292645678 efter elena
HERMANN RAFFEL 1869— 1919
HERMANN RAFFEL 1 8 6 9 — 1 0 1 9
UDARBEJDET I ANLEDNING AF HALVTREDS AARS JUBILÆET
VED
TH. HAUCH-FAUSBØLL DIREKTØR FOR DANSK GENEALOGISK INSTITUT
KJØBENHAVN MCMXI X TRYKT HOSJ. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
)
en 21. Jan. 1919 har Handelshuset HERMANN RAFFEL be staaet i et halvt Aarhundrede, idet dets Stifter, efter hvem det har Navn, paa denne Dato i 1869 tog Grossererborgerskab i Kjøben- havn; oprindelig var Virksomheden anlagt som Agentur i Klæde varer, men gik gradvis over til at omfatte Metalvarer, og i denne Branche lykkedes det Hermann Raffel i Aarenes Eøb at oparbejde et af de betydeligste Handelshuse herhjemme. H ermann R affel var født 3. Nov. 1843 i Aalborg. Hans Slægt havde da allerede i 3 Generationer haft Borgerret her i Landet, idet hans Oldefader 1772 som Bogbinder var kommen til Fredericia fra Danzig, og baade hans Bedstefader og Fader var Købmænd og Grund ejere i hans Fødeby Aalborg. Medens Bedstefaderen drev Handel med »indenlandsk Alenkram samt ostindiske, kinesiske og andre toldbare Varer«, var Hermann Raffels Fader A lbert R affel Køb mand »i alle Slags inden- og udenlandske Varer«, han drev med andre Ord en blandet Købmandsforretning, der til Tider havde et meget betydeligt Omfang; i sine Velmagtsdage foretog han aarlige Rejser til Markederne i Manchester og til Paris, han havde Forbin delser i Tyskland, Portugal og med Østersøhavnene og havde bl. a. en udstrakt Handel med Bønderne i Frø og Landbrugsprodukter. Den 2. Okt. 1830 havde han aabnet sin Forretning med følgende Avertissement i »Aalborg Stiftstidende«,
8
HERMANN RAFFEL
Den n e d e r s te Bou tiqu e ved V e s t e r a a e er fra i Dag af igjen aabnet og forsynet med alle Slags Hør og Urtekræmmervarer, til ligemed Jern, Salt, Kul, Tjære, Caffc og Sukkere, saavel raac som raffinerede, samt fine og ordinaire Tobakker med meget mere, som sælges til meget billige Priser hos Undertegnede. Aalborg, den 2den October 1830. A l b e r t Raf f cl . Den Plads, Albert Kaffe 1 her havde udset til sin Virksomhed, laa lige ved Færgestedet til Nørresundby, der 1865 afløstes af Ponton broen, og var saaledes valgt med megen Omsigt. Saa snart han havde erhvervet sig tilstrækkelige Pengemidler, købte han derfor ogsaa Ejendommen ved Skøde af 20. Dec. 1841 for 3,800 Rdl. Gaarden strakte sig mod Vest ud til Kattesundsgade, og ligeoverfor paa den modsatte Side af denne Gade havde han kort i Forvejen købt en an den Ejendom og en Lade- og Losseplads paa ca. 4000 Kvadratalen ud til Limfjorden. Den lette Adgang, han saaledes fik til Søen, for anledigede ham 1843 til at købe en Fjerdepart af Galeasen »Fortuna«, af hvilken han senere blev Eneejer. Desuden købte han 1862 en Gaard i Urbansgade med tilhørende Reberbane udenfor Urbansport. Han var en Tid en meget formuende Mand, men et Tab, som et østersøisk Handelshus paaførte ham, gjorde et betydeligt Skaar i hans Velstand; endnu i 1864 opføres han dog blandt de højstbeskattede i Byen, han svarer ligesom Biskop K ie rk egaa rd 210 Rdl. i Byskat. Albert Raffcl var tillige en kundskabsrig Mand; han beherskede de 3 Hovedsprog og var paa sine gamle Dage i Begreb med at lære sig selv Italiensk, da hans yngste Søn'vendte hjem fra Sydamerika, hvilket bevirkede, at han lagde det italienske Sprog til Side og gav sig til at studere Spansk. Blandt sine Aiedborgere nød han stor An seelse, han valgtes af dem til Borgerrepræsentant og 1857 til Raad- mand. 1854 havde han deltaget i Stiftelsen af Diskonto-, Laane- og Sparebanken i Aalborg, i hvis Bestyrelse han fik Sæde, og da Prøj serne under Krigen 1864 besatte Aalborg, dannede han i Forening med Godsejer G leerup til Vang og Købmand L u d v ig H a r t v i g s o n en Komité for at bringe Orden i Forplejningen og Rekvisitionerne; han traadte med Fasthed op mod alle Overgreb og forstod at skaffe sig Respekt hos Generalløjtnant F a l k e n s t e i n , der havde Overkom mandoen over Besættelseskorpset. Efter Fredsslutningen kom Kong
HERMANN RAFFEL 9 C hr is t ian JX til Aalborg, og samme Dag (29. Nov.), efterat Kongen havde givet offentlig Audiens paa Raadhuset, blev Raffel og de to andre Komitémedlemmer dekorerede med Ridderkorset. Albert Raffel var to Gange gift, hans første Hustru, S el l y G o l d - s c hm id t , døde imidlertid 1836 kort efter Brylluppet, 27 Aar gammel. Dette Ægteskab var barnløst. Aaret efter ægtede han E s th e r D e l b a n c o af en anset Hamborger-Slægt, der efter Traditionen skal nedstamme fra et Londoner-Bankhus. Hun døde 1871, 59V* Aar gammel. I dette
Ægteskab fødtes 5 Sønner og 4 Døtre, af hvilke H ermann R a f fe l var den fjerdeældste Søn. Efter at have skilt sig af med sine øvrige Ejendomme i Aalborg lejede Raadmand Albert Raffel 1. Sept. 1873 Stuelokalerne i Gaår- den ved Vesteraa ud til Landmands banken, 4 Aar senere flyttede han, efter næsten 50 Aars Virksomhed i Aalborg, til Kjøbenhavn, idet Leje indtægten af Gaarden ved Vesteraa gav ham tilstrækkeligt at leve af. 20. Juni 1858 var H ermann R a f fel bleven konfirmeret, o^ det
hermann raffel ( ungdomsportræt ) blev nu bestemt, at ban skulde oplæres i Manufakturhandelen lige som sin Earfader. Han blev derfor sendt til Randers til Firmaet L ip - mann & M ø n s t e d (senere A. J. T hy ssen ), og efter at være udlært 1863 kom han tilbage til Aalborg og fik Ansættelse hos Købmand S. A. J a c o b s e n , der drev en meget betydelig Manufakturforretning og var en af Aalborgs største Skatteydere. Hos ham blev Raffel i 4 Aar og rejste saa til Kjøbenhavn for at skabe sig en selvstændig Virk somhed. Han boede først i en 2 Værelsers Lejlighed i Laxegade sammen med sin yngste Broder E mil (f. 1848), der i 1867 var ble ven Student; ogsaa den ældste Broder, Grosserer R o l f R a f f e l , var den Gang i Kjøbenhavn efter en 3aarig. Uddannelse i Manchester
10
HERMANN RAPPEL
og en kortvarig Købmandsvirksomhed i Aalborg. 1868 flyttede Hermann Raffel til Niels Juelsgade 42. Han havde i disse første Aar ernæret sig som Handelsagent, men 21. Jan. 1869 tog han som om talt Grossererborgerskab og begyndte at handle for egen Regning. Han flyttede samtidig til Skindergade 213, hvor han boede hos Tryl lekunstneren G eorg K jeldsens Forældre, Boghandler og Ejer af Rii- ses Arkiv G eorg K jeldsen , sammen med en gammel Skolekamme rat fra Aalborg, den senere Generalkonsul og Indehaver af den store Pelsvareforretning J opp , W arburg & Co. i England, E duard M. W arburg . Raffel havde et meget vindende Væsen, og det lykkedes ham hurtig at komme ind med kendte Forretninger, saaledes hørte M oresco , H olger P etersen , P etersen & H aas , H valsøe & E rland - sen m. 11 . i de første Aar til hans bedste Kunder. Varerne fik Raffel dels fra England, dels fra Tyskland; 20. April 1869 indgik han Overenskomst med J ulius S chlesinger & Co. i Bradford om at overtage dets Agentur for Danmark, og han vedblev at repræsentere dette Firma under dets skiftende Navne (M. R othenstein & Co. og S chlesinger & W echmar ), indtil han i Okt. 1881 paa Grund af sine mange Forretninger i Metalbranchen maatte frasige sig det og over lade det til en Ven. A f tyske Firmaer, Raffel i disse Aar repræsente rede, kan nævnes B roche & B lecher i Barmen, J oh . M aria F arina i Køln, E duard H ueck i Ludenscheid o. fl. Samtidig havde Raffel bevaret Forbindelsen med sin gamle Principal S. A. J acobsen i Aal borg, og ogsaa for et andet aalborgsk Firma, W ibroe & J acobsen , besørger han Kommissioner. Det første Agentur i Metalbranchen, der overdroges Raffel, var for R udolph Q uitmann i Altena. Forbindelsen var indgaaet 1869 eller 70, og vi træffer blandt de tidligste Kunder liere af de Pluse, der gennem en Aarrække, ja til dels endnu hører til Firmaet Hermann Raffels faste Kundekreds som B aadi - i & W inthers Efterfølger, T. M. W erner m. fl. 1872 fik Raffel et Konsignationslager for Q uit mann , hvilket blev assureret for 4000 Rdl., og bl. a. omfattede Søm og Fjedertraad. 1 Slutningen af 70erne maatte Q uitmann imidlertid standse sin Fabrikation.
