292640846

Io6^5 J. JØRGENSEN & CO. •IVAR JANTZEN

K JØBENHAVNS BOLDKLUBS 25 Aars Jubilæumsskrift, der i Uddrag genoptrykkes sammen med dette l ilbageblik over Tidsrummet 26. April 1901—26. April 1926, synes allerede som et historisk Aktstykke at fordybe sig i, — en Runesten over Bold­ sportens Stenalder i Danmark. Saa rivende har Udviklingen været, al skønt det kun er halv t- hundrede Aar siden det første Skud blev kikset, og mindre siden den første Dobbeltfejl blev servet, er der dog forlængst næsten Ur­ tidskolorit over hine Sagn om »K. B.«s og Boldsportens Barndom. Nu er det allerede »K. B.«s næste Generation der skal forsøge at sætte de sidste 25, der svandt — Broncealderen, maa det vel blive — dens Mindetavle. Ogsaa denne Beretning om »K. B.«s Liv og Vækst i Aarene fra 25 til 50 vil blive Historie, — og næsten med Eventyrets Glans over Skildringen af Boldsportens Sejrsgang herhjemme. Eneste paa Plad­ sen er »K. B.« forlængst ikke mere, ejheller først og størst af faa, men med sine femti Aar paa Ryggen var »K. B.« til Dato den største og i alle sine Sportsgrene oftest den første blandt de store køben­ havnske Boldklubber, som vi nu glæder os ved at dele de sportslige Laurbær med, og derfor skulde ogsaa vor nye Jubilæumsoversigt kunne staa som et Spejlbillede af sin Epoke i dansk Boldsport. De Navne der læses under de 3 nye Beretninger om Fodbold, Tennis og Kricket borger for kyndig og uhildet Vurdering af Begi­ venhederne. At tilføje her bliver dog, at ogsaa Forfatterne selv, ikke mindst Ingeniør Kr. Middelboe og Overretssagfører Ove Fre- 3

deriksen over Størstedelen af Perioden har hævdet deres Plads blandt de bærende Kræfter indenfor hver sin Sportsgren, — Middel- boe tillige i en Aarrække som Fører og Samlingsmærke for Fodbold­ holdet, — i Kraft af de samme personlige Egenskaber som Besty­ relsen i Øjeblikket har udnyttet ved at gøre ham til Klubbens For­ mand, og som »K. B.« alle Dage vil have Brug for. De 3 Beretninger helliger sig ganske naturligt særlig »K. B.«s sportslige Ydelser og dygtigste Enkeltkræfter, hvis forlængst lands­ kendte Navne slet ikke afgiver nogen daarlig Maalestok for Bold­ sportens Udvikling, siden Klubbens Stamfædre i 1876 samledes til Barnedaab om »K. B.«s Vugge. Fra de første faa blev »K. B.« den lille, ret eksklusive Klike, Ten­ nisspillet præget af Diplomati og Upper-ten, Fodbold og Kricket navnlig af Studenter og Bourgoisi. Kredsen voksede efter at »K. B.« i 1894 havde faaet sit Marcus- allé-Anlæg; men endnu langt op i de første internationale Fodbold­ kampes Dage eksisterede faktisk Idyllen endnu. Det var de samme faa Hundrede trofaste, som efterhaanden alle kendte hinanden, der fulgte Boldbegivenhederne, — provinsielt kan man kalde det, men svært hyggeligt, og værdifuldere for Boldspillets Fremtid end det ved første Øjekast skulde skønnes. For indenfor denne lille Kreds af Enthusiaster, ældre, yngre og ganske unge, der med lige stor Interesse samledes om 1-Banen til Ten­ nis, i en spinkel Række om Snoren til Fodbold eller sad i Skyggen af Garveriets gamle Hyldetræer og saa paa Kricket, voksede allige­ vel hele den Kreds af Mænd frem, der siden blev de førende ikke blot hvor Kuglerne peb over Grus og Grønsvær, men i lige Grad til Løsningen af de utallige andre Opgaver, som mødte op, — den ene førende den anden med sig — under den næsten lavineagtigt vold­ somme Popularisering vi har gennemlevet, først af Fodboldspillet, i de sidste c. 10 Aar ogsaa tagende Tennis med, henimod det store Maal at gøre Boldsporten til hele den danske Ungdoms Eje. Der kunde paa dette Sted tilkomme vore internationale Stævner og Kampe, fornemmelig med Boldsportens Moderland, England, et Kapitel for sig om deres Værdi for Udviklingen, saavel direkte sportsligt som propagandamæssigt, men det maa blive ved denne Antydning. 4

