292647220

Stolt som en Havørn - en kongelig Fugl, baaret af Aarer og vældige Vinger, randet af Skjoldenes straalende Hjul, jrem over Bølgernes Toppe sig svinger Vikingeskibet - den farlige Fugl. -

Samme Vej Trækket i Sagntiden foer, har vi nu atter set Skjoldunger drage ud over Havet i Fædrenes Spor! Gid de bestandig maa vende tilbage sejrrigt fra Færden i Syd og i Nord.

98974 -

Cederstammer

EN 2. JANUAR 1914 traadte Blyantfabriken „VIK ING" frem for Offentligheden. Forarbejderne var ført til Ende og Driften etableret i Lokaler, som Moderselskabet H. E. Gosch & Co.'s Tændstikfabriker stillede til Raadighed. Alle Muligheder syntes taget i Betragtning, men ingen anede, at man stod ved Indgangen til et Aar, der skulde blive verdenshistorisk. Den unge Virksomhed var som et Skib, der begynder sin Jomfrurejse samme Dag, en Orkan bryder løs. N u er der gaaet 25 Aar, og det Tilbageblik, der foretages ved denne Lejlighed, kunde gøres ganske kort, hvis der ikke i „Viking“s Elistorie var Træk, der afspejlede Tanker og 7 ilstande gennem de bevægede Tider under og efter Ver­ denskrigen.

Grafitmøller

„Viking"s første Aar

De Betragtninger, som førte til „Viking”s Oprettelse, har fun­ det et karakteristisk Udtryk i den Meddelelse, der blev ud­ sendt den 2. Januar 1914. Her stod bl. a. følgende: Da vi for et Par Aar siden begyndte vore Forarbejder til Blyantfabrika­ tionen og i den Anledning fremsatte vore Planer i enkelte interesserede Kredse, mødte vi fra flere Sider de iøvrigt lidet opmuntrende Udtalel­ ser: Det gaar aldrig, Branchen er overordentlig vanskelig, Blyantindu­ strien hører Tyskland til, og lignende. Men man blev os Svar skyldig, naar vi spurgte hvorfor. Hvorfor skulde specielt denne Industrigren paa For- haand betragtes som urørlig for Danmark ? Det skulde alligevel ikke gaa saa let. Krigsforholdene beredte ikke ringe Vanskeligheder, og Børnesygdomme stødte til, vel egentlig lidt for mange. Men efterhaanden bar det fremad. Nye Maskiner og ændrede Driftsmaader blev indført, og Re­ sultatet viste sig i en afgørende Højnelse af Kvaliteten og i et omend langsomt stigende Overskud. I samme Forhold, som Udviklingen skred fremad, blev de op- rindelige Lokaler for smaa, og i 1919 blev en ny og ret stor

5

Fabriksbygning opført ud mod Sturlasgade. Fabrikatet vakte mere og mere Opmærksomhed, og „Viking” lagde Grunden til det gode Navn, som den siden da har kunnet bevare og

6

forstærke.

Slibemaskine

De kritiske Aar

Men Aarene 1920—1922 skulde bringe nye Trængsler. Mark­ kursens Fald gav den store tyske Blyantindustri en frygtelig Konkurrencekraft. Kampen om det danske Marked begyndte, og „Viking” laa fuldstændig prisgivet som en af Verdens mest ubeskyttede Industrier. Den danske Toldbeskyttelse, der an­ drager 20 Øre pr. kg — hvilket svarer til 1 °/0 af Værdien — var fuldstændig betydningsløs. Under disse Forhold vendte „Viking” sig til det af Folketinget nedsatte Toldudvalg for at opnaa en Beskyttelse, der kunde sikre Fabriken et fast Fljemme- marked og derved give den en Mulighed for at opretholde sin

Eksport.

7

Udsigt mod Maskin- og Kedelhus

I sit Toldandragende af 20. Januar 1922 skrev „Viking” : „For det Selskab, Gosch &Co.’s Tændstikfabriker, som finan­ sierer vor Virksomhed, er det ikke et Livsspørgsmaal, om denne i alle Retninger ualmindelig tiltalende danske Industri skal nedlægges, men i Samfundets og Arbejdernes Interesse bør det ikke ske.” Som Form for Hjælpen foresloges en Toldbeskyttelse paa 10°/0, hvilken Sats automatisk i Løbet af 10 Aar skulde gaa ned til kun 5 °/0- Virksomheden mødte megen Forstaaelse i Rigsdagens Told­ udvalg, og man øjnede i den foreslaaede Form for Kriseværn et nyt Princip, der blev kaldt „Viking-Princippet”. Men ud­ over at faa sit Navn knyttet til et nyt Toldprincip opnaaede Fabriken alligevel intet. Der syntes at være en Del Politik i Sagen. Man var ikke kommet saa vidt, at man bag Tal og Tabeller havde faaet Øje paa Menneskene og Arbejdsproblemet. Døren var dermed slaaet i for „Viking”, og Stillingen blev mere og mere kritisk.