CGt^izC
v - . . ___-
/
'
ft
/ '? '£ ', / y ^ze-
fé d 'Z 'i^ / g d ^ r r ^ ø t s - m )
^&ZsCd'^Z’€-^^di^z^zd)&ld^C 4 sO*
/ ddf)
'/ZØZZ
^T^yvCud^BAf G^-7^a^dcdcddz r
Z 'i^ ''£ s
Z-'/'zJ
g^z^zA tyg^/z) / fø ' C^r~&£&Als£'/ øføi^ iØ w iC C ( d * z d ^ l Z Z z > z ^ Z ' Ø l S ^ - i / g G s S ' Ø - z ^ o / ø ^ d lg J>■ £ ~ /d t~& zlg/iJ^/'£,gs<7-^g>dg^t^d~ zz^v cstfé^'Z^-~j^ZsA2s^/\^f Zfcdd gz^'z/A. ^dZgjhz^i- y d g L^ydg& idy> Z d t'iZ t , øn ts'øøises gzid t^A /^d& d iJ yT^AisC’t^ u jfc - z A '^ ' i ^ z ^ t // g rZ d d & ^ ø z ^ ^ ^ ^ ? ' Sf /t't*? d d É v g ^ - t z / g d d z t > t > ø 6 d l ^ z J d . ~ dd/zéz& dc, y ^/& édze a -S ^ a d y tu -d A 2 -dd dGC-&^z^zd< 5 ; A'fa'fø^é-'t^pzAZ-C-'< 7 , ddZ'&^z^c^*^' Zl^z^dédg^z^zsgi^i-gCo / ‘gC sØ ^ zzZ 'é zz^ * ~ '£ ^e. ^zZz'z^ tZ^d z^vgd^gz^v Gg>t*ze^ A ^z^z^e^€ ^
/ d 'Z^ s'.
sd-g€gd -&Z^ 2 /d ~ G^G'Gyl^gdGa^ife^zd^Z'Z^z^é'ZGz^g?£ ^T G^P^t^ULt^t^z^ z t ^ y &e^/^nJ 0 Z G /Z ^ y
~édz t czz>yz/''y:ggiz/'^tridy/^gy
/t>tr/Cjfey & d -z ZGz^uG( ZZt^Jd/ZyG^Z^tdd^ZZ.d^Zdø-Zn/ - ^zz^^z/x^zv v^jyfo'Z^ct't' d /ezd /
DEN ÆLDSTE BEVAREDE KONTRAKT FRA 1869
éb <7 /
?
< ?
& '?
~ 7 , ~ /y^
& 7 7 c#--i^ PC/'&tiTcc t^t? 7 t^t* 7 '&'t//i£--r^t^ 7 > 7 ) 'é7' Z-
TT^t^e^c ^ /7 7 .j> , ^//r,^ty/ 7 /uT&£/?t
7 /^e
øT'Tj-t^ytT's czT/ 7 rz>t^ 7 i, 7
zeW*
zCi^z^-T^S
St a^%øc^ 7 ,
^ y
7 7 /£&
/ 7 éT 7 ? , jz ^T&T c ' c 7
S&
7 gT/ 7 t/ ^i/& 7 7 / tr't^?/r
7 7 * 7 7 '
s 7 u 2 7 7 7 7 7 ^ 7
-e^&t) 7 7 j £ j
7 c & ^ u 7 ' 7 ^/t/z*?c~£c 7 TT^'te^^z;
yte^ 7 7 ^ 7 T T 'tlø 7
c 7 7 s 7 ^ & 7 /c-tc 7 ft */~v. ’ s^ ,,TT^e**^* 7 - / ?_Æ . 7 . . 7 7 , 7 . '_.„ 7 >, ’ l'Y / ^ 7 7 & t*r/j '*c rt'j'f sY # 7 7 #s* 7 c/zc, 7 f, r7j'7,7>t7t ø^^7'^^7&7t7c7S&£//, /%77#t^?-&Y # 7 #TSøisput 7 7 £^ z ^W& i / 7 £ 7 '? 1■ y S t / # 7 7 j7 t^ 7 & < 7 < ^ 7 7 £ ■c ^ T & c ^ ry c c c 0 ^ * 7 z,;z7- éi-^2^7' &^*^^7T7z/øz/#77z7&<7 ct ^ j //zct7 C^fT-Tz't^tS ,:^Z,-^CZ^Z- 7 ^-Z-Ci 7 ^ff~z 7 0 ~7 7 ^ tTa 7 c 7 c^ 7 7 -^v a 7 / l & 7 7 Æ' ø - zt T z ^ z ^ co t^z^' 7 7 &^ 7 7 &- 7 7 ^^ 7 7 7 &/ P~ct ?æ y 7 / 7 c ^ c 7 z >^< 7 <£^iri/ 7 7 <&'z>~<; C 7 e^/.^ 7 v/^ ^ p /7 ^ € ^ z ^ c ^ c -c 7 • 7 0 n 7 ^ //Q j 1 7 ju ^ J - ^ * a ^ ^ K ^\ 7 \ f %JU)»y 7 ^L å JU j 7 mi % 7 S. criyJføttøC:.Of..(lifttriMf- fø f ø y '* dsts/'/:?? / " - - - - r Z ' ^ . ^ / , " ~ — ^f-r '! Affil''" J *f&....Kef? CLVii/fldnlmMv d f/u t OcJ * cfÉfy\fuvms^ ^u ^ aJ /S rlJ jcM n ^w yÅ -" . *?■«: HERMANN RAFFF.L M 1870 flyttede Raflel til Store Købmagergade 41 y hvor han boede sammen med en Ven, L u d v ig D ei - in . Aaret efter kom Raflel i For bindelse med N y d a l e n s C om p agn ie i Christiania, der saaledes er det ældste Firma, med hvilken Forbindelsen er opretholdt til Dato. Han fik overdraget at repræsentere Kompagniet i Kjøbenhavn og paa Øerne, medens Agenturet for Jylland bestredes af F erd inand C ohen i Aarhus og V ilhelm C ohen i Aalborg. Varerne var Garn, Fiskegarn og Sejldug; i Reglen fik kun een Købmand i hver Provins by Forhandlingen mod at forpligte sig til ikke at føre andet Fabrikat. Blandt de første Kunder i Kjøbenhavn varTri. W e s s e l & V e t t . Ny dalens Compagnie lededes den Gang af Generalkonsul P e t e r P e t e r s e n , til hvem Raflel stod i et særdeles venskabeligt Forhold, der fæstnedes ved Generalkonsulens gentagne Besøg i Kjøbenhavn, og ikke saa sjældent maatte Raflel besørge hans private Kommissioner hernede. 1872 flyttede Raflel fra store Købmagergade til Tordenskjolds gade 25S hvor han boede sammen med den næstældste Broder, Bank kasserer E l ia s R a p p e l . Aaret efter overtog han Agenturet for to Fir maer i Barmen, W il ck e & L iepf (Blonder m. m.) og A d . R ohd e & Co. (Possement- og Sadelmagervarer), det første maatte han dog alle rede i Begyndelsen af Soerne paa Grund af andet Arbejde opgive at gøre noget ved, da han ikke kunde naa rundt til Kunderne, det sidste ophørte 1886, efterat der var gjort nogle mislykkede Forsøg med Un deragenter. Overhovedet udførte Raflel i disse første Aar saa godt som alt Arbejdet selv, og naturligvis maatte derfor særlig de store Agenturer lægge Beslag paa hans Tid. Det ses saaledes, at hans For retningsudgifter i 1873 kun var c. 200 Rdl., og den eneste FIjælp, han dette Aar har benyttet, var Karlen L a r s , til hvem der 3 Gange er ud betalt 7 Rdl. i Løn, endvidere er der bl. a. betalt 50 Rdl. i Pakhusleje. Det kunde under disse beskedne Former undertiden knibe at holde paa Værdigheden, naar 1 . Eks. Generalkonsul P e t e r P e ter s en fra Nydalens Compagnie anmeldte sit Besøg; men Raflel fandt hurtig paa Raad, i en Flast blev et Kontor arrangeret, et Par Venner enga geret som Kontorister for Tilfældet, og Arrangementet faldt godt SKINDERGADE 2 1 , HVOR HERMANN RAFFEL HAVDE Sil IOKS 11 / HERMANN RAFFEL ud; Generalkonsulen blev synlig imponeret over, at Raffel havde Folk i sin Tjeneste, der var lige saa gamle som Chefen Blandt Raffels Omgangsvenner i Begyndelsen af 70erne træffer vi H a r r y P. H ert z (senere Hovedbogholder i Landmandsbanken), Gros serer A l e x and e r F. L a n g b a l l e og kgl. Skuespiller W a ld em a r R o l l i n g . Med den førstnævnte færdes han i Teatret, paa Kontoristbal eller i Vincents Restaurant paa Kongens Nytorv, og de afhandler ogsaa vig tigere Forretninger sammen. R o l l in g forsynes af Raffel med Riæde til sin Garderobe. Til Raffels Kundekreds blandt Isenkræmmerne sluttede sig i 1873 H a r a l d B ørge sen og F r . F ie d l e r . 