning er nødvendigt, at det oply­ ses, hvor Stikledningerne strække sig. Uagtet han til­ føjer, at han dermed ikke mener, at Kommissionen skal afgøre, hvor Stikledningerne skal ligge, maa det dog an­ tages, at hans Ønske netop gaar ud herpaa, særlig naar Protokollationen sammenholdes med den mundtlige Udta­ lelse ved Mødet den 10de Januar 1901, at han ansaa det

22

for nødvendigt, at Kommissionen i Hovedtrækkene fastslog Beliggenheden af det Vejnæt, som skulde sætte de for­ skellige Ejendomme i Stand til at benytte Kloaken, en Udtalelse, der fremkom ved en Diskussion om den uhel­ dige Beliggenhed af Byggeforeningen Quintos Ejendom i Forhold til de projekterede Hovedledninger paa Grund af de særlig lange Stikledninger, som ville være nødvendige, for at Quinto kan faa Gavn af Kloaken. Kommissionen maa dog formene, at en Udvidelse a f denne Sag til ogsaa at omfatte Stikledninger i D i­ striktet vil medføre en meget stor Fare for , at hele Sagen strander, fordi kun de færreste Lodsejere ville være i Stand til nu at klargøre sig, om et bestemt Forslag til Veje og Stikledninger stemmer med deres Tarv, og fordi Kommissionen uden Tilslutning f ra Lodsejerne ganske savner Kompetence til at træffe Be­ stemmelser om Vejanlæg, som i og fo r sig ere Hoved- ledningerne uvedkommende. Den maa derfor henvise Byggeforeningen Quinto til at søge sine Stikledninger gennemførte ved en særlig Forretning, enten efter Over­ enskomst med Naboerne, som kunne være interesserede i de samme Ledninger, eller i Mangel deraf ved Magi­ stratens Hjælp efter de fo r Kjøbenhavn gældende Reg­ ler om saadanne [Ledningers Anlæggelse. Senere har Byggeforeningen Quinto gennem Kjøben- af Grænsenhavns Stadsingeniør til Kommissionen fremsat et Ønske mellem 0m, at dens Areal maatte blive henlagt til Brøndshøjdi- V a n d l e s e o g ^ ■ gtedet for> som 0prindelig foreslaaet, til Vand- Distrik- * tøsedistriktet, fordi den derved mener lettere at kunne faa terne gennemført en Yej med den fornødne Stikledning. Denne Anmodning mener Kommissionen at burde imødekomme, saa meget mere , som det i og fo r sig er heldigt, at Brøndshøjdistriktet forøges , fordi man der har en aaben Hjælpeledning ved Siden a f Kloaken, og Omlægning

23

Udgiften pr. Td. Land derfor bliver noget lavere end fo r Vandløsedistriktet. Oplandsgrænsen bliver herefter at fastsætte som angivet med grøn Farve paa de for Kommissionen fremlagte Kort i 1 : 2000 (Nr. 74—80), hvorefter Oplandsarealerne i Hen­ hold til den tekniske Konsulents Opgørelse bliver for Brøndshøj distriktet 591 Tdr. Land, og for Vandløse­ distriktet 414,86 Tdr. Land. Efter sammes Opgørelse er desuden, med den føromtalte Ændring, Arealet af Op­ landet af Frederiksberg Grunde 118,20 Tdr. Land og af Vigerslev Grunde, derunder Søholm, 79,81 Tdr. Land, saa at det samlede Opland til Ledningerne blive 1203,87 Tdr. Land. Med Hensyn til Benyttelsen af Damhusaaen til Op- Damhus- tagelse af Afløbet fra Kloaken gaar det oprindelige For- aaen. slag ud paa, at Hovedledningen føres til Damhusaaen umiddelbart Nord for Jernbanebroen uden anden Foran­ staltning end en Stensætning af Løbet mellem Kloak- - mundingen dg Jernbanebroen til Forhindring af Udskæring. Damhusaaen modtager allerede nu en Del Spildevand, særlig fra Bebyggelse mellem Landevejen og Jernbanen og fra Hvidovre By, ligesom ogsaa Spildevandet fra den største Del af Vandløse, fra Husum og Rødovre allerede nu faktisk optages af Aaen om end i afklaret Tilstand, efter at det har passeret Vandløsegrøften og Rødovre- grøften. Kjøbenhavns Stadsingeniør udtalte derom, at der formentlig vilde hengaa mange A ar, inden der opstod sanitære Ulemper ved at lade Damhusaaen optage Kloak­ vandet fra den projekterede Ledning, fordi Bebyggelsen af Oplandet kun vilde skride langsomt frem. En Rør­ lægning af Aaen nu vilde ikke være nødvendig, men kunde godt henvises som en Fremtidsopgave til de kom­ mende Slægter. Herimod fremkom en Række Indsigelser fra de i Dam­ husaaen interesserede Lodsejere. Overretssagfører Conradsen for Gaardejer C. P. Petersen i/Hvidovre m. fl. Lodsejere

