292640994

BETÆNKNING . afgivet af

Kommissionen til Bedømmelse af de til Finantsministeriet

indsendte Skitsekonkurrencer vedrørende Opførelsen af et

Frilager og Tilvejebringelsen af et Frihavnsanlæg ved

Kjøbenhavn.

l4o(p

Indbydelse

A

til

en Skitsekonkurrence for Tilvejebringelse af Planer og Overslag over Opførelse af et Frilager ved Kjøbenhavns Toldbod.

i 1 inantsministeriet indbyder herved danske Arkitekter til at deltage i en Skitsekonkurrence med Hensyn til Opførelse og Indretning af et større Frilager ved Kjøbenhavns Toldbod i Henhold til Lov af 23de Marts d. A. Det Areal, hvorover der kan disponeres i bemeldte Øie- med, bestaaer af den nuværende Frilagerbygnings Grund og Matr. Nr. 292 C i St. Annæ Øster Kvarter samt Eiendommene Matr. Nr. 292 A, 292 B og 133 i samme Kvarter, Toldbodveien Nr. 58 og Nr. 60 samt Amaliegade Nr. 42, tilligemed den halv­ cirkelformede Plads foran Matr. Nr. 292 B. Under Hensyn til den størst mulige Udnyttelse af Grunden kan der foreslaaes opført enten en samlet Bygning eller flere fra hverandre adskilte Bygninger, der intet Sted bør indeholde mere end tre Etager samt Kjælder. Frilageret skal afgive Saa­ vel lyse og hvert for sig let tilgjængelige Lokaler af forskjellig Størrelse til Opbevaring samt Fremvisning og mindre Bearbei- delse af alle Slags Varer som ogsaa Kontorlokaler for de Hand­ lende, og da der fra disses Side kan fremkomme i høi Grad for- skjellige Krav med Hensyn til Størrelsen af Lokalerne, vil det i*

4 muligvis vise sig hensigtsmæssigste om Skillerummene mellem Lokalerne ere flyttelige. Stueetagen maa bl. A. indeholde 3 å 4 Værelser til Told­ opsyns- og Regnskabsførerkontorer samt et lyst og rummeligt Veierbodsløkale, og i Kjælderen maa der indrettes Rum for svære Varer samt for Varer, der fordre Kjølighed. Bygningen maa forsynes med Heiseapparater og i en særskilt Bygning maa der anbringes de fornødne Apparater til Frilagerbygningens Op­ varmning ved Damp og Maskiner til dens Belysning ved elek­ trisk Lys. Fra Byen maa der være en og fra Toldbodpladsen en eller flere bekvemme Adgange til Frilageretablissementet (fra Byen maa Adgangen være fra Vest) med rigelig Plads for Til- og Fraførsel af Varer samt i umiddelbar Forbindelse dermed et Lokale til Brug for den vagthavende Toldfunktionær. Udenfor den Del af Bygningen eller Bygningerne, der ikke vender mod den indhegnede Toldbodplads, maa der enten an­ bringes Mur eller Gitter eller ogsaa maa Vinduerne anbringes eller indrettes paa en saadan Maade, at Udbringen af Varer gjennem dem umuliggjøres, Alt under Hensyn til, at Lyset ikke derved udelukkes. Frilageret maa indeholde mindst 15,000 □ Alen Lagerrum foruden Kontorer og de til Toldvæsenets Brug bestemte Lokaler. Ved Planen for Byggearbeidet maa der tages Hensyn til, at de i den østlige Del af den nuværende Frilagerbygning samt i Matr. Nr. 292 C for Øieblikket stedfindende Virksomheder kunne fortsættes uforstyrret under Opførelsen af det'nye Frilager, indtil de kunne flyttes over i samme. Der forlanges af Tegninger: 2 Planer (en af den nederste og en af de øvrige Etager), et Snit og en Fapade i en Maalestok af 2 Linier pr. Alen samt derhos summarisk Overslag. Skitserne maa være indgivne til Finantsministeriet inden den 1ste November d. A.; de maa være forsynede med et Motto eller Mærke og ledsagede af en forseglet Billet, der indeholder

5 den Paagjældendes Navn og Adresse, forsynet med samme Motto eller Mærke som den af ham indsendte Skitse. Kort over det til Opførelsen af Frilageret bestemte Terræn kan afhentes i Generaldirektoratet for Skattevæsenet. Af de indkomne Skitser ville indtil fem af de bedste blive honorerede med 1,000 Kr. hver. De honorerede Skitser blive Finantsministeriets Eiendom.

Finantsministeriet den 8. August 1888.

J. B. S. Estrup .

A. C. Sclilichtkrull.

Indbyde lse til

Skitsekonkurrence vedrørende et Frihavnsaniæg ved Kjøbenhavn.

Finansministeriet indbyder herved til Skitsekonkurrence vedrørende et Frihavnsanlæg ved Kjøbenhavn i Henhold til Lov af 23de Marts d. A. Frihavnen paatænkes anlagt paa Terrænet fra Kastelspynten udfor Flagbatteriet til Nordgrændsen for de af Kjøbenhavns Havnevæsen foretagne Opfyldninger ved Kalkbrænderiet, begrænd- set mod Vest af det projekterede Jernbaneanlæg fra Østerbro til Hellerup, hvis Retningslinie efter Konkurrentens Skjøn indlægges paa Planen, dog ikke Vest for den nuværende Strandpromenade og Sibbernsvei. Af dette Terræn vil den nordlige Del med det alt der anlagte Bassin være at udlægge som Frihavn for den store Industri og Handelen med grovere Varer — dog saaledes at der foreløbig ved det nordre Bolværk i samme forbeholdes den lokale Trafik fornøden Bolværksplads med Landarearel og fri landværts Forbindelse med Byen — medens den sydlige Del udlægges som den egentlig merkantile Frihavn. Paa det anførte Terræn vil der være at foretage de fornødne Landdannelser og Anlæg af Bassiner saa langt ind imod Citadellet som muligt, eventuelt ogsaa en Dampfærgehavn. Paa den nordlige, den store Industri og Handelen med grovere Varer forbeholdte Del af Terrænet maa det iagttages,

7 at der levnes Plads til større industrielle Anlæg, som Industri­ drivende maatte ønske der at foretage, men iøvrigt vil der paa Terrænet i det Hele, der bliver at hegne paa forsvarlig Maade, saaledes at Intet kan bringes fra det ind i Toldterritoriet uden at passere Toldopsynet, være at opføre de nødvendige Kaiskure og Pakhuse samt Lokaler for det fornødne Toldopsyn og Veier- boder for Varer, der skulle toldklareres, ligesom ogsaa paa den sydlige Del Bygninger for de Industrier, der i Toldterritoriet drives i Frilagrene. Paa Terrænet maa der anbringes de for­ nødne mekaniske Hjælpemidler samt elektrisk Belysning. Frihavnsterrænet vil være at forsyne med de fornødne Sporanlæg og Lokaler for de ved Godsexpeditionen beskjæftigede jernbanefunktionærer, og det vil ved Sporanlæg være at bringe i Forbindelse med Toldboden og Jernbanen. ---- . Skitserne maa indeholde Forslag til de Landdannelser, der blive at foretage, det eller de Bassiner, der blive at anlægge, med Angivelse af disses Størrelse og Vanddybde, Længden af deres Bolværker, de Bygninger, der blive at opføre, med An­ givelse af deres Størrelse og indbyrdes Beliggenhed paa Ter­ rænet, Maaden, hvorpaa Frihavnsterrænet bliver at hegne, samt de Sporanlæg, hvormed det maa forsynes, og hvorved det bliver at sætte i Forbindelse med Toldboden og Jernbanen, Alt oplyst ved Tegninger efter en Maalestok af 1: 2500 over det hele Ter­ ræn, hvorpaa alle Maal og Afstande maa være ansatte. Byg­ ningernes Sideprofiler, Endeprofiler og Tversnit angives i en Maalestok af 4 Alen = 1 Duodecimaltomme. Planerne ledsages af Overslag over alle de til Anlægene medgaaede Udgifter, og skulle Overslagene for at lette Oversigten af disse og en Sammenligning af dem være udarbejdede med Enhedspriser som: 1. ........løbende Fod Bolværk i . . . . Fod Vand. å .......... Kr. 2 ......... løbende Fod Kaimur i . . . . Fod Vand . k ........... — 3 ......... løbende Fod Indhegningsmur............... . k ............ — 4. ........ løbende Fod Plankeværk...................... å —

