292646763

I L L UM

28

Vareudbringelsen passerede en sensationel milepæl i 1901. Da fik Illum og hermed København sin første elektriske varevogn, som kunde skyde den imponerende fart af 8 km i timen, og som kun havde den fejl, at den nødigt vilde bevæge sig, naar det var sneføre. I tiden før havde man klaret sig med hestevogne, men nu kørte man altsaa med elektricitet, og da Illum kon­ staterede, at folk kiggede efter den opsigtsvækkende ekvipage, udnyttede han ogsaa her den reklameværdi, der laa i fænomenet og lod male paa vognen med pom­ pøse bogstaver: A. C. Illum, nyheder i damehatte. I de følgende aar havde forretningen stadig fremgang, og i 1910 købtes ejendommen paa hjørnet af Østergade og Pilestræde — iøvrigt for den højeste pris, der dengang nogensinde var betalt for en grund i Danmark, 1400 kroner pr. kvadratalen. Kort tid efter erhvervedes Efterslægtens gamle skole paa Østergade og næsten samtidig ejendom­ men Købmagergade 10. Der paabegyndtes nu en stor om­ bygning paa Efterslægtens grund, og den varede i 4 aar. A. C. Illum gik samvittighedsfuldt til værks og lod blandt andet Nationalmuseets folk følge udgravningerne for om muligt at gøre kulturhistoriske fund, og som et minde om den berømte gamle skole blev frontespicen paa det nye hus bygget op som en tro kopi af Efterslægtens gammel­ kendte gavlparti. Man blev færdig med det nye hus paa Efterslægtens grund til forretningens 25-aars jubilæum den 3. Marts 1916. Den dag lukkede forretningen først op klokken 12, idet man først havde en festlighed for husets folk indendøre. Paa slaget 12 blev der aabnet, idet personalet var paa

Made with FlippingBook flipbook maker