1874 var Raffel flyttet til Vingaardsstræde 6 \ men havde tillige en kort Tid Kontor og Lager i Lille Helliggeiststræde 3'. I dette Aar over tog han bl. a. Repræsentationen for D ahne & K u h lm e y , Branden- burg a/H., i Manufaktur. Et andet Firma, han samtidig traadte i For bindelse med, var B o e c k e r & Co. i Schalke, fra hvilket han gennem en lang Aarrække fik Traad og Stifter. Han solgte dog kun for dem mod Provision uden at være deres egentlige Repræsentant. Nuvæ rende Geheimer Kommercienrat S t e f f e n s , Chef i Firmaet Steffens & Nolie i Berlin, var den Gang Rejsende for Boecker & Co. og be varede fra den Tid et varmt Venskab for Raffel. Gennem A l b e r t P u l v e rm a n n , der var Leder af det store ameri kanske Handelshus M a r k t & Co.s Filial i Hamborg, og med hvem Raffel siden 1874 havde gjort Forretninger, kom han i Forbindelse med dettes Hovedkontor i New York. Firmaet havde ikke tidligere haft nogen Repræsentant i Kjøbenhavn, men havde lejlighedsvis gjort Forretninger i Juveler, Armbaand etc. med M o r it z R. H e n r iq u e s , H enriqjjes & K a l k a r og enkelte andre, nu knyttedes Raffel fra 1875 til det som dets Repræsentant for Danmark, og hermed indledes den meget betydelige amerikanske Import, som Firmaet Hermann Raffel nu i over 40 Aar har drevet. Der indførtes mange forskellige Slags Varer som Værktøj, Rødmaskiner, Vridemaskiner, Yale-Laase, Dør- haandtag, Barometre, Landbrugsredskaber, Sandpapir, W. C. Papir, Penne, Blyanter, Urkæder, Medaljoner, Sølvpletvarer, Allcock’s Pia- 16 HERMANN RAFFEL i 7 ster, Brandreth’sPiller, Skosværte etc.; Hovedimporten var i lang Tid Tavler og Vækkeure, af hvilke en stor Del gik til Sverige, hvor Raffel navnlig i de sydsvenske Byer havde skabt sig en fast Kundekreds. 1876 overtog Raffel Repræsentationen for A rnold G erdes ’ Fabrik for Messingvarer og Polstersøm, Altena, som han bevarede i lang Tid. Samme Aar var A. W allich , der havde repræsenteret D ussel - dorfer F isen - und D raht -I ndustrie , død, og da dette Selskab no gen rid efter henvendte sig til Landmandsbanken for at faa anbe falet en anden Mand i Kjøbenhavn til dets Repræsentant, henviste Di rektøren, Gehejmeetatsraad Is. G luckstadt , der var gift med Raffels Søster, til Raffel, som derefter 1877 overtog Agenturet. Hans Forret ning fik herved et meget betydeligt Opsving, og detvar navnligdenne Repræsentation, der lagde saa stærkt Beslag paa hans Tid, at han efter- haanden trak sig helt ud af Manufakturbranchen. Blandt de nye Kunder, han her erhvervede, kan nævnes S illo & E ichel , A d . R ascii & Co. (senere S vend M ariboe ), H ans S chourup , Aarhus, H. A mundin , C. T h . R om & Co., B ønnelycke & T hurøe i Malmø, P. I.B øvings E ftf ., P eter I bsen , N. A .S chjørring , P rior & 1 horsen (senere A xel P rior a ./ s .) og B ucka & N issen . Efter 1876 at være flyttet fra Vingaardsstræde til Krystalgade 22 Stuen, holdt Raffel den 1. Maj 1877 Bryllup med S ofie E lise A nna B erlak , f. 29. April 1855, Datter af Dr. med. Salomon Berlak og Hu stru Laura, f. Bramson, en Søster til Grosserer M. Bramson i Kjøben havn. I dette Ægteskab fødtes 29. Sept. 1879 Firmaets nuværende Chef A lfred B erlak R affel ; en Maaned senere, den 29. Oktbr., mi stede Grosserer Raffel sin Hustru. Han havde et AarsTid haft Kontor ogPrivatboligGl.Strand^.o1, men flyttede nu til Tordenskjoldsgade 13l. A f Firmaer, hvis Repræsentation Raffel omtrent paa den Tid overtog, kan nævnes E mil v . G ahlen i Gerresheim (Nitter), Gewerk- schaft G rillo , F unke & Co., Schalke, og G eorg B ierbach i Altena. Det sidste Agentur, der omfattede alle Slags Naale, blev 1887 over draget til S. N. S imonsen , da Raffel var for stærkt optaget af anden Virksomhed. G rillo , F unke & Co. var det første Værk indenfor HERMANN RAFFEL Grovjernindustrien, Raffel kom til at repræsentere, og Omsætningen var ganske betydelig, det var delvis de samme Kunder, som fik Varer fra Diisseldorfer Eisen- und Draht Industrie, men enkelte nye kom til som N. F. M u n c k , M. T vermohs og M. I. G rønb e ch & S ø n n e r . Pladerne blev i Begyndelsen sendt ad Søvejen over Lubeck, men fra 1886 næsten udelukkende over Anvers. DaRaffels Forretning var begyndt at gaagodt frem, formaaede han sin Fader, der som tidli gere nævnt nu boede i Kjø- benhavn, til at overtage Bogføringen og fik i ham en udmærketHjælp,dahan med sin store Akkuratesse og Præcision førte Bøger ne mønsterværdigt, og Raffel maatte ofte — skønt selv Chef— gøre Faderen nøje Regnskab for de en kelte Poster. 1880 med delte Raffel sin Fader Pro kura, og Slægten har saa ledes nu i 3 Generationer været knyttet til Firmaet. Man havde den Gang ikke særlige Oplysnings bureauer herhjemme for Handelsstanden; naar et udenlandsk Firma skulde have noget at vide om en eventuel Kun de, maatte det søge at skaffe sig Underretning gennem sin Repræ sentant paa Pladsen, havde det ikke en saadan, søgte det Oplys ningerne paa anden Haand; det var derfor ikke faa Forespørgsler, Raffel maatte besvare ikke blot fra de Pluse, med hvilke han sam arbejdede, men ogsaa fra Bekendtes Bekendte. Derimod fandtes der i Basel et Handelsoplysningskontor » T h . E c k e l «, med hvilket Raf- HERMANN RAFFEL i 9 fel i Soerne stod i Forbindelse. Det maa dog enten have været af Velvilje, eller fordi det morede ham, thi nogen god »Forretning« var det ikke, hvis han overhovedet fik Honorar for sine Oplysnin ger, bestod det i Reglen i 1 Krones Penge tilsendt i Frimærker. Spørgsmaalene kan i vore Øjne undertiden tage sig ret kuriøse ud, som f. Eks. følgende Brev fra Hr. E c k e l . Basel den 4. Juli 1881. Herrn H ermann R affel , Copenhagen. Wir sind von einem unsererClienten iiber die Firma Ca r l s b e r g , deren InhaberHerr J acobsen , Bierbrauer in Copenhagen sein soli, angefragt worden. Dieselbe soli sich mit dem Export von Flaschenbier befassen; wie es scheint, gicbt es aber verschiedene Nach- ahmungen dieses Fabrikates. Wirwaren Ihnen nun sehr zu Dank verpflichtet, wenn Sieuns auf’s genaueste berichten konnten, ob in Wirklichkeit in Copenhagen od. Umgebung an- dere bedeutende Bierbrauereien, die den Export von Flaschenbierenbetrciben & deren Pro- dukte åhnlich deren des Herrn J a c ob s e n sind, existieren und bejahenden Falles bitten wir um Angabe der betreffendcn Firmen. Indem wir Ihnen fur Ihre Miihe im Voraus unsern besten Dank abstatten, sehen wir Ihrem giitingen Bericht gerne entgegen mit der Versicherung unsercr vollkommenen Hochachtung C o m p t o i r T h . E ckel «. Det har