8

5.

k . . . .. Kr.

6. ........løbende Fod Jernbanespor med tilhørende Sporskifter etc........................................................ å .. . 7. sten med Tillæg af Grus ogArbeidsløn og ind­ befattende alle Rørledninger............................... å . . . 8. do. do. 2den Sort Brosten................................... å . . . 9. befattet . . . . løbende Fod Rendesten a f ........ Sort Brosten, Nedløbsbrønde etc........................ å . . . 10. å .. . 11. k . . . 12. ........ Kvadratalen 2den Etage-Rum.................. å . .. 13. ........ Kvadratalen Loftsrum o. s. v................... å . .. 14. lægning................................................................... k . ., 15. dybningsmaskiner................................................. k . . . etc. etc. etc. Skitserne maa være indgivne til Finansministeriet inden den 1ste November d. A.; de maa være forsynede med et Motto eller Mærke og ledsagede af en forseglet Billet, der indeholder den Paagjældendes Navn og Adresse, forsynet med samme Motto eller Mærke som den af ham indsendte Plan. Kort over det Terræn, hvorpaa Frihavnen paatænkes an­ lagt, kan afhentes i Generaldirektoratet for Skattevæsenet. Af de indkomne Skitser ville indtil 6 blive honorerede, den bedste eller de to bedste med 3,000 Kr. og de andre med 2,000 Kr. hver. De honorerede Skitser blive Finansministeriets Ejendom. Finansministeriet den 8. August 1888. J. B. S. Estrup . Schliclitkrull.

Det undertegnede Kommission overdragne Arbejde falder i to adskilte Dele, Bedømmelsen af Skitsekonkurrencerne til Frilageret og af Skitsekonkurrencerne til Frihavnsanlæget. Kommissionen har for begge Dele opfattet sit Hverv saa­ ledes, at det paaligger den ikke alene at undersøge, i hvilket Omlang og paa hvilken Maade de indleverede Skitser løse de stillede Opgaver i deres enkelte Punkter, men ogsaa, da disse Opgaver i mange væsentlige Punkter have givet Konkurrenterne frie Hænder, at paapege, hvilke af de saaledes fremkomne Tanker i de foreliggende Projecter det kan anbefales ved An- lægets endelige Udførelse at acceptere, og endelig at udvikle, hvad der desuden efter Kommissionens Formening maatte være at fastholde som vigtige Synspunkter. Ved Tilkjendelsen af de udsatte Præmier har det ligget i Sagens Natur, at Kommissionen har maattet se bort fra, at ikke alle de Fordringer, som efter dens Mening bør stilles til endelige Projecter til de tvende Anlæg, ere opfyldte, men kun lægge Vægten paa, at de paagjældende Skitser i Hovedtrækkene frembyde forstandige og vel overveiede Momenter til videre Be­ arbejdelse. Frilageret. Den af Finantsministeriet stillede Opgave, med hvad dertil efter Kommissionens Formening knytter sig, omfatter følgende:

10 Naar det i Opgaven udtales, at der k a n disponeres over et nærmere betegnet Areal, og dette sammenholdes med, at der skal tages Hensyn til den s t ø r s t mu l i ge Udny t t e l s e af Grunden, og at Frilageret, foruden Kontorer og de for Told­ væsenet bestemte Localer, skal i 3 Etager og Kjælder indeholde mindst 15000 □ AL, er Kommissionen henvist til at give et Fortrin til de Skitser, som tilvejebringe mindst det fordrede Areal med Benyttelse af den mindst mulige Grund, forudsat at dette sker, uden at andre væsentlige Fordringer, der maa stilles til en vel indrettet Frilagerbygning, tilsidesættes. Det er stærkt fremhævet i Kommissionen, at med alt det at der er givet Be­ nyttelse af den nuværende Frilagerbygnings Grund, bør dog heri ikke medtages den med Facaden imod Øst og Søen ven­ dende Fløj af denne Bygning, i hvis Stueetage der findes Kon­ torer og Virksomheder, til hvilke der ikke andetsteds paa Told­ boden kan anvises Plads, eller at man dog i ethvert Fald, hvis det skulde være nødvendigt ogsaa at benytte dette Grundareal, maatte reservere Stueetagen i den eventuelle Bygning til de samme Kontorer og Virksomheder. Hvad angaar de Fordringer, der maa stilles til en Frilagerbygning, forat den kan svare til sit Øjemed, skal Kommissionen i første Række fremhæve Lys­ forholdene i Lagerne og Toldvæsenets Kontorlokaler, i Vejer­ boden og Korridorerne. Disse Forhold have Konkurrenterne søgt ordnede paa 2 Maader nemlig dels ved Anbringelse af Lysgaarde dels uden saadanne. Forsaavidt. der som Følge af Dybden af den Grund, hvorover der kan raades, naar Grunden skal udnyttes i størst mulige Omfang, er anbragt Gaarde i Midten af Bygningen, og Lokaliteter vende ud hertil, maa saadanne Gaarde være af temmelig betydelig Størrelse, saaledes at de give rigeligt og aldeles tilstrækkeligt Lys idetmindste til 1ste og 2den Sal, idet Stueetagen og Kjælderen vel tildels ville kunne anvendes til Virksomheder, for hvilke Lys og Varme ere for nogles Vedkommende end ikke ønskelige, for andres i ethvert Fald ikke nødvendige. Det forudsættes derhos, at deslige Gaarde

