292646763

I L L UM

12

at være det danske folks elite og beundrede dem baade for deres urokkelige ærlighed og for deres handelsmæssige dygtighed. En jyde-anekdote, som han engang havde fundet i ,,Punch“, og som han holdt af at genfortælle, lød saaledes: En hosekræmmer fra heden træffer en gammel ven fra sin hjemegn i færd med at feje udenfor en fynsk kro. ,,H\vo‘ læng' haar do wot hier?“ spørger hosekræmmeren. ,,I 20 o’er,‘‘ svarer krokarlen. ,,Aa æ krow æ’ it din endno?“ „Næj, for æ mand, han æ aa jy ’e!“ — En jyde kommer kun til kort overfor en jyde, til­ føjede A. C. Illum. C. Illum gik som dreng i borgerskolen i Vejle. I de . første par aar kneb det med regningen. — Kære Anton, sagde hans lærer til ham. En dreng, der ikke kan regne, bliver aldrig til noget. Senere blev han ogsaa ven med regnekunsten, og da han havde forladt skolen som ubestridelig duks, blev han, 14 aar gammel, sat i lære hos købmand Wegener i Vejle. Det var ikke noget driverliv at være grøn handelslærling i de dage. Antons travle dag begyndte klokken 6'A om morgenen — da skulde han stille i forretningen og lægge i kakkelovnen. Senere skulde der fejes gade, og naar for­ retningen lukkede op, var der nok at tage fat paa, lige fra ekspeditioner til byærinder, og man kunde ikke pakke sammen og gaa hjem, før dagens arbejde var gjort. En fastsat, daglig lukketid kendtes ikke. Det var, medens A. C. Illum var hos købmand Wegener,