aabenbart været Gamle og Ny Carlsberg, Fader og Søn, der har forvirret Udlandets Begreber. Et andet Eksempel er følgende Brev fra Possementmagerfirmaet S. R o s sn e r & Co. Frankfurt a. M. den 24. November 1885. Herrn H ermann R affel , Copenhagen. Wirnehmen Bezugauf unser Ergebenes vom 17 pto und ersuchen Sie hiermit sich doch gef. sofort iiber die Creditverhaltnisse der Herren T h . W essel & V ett dorten aufdas allergenaueste erkundigen und uns die erhaltene Auskunft mittheilen zu wollen. Wir erhalten nemlich soeben von unserem Reisenden die Nachricht, dass demselben in Schwedcn ungunstige Berichte iiber die Verhaltnisse des genannten Hauses zu Ohren gekommen seien, est ist natiirlich vongrossem Interesse fur uns zu wissen ob dieselben auf Wahrheit beruhen. Wir sehen Ihren gel. umgehenden Mittheilungen gerne entgegen, indem wir Ihnen sclbstverstandlich strengste Discretion zusagen. Achtungsvoll S. R ossner & Co. Antagelig har Raffel kunnet afgive beroligende Oplysninger. I 1881 fik Hermann Raffel bl. a. overdraget Agenturet for F. C. B el l ing er s Emailleværk i Fulda, som han beholdt til Slutningen af 20 HERMANN RAFFEL 80erne, og hvor foruden de kjøbenhavnske Isenkræmmere ogsaa Provinshuse som R. A g g e r h o l m s E f t f . i Holstebro var blandt de be tydeligste Kunder. I Slutningen af samme Aar fik han samtidig over draget Repræsentationen for det tidligere nævnte Possementmager- firma S. R o s sner & Co. i Frankfurt a. M. og for G u s t a v S t r a u s s & Co. i Gablonz, Bøhmen; det sidste Firma beskæftigede sig med Frem stilling af Glas-Galanterivarer, Prismer, Agraffer, Broscher og lignen de. Blandt Raffels Kunder i disse Ting var bl. a. F ritzscpie ’ s Glas handel. Begge Firmaer havde en betydelig Omsætning i Danmark, men da de havde deres egne Rejsende, der regelmæssig besøgte Skan dinavien, var Arbejdet mindre besværligt for Raffel, og han beholdt Agenturerne til 1891. A f Huse, han i 1882 kom til at repræsentere, kan nævnes F u n k e , B o r b e t & Co. i Langendreer, Westfalen, der gennem ham fik me get betydelige Leverancer af Traad til Telefon- og Telegrafanlæg, og F. W. K o ch & Co. (fra 1885 H oh en l imbur g e r W a l zw e rk & D rah t z ieh ere i , W eber & G iese ), der navnlig arbejdede i Danmark med Flasketraad og Baandjern. Med førstnævnte Fabrikat forsynede Raffel bl. a. en Tid Tuborg Fabrikker. 6. Februar 1883 afgik Raffels Fader ved Døden og B. II. J a c o b s e n (senere Direktør i Christiania Tivoli) fik nu Prokura i Post- og Told sager. Samme Aar overtog Raffel Agenturet for B a l c k e , T el ler ing &Co. i Benrath ved Dusseldorf, for hvilket han i Aarenes Løb fik en betydelig Omsætning i Gasrør og Damprør til Grossister og i Kedel rør til Skibsværfter, Jernbaner og større Maskinfabrikker. Da han i Slutningen af 1892 tilbød sin Broder R o l f R a f fe l i Christiania Agen turet for Norge, anslog han sin aarlige Provision for dette Firma til 2 å 300oMark. 1 1911 maatte FirmaetHermannRaffel imidlertid opgive det al Hensyn til det af Firmaet repræsenterede Aktieselskab »Phoenix*. 1883 overtog Raffel ogsaa Agenturet for C o m p t o ir der ver e in ig ten S tiefele isen F a b r ik e n , W. S chm id t i H ag en og for D en no r s k e H e - s t e s k o s ø m f a b r i k i Christiania, der lededes af H enr ik I bsens energi ske Fætter O le P a u s , men det lykkedes ikke det sidste Fabrikat den Gang at tage Konkurrencen op med de tyske Søm. HERMANN RAFFEL 2 1 14. Februar 1884 holdt Raffel Bryllup med sin første Hustrus Sø ster J ulie S elma C harlotte (L olla ) B erlak , der er født 3. Jan. 1863. A f dette Ægteskab lever en Søn, stud. jur. E igil R affel (født 17. Maj 1899). 1885 flyttede Raffel til Tordenskjoldsgade 24, hvor han fik Kontor og Lager i Stuen og Privatbolig paa første Sal; for at skaffe yderli gere Lagerrum til de svære Varer som Søm, Traad, Zink og Tavler maatte han senere indrette et Lager i Nr. 28 i samme Gade, medens de lettere amerikanske Varer forblev i Nr. 24. Blandt de Firmaer, hvis Repræsentation Raffel 1885 overtog, kan nævnesJoHNSHAW&Co.,Glasgow, fra hvem han i Aarenes Løb mod tog en Mængde Flangerør, Mufferør og Fittingsstykker. Blandt Raffels ældste og største Kunder for disse Artikler var Firmaerne B rødr ene D a h l , L u nd & L aw e r e n t z , W inther & H e ide , O hlsen & A hlmann m.fl. Ligeledes overtog Raffel 1885 Agenturet i Zinkplader for A l b e r t S chm ied er , den Gang iBreslau, fra 1886 iWien og fra 1888 iBrzezin- kaiGalizien, i Nagler, Nitter, Skruer etc.for C . T u R F F s i K ø l n , i Smer gelpapir for S ch le singer & Co. i Harburg, hvilket Agentur 1888 ud videdes til ogsaa at omfatte Sverige. 1885 meddelte Raffel Generalfuldmagt til H a r a l d L e v y , Søn af Nationalbankdirektøren, og samme Aar fik P hilip A mbro sen Prokura. Levy forlod dog efter kortTidsForløbForretningen for at gaa over i an den Virksomhed. Efter Henvisning fra Direktør S ch on e b é r g i Dussel- dorfer Lisen- und Drahtindustrie kom Raffel 1886 i Forbindelse med C. L u r s t e n b e r g i Dusseldorf, for hvis Fabrik han i de følgende Aar afsatte en Del galvaniseret Traad og Telefontraad, men i Begyndelsen af 90erne maatte L u r s t e n b e r g , der var bleven bedragen afnogle Lands mænd i England, gaa konkurs. 