11 blive overdækkede, hvis deres Bundflade, hvad der vil være hensigtsmæssigst for Kjælderrummenes Benyttelse, sænkes i Niveau med Kjældergulvene, idet man ellers efter Terrainfor- holdene paa Toldboden neppe vil kunne skaffe fornødent Afløb for Regn- og Snevand, medens man paa den anden Side maatte anbefale, at disse Gaarde delvis kunne benyttes som Vejerbods­ lokaler for de i Kjælderen oplagte Varer, der som Regel ville være af en Beskaffenhed, at Sligt ubetænkeligt1 kan ske, men der maatte da tilveibringes en særlig ’ Forbindelse mellem et saadant Gaardsrum og Toldvæsenets Indpakningslokale, hvilket ikke kan antages at ville volde nogen Vanskelighed, og det er derhos vel end ikke udelukket, at nogle af de i Stue­ etagen lagrede Varer af grovere Beskaffenhed kunne i fornødent Fald toldbehandles sammesteds. Lokaler, der vende ud til Gaarden, bør have mindre Dybde end de øvrige Lokaler. For Lagernes og Kontorernes Vedkommende, der ville blive be­ liggende paa Bygningens Ydersider, kunne vi kun udtale, at architektoniske Hensyn ikke bør forhindre, at de ved det størst mulige Antal Vinduer faa saa stærkt et Lys som muligt, og de kunne da have større Dybde end Lokalerne ind mod de ind­ vendige Gaarde, og i denne Sammenhæng tilføie, at Lokalernes Højde gjennemsnitlig formentlig ikke bør overstige 6 Alen, og Kjælderen ikke gives større Dybde end 1V2 Alen under Jord­ overfladen. Hvad Vejerboden angaar maa det betegnes som aldeles nødvendigt baade i Statens og Publikums Interesse, at det bliver et rigeligt stort Lokale med anselig Højde og med det stærkest mulige Lys. At forsyne den med nedfaldende Lys er aldeles utilstrækkeligt, , og at lægge den saaledes, at den alene faar Lys fra indvendige Gaarde, fuldstændig uantageligt, saa- meget mere som dens Plads maa blive i Stueetagen. Vejerboden bør utvivlsomt i Bygningen placeres i sydlig Retning med mange og høje Vinduer. Det har i Kommissionen været fremsat som ønskeligt til Fremskaffelse af en hurtig Expedition at anbringe

12 en Vejerbod i hver Etage, men da dog alle Varer ved Bort­ førsel skulle passere Stueetagen, har man dog fundet det rettest at udtale sig for at samle Varebehandlingen paa et Sted, hvad der ogsaa i pekuniær Henseende for Statskassen er den gun­ stigste Ordning og for Administrationen ved Samarbejdet mellem Embedsmændene vil være heldigst, men Lokalet bør da være rigeligt stort, mindst 5 å 600 □ Alen, og med en anselig Længde langs Lysaabningerne. Endelig bør der drages Omsorg for, at Korridorerne blive lyse og brede, i hvilken sidste Henseende man skulde antage, at en mindre Brede end 6 Alen ikke bør anvendes, men denne vil ogsaa være tilstrækkelig. Vi skulle dernæst omtale Frilagerbygningens Forbindelse med Omverdenen. Persontrafiken ud og ind bør ske umiddel­ bart gjennem et med Toldopsyn besat Lokale, og anden Adgang end denne ene for Personer, heri indbefattet Toldvæsenets egne Embedsmænd og Betjente, er unødvendig og bekostelig; dog bør det for Ildebrandstilfældes Skyld, saameget mere som alle Vinduer vilde være tilgittrede eller dog af en Beskaffenhed, der vil hindre, at de i saadant Tilfælde kunne benyttes, gjøres muligt at aabne andre Udgange saaledes Vinduerne for Enden af alle Korridorerne, forsaavidt de vende ind til den indhegnede Toldbodplads, foruden at man ogsaa gjennem Toldvæsnets Ind­ pakningslokale vil have en rigelig Udgang. I denne Forbindelse skal det fremhæves, at skjønt der kun bliver en Adgang til Bygningen, bør der være flere indvendige Trapper til de for- skjellige Etager med Vejledning for Publikum til at finde Udgangen. Frilagerbygningens Forbindelse med Omverdenen med Hen­ syn til Varetrafiken bør være en dobbelt, dels for Varer, der gaa ind fra og ud til Udlandet, dels for Varer, der gaa ud til og ind fra Indlandet. I førstnævnte Henseende bør der, alene i Forbindelse med Toldbodens indhegnede Plads, være to Hejse­ apparater, der rettest lægges ved Siden af eller nærved hinanden,

13 for at begge om fornødent samtidig kunne benyttes, og i hver Etage bør der ved disse Apparater være et mindre Lokale til foreløbig Modtagelse af Godset, ligesom deres Bund bør være i Niveau med eller i Vogns Højde over Pladsen udenfor. For Varetrafiken med Indlandet bør ligeledes for den hurtige Betje­ nings Skyld et dobbelt System af Hejseapparater anbringes i umiddelbar Nærhed af eller Forbindelse med Vejerboden i den Ende af samme, der er modsat Indpakningslokalet, for at Va­ rerne paa deres Vej gjennem Vejerbodslokalet og omvendt ikke skulle kunne forvexles eller ombyttes med andre ikke toldbe­ handlede Varer. Foroven i hver Etage bør der ligeledes til Modtagelse af Varer ved disse Apparater være et mindre Rum, hvortil Enden af en Korridor, der ellers ikke befærdes, ogsaa kan benyttes. -r Med Hensyn til Lokalernes Størrelse paa Frilageret, da bør man indrette sig paa eventuelt ved flyttelige Skillerum at kunne give disse en Størrelse, som svarer til Begjæret herom, der vil vise sig meget forskjelligt, og man vil da ogsaa blive i Stand til at indrette særlige Kontorlokaler for de Handlende, om saa- danne skulle ønskes. Hvad Toldvæsenets Kontorlokaler angaar, bør der, foruden Vagtlokalet ved Udgangen med tilhørende Visitationslokale, ved Vejerboden indrettes to mindre Aftrædelsesværelser for Toldop­ synet samt mindst 2 Lokaler for Regnskabsføreren, hvilke sidste Lokaler dog ikke nødvendigvis skulle have umiddelbar Forbin­ delse med Vejerboden, men ogsaa hensigtsmæssigt kunne placeres ved Udgangen eller henimod denne. I Forbindelse med Vejerboden, men adskilt fuldstændig fra alle andre Lokaler i Bygningen, bør der være et Indpakningslokale af rigelig Størrelse, 5 å 600 □ Alen stort, forat Orden ved Indpak­ ningen kan overholdes, og man skulde derhos til god Ordens Fremme betegne det som ønskeligt, at der indrettes et særligt Indleveringssted for Varer fra Indlandet, der ere bestemte til

14 Oplæggelse paa Frilageret, saa at Indpakningslokalet udelukkende bliver for toldbehandlede Varer til Indførsel. Med Hensyn til at Ministeriet har stillet som Opgave Til­ vejebringelsen af mindst 15,000 Q Alen, skal Kommissionen bemærke, at man i det mindste foreløbig vel heller næppe bør gaa videre, hvorved henvises til, at Frihavnsprojektets Gjennem- førelse mulig vil give Hjem for større Frilagervirksomhed, men da dette i Øjeblikket er vanskelig at overse, maa Udvalget saa stærkt som muligt anbefale, at Planen til en ny Frilagerbygning, omend Omfanget af Bygningen i Øjeblikket begrændses, lægges saaledes, at Udvidelse og endog betydelig Udvidelse af den kan foretages uden Vanskelighed. Som særlige Foranstaltninger af megen Betydning skulle vi derhos nævne, at Frilagerbygningen forsynes med et Varme­ apparat, der strækker sig over samtlige Lokaler, saaledes at Varmen kan reguleres i hvert Lokale, med et elektrisk Lys­ apparat, der ligeledes omfatter alle Lokaler særlig ogsaa Korri­ dorerne, med Vandindlæg til Forsyning af Vaskeindretninger i hver Etage og sat i Forbindelse med Brandslukningsapparaterne, med Toiletrum i tilstrækkelig Mængde i hver Etage samt med Telefonanlæg nærmest for Toldkontrollens Skyld til alle Etager fra Vejerboden og omvendt. Kommissionen er derhos af den Anskuelse, at Transporten af Varer i Korridorerne i Bygningen bør ske paa Skinnevej, hvorved Arbejdet dels lettes og kan fremmes hurtigere, dels vil kunne foretages med mindre Larm, men der bør da være en dobbelt Række af Spor, og Skinnevejene behøve kun at være saa lidt nedsænkede i Gulvet, at en Trille­ vogn let kan vige ud af dem. Der er i Ministeriets Indbydelse endelig en anden Fordring nemlig, at de i Frilagerbygningen og Skibsproviantstationen sted­ findende Virksomheder ikke maa forstyrres under Opførelsen af den nye Bygning. Hvorledes man end vil benytte Grunden, vil det, for at denne Fordring, der er uafviselig, kan opfyldes, være nødvendigt at opføre den ny Bygning i flere Afdelinger,