Stævnerne har nu i en Aarrække været en Institution, — og dels ved disse Arrangementer dels ogsaa i Arbejdet indenfor Boldunio­ nerne, der fastlægger Klubbernes indbyrdes Turneringer og behand­ ler øvrige Fællesanliggender, har »K. B.« til Stadighed deltaget med egnede Kræfter, af hvem der paa disse Poster er ydet en betydelig Indsats af Tid og Arbejde, saaledes har bl. a. — og fornemmelig Kontorchef Fr. Mouritzen, Ingeniør Kr. Middelboe, og ogsaa Ludvig Drescher, som vi saa tidligt mistede, Aar igennem paa »K. B.«s \egne anvendt utallige ugentlige Aftener, ofte udartende til halve Nætter, paa Boldsportens fælles Tarv. Et ikke mindre omfattende Arbejde har samtidig gennem mange Aar »K. B.«s egen stadig voksende Administration krævet af Klub­ bens Bestyrelse, Spilleudvalg, Turneringskomitéer, Juniorlærere og øvrige Stab af Tillidsmænd og Ledere. De følgende Beretninger vil nok fremhæve enkelte Navne, her skal under eet siges en I ak til dem alle. Den nærmere Forstaaelse af »K. B.«s Vækst i de sidste 25 Aar faar man, naar man hører, at Klubben i 1901—190.1 havde ca. 600 og i 1909—1910 ca. 1000 Medlemmer paa sine Anlæg i Marcusallé og ved Søndre Fasanvej, i 1913 ca. 1500 fordelt over de ovennævnte Anlæg samt det netop tilkomne Areal i Pileallé, medens Gennem­ snittet for de sidste 3 Aar har ligget omkring 2700 Medlemmer, hvil­ ke nu kan muntre sig paa ikke mindre end 4 Boldanlæg, nemlig Københavns Kommunes Stadion ved Genforeningspladsen (som midlertidig Afløser af Set. Marcus Allé Banerne), Pilealléens og Søn­ dre Fasanvejs Tennisanlæg samt det nyerhvervede Areal ved Peter Bangsvej, hvor foreløbig 12 Tennisbaner er anlagt. Det sidste An­ læg, der er ca. 11 Tdr. Land stort, er ikke som de andre lejet, men købt, saaledes at »K. B.« inden sin 50 Aars Fødselsdag virkelig naa- ede at skabe Hjemmel for sin Titulatur af »baneejende Klub«. Ialt disponerer »K. B.« for Tiden over ca. 20 Tdr. Land paa Fre­ deriksberg og i København. At »K. B.«s Aarsbalance har maattet følge Trop med det stigende Medlemsantal siger sig selv, i 1901 balancerede Begnskabet med ca. 20.000 Kr., i 1912 med ca. 42.000 Kr. og for hvert af Aarene 1923—25 gennemsnitlig med 190.000 Kr. (For det sidste Tal spiller dog na­ turligvis Krigen og Kronefaldet ind). 5