8

Kapslerne anbringes i Brændingsovnen

Minerne indmures ildfaste Kapsler

Træafdelingen

Bejdsning af Cedertræ

„Viking” stod saaledes over for et enten-eller. Risikoen ved en Fortsættelse var ret stor, og da man maatte opgive at regne med Støtte fra Staten, var der overvejende Stemning for at likvidere Blyantvirksomheden, medens Tid var. Det var der­ for et ikke ringe Ansvar, Bestyrelsen paadrog sig, da den al­ ligevel efterkom Direktørens Anmodning om at faa Lov til at prøve blot et Aar endnu. Men et Aar er et yderst ringe Tidsrum, naar Talen er om at skulle forsøge at redde en stærkt truet Virksomhed. Det

10

*09ENHAVN8 KOMMUN&BI 8 LIOTEKER

Grafitblandingen males i Kuglemøller

var jo ikke Mangel paa Forstaaelse og Energi, der havde bragt „Viking” i Vanskeligheder, men et økonomisk Uvejr, som ra­ sede over Verden. Men handles skulde der, og der skulde hand­ les meget hurtigt. De derpaa følgende Overvejelser gav til Resultat, at det næppe vilde være muligt at udvikle Salgsorganisationen yderligere. Kræfterne maatte sættes ind paa nye Baner, og man valgte da at søge Kontakt med Skolerne og Forbrugerne og helst saa­ ledes, at der samtidig kunde fremlægges en sagkyndig, auto­ ritativ Anerkendelse af „Viking”s Kvaliteter. Man ser da „Viking” vende sig direkte til Landets Skolebørn — et den Gang nyt Forsøg. En Præmiekonkurrence blev ud­ skrevet, og en ung Sønderjyde fik første Præmie for en lille Sentens, som man i de følgende Maaneder Gang paa Gang

12

stødte paa i Bladenes Annoncer. Den lød saaledes: „Viking er god og dansk af Rod”. Samtidig ansøgte „Viking” Undervisningsministeriet om, at der maatte blive nedsat en upartisk, sagkyndig Kommission, der kunde bedømme de danske Blyanter i Forhold til de uden­ landske. Kommissionen blev nedsat den 2. September 1922 med Direktør for Polyteknisk Læreanstalt, Professor H. I. Hannover, som Formand. Efter flere Maaneders indgaaende Undersøgelse afsagdes en Kendelse, som var i høj Grad gunstig for „Viking”. Kommissionen sluttede endvidere sine Udtalelser med at frem­ hæve „det anerkendelsesværdige i, at en ung, dansk Virksom­ hed i en saa vanskelig Fabrikation har kunnet naa et saa smukt Resultat, hvilket sikkert kun har været muligt ved et dygtigt, energisk og maalbevidst Arbejde”.

Blyanterne spidses paa Maskine

Udhøvling af Blyanter

Slaa Kreds om „Viking"

Men det mest afgørende Resultat naaede man, da Virksom­ hedens Stifter og Leder, Direktør F. Preisler, fik den Tanke at vende sig direkte til Befolkningen. Tanken fandt Udtryk i en Redegørelse, der blev fremsat den 4. September 1922, og som havde den noget dristige Titel: „Slaa Kreds om Viking” Af Redegørelsen forstod man imidlertid, at „Viking” ønskede at bringe sin Sag frem for det danske Folk og spørge, om det ikke af fri Vilje vilde yde den Hjælp, som Politikerne ikke mente sig berettiget til at give.

Afdeling for Kopi-Miner

„Vi er vist alle enige om, at det vilde være en Nationalulykke, hvis en af Danmarks frugtbare og smilende Smaaøer med hun­ drede smaa Hjem pludselig forsvandt i Havet. Selv om der ikke omkom et eneste Menneske, vilde man regne det for et sørgeligt Tab. Men hvis en Virksomhed som „Viking” gaar til Grunde, er det i Virkeligheden en lille 0, der synker i Havet. I gamle Dage ringede de med Kirkeklokkerne, naar Vandet steg over Marsken og truede med at sprænge Digerne. Nu be­ der jeg Dem, ring De med Deres Klokker og fortæl Landet, Redegørelsen sluttede med følgende direkte Henvendelse til Pressens Repræsentanter:

at en god dansk Industri er i Fare”.