1887 fik J oh ann e s J ø rg en s en Prokura. Jørgensen var som ganske ung bleven ansat i Firmaet, men havde i 1881 taget Plads hos Markt & Co. i New York, herfra kom han i 1885 til Filialen i Hamborg som Husets Rejsende for Skandinavien. Han fik indrettet et Værelse til sine Prøver hos Raffel og kom paa sine Rejser til Sverige, Norge og Fin land hyppig til Kjøbenhavn. Arrangementet var dog ikke tilfredsstil 22 HERMANN RAFFEL lende for M a r k t & Co., og under et Besøg i Hamborg i Sommeren 1886 traf Raffel Aftale med A l b e r t P u l v erm an n om, at Jørgensen fra l. Jan. 1887 skulde fratræde hos Markt & Co. og genindtræde i hans Forretning. Samtidig blev der 10. Januar 1887 oprettet en Kontrakt mellem Markt & Co. paa den ene og Raffel ogjørgensen paa den an den Side, hvorved Markt &Co. med Undtagelse afnogle enkelte større Kunder overlod Raffel ogjørgensen deres Kundekreds i Danmark og forpligtede sig til at sælge Raffel ogjørgensen alle amerikanske Varer til Fabrikspriser med en Kommission, ligesom der ydedes Raffel og Jørgensen en Provision af de Firmaer, Markt & Co. havde forbeholdt sig. Et lignende Arrangement blev næste Aar truffet for Sydsveriges Vedkommende, efter at Markt & Co. havde trukket deres Rejsende til bage. For Markt &Co. havde Bevæggrunden til denne Overenskomst særlig været den at undgaa de mange smaa Ordrer og samle dem i større Leverancer. For Raffel havde Nyordningen den Fordel, at hans gamle Kundekreds i Sverige blev betydeligt udvidet;blandt de nye Fir maer, som kom til, var R o s engr e en & Rus i Malmø, F ritz M a l m q v i s t i Helsingborg m. fl., hertil sluttede sig i de nærmest følgende Aar W ilh . D enn ingho f f i Gøteborg, J ohn P e t t e r s o n i Stockholm, A xel A ndersen & Co. i Norrkoping, S tr e ij f f e r t , H ø egh & Co. i Malmø m. fl. Paa Grund af den store Eksport til Sverige, navnlig afUre, Kæ der og Medaljoner, anlagde Raffel et Transitlager, idet han af S a l l y M eyer lejede en DelafRumNr. 15 iden nu nedrevne Frilagerbygning. 1887 var Raffel gennem Landmandsbanken kommen i Forbindel se med A l t e n d o r f & W r igh t i Birmingham, der drev stor Eksport forretning ijernvarer, og i de følgende Aar fik han fra dette Firma for skellige Artikler, der dels gik til hans kjøbenhavnske Kunder, dels til Provinsen som J o h s . K o c h , Randers, O t t o D r ew s e n , Nyborg, C ar l J en s en , Aarhus, W. J en s e n , Lemvig m. fl. Noget udenfor Rammerne for Raffels sædvanlige Forretninger falder hans direkte Cigarimport fraHavanna. Han havde tidligere taget sit Forbrug af Havanna Cigarer fra et Plamborg-Firma G. A. M o t h s , nu fik han i Foraaret 1887 en Henvendelse fra B r i d a t , M o n t r o s & Co. i Havanna, der skyldte deres Agent i London, fhv. Generalkon HERMANN RAFFEL 2 3 sul L . W ill hans Adresse, med Tilbud om Cigarer, hvilket straks før te til en Ordre fra Raffels Side paa 10,000 Stk., og gennem dette og andreHavannaFirmaer, f.Eks.H. U pmann & C o ., fortsatte han senere Importen og forsynede ogsaa sine Venner med Cigarer. I Eftersommeren 1886 var Raffel traadt i Korrespondance med P hoen ix A/G. fur Bergbau undHuttenbetrieb i Laar ved Ruhrort an- gaaende Levering afSporvognsskinner, dette medførte, at han 1. Feb. 1888 efter C. S t a r c k e fik overdraget Selskabets Agentur, der har været af stor Betydning for hans Virksomhed, ikke mindst ved det intime Samarbejde, han herigennem fik med J ør g en J en s en , Nordens største Jernkøbmand, der kom til at sætte stor Pris paa Raffel. Naar de andre Agenter maatte antichambrere, gik Raffel lige ind, og han var vistnok omtrent den eneste Agent, som Jørgen Jensen personlig forhandlede med. De første Sporvejsskinner (Rilleskinner), Raffel solgte, var gen nem M. I. G rønbe ch & S ønner og J ør g en J ensen til Sølvgadens Spor vej 1888— 89 og Falkoneralléens Sporvej 1894. Rilleskinnerne var af en ny Konstruktion, der efterhaanden, som elektrisk Sporvejsdrift ind førtes, anvendtes ved alle Sporveje her i Landet, og Firmaet har saa ledes i Aarenes Løb haft Del i alle disseLeverancer. I de sidste to De cennier har Firmaet selv til Stadighed været Leverandør til Spor vejene og Kommunen. Gennem P i - ioenix gjorde Raffel sin første Forretning med Stang jern og optog virkningsfuldt Konkurrencen med de schlesiske Værker, ligesom han traadte i Forbindelse med flere af de første Huse i Jern branchen, f. Eks. N ielsen & W in th e r , N . F. H ø f f d in g , P. C. H j a ru p , senere M. S. H j a r u p , A u g . FI e e g a a r d , E n g q u i s t & Co., N a y l o r s E f t f . s Filefabrik, senere N ie n s tæ d t & Co. og C. J. K ieru l f , hvortil i de nærmest følgende Aar bl. a. sluttede sig T høg er F r o m , M a r - s t r a n d , H e lw eg & Co. (der i 1897 gik op i A/S. Titan), W m . G o t t - s c h a l c k , V. L øw e n e r , A. W allicfi m. fl. Med Statsbanerne gjordes bl. a. Forretning i Hjulbandager og Hjulsæt. I 1888 blev der indenforjernindustrien i Tyskland dannet to Syn dikater, hvis Repræsentant i Danmark Raffel blev: V erband d e u t - scher D r a h t s t i f t f a b r i k a n t e n med Salgskontor hos D e l b r u c k , L eo HERMANN RAFFEL 24 & Co. i Berlin, og W e s t d e u t s c h e r F e inb le ch - V er b and med Salgs kontor i Siegen. Førstnævnte overdroges ham 17. Febr. 1888, efterat han personlig havde været i Berlin og forhandlet med Generaldirek tør K amp fra Phoenix. Til dette Forbund hørte bl. a. Dusseldorfer Eisen- und Drahtindustrie, med hvilket Raffel i de foregaaende Aar havde gjort betydelige Forretninger og udvidet sin Kundekreds med adskillige nye Firmaer,f. Eks. A. C. L emv igh -M u l l e r , J. C iir .P e t e r s en & S ø n , N. B a a d s g a a r d & Co., Aarhus, A d . PI o l s t e b r o e & Co. og W iggo A s t r u p . Forbundet blev dog kun af kort Varighed, idet det allerede opløstes 7. Juli samme Aar, og Raffel traadte igen tilbage i sin tidligere Virksomhed som Agent for Dusseldorfer Eisen- und Drahtindustrie. Adskillige Aar senere fik Raffel paany at gøre med D e l - b r u c k , L e o & C o ., idet han 1902 fik overdraget Agenturet for V e rb and D e u t s c h e r D r a h tw a l zw e r k e og V e rband D e u t s ch e r D r a t h s t i f t F a b r i k a n t e n , der begge havde Salgskontor hos dem. At Raffel opnaaede Agenturet for W e s t d e u t s c h e r F e inb l e ch - V er - band kunde han tildels takke G r i l l o , F unk e & C o . og J ør g en J en sen s Anbefaling for. Raffel kom derved i Forbindelse med G e iswe ider E is enwerke A/G. i Geisweid, der hidtil havde været repræsenteret af A. C. L emv igh -M u l l e r , og da Feinblech-Verband 17. Okt. 1890 op løstes, overtog Raffel Agenturet forGeisweider Eisenwerke A/G., for hvilket han gjorde betydelige Forretninger i Finplader, grove Plader, Faconplader og Riffelplader. 