I en ret lang Periode var det særlig Fodboldkampene, der maatte levere det nødvendige Mammon til Livets Ophold, hermed tillige sagt de Bekvemmeligheder, som Udviklingen har lært os at kalde Fornødenheder; — efterhaanden er der dog ogsaa kommet bedre Bund i Tennisregnskabet, hvorimod Kricket stadig sidder svært smaat i det. Summa summarum er det hele imidlertid kun til Da­ gen og Vejen, d. v. s. til Driften af de mange Baner og til at lønne den stadig voksende Funktionærstah, mere har det aldrig kunnet blive, sine Nyanlæg har »K. B.« ingensinde magtet ved egen Hjælp. Men det nutidige Krav til Tilværelsen er jo som sagt ogsaa blevet lidt frimodigere end i de gæve gamle Dage, hvor Forfædrene kla­ rede deres primitive Behov selv, kridtede, tromlede, trak Snore til Indhegning og tørrede de vaade Baner med Svampe. Allerede for det første egentlige Anlæg maatte der en Opsyns­ mand til, efterhaanden med en Bække Boller som groundsman, Gardcrobeforvalter, Marketender, Bademester m. m., og i Øjeblik­ ket er »K. B.«s faste Funktionærstab, mandlige og kvindelige, paa Kontoret, i Restaurant og Garderober, som Opsynsmænd, ved Ba­ nernes Pasning, som Tennistræner, »Medicinmand« e tc .-------ca. 20 Personer. At alt nuomstunder gaar eksemplarisk, kan derfor ikke undre, — det skyldes dog ikke blot Antallet, men fornemmelig, at samtlige føler sig som »Iv. B.«s svorne Venner, og jeg er kun ked af ikke at tinde Plads til at skrive noget smukt om hver især, naar jeg nød­ vendigvis maa nævne vor uundværlige Frk. Inger Fogtmann, som siden 1. April 1910 har administreret »K. B.«s Kontor og Regnskabs­ væsen paa mønstergyldig Vis, og Baneinspektør C. Jensen, der lige- saa trofast har fulgt »K. B.« i godt og ondt siden samme Dato 1908, og hvis diplomatiske Evner, der ikke mindst udfolder sig ved For- aarstide, naar alle Tennisbaner er ca. tredobbelt overtegnede, med Aarene næsten har naaet det legendariske. Heller ikke Fru Gerda Kirkeby, der forestaar Ekspeditionen i Pileallé, skal dog slippe for at blive nævnt, ejheller Fasanvejsbanernes Vogtere, Opsynsmand J. Jensen og Hustru for den solide Orden, man daglig glædes ved paa deres idylliske Enemærker.

G

Se, det var nu bare lidt i aTAlmindelighed om Klubbens Liv og Vækst som Indledning til den egentlige sportslige Oversigt over »K. B. «s svundne halvhundrede Aar; — næsten et Eventyr, kom der vist til at staa etsteds ovenfor, om alt det, der er sket og naaet; men læs nu blot selv det lille bramfri Hefte igennem, saa skal De nok give mig Ret, — ogsaa i min sikre Tro paa Eventyrets lykkelige Fort­ sættelse over mange kommende Kvartsekler. Ligesom i alle rigtige Eventyr skulde der jo helst ogsaa foregaa lidt Trylleri, — end ikke paa det Punkt kommer vi imidlertid til­ kort. »K. B.« har efter de bedste Mønstre haft sine Iroldmænd og gode Féer at ty til, naar det kneb (hvilket sædvanligvis vil sige med Mønten), hvadenten det nu var en ny Bane eller i al Ubeskedenhed en Tennislial, Tiden krævede. Man kan finde det mindre behændigt, at jeg først røber noget saa epokegørende, nu jeg er ved at slutte, men netop det bedste bliver jo ofte gemt til sidst. Der er den særlige Fordel ved »K. B.«s Troldmænd, at de selv er »K. B.«ere lige ind til deres inderste Marv, derfor har de altid indenfor vore egne Rammer formaaet at samle til Daad, naar »K. B.« kaldte. Fra de sidste 25 Aar er der særlig 3 saadanne store Begiven­ heder at mindes og sige hver og een, der hjalp med, »K. B.«s lak for: Anlæget af Pilealléens aabne Baner i 1913. Stiftelsen af Aktieselskabet Kjøbenhavns Boldklubs Tennishal og Hallens Opførelse i 1916—17 samt Stiftelsen af Aktieselskabet Kjøbenhavns Boldklubs Boldpark og Købet af Arealet ved Peter Bangsvej i December 1924. For Tennishallens Tilblivelse har Direktør I. P. Lund Hoved­ æren, — til Boldparkkøbet, der blev den lykkelige Afslutning paa mere end 15 drøje Aars Arbejde med Baneproblemet, er fornemme­ lig knyttet Navnene: Direktør, cand. polyt L. Friis,

Postkontrollør L. Sylow, Grosserer Johs. Nielsen og Kontorchef Fr. Mouritzen.

7

Hermed staar — for al Fremtid — deres Navne paa »K. B.«s før­ nævnte Mindetavle. Om jeg til Slut tør forsøge at løfte en Flig af Sløret for Klubbens nærmeste Fremtid, vilde jeg gætte paa, at den næste Stordaad, der skal øves, — og den største til Dato — kommer til at gælde Bold­ parkens Fuldførelse. At vore nysnævnte prøvede Yenner atter en Gang vil tage Teten, tør vi sikkert stole paa, — det lover blandt andet den nære Føling med Klubbens Ledelse, de nylig ønskede og fik; — men om denne Livssag for »K. B.« skal lykkes, kommer vi ubønhørligt til at trylle lidt med efter Evne, hver især af os, — og først da synes jeg, vi har Lov til at sige, at vor gamle Klub har faaet sin rette Jubilæums­ hilsen. MIKAEL V OGEL-JØRGENSEN.