15

KPWENHAVNS KQMMUNfcSIBLlGltKEK

Grafitmassen stampes i Staalcylindre

En Spaan-Cyclon

En Serie Lakérmaskiner

Vendepunktet

Pressen antog sig „Viking”s Sag og rejste i alle Befolkningslag en Stemning af Sympati for de danske Blyanter. De danske Bog- og Papirhandlere gik i Borgen for „Viking”, og den dan­ ske Lærerstand og Statens Embedsmænd støttede den i for­ trinlig Grad. Ogsaa Foreningen „Dansk Arbejde” hjalp til, og Forbrugernes og Ungdommens Interesse blev vakt. Kredsen var sluttet. Det danske Folk tog Del i Arbejdet for at grund­ fæste „Viking” og fremkaldte derved det Omslag, der skulde til for at bevare Blyantfabrikationen. Dag for Dag voksede Afsætningen, man kunde ligefrem følge Resultatet ad tal-

18

mæssig Vej. Funktionærer og Arbejdere fik fornyet Mod og Lyst til at holde ud. Da Regnskabsaaret sluttede den 31. Marts 1923, var der Overskud. Det var ganske vist ikke meget — kun Kr. 14.000 —men dog nok til, at Bestyrelsen den Gang i sin Beretning kunde udtale: „Det lyder saa fattigt, dette lille beskedne Tal, men for alle, der har fulgt denne unge Industri gennem dens Vanskeligheder og dens for et Aar siden tilsyneladende haabløse Kamp, bety­ der det, at „Viking”, efter alt at dømme, er kommet over det kritiske Punkt”.

19

Grafitminer udpresses og afskæres

Landvinding

Beretningens Udtalelse om, at „Viking” var kommet over det kritiske Punkt, skulde vise sig at være rigtig. Aarene siden da har vist Fremgang i alle Retninger. Tilvirkningen af Miner (Stifter) udvikledes gennem store Nyanlæg, og nye Fabrika­ tioner blev optaget, saaledes Pastelstifter, Farvekopi-Blyanter og Akvarel-Farvestifter. En stigende Omsætning fulgte Saavel i Hjemlandet som i Ud­ landet. Eksportsalget af færdige Blyanter naar op til en ikke ringe Procentdel af den samlede Produktion. Desuden ekspor­ teres Miner til udenlandske Blyantfabriker. Ved Siden af Sværindustriens tunge Gods og Landbrugets Mængder af Fødevarer er Blyanten kun en Tommeliden i Eks­ portens Verden. Men til Gengæld eksporteres den lille danske Blyant aarlig i Millioner af Eksemplarer. Hver eneste af disse Millioner Blyanter, der i Guldskrift fortæller om sit Hjemsted, minder Gang paa Gang Forbrugeren om Danmarks Navn og bliver derved i al Beskedenhed en god Udsending for vort Land. Hele denne betydelige Udvikling har naturligvis ikke været mulig uden en tilsvarende Forøgelse af Fabriksbygningerne. I 1924 opførtes en større Tilbygning, og denne efterfulgtes i 1936 af Bygning Nr. 3, hvorved hele Anlæget blev samlet i en

21

Fabriken set fra Sturlasgade

stor og vel tilrettelagt Enhed. Virksomheden staar derefter i en yderst moderne Skikkelse og forsynet med Nutidens aller­ bedste Maskiner og tekniske Hjælpemidler. Jævnsides med disse Udvidelser fulgte i 1933 Oprettelsen af en Filialfabrik i Malmø. Denne har efterhaanden faaet godt Fodfæste paa det svenske Marked samtidig med, at Fabriken i København opretholder Leveringen af de mere specielle Kvaliteter. Fremgangen har endvidere givet sig Udslag i økonomiske Re­ sultater, saa Virksomheden nu maa siges at være betryggende konsolideret. Derved er det ogsaa blevet „Viking” muligt at yde sin Part af de ret betydelige Fonds, som den ogModerselskabet har oprettet til Fordel for Funktionærer og Arbejdere.

22

v

v. r «, « rVy* w i« mi *r.'I 'I'' F J rX*J

i i i

P f W v f y

■ f*

L v i i . ■

i

ii J

A

. i é m

- Z I h "*'

Dieselmotor og Dampturbine

Interiør fra Kedelhuset

25

Aarer svundne

Naar ,, V ik ing1 nu ser tilbage, er det med en Følelse a f Taknemmelighed mod alle, der har hjulpet med til det gode Resxiltat, og med Glæde over at have holdt Stillingen i van­ skelige Tider, da den gode Tro blev sat paa en haard Prøve. Maatte de kommende Aar bringe Medbør, saa ,, V ik ing1 kan stævne mod nye Maal.

B L Y A

N T F A B R I K E N , , V I K l N G ‘ ‘ . 2. J A N U A R 1 9 3 9

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEK^ HOVEDBIBLIOTEKET