1889 fik Raffels yngste Broder E mil R a f f e l , der hidtil havde dre vet selvstændig Forretning under Firma E mil R a f fe l & Co., An sættelse og Prokura i Stedet for P il A m b ro s e n , der rejste til Ud landet. Emil Raffel overtog samtidig Forretningens Korrespondan ce, hvortil Raffel hidtil havde benyttet en tysk Korrespondent, der daglig havde haft fuldt op at gøre fra 2V2— 5. Bogholderiet, der hav de været besørget af S a l l y S a l o m o n , blev nu delt saaledes, at Salo- mon beholdt Journalerne, medens Emil Raffel fremtidig skulde føre Flovedbøgerne. Desuden maatte Emil Raffel overtage Kassen, paase Indkasseringen af alle forfaldne Regninger og Betalingen af de uden landske Fakturer. HERMANN RAFFEL 2> Et Par mindre Agenturer, Raffel overtog i 1889, var for K issing & M ø l lm a nn i Iserlohn og for G u sum B r u k s - o ch F a b r ik s - A k t i e b o - l a g . For førstnævnte afsatte han bl. a. en Del Kaffemøller, af sidst nævnte købte ban navnlig Lysestager. Samme Aar udvidedes Forretningen til ogsaa at omfatte en Assu rance-Afdeling, idet Raffel overtog Agenturet for BRANDForsÅKRiNGS- A k t i e b o l a g e t F enix i Stockholm, der var traadt i Virksomhed i.Jan. 1889, og som Firmaet siden bar repræsenteret. Raffel lagde hurtig Vægt paa at assurere større industrielle Virksomheder og fik i Løbet afkort Tid en hel Række afsaadanne ind i Selskabet, og mange gam le Kunder gav ogsaa denne Branche deres Tilslutning. lian antog Un deragenter i de større Provinsbyer (i Aarhus Kancelliraad C. S. B o r u p , senere Købmand, Borgerrepræsentant M ichae l J o h a n s e n , i Horsens W ig g o A s t r u p , i Odense Sagfører J o h s . S t a u n , senere Sagfører C. J en s en , i Vejle Købmand H an s B rincker o . fl.) og fik i Kjøbenhavn fra 1889 Grosserer A l b e r t L e v y s o h n til Hovedagent; ligeledes traadte ban i Samarbejde med forskellige andre Forsikringsselskaber som »Northern« og Landbygningernes alm. Brandforsikring; hans Hoved forbindelser gennem Aarene bar for Coassurancens Vedkommende væretNve danske Brandforsikrings Selskab, »Svea«, »Skaane« ogNor- disk Brandforsikrings Selskab, men iøvrigt bar Firmaet staaet i ven skabelig Forretningsforbindelse med de fleste danske og herværende udenlandske Selskaber. Medens Brand- og Tyveriforsikring i Almindelighed dreves side ordnet i en Række Assuranceselskaber, fandtes der ogsaa en Del Brand assuranceselskaber, som ikke gav sig af med Tyveriforsikring, disse Selskabers Agenter slog sig 1898 sammen og dannede deres eget T y veriforsikrings Selskab H e im d a l , for hvilket Raffel saaledes ogsaa fik Agentur. I 1904 kom tillige Livsforsikring ind under Firmaets Virke felt ved Overtagelse afAgenturet for A l lm å nn a L if f o r s å k r in g s b o l a - g e t i Stockholm og 1907 Søassurance for Aktiebolaget S j o a s s u r a n s K om p a g n ie t i Stockholm. Fra 1910 til 18 har Raffel endvidere repræ senteret S t e t t i n e r R u ck v e r s ich e ru n g s A c t i e n G e s e l l s c h a f t , og da det ved I egning af større Brandassurancer kunde være af Betydning 26 HERMANN RAFFEL at have etandet Selskab, hvori en DelafForsikringssummen kunde an bringes, overtoges 1911 Agenturetfor A s s i c u r a z io n i G enera l i iTriest, men da dette Selskab tillige beskæftigede sig med Livsforsikring, maatte Firmaet ved denne Lejlighed opgive Agenturet for Allmånna Lifforsåkringsbolaget. Under Krigen har Firmaet tillige taget Sø-og Krigsforsikring op ved Overtagelse af Generalagenturet for A/S. F o r s ik r in g s s e l s k a b e t » C o d a n « i Kjøbenhavn. Denne Gren af Firmaets Virksomhed bar saaledes gennem Aarene antaget et ret betydeligt Omfang og ledes siden 1910 af T a g e K lee (født 4. Jan. 1878), der 1917 fik Prokura. Da saavel Kontor- som Lagerplads blev for ringe, flyttede Hermann Raffels Forretning 1890 til A xel P riors Ejendom Bredgade 33, hvor et den Gang moderne Kontor med elektrisk Lys indrettedes i Side bygningens Stueetage, medens Kælderetagen anvendtes til Lager. For første Gang efter lang Tids Forløb blev Forretning og Privatbolig atter skilt ad, og Raffel flyttede selv til Dronningens Tværgade 81. I Bredgade foretoges efterhaanden forskellige Udvidelser, idet en Side bygning indtoges til Lager og Stald, og Vognrum maatte lejes. A f Liensyn til de jyske Kunder, der i Reglen foretrak en kombine ret Levering af Stangjern og Baandjern, var det af Betydning for Raffel at komme i Forbindelse med et leveringsdygtigt Firma i Baandjern, efterat hans Stangjerns-Leverancer fraPhoenix var begyndt; ved dette Selskabs Direktør A. S e r v a e s ’ FIjælp havde ban 1889 faaet Forbindel se med T h e odo r W uppermann i Schlebusch, der imidlertid til en Be gyndelse stillede sig ret reserveret, og først, efterat hansSønTH. W u p permann j u n . det følgende Foraar havde besøgt Raffel i Kjøbenhavn, blev Agenturet ordnet. Samme Aar overtog Raffel ogsaa Salget af Ku- nigunde-Zinkplader for H. R o t h i Breslau og afsatte det første Aar ca. 6000 Centner, men da Valseværket 1892 kom ind under Salgskonto ret for de schlesiske Zinkværker i Berlin, lykkedes det ikke Raffel, skønt han varmt anbefaledes af Roth, at faa overdraget Agenturet herfor. Siden Raffel i 8o’erne havde samarbejdet med Den norske Heste- skosømfabrik, havde han ikke gjort Forretning i denne Branche, men HERMANN RAFFEL 27 i Sommeren 1890 fik han Besøg af C a r s t e n C h r is t ian s en , der var Formand for H u fn a g e l & S t o l l e n F abr ik ( P a t e n t C a r s t e n s ) i Flens borg, hvilket førte til, at han atter tog Arbejdet op i denne Artikel. Fabriken havde en meget energisk Rejsende, B l o c h , der ofte kom til Kjøbenhavn, og ved forenede Anstrengelser lykkedes det ogsaa at komme ind med en Del Firmaer, tiltrods for, at der herskede megen Fordom