8

1876— 1901

I denne vor jubilerende Tidsalder er det jo almindeligt, at enhver større Forening, Institution eller lignende, som tør paaregne mere eller mindre offentlig Opmærksomhed, benytter den ved et Jubilæum givne Anledning til at offentliggøre et saakaldet Fest­ skrift, hvori der kastes et Tilbageblik over de forløbne Aar, og hvor de Begivenheder noteres, der paa en eller anden Maade har haft Indflydelse paa vedkommende Institutions Udvikling. Det er da ganske naturligt, at Kjøbenhavns Boldklub har fulgt det givne Exempel i denne Betning, og der er saa meget mere Grund dertil, som den smigrer sig med at indtage en anerkendt Position indenfor vore hjemlige Idrætsklubber. Den har i ganske særlig Grad været banebrydende her i Landet paa Boldspillets Omraade, og den har fremfor nogen anden bidraget til at hæve de tre Spil, Kricket, Fodbold og Lawn-Tennis til et saadant Standpunkt, at vi, som Er­ faringen viser, med Ære kunne tage Kampen op med alle andre Nationer — naturligvis dog med Undtagelse af selve Boldspillenes Moderland, England og dets Kolonier. Tilmed indtager »K. B.« rent numerisk set en Plads i aller første Række blandt vore Idrætsklubber, eftersom det vel kun er enkelte Skytteforeninger, der er større, og de forløbne 25 Aar betegner saaledes paa de Heste Punkter en Sejrsgang gennem Livet, som i og for sig nok kan animere til gennem en trykt Beretning at sætte Klub­ ben et varigt Minde, der utvivlsomt ogsaa senere i Tiden vil kunne faa en vis Betydning ved Bedømmelsen af Boldsportens Udvikling. Kjøbenhavns Boldklub blev stiftet den 26. April 1876. Stifterne vare forlængst afdøde Bogtrykker Levison samt de tre Herrer Gros­ serer E. Semier, Grosserer Carl Møller og Kasserer paa ruborg Aug. Nielsen. I Klubbens nuværende Love staar der, at dens Formaal er at øve Færdighed i Kricket, Fodbold og Lawn-Tennis, men som det vil fremgaa af det følgende, ere disse tre Boldspil først optagne senere og til forskellige Tidspunkter. Det Spil, hvorpaa Klubben blev dan­ net og som udelukkende øvedes de tre første Aar, nemlig det gamle nationale Langbold, er derimod forlængst udgaaet af Klubbens Øvel­ ser, efterhaanden som Medlemmerne kastede deres Kærlighed paa de andre, nyere og unægtelig langt interessantere Boldspil. 11