15 saaledes at der først paa Grund, der haves til Raadighed strax, opføres en Bygning, der kan optage i det mindste disse Virk­ somheder, og at der dernæst fortsættes med Arbejdet efter Ned­ rivning af de forladte Lokaliteter paa den Grund, der derved er­ holdes til Raadighed. Man vil derved en Tid for Toldadmini­ strationens Vedkommende være nødsaget til at træffe en mid­ lertidig Ordning, eventuelt midlertidigt hjælpe sig med andre Lo­ kaler, end Projektets hele Udførelse vil give, men det er at vente, at de dermed forbundne Vanskeligheder ville kunne overvindes. Efter saaledes at have gjort Rede for de for Opgavens Løsning af Ministeriet stillede Fordringer og Anvisninger og der­ til knyttet vore Bemærkninger samt fremsat, hvad vi iøvrigt have at tilføje som Betingelser for at se en efter vort Skjøn i alle Retninger tilfredsstillende Frilagerbygning tilvejebragt, skal Kommissionen gaa over til at nævne de af de indleverede 27 Skitser, som vi anse for de bedste, og som fortjene Præmie for det deri nedlagte Arbejde, idet vi med Hensyn til, hvad der har ledet os til blandt de foreliggende Planer netop at ud­ vælge disse som dem, der bør foretrækkes, kunne henvise til de Fordringer, der efter det foran Udviklede efter vort Skjøn maa stilles til Indretningen af en Frilagerbygning. De fem Skitser, som Kommissionen saaledes indstiller til den udsatte Pris af 1000 Kroner for hver, bære følgende Mærker: En g r a a Me r kur s t av, s t ukk e t ind g j ennem to r øde R a m m e r . Et Da nn e b r og s f l a g med Mær ke t H. K. F. i en Ramme. NOTABENE. E. T. og have vi nævnt dem i den Orden, hvori de efter vor Forme­ ning bør tages i Betragtning, idet vi skulle bemærke, at vi ved den førstnævnte særlig have havt, for Øje Projektet A.

F rihavnen .

De væsentligere Punkter i det af Finansministeriet opstil- lede Program for Frihavnsanlæget ved Kjøbenhavn ere følgende: 1°. Frihavnen anlæggespaa Terrainet fra Kastelspynten udfor Flagbatteriet til Nordgrændsen af de alt nu existerende Opfyld­ ninger ved Kalkbrænderiet. Ved denne Bestemmelse ere Grændserne for Frihavnsterri­ toriets Udstrækning mod Nord og Syd givne, ligesom Grændsen mod Vest er fastsat ved den efterfølgende, under Punkt 2° inde­ holdte Forskrift. Naar der derimod ikke er givet nogen særlig Bestemmelse med Hensyn til Havneværkernes Udstrækning imod Øst, er dette i god Overensstemmelse med Opgavens Natur, idet der forment­ lig paa dette Punkt bør gives Konkurrenterne frie Hænder til indenfor passende Grændser at anbringe Havneværkerne paa den efter Forholdene heldigste Maade, og Kommissionen har i de givne Bestemmelser ikke kunnet se nogen Antydning af, at Havnens Værker skulde holdes indenfor en ret Linie mellem Kastelspynten og Kalkbrænderihavnen. 2°. Frihavnen begrændses mod Vest af det projekterede Jernbaneanlæg fra Østerbro til Hellerup, hvis Retningslinie ind­ lægges efter Skjen, dog ikke Vest for Strandpromenaden og Sib- bernsvei.

17 Kommissionen finder her Anledning til at bemærke, al medens Opgaven altsaa giver Konkurrenterne Tilladelse til indenfor den nævnte Grændse at forlægge Jernbanelinien modVest for derved at indvinde fornødent Frihavnsareal, maa det formentlig anses for givet, at Jernbanekommissionens Forslag ikke væsentlig æn­ dres med Hensyn til den projekterede Station ved Østerbro og Dampfærgeanlæget, hvis Beliggenhed og Indretning er fremgaaet som Resultat af mangeaarige Overveielser og omfattende For- arbeider. 3°. Den nordlige Del a f Anlæget med det alt der existe- rende Bassin udlægges som Frihavn for den store Industri og Handelen med grovere Varer, saaledes at der blandt Andet paa Terrainet levnes Plads til større industrielle Anlæg, som Indu­ stridrivende dér maatte ønske at foretage. Ved Bassinets nordre Bolværk forbeholdes dog foreløbig den lokale Trafik fornøden Bolværksplads med Landareal og fri landværts Forbindelse med Byen. 4°. Den sydlige Del af Anlæget udlægges som den egent­ lige merkantile Frihavn med Plads til Bygninger for de Indu­ strier, der i Toldterritoriet drives i Frilagerne. 5°. Paa Frihavnsterrainet foretages de fornødne Landdan­ nelser og Anlæg af Bassiner saa langt ind imod Citadellet som mulig; eventuelt ogsaa en Dampfærgehavn. Idet Programmet altsaa som almindelig Plan for Anlæget kræver en industriel Frihavn mod Nord (Punkt 3), en merkantil Frihavn mod Syd (Punkt 4) og endelig et eventuelt Dampfærge- anlæg (Punkt 5), opstilles tillige den Fordring, at den merkantile Frihavn lægges saa nær ved Citadellet som mulig, og da Pro­ grammet tillader at gaa til Kastelspynten, bør Anlæget føres saa nær ind til dette Punkt, som gjørligt er, uden at gribe forstyrrende ind i det, der udfordres for en naturlig og smuk Afslutning af Langelinie. 6°. Frihavnsterrainet forsynes med de fornødne Sporanlæg og bringes ved Spor i Forbindelse med Toldboden og Jernbanen. 2

