292646763

I L L UM

16

stod ,,A.C. Illum“. Man gik tre trin op fra gaden, og lige indenfor døren var der en kæmpestor, hvid porcellænsovn, der opvarmede lokalet. Bag selve butikken var der forskel­ lige lagerlokaler, en lille bitte frokoststue og „A.C.“s kontor. I mange aar boede A. C. Illum privat paa Dosseringen, hvorfra han hver morgen i alt slags vejr kom kørende til forretningen paa cykle. Det ekspederende personale var ved aabningen A.C. Illum selv, to damer, en herre og et bud. Alle kunder, der gæ­ stede forretningen den første dag, fik en buket violer og liljekonvaller—det var en fin, lille idé, der prægede Strøgets foraarsdag og fik folk til at tale om den nye forretning. Men det var en anden ting, der fik navnet til at blive staaende i folks bevidsthed. A. C. Illum var den første forretningsmand herhjemme, der indførte det begreb, en senere tid har kaldt service. Fra den første dag gjorde han sig det til et princip, at forretningen aldrig maatte være udgaaet i en eneste af de hundreder af smaating, branchen spændte over, eller i nogen af de utallige farver, der kunde blive brug for i kantebaand, sysilke, skoning, og alpacca. Til en damekjole gik der paa den tid 7-8 meter stof og en utrolig mængde tillæg. I livet skulde der livfoer, i nederdelen underfoer, og desuden meter og atter meter af kantebaand, uldne sko­ ninger og mange andre ting. Tidligere havde byens smaa, travle syjomfruer eller de damer, der syede selv, ofte maattet farte hele København rundt for at finde, hvad de skulde bruge, hvis en særlig vanskelig farve var paa tapetet; nu vænnede man sig til at sige: „Illum har det“. Og det passede!