Øvelserne i Langbold foregik paa Fælleden, og Spillerne eller vel snarere Rekvisiterne havde deres Tilhold i en Høkerbutik i Fredens­ gade, men dengang stod Byens Kommunikationsmidler som bekendt paa et — skal vi sige endnu lavere Standpunkt end nuomstunder, Bebyggelsen var langtfra saa tæt, og det herlige Apparat, som kaldes Cyclen, var ikke naaet hertil endnu, saa man kan ikke undre sig over, at Fællederne forekom de fleste at være lidt for fjernt et Øvel­ sesfelt, og Klubben havde derfor stadig sin Opmærksomhed hen­ vendt paa Muligheden af at komme lidt nærmere til Byen. Navnlig havde den kastet sine Øjne paa Rosenborg Eksercerplads, men det var dog først efter mange forgæves Forsøg, at det i 1879 lykkedes at erholde Tilladelse til at benytte denne paa visse knapt tilmaalte Tider. Men forinden spilledes der altsaa paa Fælleden. Kun naar der skulde holdes større Styrkeprøver, saakaldte Præmiespil, drog man med Musik og Faner i Spidsen ud til Eremitagesletten, og efter vel tilendebragt Kamp indtog de trætte Kæmper et styrkende Maaltid paa Raavad. Blandt Præmierne fungerede der en, som desværre ikke har været kendt i Klubben i mange Aar, nemlig Damernes Ærespris; jeg anbefaler denne Ide til velvillig Overvejelse for vore mange elsk­ værdige kvindelige Medlemmer. Som et Kuriosum, der viser hvor mærkværdig Smagen og Op­ fattelsen kan forandre sig i et forholdsvis saa kort Tidsrum som 25 Aar, kan anføres, at da Medlemmerne ved en af disse sportslige Skovture som en Slags Motion ovenpaa Maaltidet foranstaltede en indbyrdes Brydekamp og i den Anledning trak Vest og Frakke af, vakte dette Brud paa almindelig selskabelig Dannelse en saa frygte­ lig Indignation hos Formanden, at han ikke alene nedlagde For­ mandsværdigheden, men samtidig meldte sig ud af Klubben. Ja, han gaar endog saa vidt, at han skriftlig fraraader en Ven at lade dennes Døtre deltage i Baller eller lignende selskabelige Underholdninger i »K. B.«, da »han ikke kan svare for, hvad Selskab de der vil træffe«. Havde han levet endnu, vilde han utvivlsomt have ærgret sig gul og grøn over vore Sportsmænds lette Paaklædning. Naar man læser Forhandlingsprotokollen igennem fra Klubbens tidligste Dage, faar man næsten Indtrykket af, at det er en rent sel­ 12

skabelig Forening, eller at dénne Gren af Virksomheden i ethvert Fald er den overvejende, thi der tindes næppe et eneste Bestyrelses­ møde refereret, uden at der drøftes Afholdelse af Baller, Maske­ rader, Pølsegilder, Aftenunderholdning med Dans, Skovture etc. etc. Ogsaa i denne Henseende er der altsaa foregaaet en væsentlig For­ andring i Klubbens Virksomhed, eftersom det er en halv Snes Aar siden, at Bestyrelsen sidste Gang paatog sig det ansvarsfulde Hverv at arrangere et Bal. Imidlertid maa man jo erindre, at der den Gang udelukkende spilledes Langbold, som kun kunde dyrkes om Sommeren, saa det var jo næsten en Nødvendighed at finde paa Midler til at holde Medlemmerne samlede om Vinteren, og hertil bidrog foruden den før omtalte Selskabelighed ogsaa regelmæssige, ugentlige Sammen­ komster, hvor der hovedsageligt dyrkedes Kortspil. At Klubben under disse Omstændigheder ogsaa havde sin egen Sangforening, er jo næsten en Selvfølge. Derimod indses ikke Nødvendigheden af ogsaa at holde Som­ merlokale, men ikke desto mindre var et saadant lejet hos Boldt i Allégade (om det var Navneligheden, der havde bestemt Valget, skal jeg lade være usagt), og ligeledes her afholdtes der i Løbet af Som- merea adskillige mindre Fester. Foruden at virke samlende paa Medlemmerne havde Festerne forøvrigt ogsaa det Formaal at skaffe Penge i Kassen, hvilket frem- gaar af, al der paa et Bestyrelsesmøde vedtoges at arrangere de kom­ mende Vinterfester saa økonomisk, at der kunde paaregnes et Over­ skud til Dækning af Spillesæsonens Krav. Man maa dog ikke tro, at Klubben paa Grund af alle disse Fester tabte sit egentlige Virkefelt, Langboldspillet af Syne — tvertimod, der blev i langt højere Grad end nuomstunder holdt Justits med Med­ lemmerne, som ufravigelig maatte give Formanden skriftlig eller mundtlig Meddelelse, naar de udeblev fra Øvelserne. Der foreligger ikke nogen Kassebog for de første tre Aar, men Regnskabet for Aaret 1879—80 udviser, at der var ca. 70 Medlem­ nier, og at de samlede Indtægter androg 963 Kr. 73 Øre. Til Sam­ menligning tjener, at Klubben nu tæller 6 a 700 Medlemmer og har et Budget paa henved en Snes Tusinde Kroner. Kjøbenhavns Boldklub har i Tidens Løb hædret fire Mænd ved 13