18 Hvad Sporforbindelserne angaar, da ere Ulemperne ved Dreieskiver noksom bekjendte, og kontinuerlige Spor bør derfor saavidt mulig søges gjennemført med Kurveradier af ikke under 5 å 600 Fod. Et Forhold af særlig Betydning frembyder Sporforbindelsen med Toldboden — Saavel for Banegaardens som for Frihavnens Vedkommende. Hvorledes denne Forbindelse end ordnes, er det klart, at der maa finde en Overskjæring Sted af Adgangen til Langelinie, men det forekommer da Kommissionen utvivl­ somt, at den mindste Ulempe vil foranlediges, naar Sporet lægges langs Foden af Citadellets østre Vold, hvilket ogsaa giver den heldigste Tilslutning Saavel til Toldboden som til Havnen og passer bedst ind i fremtidige Udvidelser, medens man ikke kan anbefale nogen Gjennemskjæring af Citadellets Hovedvolde og Bastioner eller overhovedet nogen Beliggenhed, der kunde virke ødelæggende paa Langelinie og Citadellets østre Voldparti som offentligt Promenadested. Endelig skal Kommissionen fremhæve Nødvendigheden af, at der kommer en Sporforbindelse mellem Banegaarden og Told­ boden tilstede, som ikke behøver at passere Frihavnsterritoriet, samt af at der paa dette tilveiebringes rigelige Depotspor for Jernbanevogne. 7°. Sluttelig kræver Programmet Angivelse a f de pro­ jekterede Bassiners Størrelse og Vanddybde samt af Bol­ værkernes Længde, endvidere Angivelse af de fornødne Kai- sJmre og Pakhuse, af Bygninger for den civile og offentlige Administration, maskintekniske Anlæg og Frihavnsterrainets Ind­ hegning samt endelig Overslag over alle de til Anlægene med- gaaende Udgifter. Med Hensyn til hvad der efter Kommissionens Formening iøvrigt maatte være raadende ved Udførelsen af Frihavnen, til­ lader man sig at udtale Følgende: Selve Havnen. Fra alle Sider er det hævdet, at saafremt Foretagendet i det Hele taget skal have Udsigt til at lykkes, maa

19 Frihavnen gjøres saa god og bekvem som mulig, og der maa altsaa lægges den største Vægt paa, at den 1°. bliver fuldkommen rolig, 2°. bliver bekvem at beseile og 3°. kommer saa nær som mulig ind til den ældre By, sam­ tidig med at Langelinie mod Nord afsluttes paa en smuk Maade, samt at Havnen erholder gode Vei- og Sporforbindelser. Med Hensyn til disse Fordringer skal Kommissionen be­ mærke følgende: ad 1°. Roligheden i Bassinerne. Den svage Side ved Par­ tiet mellem Kastelspynten og Kalkbrænderiet er sammes udsatte Beliggenhed mod Nord til Øst, og Kommissionen ser ikke rettere, end at det "maa blive nødvendigt at skaffe Dækning mod disse Vindretninger, hvad der vil kunne opnaas forholdsvis uden stor Bekostning ved at anlægge dækkende Værker — o : Bølge­ brydere — til begge Sider af Trekroner. Inderrheden bliver derved til Havn, og først da bliver det muligt frit og uafhængigt at træffe sine Dispositioner, saaledes at de forskjellige Anlæg kunne indrettes efter deres særlige Øiemed. Kommissionen tillader sig derfor at udtale, at Spørgs­ maalet formentlig kun kan løses paa en tilfredsstillende Maade ved Anlæg af de ovennævnte Bølgebrydere paa begge Sider af Trekroner. ad 2°. Beseilingen. Da Løbet gjennem Rheden ligger i om­ trentlig Retning Nord-Syd, og Jernbanen gaar i en dermed omtrent parallel Retning, synes det givet, at Frihavnen, der kommer til at ligge imellem disse to Færdselsveie, saavidt mulig maa udvikle sig i samme Retning, det vil sige, faa sine Anlægssteder og Spor­ forbindelser i omtrentlig Retning Nord-Syd, saaledes at Skibene kunne lægge til Bolværk i Seilretningen. Dette vil kunne op­ naas, naar der fra Kastelspynten føres en Mole tilstrækkelig ud fra Land, nærmende sig Seilløbet, som Begrændsning for et Bassin 2 *

20 med Indløbet vendende mod Nord, og herfor vil der Intet være til Hinder, naar de ovenfor nævnte Bølgebrydere ere tilstede. At det endvidere vil være det hensigtsmæssigste, at Damp­ færgehavnen og Handelshavnen hver faar sit særlige Indløb, troer Kommissionen at maatte hævde. Et fælleds Indløb vil nemlig let skabe betydelige Ulemper blandt Andet, fordi det vanskelig kan lægges saaledes, at det samtidig giver bekvem Indseiling til begge Havne. ad S. Yd- og Sporforbindelserne m. m. Paa Adgangen til Frihavnsterrainet for den almindelige Færdsel maa der lægges megen Vægt baade med Hensyn til Veienes Retningslinier og deres Stigningsforhold, idet der, uagtet Frihavnen maa forud­ sættes fornemlig at faa sin Omsætning med Udlandet, dog bør tilveiebringes saa bekvemme Forhold som mulig for den Færd­ sel, som maa antages at ville søge til og fra Frihavnen. Kommissionen skal endvidere her bemærke, at omendskjøndt Programmet ikke udtrykkelig kræver Tilveiebringelsen af en di­ rekte Veiforbindelse mellem Langelinie og Kalkbrænderierne udenom det projekterede Anlæg — en Fordring, som vistnok maa fyldestgjøres ved Frihavnens definitive Udførelse —, har man ment at burde fremhæve det som en Mangel, naar Konkur­ renter træffe Dispositioner, der medføre at Kjørende og Ridende skulle fra Langelinie ad meget lange Omveie søge ud til Øster­ bro, Kvarterets nordre Del (Strandvejen), saa meget mere som dette Kvarter utvivlsomt ved Frihavnsanlæget vil blive langt stærkere befolket, end det nu er. I denne Forbindelse skal man endvidere bemærke, at den af Jernbanekommissionen foreslaaede Viadukt over Bane- gaarden udfor Kastelsveien vil kunne gribe forstyrrende ind i Ordningen af Adgangsforholdene til Frihavnsterrænet og derfor bør søges erstattet paa anden Maade. At An læge t ma a k ræve en f or svar l i g I ndhegn i ng , og Mu l i gheden for en f u l d s t ænd i g To l db e vog t n i ng er en Selvfølge, men denne Fordring vil neppe kunne fyldestgjøres,

21 med mindre der Saavel indenfor som udenfor Toldhegnet føres et Veianlæg, der da tillige kan danne den naturlige Forbindelse mellem Kommunikationerne udenfor Frihavnsterrainet, deriblandt ogsaa Langelinies, Amaliegades og Bredgades Forbindelse med Strandpromenaden og Strandveien m. v., baade som Kjøre- Ride- og Spadserevej. Med Hensyn til den a lmi nde l i ge P l an for An ­ læg et — en merkantil Frihavn mod Syd, en industriel Frihavn mod Nord og eventuelt et Dampfærgeanlæg — bemærkes, at naar som ovenfor udtalt Dampfærgehavnens Beliggenhed kan betragtes som omtrentlig given ved Jernbanekommissionens Pro­ jekt, er dermed den almindelige Plan for Frihavnsanlæget tildels fastslaaet, nemlig derhen, at Dampfærgeanlæget kommer til at ligge i Midten mellem den industrielle Havn mod Nord og den merkantile Havn mod Syd — og denne sidste vel at mærke saa sydlig som mulig, altsaa begyndende saa tæt ved Kastelspynten udfor Flagbastionen, som en naturlig og smuk Afslutning af Langelinie maatte tilstede dette. Ved den nærmere Indretning af dette Handelsbassin fore­ kom det endvidere Kommissionen nødvendigt at tage Hensyn til Frihavnens Forbindelse med den indenlandske Skibsfart, og dette vil efter Kommissionens Formening vel bedst kunne ske ved at give denne Adgang til den østlige Moles udvendige (østlige) Side. Molen kunde da ved en Toldlinie deles i tvende Dele, og den udvendige Side forsynes med Bolværk til Anlæg for indenlandske Skibe og Forbiseilere, hvoraf atter følger Nødvendigheden af de foran nævnte Bølgebrydere for at tilveiebringe Ro ved Anlægs­ stederne. Med Hensyn til. de t e k n i s k e Enk e l t h e d e r skal Kom­ missionen endnu kun tilføie, at man for i fuldt Maal at udnytte de heldige lokale Forhold selvfølgelig bør give Havneanlæget en Udstyrelse, der i enhver Henseende svarer til Nutidens Fordringer. Hertil hører da først og fremmest, at Bassinerne blive tilstrække­ lig rummelige og bekvemme for Seiladsen, og at samtlige Bas