bl. Publikum, idet et andet Fabrikat fra M ø l ler & S chr e i - ber havde Ord for at være særlig udmærket. Da det navnlig gjaldt om at komme til at levere Søm til J ø rgen J en sen , fandt B l o ch i For ening med denne paa et lille Puds for at bevise, at det alene var For dom, der bevirkede, at Kunderne foretrak M ø l l e r & S chreibers Søm. Der blev tilkaldt et Par Smedemestre som sagkyndige; forinden havde B l o c h byttet de to Fabrikater om, og Smedemestrene udtalte sig nu til Gunst for Flensborg Sømmene, som de troede var M ø l l e r & S chr e ib e r s . Ret længe kunde Flensborg Fabriken dog ikke tage Konkurrencen op, og i 1893 standsede Samarbejdet med Raffel. Han fik derpaa i nogen Tid denne Vare fra svenske Jernforretninger, se nere fra A/S. Nordiske Kabel- og Traadfabriker. Fra Sverige fik Raffel ogsaa betydelige Mængder af Brodder og Spiger, bl. a. fra A . M. B j u r s t r o m , Båckefors, hvis hele aarlige Pro duktion en Tid deltes mellem Raffel og D enn inghof f i Gøteborg. I Slutningen af Soerne og Begyndelsen af 90erne havde Raffel eks porteret en Del Terrakottavarer til C . H ennecke & Co. i Milwaukee, U. S. A., navnlig fra P. I psens E nke og B u d d e - L u n d , hvorimod B a r - s u g l i & Co.s Buster ikke fandt Afsætning, da lignende kunde købes paa Gaderne i Amerika af Italienere for i/5 af Prisen. Særlig synes Amerikanerne at have sat Pris paa Buster, der gengav forskellige Fol ketyper. 1890 til 91 gjorde Raffel Forsøg med at eksportere Kaal i Forbindelse med M a x L ev ig & Co. Der dannedes en Kaaleksport- forening (G. S a l l y , M. O. J a c o b s e n , C. Z ib r a n d t s e n , O. N ielsen og N . FI. S chm id t ). Raffel selv deltog med 20,000 Kaalhoveder;men Fore tagendet mødtes af forskellige Uheld. Der var sluttet Overenskomst om Fragten med Hamborg-Amerika Linjen om 5 Ladninger paa 500 Tons pr. Gang, men det viste sig, at Leverandørerne ikke kunde præ HERMANN RAFFEL 28 stere saa mange, og J oh ann e s J ørgen s en maatte da rejse til Hamborg, hvor det lykkedes ham at faa Overenskomsten ændret til 4 Sendin ger fra December til Marts paa 350— 400 Tons pr. Gang. Hvad der imidlertid slog Hovedet paa Sømmet og ødelagde Forretningen var, at Indførselstolden i Amerika blev forhøjet fra 2 Cents til 3 Cents pr. Hoved. Fra Amerika har Raffel importeret Have- og Landbrugspro dukter bl. a. amerikanske Æbler og Kød, en enkelt Gang gjordes der Forsøg med amerikansk Smør, som Raffel solgte pr. Kommission for R a a b e r g , S t r a n d & Co. i Chicago, der 1890 sendte 30 Tons »ægte Fløde-Smør«, der blev solgt i Danmark for deres Regning. i.Sept. 1890 takker de Raffel for prompte Afregning og skriver »uagtet Re sultatet ikke viste sig synderlig tilfredsstillende, hvilket vi dog ikke regner Dem til Last, er vi efter Omstændighederne fornøjet og haa ber en anden Gang at have mere Held med Consignationer til Dem, naar Conjuncturerne stiller sig fordelagtigere saavel her som paa De res Sted.« Da Raffel det følgende Aar forespurgte, om der var no gen Udsigt til en fortsat Smøreksport fra Amerika, svarede R a a b e r g , S t r a n d & Co., at Priserne paa Smør i Amerika stadig var for høje til, at en Eksport kunde lønne sig. Senere gjorde Raffel ogsaa Forsøg med Import af Smør fra Finland. I 1891 overtog Raffel bl. a. Agenturet for G ebrud er P e t e r s i Mer- scheid ved Solingen, fra hvem han navnlig erholdt Lommeknive. Samtidig med, at J oh an n e s J ø rg en s en havde faaet Prokura, var han gennem Kontrakten med M a r k t & Co. bleven Partner i den Del af Firmaet Hermann Raffels Virksomhed, der bestod i den amerikan ske Import, og dette Forhold førte til, at J ø r g e n s e n , der havde vist sig som en meget dygtig Sælger, ved en ny Kontrakt 26. April 1892, der fik tilbagevirkende Kraft fra 1. Jan., blev Parthaver i Forretningen uden at gøre noget Kapitalindskud, idet der tillagdes ham en vis Pro centdel af Nettoudbyttet, ligesom der sikredes hans Enke eller Børn en saadan. Begge Interessenter fik Ret til at tegne Firmaet, men in gen af dem maatte uden Medinteressentens Samtykke paadrage Fir maet Kaution eller Vekselforpligtelser eller overhovedet tegne Fir maets Navn paa Gældsbreve eller Skyldforpligtelser. HERMANN RAFFEL 29 Samme Aar paabegyndte Hermann Raffel Import af Cykler fra T he S parkbrook M anufacturing C o . i Coventrv, der var Hoved sædet for Cyklefabrikationen i England, og aftog de første Aar op imod 100 Maskiner, hvad der den Gang, i Cvclismens Barneaar, var et Kvantum. Ligeledes sluttede Firmaet Forretningsforbindelse med E. van FI oegarden & Co.s Jernforretning i Anvers, fra hvilke det bl. a. fik Vinkeljern, T-Jern, Hjulbolte og Skinnespiger, og Aaret efter med W ilkie A damson & Co. i London. 1893 træder Firmaet lige ledes i Forbindelse med D en norske N aglefabrik i Christiania, fra hvilket det modtager Klinknagler og Møtrikker. I Aarenes Løb var Hermann Raffel bleven Hovedagent i Danmark for Salg af de forskellige Arter af Jerntraad og Stifter; iøvrigt var Traadforbruget i stadig Stigning herhjemme, dels paa Grund af Te lefonanlæg, Udviklingen af den elektriske Industri m. m., dels paa Grund af den tiltagende Anvendelse af Pigtraad, Hegntraad o. 1 . Sam tidig dannedes der i Udlandet inden for Jernindustrien flere og flere Syndikater ved Sammenslutning af de paagældende Værker, hvor ved Priserne paa det danske Marked kunde strammes. Disse forskel lige Omstændigheder bevirkede, at Hermann Raffel gav sig til at spe kulere over Mulighederne for en hjemlig Traadindustri; han maatte imidlertid længe sysle med Tanken, inden den blev til Virkelighed. Allerede i 1884 havde han været i Lag med Spørgsmaalet, han hav de talt med en af sine største Kunder i Malmø, B ønnelycke & 1 hu - røe , om Mulighederne for Anlæg af en Stiftefabrik i Sverige, der kunde forsyne hele Skandinavien, og han havde forgæves søgt at interessere DusseldorferEisen-und Draht Industrie for Tanken. Dette Værks Direktør S choneberg skriver 2. Dec. 1884 til Raffel bl. a. føl gende : »Auf Ihre Anfrage, ob wir die Anlage einer Stiftenfabrik in Malmo nicht fiir ratio- nell halten, håbe ich bisher zu antworten versaumt. Ich bin mit lhnen der Ansicht, dass die Herrn B. & T. sehr wohl daran thun, sich auf die Fabrication von Stiften einzu- richten, wenn sie Jemanden finden, der dies versteht. Wir betheiligen uns aber nicht an Anlagen, welche wir nicht selbst leiten konnen und lassen uns auch nicht durch den Umstand hicrzu bestimmen, dass wir an den Draht wiirden zu liefern haben. Es ist auch sehr fraglich, ob wir auf die Lieferung von Maschinen wurden reflectiren konnen, da wir noch in erster Linie fiir uns deren zu bauen haben.