at optage dem som Æresmedlemmer. Den første af disse var Oberst Iloskier , der under et Ophold i England lærte Kricketspillet at kende og efter sin Hjemkomst satte al sin Energi ind paa at bringe det frem herhjemme, saa at han altsaa kan siges at være Fader til det her i Landet. Men desuden har han jo paa mange Maader vist sin In­ teresse for al god og sund Sport, hvilket han yderligere har doku­ menteret ved del Minde, han har sat sig i Legatet til Idrættens Fremme. Senere blev med kort Mellemrum d’Hrr. Markmann og Sylow optagne som Æresmedlemmer til Tak for det kolossale Arbejde, de hver for sig have præsteret med Boldsportens Fremme for Oje, og det kan kun siges, at denne Hædersbevisning — den eneste, der staar i Klubbens Magt — er velfortjent for begges Vedkommende. Endelig blev Lehnsgreve Lerche-Lerclienborg udnævnt til Æres­ medlem i Anledning af, at han viste sin Interesse for Lawn-Tennis- spillel ved at skænke Klubben en yderst værdifuld Sølvpokal, der skulde udsættes som Præmie i Enkeltspil. Selve Spillenes Opkomst og Udvikling er i det følgende behandlet af de to dygtige Specialister d’Hrr. Postexpedient L. Sylow (Kricket og Fodbold) og Assistent II. Hornemann (Lawn-Tennis), hvem jeg paa Klubbens Vegne bringer en oprigtig Tak for det brydsomme Ar­ bejde, de har haft med at bearbejde det store Materiale, og for den yderst tiltalende, fængslende og livlige Maade, paa hvilken de har forstaaet at lægge det tilrette, og hermed giver jeg altsaa Ordet til disse Herrer.

L. FRIIS, p. t. Formand.

14

K E T K R I C

E N GANG i Sommeren 1879 mødtes tilfældig to gamle Sora­ nere, nuværende Kaptajn V. C. Petersen og Forfatteren af disse Linjer. Samtalen kom snart til at dreje sig om Kricket­ spillet i Sorø, og begge var vi lige begejstrede for igen at komme til spille det for os saa kære Kricket, som vi efter vor Bortgang fra Akademiet havde maattet savne et lielt Aar. Men at linde en Kricketklub, i hvilken man kunde indmelde sig, var ikke saa let en Sag i de Dage. Der eksisterede nemlig ingen. Den gamle »Kjøbenhavns Kricketklub« var gaaet ind. Sjælen i den, nuværende Kaptejn og Chef for Hærens Gymnastikskole, Ha- rakl Kalkau, var bleven forflyttet til Helsingør ved sin Udnævnelse bl Premierløjtnant, og Klubben, der saaledes saa sig berøvet sin Leder, havde ikke Livskraft nok til at bestaa uden ham. fik imidlertid som gamle Soranere overladt den ældre Klubs Rekvisiter, der bestod i et Par Boldtræer, som efter Nutidens For- dringer vilde kaldes mer end tarvelige og fik samlet endnu et Par Soranere, Emil Holm og Wesche, der senere blev Klubbens For­ mand. Denne imponerende Styrke meldte sig saa til Optagelse i Kjøbenhavns Boldklub, hvis Bestyrelse optog os uden Indskud mod, at vi skænkede de medbragte Rekvisiter til Klubben. 1 de Tider spilledes der kun Langbold i »K. B.«, men vi slog os til laals med, at det nok skulde lykkes os det følgende Aar at faa Kri­ cketspillet indført i Klubben. Efter at vi havde faaet den officielle Meddelelse om vor Op­ tagelse, som den Gang gik for sig med større Formalitet end nu — der skulde balloteres om os — mødte vi den følgende Søndag Formiddag paa Rosenborg Eksercerplads for at spille Langbold. 15