22 siner gives den størst mulige Vanddybde, nemlig mindst 24 Fod, saaledes som dette ogsaa er sket i de til Præmiering foreslaaede Projekter. Havneindfatningerne bør udføres saaledes, at man saavidt, muligt undgaar fremtidige større Reparationer med de deraf føl­ gende Forstyrrelser og Ulemper for Trafikken, og turde der i saa Henseende være Anledning til at tage Spørgsmaalet om en muligst udstrakt Anvendelse af Kajmure under nøje Overvejelse. Langs Indfatningsværkerne anbringes selvfølgelig de fornødne mekaniske Hjælpemidler til en bekvem og tidssvarende Losning og Ladping af Skibene, ligesom Frihavnsterritoriet i det Hele udstyres med de fornødne maskintekniske Anlæg til Benyttelse for den elektriske Belysning af Terrænet og de paa samme værende Bygninger samt til Udvikling af den fornødne Maskin­ kraft i Lagerrum, Pakhuse og mindre, private Industrianlæg i Frihavnen. Saavel med Hensyn til disse Anlæg som med Hensyn til de Kaiskure, Pakhuse, Expeditionsbygninger m. m., som ville være at opføre paa Frihavnsarealet, gjælder det imidlertid, at man paa Sagens nuværende Standpunkt neppe vil kunne danne sig nogen bestemt Mening om, i hvilket Omfang de ville vise sig at være fornødne, og det saa meget mindre, som Afgjørelsen af dette Spørgsmaal i høj Grad vil afhænge af, hvad der i saa Henseende maatte blive henvist til det private Initiativ. Hoved­ sagen er, at der ved Projekteringen haves en fremskridende Ud­ vikling for Øje, saaledes at der ikke lægges Hindringer i Vejen for, at disse Anlæg fra en forholdsvis mindre Begyndelse kunne udvides og fuldstændiggjøres i Overensstemmelse med Kravene fra en stedse voxende Trafik. Og hvad der i saa Henseende gjælder om disse enkelte . Bygningsværker, det samme gjælder i endnu højere Grad, naar der ses hen til det samlede Frihavnsanlæg. Hovedsagen er ogsaa her, at man har Blikket aabent for Fremtidens Krav og altsaa ved Projekteringen af de nu paatænkte Anjæg tager fornødent

23 Hensyn til Muligheden af en videre Udvikling i Fremtiden. De Frihavnsterrænet underlagte Arealer maa formentlig derfor gjøres saa store, som. det er muligt at faa dem, og turde den i Pro­ grammet opstillede Grændse vel være den rette Afslutning mod Vest. Det tilføjes, at Kommissionen ved sin Behandling af Sagen er gaaet ud fra, at Citadellet bevares efter sine nuværende Grænser, og at navnlig de fremsatte Bemærkninger om Sporforbindelser med Toldboden i flere Retninger maa modificeres, ifald denne Forudsætning bortfalder.

Ved i Henhold til det foranstaaende at gjøre de .17 ind­ komne Projekter til Gjenstand for nærmere Prøvelse er Kom­ missionen uden nogen Meningsforskjel blevet enig om at udskyde som i det væsentlige uanvendelige alle Projekter undtagen de sex, som bære følgende Mærker: Buo quum faciunt idem , non est idem.

Index. Spero. Tanker ere toldfrie. (269) 8 + 2 + 1 . Om disse har man i det enkelte at bemærke:

ad D u o q u u m o. s. v. Fortrin. Hovedtanken i Projejdet med en østlig Mole maa tiltrædes. Bestræbelsen for at udvide Langelinie med et Parkanlæg anerkjendes, men Kommissionen finder paa den anden Side, at det optager for stor en Del af den bedst beliggende Plads for Frihavnen. Mangler. Forfatteren lægger Vestgrændsen for Frihavns- terrainet for langt mod Øst og indvinder som Følge deraf for lidt Landareal.

24 Projektet savner en direkte Sporforbindelse mellem den østlige Mole og den øvrige Del af Frihavnen, saaledes at For­ bindelsen mellem dem maa finde Sted gjennem Rebroussement ud over Toldgrændsen. Endvidere vil Sporforbindelsen med Toldboden medføre Gjennembrydning af to af Citadellets Bastioner. Adgangen til Frihavnsterrainet sker ad Ramper med Stig­ ning 1 :30 op til en Viadukt over Banegaarden, hvilket er meget ubekvemt for Færdselen. Passagen for Færdselen til Damp­ færgehavnen er endvidere uheldig. Handelsbassinet er rykket for langt mod Nord, og Besei- lingen af samme saavelsom det fælleds Indløb med Dampfærge­ havnen uheldig. Det nordre Bolværk i Handelsbassinet er vanskeligt at benytte paa Grund af dets ringe Afstand fra Damp­ færgen. En Minoritet anfører som en Anke mod Projektet, at den østlige Mole er lagt for langt mod Øst. ad I n d e x . Fortrin. Konkurrenten begræiidser Frihavns- anlæget mod Vest af en Jernbanelinie, der paa en lang Stræk­ ning føres langs Strandpromenaden, og erholder derved et for Anlæget forholdsvis betydeligt Landareal uden dog at inddrage . alt existerende, meget kostbare Fabrikanlæg. Kommissionen slutter sig til Hovedtanken i Projektet, hvor­ efter der fra Kastelspynten føres en Mole ud i omtrent nordlig Retning som Begrændsning for Handelsbassinet, og anerkjender navnlig Bestræbelsen for at føre Frihavnsgebetet saa nær ind til Kastelspynten som mulig. Den nordlige Del af Terrainet er rigelig udlagt og godt behandlet og Tanken med den i det nordlige Bassin anbragte Pier heldig. Til Dampfærgeanlæget, der i det Hele er heldig projekteret, findes god Adgang for den almindelige Færdsel, Saavel fra Kalk­ brænderierne som fra Byen. Toldbodsporet er godt.