24

fremhæver Ulemperne ved, at Aaen forvandles til en aaben Kloak; han paastaar principaliter, at den lukkede Kloak­ ledning bør fortsættes lige til Kallebodstrand, og kræver i , hvert Tilfælde, at Lodsejerne værnes mod Udgifter i Anledning af forøget Oprensningsbyrde, en Udvidelse af Aaen, hvis den viser sig for lille i Fremtiden, Anlæg af en Hjælpeledning og selve Aaens Omdannelse til lukket Ledning, og han fremlægger derom en Protokollation (Nr. 37). Sagfører Johnsen for Bagermester Jens Sørensen af Hvidovre nedlægger i en fremlagt Protokollation (Nr. 38) Paastand paa fuld Erstatning for Ulemper saasom For­ urening af Vandet, saa det ikke kan benyttes til Kreatur­ vanding, Forøgelse af Vandmængden, Uddybning og Regu­ lering og som Følge deraf atter lavere Vandstand om Sommeren, forøget Oprensningsarbejde og større Mængder Slam at bortføre . efter Rensningen. Georg Iversen af Vigerslev fremlagde en Protokollation (Nr. 39), hvori han protesterer mod Damhusaaens Benyttelse til Afledning af Kloakvand og fordrer fuld Erstatning for Skade ved Over­ svømmelse af hans Eng og ved ilde Lugt fra Aaen, som vil umuliggøre ham et paatænkt Salg af Villagrunde. Kammeradvokat Hindenburg for Finantsministeriet udtalte, at der formentlig maatte gives Erstatning for Afgivelse af Areal til en eventuel Udvidelse af Aaløbet. Amtsvandinspektøren gjorde opmærksom paa, at det her drejede sig om ^Tilledning af meget betydelige Mængder af Spildevand og Regnvand, tildels fra Arealer, som hidtil ikke have haft Afledning til Damhusaaen, og samtlige Participanter i dette offentlige Vandløb vare interesserede i denne Sag. Amtsraadet maatte paastaa, at Bestem­ melserne i Lov af 28de Maj 1880 § 55 om Tilveje­ bringelsen af nye Vandledninger ikke vilde ske Fyldest, hvis Kloaken som foreslaaet af Magistraten ledes ud i Damhusaaen uden særlige Foranstaltninger, da det dels maa medføre en betydelig Forøgelse af Oprensningen, dels en Fare for Oversvømmelser under stærke Regnskyl. Da Kommissionen skønnede, at det vilde være rigtigei’e

25 saavidt muligt at beskytte Aaløbet mod skadelig For­ urening fremfor at komme ind paa Erstatningskrav, bvis Rækkevidde man vanskelig kunde overse, anmodede den sin tekniske Konsulent om at forhandle nærmere med Kjøbenhavns Stadsingeniør om de Foranstaltninger, der i saa Henseende kunde træffes, og af denne Forhandling fremgaar, at man kan gaa to Veje, idet man enten kan rense Kloakvandet ved at lade det passere en Septic Tank, inden det strømmer ud i Aaen, eller man kan langs denne bygge en Spildevandsledning, der under sæd­ vanlige Forhold optager hele Spildevandsmængden, saa at Aaløbet kun under stærke Regnskyl skal gøre Tjeneste som Hjælpeledning for Overfladevand. Rensningen af Vandet ved en Septic Tank vilde mulig stille sig lidt billigere end Bygning af en Spildevandsledning, som vilde andrage ca. 130000 Kr. Da Brugen af Septic Tanks imidlertid endnu er ganske ny, saa at der ikke foreligger mange Erfaringer, vilde han foretrække, at man i sine Beregninger gik ud fra den anden Løsning; Spørgsmaalet - burde efter hans Mening ikke afgøres endeligt nu, men kunde holdes aabent i en Aarrække, indtil de paaklagede Ulemper virkelig føltes, og til den Tid forelaa maaske sikrere Erfaringer om Brugen af Septic Tanks. For­ øgelsen i Oprensningsbyrden i Mellemtiden maatte Kjøben­ havns Kommune vel overtage i Analogi med, at den skulde vedligeholde de øvrige Ledninger. Naar det i Henhold til de førte Forhandlinger var Meningen, at Sagens ende­ lige Afgørelse skulde udskydes til en senere Landvæsens­ kommission, og Kommunen da for den skulde overtage Lodsejernes Forpligtelser og udføre de forlangte Arbejder, i dette Tilfælde sandsynligvis Bygningen af Spildevands­ ledningen langs Aaen, mod at Kloaksummen nu forhøjedes med et dertil svarende Beløb, saa kunde man vel nok gaa ud fra, at Ledningen sandsynligvis først vilde komme om ca. 15 Aar, og Anlægskapitalens Forøgelse skulde der­ efter være Halvdelen af Udgiften til Ledningen, altsaa 65000 Kr., men da en hurtigere Bebyggelse, end paa-

