292643209

9 Sagen gik til Hvile, indtil Indenrigsminister Ingers- lev i 1892 fremsatte et Forslag, bygget over Kom­ missionsforslaget, af hvilket det dog foreløbig havde udskudt Kystbanelinien gennem Boulevarden til Hellerup med dertil hørende Østbanegaard. I Rigsdagen mødte dette Forslag stærk Mod­ stand, og jeg tror nok, at en æret Kollega havde Ret, naar han udtalte, at Indenrigsministeren og et enkelt Medlem (o: min Ringhed) var de eneste, som troede paa det. Efterhaanden vandt det dog mere Tilslutning, og del endte med, at i Folketinget et stort Flertal, der imellem Medlemmer af alle Partier, samlede sig om en delvis Gennemførelse, som saa i 93—94 fik Tilslutning ogsaa fra Lands­ tinget, saa at vi fik Loven af 8 Maj 1894. Den Plan, som dermed blev vedtaget, var ret forskellig fra den, som var forelagt, idet væsentlige Dele var bortfaldne og ligesaa væsentlige komne til. Hvad Loven fastslog, var Anlæg af Østbanegaarden (inkl. Dampfærgelejel) med Banen til Hellerup og Anlæg af den store Godsbanegaard i Kallebostrand, medens man forlangte Spørgsmaalet om Personbanegaardens Flytning yderligere overvejet. Til Loven var knyttet en Overenskomst med Københavns Kommune, hvor­ ved Staten ved et for begge Parter beldigt Magelæg blev Ejer af største Delen af de Arealer, som kræ­ vedes til bele den store Plan. Sagen hvilede nu igen i nogle Aar, indtil In­ denrigsminister Bardenlleth i 1898 nedsatte en Kom­ mission, for at fremkalde*Forslag til en def i ni t i v Ordni ng af Pe r s o nb an e g a a r d s f o r h o l d e n e i København . Til Belysning af den saaledes stil­ lede Opgave skal jeg her ved en grafisk Plan