25 Den langs Vestgrændsen førte Patrouillevei anses for et Gode. Konkurrenten har iøvrigt med Omhu behandlet alle De­ tailler i sit Projekt. Mangler. Sporforbindelserne til Molen mellem det existe- rende og det nye Bassin saavelsom til dette sidstes vestlige Kai ere mindre heldige. Konkurrenten paaregner en Adgangsvei Syd fra gjennem Citadellet, hvilken neppe vil være realisabel i den nærmeste Tid. Fraset en Viadukt over Banegaarden for Fodgjængere fort­ sættes Langelinie ikke langs Frihavnsterrainets Vestgrænse; men Kjørende og Ridende fra Langelinie faa en lang Omvei for at naa ud til Østerbro-Kvarteret og Strandveien. Beseilingen af Handelsbassinet skjønnes at være uheldig ligesom ogsaa det fælles Indløb for de tre sydlige Bassiner. Forfatteren antyder Syd for Handelsbassinet Anlæget af et Skibsbyggeri, hvor det dog skjønnes at ville optage en alt for betydelig Del af det f or ' den merkantile Trafik værdifulde Areal. Et Mindretal anfører som en Anke, at den østlige Mole er lagt for langt østerpaa og derved indsnævrer Inderrheden for meget. ad Spero. Fortrin. Hovedtanken i Projektet med Hensyn til Anlæget af den østlige Mole forekommer Kommissionen rigtig. Indsejlingen til Færgebolværkerne er god. Den foreslaaede Forlængelse af Langelinie ud paa Molens Østside synes vel tiltalende, men tilsidesætter formentlig vigtigere Hensyn i Retning af Molens Benyttelse. Mangler. Forfatteren lægger Vestgrændsen for Frihaviis- terrainet for langt mod Øst og indvinder derfor for lidt Landareal. Forbindelserne for den lokale Trafik med det nu existerende Bassins nordre Bolværk ere uheldige. Anvendelsen af Opfyldningen mellem det existerende og de projekterende Bassiner til Fabriksbrug forekommer Kommissionen mindre økonomisk.

26 Sporforbindelsen med de nordlige Bassiner finder kun Sted gjennem Dreieskiver, ligesom den indbyrdes Forbindelse mellem det sydlige Bassins østre og vestre Mole er vanskelig. Endvidere savnes Plads for Jernbanens Depotspor. Hovedadgangen, der sker ved Ramper op til en Viadukt over Banegaarden, er besværlig for Færdssien paa Grund af den stærke Stigning. Det sydlige Bassin, til hvilket Beseilingen er mindre god, er lagt for langt fra Citadellet. Det gjælder ligeledes for dette Projekt, at et fælleds Indløb for Handelsbassinet og Dampfærgehavnen er en Ulempe. Forsaavidt Konkurrenten har loreslaaet et Skibsbyggeri paa Pladsen Syd for Kastelspynten, henvises til Kommissionens Ud­ talelse under Projektet »Index «. ad Tanker ere to ld fr ie . Fortrin. Fra Kastelpynten føres den østlige Mole i en ganske heldig Retning imod Nord, hvorved gunstige Besejlingsforhold opnaas, men Handelsbassinet er fjernet for meget fra Kastelspynten. Den foreslaaede Forlængelse af Langelinie ud langs Molens Østside kan vel synes tiltalende, men tilsidesætter formentlig vigtigere Hensyn i Retning af Molens Benyttelse. Mangler. Den Plads, som Forfatteren paaregner for den lokale Trafik ved det existerende Bassins nordre Bolværk synes utilfredsstillende. Sporforbindelsen mellem Banegaarden og Frihavnens enkelte Dele er besværlig. Sporet til Toldboden forudsætter Gjennem- brydning af Citadellets Flagbastion. Det fælleds Indløb til Handelsbassinet og Dampfærgehavnen er uheldigt. Terrainets Benyttelse Syd for Handelsbassinet til Indretning af et omfangsrigt Sporkomplex er uheldig. Forfatteren fortsætter ikke Langelinie langs Frihavnsterrainets Vestgrændse, men Færdselen fra denne maa ad langOmvei søge ud til Østerbro Kvarteret og Strandveien.

27 ad (269). Fortrin' Konkurrenten begrændser Fri havns­ terrainet mod Vest af en Jernbanelinie, der føres langs Strand­ promenaden og Sibbernsvei og erholder derved et for Anlæget anseligt Landareal, men ganske vist paa Bekostning af Jernbane­ liniens Tracé. Hovedadgangen fra Land ind til Frihavnsterrainet er god. Den foreslaaede Udvidelse af Langelinie er vel tiltalende, men optager en for stor Del af det bedst beliggende Terrain. Mangler. Frihavnen er ikke ført ind til Kastelspynten, men derimod, i en Tillægsplan, ind bag Kastellet paa Bekostning af Adgangen til hele Anlæget. Konkurrenten modificerer den af Jernbanekommissionen foreslaaede Beliggenhed for Østerbro Station, hvilket neppe vil kunne gjennemføres af Hensyn til de tilstødende Gader, > Planen udviser ikke, hvilken Del af Terrainet der agtes forbeholdt den lokale Trafik. De viste Sporforbindelser mellem Banegaarden og Frihavnen — særlig dennes sydlige Del — ere uheldige og de anvendte Kurver for suevre. Sporet til Toldboden er ført midt igjennem Citadellet og forudsætter en Gjennembrydning paa to Steder af dettes Hovedvold. Passagen for almindelig Færdsel til Dampfærgehavnen er inde paa Frihavnsterrainet utilbørlig belemret med Spor, der overspænde et uforholdsmæssigt Areal, som iøvrigt henligger ubenyttet. Der savnes en direkte Vejforbindelse mellem Langelinie og Kalkbrænderipartiet. De projekterede Bassiner ere i det Hele for smalle og savne tilbørlig Dækning mod Nordost. Besejlingen af Dampfærgehavnen besværliggjør Benyttelsen af de tilstødende Bolværker. ad Fortrin. Et særligt sydligt Bassin med Ind- seiling uafhængigt af Dampfærgen. Bestræbelsen for at udvide Langelinie med et Lystanlæg

28 anerkjendes, men Kommissionen finder paa den anden Side, a det optager for stor en Del af den bedst beliggende Plads for Frihavnen. Mangler . Forfatteren lægger Vestgrændsen for langt mod Øst og indvinder som Følge deraf for lidt Landareal. Forbindelserne for den lokale Trafik ved det existerende Bassins nordre Bolværk ere utilfredsstillende. Dampfærgeanlæget og dets nærmeste Omgivelser ere mindre heldige. Sporforbindelsen med den sydlige, kommercielle Havn er meget beværlig, idet den kun foregaaer gjennem Dreieskiver. Forfatteren paaregner en mod Byen for stærkt stigende Adgang med Benyttelse af Ramper op til Banegaardsviadukten. Beseilingen af Midtebassinet er uheldig, og Projektet i sin endelige Form mangelfuldt.

Med Hensyn til de af disse 6 Projekter givne Besvarelser vedrørende Længden af Bolværker, Vanddybde i Bassinerne, .Kaiskure og Pakhuse, Bygninger for den offentlige og civile Administration, maskintekniske Anlæg, Hegn, Arealer af Land­ dannelser og Bassiner samt Overslag henvises til efterfølgende Oversigt.

OVERSIGT

over

de v i g t i g s t e Anlægsforhold i de til Præmiering indst i l l ede Projekter.

30

O ve rs la g ss um :

P ro je kte ts H o v e d fo rh o ld :

N ye tilkomm ende b en yttelige B o lv æ r k s - læ n g d e r (excl. Bolvæ rk ved Dam p­ fæ rgehavnen)

P r o - je k te ts M o tto

P rojekteret V a n d ­ d y b d e i Bassinerne

K a is k u r e . B eb ygget A real

P a k h u s e . B eb ygget A real

Expropriation

A nlæget

K roner

K roner

Fod

lø b en d e Fod K vad rat-A len K vad rat-A len

8,145,000

24

5,200 12,800

5,340 '

Duo. . .

+ c. 2000 løb. Fod udv. Bolværk

__

17,000,000

24

82,750 38,500

8,340

Index •

5.800 # '

10,000 31,180 2,686,000 7,587,000

24

Spero.