26

regnet, kunde tænkes, maatte Kommunen reservere sig, at Beløbet betragtedes som kalkulatorisk i Lighed med de andre Kloakudgifter, saaledes, at hvis Ledningen skulde bygges tidligere, og Summen derfor blev større, maatte de aarlige Bidrag betales saa meget længere, og for de Lodsejere, som havde betalt en Gang for alle, maatte der lignes nye Bidrag. Amtsvandinspektøren vilde indstille til Amtsraadet, at det godkendte den foreslaaede Ordning for Kloakens Tilslutning til Damhusaaen saaledes: 1) At der lægges en lukket Hjælpeledning langs Dam­ husaaen til Stranden, saa snart det ved en Land­ væsenskommission, rekvireret af Amtsraadet eller de interesserede Lodsejere, bestemmes, at en saadan Led­ nings Anlæg er nødvendigt og hensigtsmæssigt. 2) At de i Kloakledningens Anlæg interesserede betale Forøgelsen i Vedligeholdelsesbyrden (nu 388,9r> Kr.) indtil Ledningen er lagt og funktionerer, samt at Kjøbenhavns Magistrat udlægger Beløbet. 3) At de interesserede betale en eventuel Forøgelse af Damhusaaens Dimensioner, hvis en saadan skønnes nødvendig af ovennævnte Landvæsenskommission. 4) At der ikke paalægges Amtsraadet eller Lodsejerne, som ere interresserede i Damhusaaen, Udgifter ved de eventuelle Kommissioners Afholdelse. Amtsforvalteren i Kjøbenhavn paa Statskassens Vegne tiltræder det saaledes formulerede Forslag, og ifølge Amts­ vandinspektørens Meddelelse har ogsaa Amtsraadet givet det sin Approbation. Kommissionen formener, at man vilde paalægge de i Kloakanlægget interesserede Lodsejere en uforholds­ mæssig stor Byrde, om man forlangte Foranstaltningerne til Damhusaaens Sikring mod utilbørlig Forurening udførte straks, da Spildevandsmængden i de første Aar kun vil blive lille, og Aaen allerede nu modtager Spilde­ vand, saa at Forøgelsen næppe mærkes stort, og Ulem-

27 perne indskrænkes til en mindre Forøgelse a f Udgiften til Oprensning , hvilken Forøgelse betales a f Kjøbenhavns Kommune. De langs Aaen liggende Lodsejeres Inter­ esser varetages tilstrækkeligt derigennem, at Initiativet til Nedsættelse a f en ny Landvæsenskommission til Be­ dømmelse a f eventuelle Klager over Forurening a f Aaens Vand kan udgaa saavél f r a Amtsraadet som fra Lods­ ejerne selv, og vil en saadan Kommission ogsaa være det rette Forum for Indbringelsen a f Erstatningskrav , der først kunne bedømmes, naar de paaklagede Ulemper virkelig ere indtraadte. Den Vanskelighed, der let kunde opstaa, idet en Sag med saa mange Interessenter som nærværende henvises delvis uafgjort som Kontinua- tionsforretning til en ny Kommission, hæves derigennem, at Kjøbenhavns Kommune a f nærværende Kommission faar Mandat til at optræde paa samtlige i denne Sag interesseredes Vegne og forskudsvis afholder alle deraf flydende Omkostninger mod Refusion efter de fo r Kloak- - anlægssummens Tilbagebetaling fastsatte Regler. Med Hensyn til Funkt 4 i Vandinspektørens a f Amtsraadet tiltraadte Formulering a f Ordningen bemærker Kom­ missionen, at den forstaar denne Bestemmelse saaledes, at Amtsraadet og Lodsejerne langs Damhusaaen skal være fritagne fo r Udgifter til de eventuelle Kommis­ sioners Afholdelse, forsaavidt disse slcønue, at den paa­ klagede Forurening eller anden Ulempe i saadan Orad skyldes det her omhandlede Kloakanlæg, at Tiden er hule til Hjælpeledningens Bygning eller til Udførelse a f anden f ormaalstjenlig Foranstaltning. For saa vidt Amtsraadet ikke selv begærer Kontinuationsjorretningen afholdt, men denne begæres a f en eller flere Lodsejere, skal det derhos ske i Overensstemmelse med Reglerne i Vandloven a f 28de Maj 1880 § 27, for at Sagen ikke skal blive rejst uden Føje.