« 30 HERMANN RAFFEL Trods dette nedslaaende Svar forsøgte Raffel dog endnu hos B o n - n e l y c k e & T h u rø e at puste til Ilden, men de har, som det fremgaar af følgende Brev, ikke haft Evne til at føre Sagen igennem: Malmø, i. October 1885. B onnelycke & T hurøe . Herr H ermann R affel , Kjøbenhavn K. Til Svar på Deres Ærede af 29. f. M. meddeles: »At vi ikke have opgivet Ideen omat faa en Trådsømfabrik her; men at vi ikke have seet nogen Udvei til at faa Planen realiseret, navnlig fordi vi ikke ere Fagmænd; vi have heller ikke gjort noget for at søge Overenskomst om et Fabriksanlæg med en Fabrikant, da vi ikke vilde indlade os med sådanne Folk, som vi mueligt kunne have faaet med, ved at søge gjennem Annoncer eller Forespørgsler. Det vilde derfor passe os godt, om vi kunne komme overéns med Dusseldorfer E. & D. I.; men ville dog kun være Parthavere på Betingelse, at Fabriken anlægges efter en for svenske Forhold passende Maalestok og vi ere med om at lede den. Her er ingen Told på Walztråd! — De spørger om Svovlkies produceres; mener De ikke Svovlsyre? Svovlsyre produceres her; men desuden er også denne Vare toldfrie, så at Concurrencen fra Udlandet kan gjøres tilgode. — Her ere sær deles vel beliggende Grunde at få til en Pris af 10— 12 Kroner pr. □ meter og noget ude fra Byen til den halve Pris. Hvormange Centner Stifter der kan gjøres Regning på at sælges, er det os umueligt at opgive. Vi havde tænkt os, om vi selv skulde anlægge en Fabrik, da at basere den på en Omsætning af 100,000 kroner, hvilket vi tænkte let kunne sælges til vore Kunder i Skåne; men en Fabrik, der producerede det tre gange så store Quantum, måtte også kunne trives, da vi have havt en meget lille Forretning mod f. Ex. G unnebo og hovedsagelig kun have solgt i Skåne. Vi kunne mueligt overtage hele For handlingen; men saae dog helst, at den blev delt på tre Hænder, så at der blev en For handler i hver af Byerne Malmø, Stockholm & Gøteborg. Med Højagtelse B ønnelycke & T hurøe . Den vigtigste Salgstid på Leverance for næste Aar er allerede i November— Decem ber; næsten alle Salg opgjøres i disse Måneder, og skulde der tænkes på Anlæg, burde Kjøbmændene alt først i November have Rede på, at der kommer en Concurrence, der vil tage Forretningerne op mod G unnebo . Her bruges efterhånden flere og flere Trådsøm, tilsidst ville de trænge alle andre Søm ud, og det vil have noget at sige i et Land som Sverige, hvor de 2/3 Huse, der bygges, er Træhuse. Herfra er jo ingen Told til Norge, hvis De ikke veed det! D. O. Der skulde gaa over en halv Snes Aar, inden det lykkedes Hermann Raffel at gennemføre sin Ide, som sikkert ofte har beskæftiget ham. 1890 var Ingeniør H. P. P r ior vendt hjem fra Amerika og havde Aaret efter anlagt Nordisk Kabelfabrik. 1893 solgte Hermann Raffel ham en Maskine til Forfærdigelse af Pigtraad, saaledes at han skulde betale Maskinen med leveret Arbejde og forpligte sig til ikke at fabri HERMANN RAFFEL 31 kere Pigtraad til noget andet Firma, hvorimod Raffel skulde beskæf tige Prior med Fabrikation af mindst 100,000 Pd. aarlig. Det var der for naturligt, at Raffel først og fremmest indviede Prior i sine Planer, og Omstændighederne føjede sig gunstigt for deres Realisation. Raf fel havde i flere Aar haft intim Forbindelse med O sn a b r u c k e r K u p fer - und D r a t h w e r k , der i lang Tid ugentlig sendte ham 6 Vognlad ninger, og derfor havde maattet udvide deres Værk, da de kun havde haft 2 Vognladninger om Ugen tilovers for deres andre Kunder. Hos dette Værks Leder, Hr. S ch emm ann , fandt Raffel Øre for sit Projekt. Osnabruck Værket støttede Sagen bl. a. ved at bistaa med Raad ved rørende Indretningen af Fabriken i alle dens Enkeltheder, og efter at man havde sikret sig en Grund paa ca. 5 Tdr. Land tæt ved Middel fart og med let Adgang pr. Bane og ad Søvejen, afholdtes 5. Febr.1898 et Møde paa Hermann Raffels Kontor i Bredgade 33, i hvilket deltog foruden han selv, hans Kompagnon J oh ann e s J ø r g e n s e n , Broderen E mil R a f f e l , Svogeren Is. G l u c k s t a d t , Fl. P. P r io r , Grosserer O s k a r E km an og Direktør for Orlogsværftet J. C . T u x e n . Det beslutte des her at opføre et Traadværk ved Middelfart og at omdanne H. P. Priors hidtilværende Forretning og Fabrikation til et Aktieselskab N o r d is k e K a b e l - o g T r a a d f a b r ik e r , der samtidig skulde overtage Nordisk Kabelfabrik. H. P. P rior blev følgelig det nye Selskabs Direk tør, og samtidig fik Hermann Raffel for etTidsrumaf 10 Aar overdra get Eneforhandlingen for Skandinavien af de Fabrikater, der fremstil les paa Fabriken i Middelfart. 21. Febr. 1898 blev Aktieselskabet endelig stiftet med en Kapital paa 750,000 Kr., der var tegnet under- haanden, og det følgende Aar i April sattes Fabriken i Drift. Over enskomsten mellem Aktieselskabet Nordiske Kabel-og Traadfabriker og Hermann Raffel blev senere fornyet indtil 1918. I Sommeren 1898 knyttedes en ny Afdeling af »Phoenix« til Raf fels Virksomhed, nemlig Værkerne i Hamm (Westfalische Union) og Nachrodt, og samme Aar overtog Firmaet Agenturet i Sandpapir og Smergellærred for V ere in ig te S chm irge l - & M a s ch inen -F abr iken i Harburg, der var opstaaet ved en Sammenslutning mellem S. O p -
Made with FlippingBook