12,000,090

5,685

24

51,000 40,000

—

T a n k e r ....

12,500 120,190 38,540 8,000,000 17,000,000

24

(269)

5,980

23,130 27,870 2,654,000 9,999,000

3 + 2 + 1 24

*) Heri beregnet Sporanlæg, Chausserings- og V-eianlæg.

31

Den til „Anlæget" paaregnede Sum fordeler sig paafølgende Hovedposter:

Andre B ygninger,

Selve Havneanlæ get*)

To ld he g n e ts K onstruktion

M ekaniske

saasom Havnekontor, Toldexpedi- tion, Brand- & P o litista t. Funktionær­ boliger m. m.

Anlæg ved L angelinie

K aiskure og Pakhuse

Hjælpem idler og elektrisk B elysning

deraf til Dampfærge- havneu

Ia lt

K roner , 4'/2 Al. høit Jern- stakit og et 6 Al. 6,384,000 547,000 1,050,000 125,000 570,000 16,000 ( høit Plankeværk i 20 Fods indbyrdes Afstand. K roner K roner K roner K roner K roner

[ 3 Meter høit Jern- 1 hegn. Langs Ba- [ nen Plankeværk.

7,040,000 756,000 8,083,000 519,000 1,358,000

f Jernstakit. Langs

820,000 1,709,700 329,500 491,800 242,QOO < Banen dennes Be- [ klædningsmur.

4,814,000 «*

, 5 Alen høit Jern­ hegn. Langs Ba­ nen dennes Be- klædningsmur med et derpaa an­ bragt lavt Jern­ stakit [ 51/*Alen høit Jern- J stakit. Langs .Ba­ nen dennes Be­ klædningsmur.

5,455,000 250,000 5,300,000 305,000 940,000

1,448,000

7,539,000 392,000 7,115,000 898,000

j

[ 4,/2Alen høit Jern- 5,755,000 885,000 3,059,000 349,000 658,000 178,000 J stakit. Langs Ba- 1 nen et lavt Stakit.

32

SAMMENSTILLING af de i de forskjellige Projecter paaregnedeArealer indenfor Frihavnsomra det.

Sam let A real indenfor Prihavns- grændsen

Deraf til

Pro- jektets Motto

Bemærkninger

BasBiner Landarealer

Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land

33.9

57.5

91.4

Duo ----

120

32.7

Index.

8 7 .3

j Projectet inddrager Størstedelen af \ Nordhavnen i Frihavnsomraadel.

56.8

85.4

29.1

Spero.

r Projektel inddrager hele den nu- •c værende Nordhavn i Frihavnsom- l raadet. Projectet inddrager hele den nu­ værende Nordhavn samt Ørosunds- og Spritfabrikerne i Frihavnsom­ raadet.

99

Tanker....

42

141

100

43

143

(269)

57.8 (Projektet inddrager Størstedelen af (Nordhavnen i Frihavnsomraadet.

32.3

3 + 2 + 1 90.1

33 Som det vil fremgaa af ovenstaaende Oversigt, har den Omstændighed, at det ifølge Udbydelsen fuldstændig var overladt Konkurrenterne at gjøre Forslag Saavel til Bassinernes Størrelse, Bolværkernes Længde og Bygningsmaade, Frihavnsterrainets Udstrækning som til Antallet og Størrelsen af de Bygninger, Pakhuse m. m., som ville være at opføre, medført, at Projekterne frembyde store Forskelligheder og derfor ogsaa komme til høist forskjellige Resultater i Henseende til de Summer, som paaregnes at ville medgaa til Udførelsen. Medens saaledes Projektet Spero har en Overslagssum af c. 7x/2 Million Kroner, er der i Projekterne (269) og Index paaregnet ikke mindre end 17.000.000 Kroner, samtidig med at de øvrige Projekters Overslagssummer varierer fra c. 8 til 12 Millioner Kroner. Disse Forskjelligheder i Bekostningen hidrøre dog kun i mindre Grad fra selve den almindelige Disposition af Havne­ anlægene, men have deres væsentlige Grund i de høist forskjellige Anskuelser, der have gjort sig gjældende med Hensyn til Spørgs­ maalet om, i hvilket Omfang det vil være nødvendigt at udstyre Frihavnsterritoriet dels med Kaimure istedetfor Bolværker dels med de mere sekundære Anlæg, saasom Lagerrum, Pakhuse, Administrationsbygninger og mekaniske Hjælpemidler. Medens saaledes f. Ex. Projektet Duo . . . ikkun paaregner 5.200 □ Alen Kaiskur og c. 12.800 □ Alen Pakhusareal, har Projektet(269) c. 120.200 □ Alen Kaiskur og c. 38.500 □ Alen Pakhus, hvad der alene paa denne Konto medfører en Forskjel i Overslags­ summen af over 6 Millioner Kroner, samtidig med at der ved disse to Projekter er' en Forskjel af over 1.600.000 Kr. ved de til Administrationsbygninger og mekaniske Hjælpemidler paa­ regnede Beløb. For at komme til nogenlunde Klarhed over Bekostningen ved de forskjellige Projekter har det derfor været nødvendigt at opløse disses Overslag saaledes, at man af dem udskilte alle de 3

34 til de ovenfor nævnte sekundære Anlæg mere eller mindre vil- kaarligt ansatte Beløb for derved at komme til den Sum, som maatte paaregnes at ville medgaa til de egentlige Havnearbeider. Det er dette, som er sket i den ovenstaaende Sammen­ stilling, i hvilken Anlægsudgifterne ere delte i fem Grupper, nemlig: 1) Selve Havneanlæget, 2) Kaiskure og Pakhuse, 3) Andre Bygninger, 4) Mekaniske Hjælpemidler og elektrisk Belysning, samt 5) Anlæg ved Langelinie udenfor Frihavnen. Det vil da af Overslagene ses, at selve Havneanlæget — altsaa Fremstillingen af Bassiner og Havnepladse, disses Indfat­ ningsværker samt de nødvendige Spor- og Veianlæg og Indret­ ninger til Dampfærgetrafikken — kun varierer fra c. 5 1/2 til 7*/2 Million Kroner, hvilken Variation oven i Kjøbet tildels beroer paa Forskelligheden af de benyttede Bolværkskonstruktioner og i de benyttede Enhedspriser, hvorimod Anlægssummerne for Projekterne, som ovenfor paavist, variere mellem 772 og 17 Millioner Kroner. De opnaaede Resultater i Henseende til Bolværkslængde m. m. vise ikke heller store Forskjelligheder, og naar et enkelt Projekt (269) i saa Henseende danner en Undtagelse fra Reglen ved en forholdsvis stor Bolværkslængde, er dette kun opnaaet ved at indskrænke Vandarealerne saa meget, at Fordelen i Virkeligheden bliver illusorisk. Kommissionen har ikke troet at burde indlade sig paa en særlig Undersøgelse af de i de forskjellige Projekter fremsatte Forslag til Skure, Pakhuse, Frilagerbygninger m. m.; der findes i flere Projekter meget, som paa et senere Trin af Sagen vil kunne faa sin store Betydning, men hvorom den nu, saalænge man ikke véd, i hvilken Retning Trafikken vil udvikle sig, ikke vil fælde nogen Dom. Det tilføjes, at der kun ved enkelte af Projekterne er op­ taget nogen Sum til Erstatning for Grunderhvervelse.