Der var imidlertid ganske tomt derinde, og vi blev enige om, at det var vist en løjerlig Boldklub, vi var kommen ind i, da hverken Spillere eller Bestyrelsesmedlemmer gav Møde. Vi besluttede os dog til at se Tiden an, og efter lang Venten belønnedes da ogsaa vor Taalmodighed. En gammel, gnaven Opsynsmand kom til Stede og udleverede os en laset Langbold og et Boldtræ, som vi en kort Tid morede os med, men vi var dog klar over, at vi ikke ret længe kunde føles os tilfredsstillede ved den Maade at drive Sport paa. Nogen Tid efter fik vi at vide Grunden til, at der ingen mødte til Øvelserne. Uenighed mellem Bestyrelsen og Medlemmerne havde bevirket, at Spillets Tarv ikke blev varetaget. Paa Generalforsamlingen om Efteraaret stemte vi, der intet anede om, hvem der havde Bet i den staaende Strid, Bestyrelsen eller Medlemmerne, paa den gamle Bestyrelse. Det følgende Foraar nedlagde Bestyrelsen sit Mandat, og en ny Bestyrelse, bestaaende af tre af Foreningens Stiftere D’hr. Carl Møller, E. Semier, Aug. Niel­ sen samt Cand. jur. F. Markmann, blev valgt. Da den ny Bestyrelse efter vor Mening ikke indrømmede Kricket­ spillet den Plads i Klubbens Øvelser, som vi mente tilkom det, tog de soranske Spillere kun ringe Del i Spillet paa Eksercerpladsen, men indmeldte sig, uden derfor at forlade »K. B.«, i en Kricketklub (»Dæk«), som det foregaaende Aar var bleven dannet, og hvis Øvel­ sesplads laa paa Blegdamsfælleden. Soranerne, der nu var bleven suppleret med flere af deres andre Kammerater fra Sorø, erobrede fuldstændig den ny Forening, særlig fordi de var de bedste Spillere, og de andre tilmed var noget ængstelige for de stærke Bolde. Om Efteraaret skaffede Soranerne da ogsaa Klubben en eklatant Oprejs­ ning i Birkerød for et Nederlag fra det foregaaende Aar. Foreningen var nu døbt om til »Kjøbenhavns Kricketklub« og bestod for Størstedelen af Soranere, som længtes efter at komme til at prøve Kræfter med Sorø Akademis’ Kricketklub. Det lykkedes da ogsaa i Foraaret 81 at faa bragt i Stand en Kamp i Sorø, men denne, som var den første, Kricketklubben spillede, blev ogsaa den sidste, thi i Foraaret 82 besluttede Foreningen, efter Forslag af Kjøbenhavns Boldklub, at gaa op i denne. Fra dette Tidspunkt kan man regne Indførelsen af Kricketspillet i »K. B.« 16

Ved Kricketklubbens Overgang i »K. B.« blev Bestyrelsen i denne udvidet til at tælle 6 Medlemmer, idet to af den førstnævnte Klubs Bestyrelsesmedlemmer, Formanden, E. Wesche, og J. Scheller ind- traadte som Bestyrelsesmedlemmer i »K. B.« Hvornaar Spillet kom lier til Kjøbenhavn vides ikke bestemt, men antagelig skete det i Midten af Tredserne. Æren herfor til­ kommer den nu forlængst afdøde Oberst Hoskier, der udgav den første Vejledning i Spillet. Oberst Hoskier nærede en levende Interesse for Kricketspillet og for Kjøbenhavns Boldklub, ligesom iøvrigt for al god Sport. Han havde før sin Død udsat et Legat, hvis Renter skulde tilfalde Kjøben­ havns Gymnastikforening, Kjøbenhavns Boklub og Kjøbenhavns Boldklub, og denne rige Gave til Sporten vil sikre Oberst Hoskiers Navn et uforglemmeligt Minde, ikke mindst i Kjøbenhavns Boldklub. Sorø Akademi er det første Sted her i Landet, hvor man med Sikkerhed kan paavise Tidspunktet for Kricketspillets Indførelse. Ga de soranske Spillere har haft en saa betydelig Indflydelse paa Kricketspillet i Kjøbenhavns Boldklub, idet netop Halvdelen af alle he Spillere, der har deltaget i »K. B.«s I. Holds Kampe, er Soranere, GI det maaske her være paa sin Plads at omtale Kricketspillets føi ste Aar i Sorø lidt nærmere. bor over en Menneskealder siden, i 1866, blev det indført af verlærer Ibsen, og allerede det følgende Aar kunde Akademiets M 1 oie prøve Kræfter med Kjøbenhavnerne, som de overvandt, j i oi er for det kjøbenhavnske Hold var den nu saa berømte Øjen- mge, Professor Ilansen-Grut. I mange Aar blev Spillet kun drevet paa Sorø Akademi og af on enkelt Klub her i Byen, til Dels bestaaende af forhenværende So­ ranere, som hyppigt tog til Sorø for at kæmpe med deres yngre Skolekammerater. Først 10 Aar efter, at det var kommet til Sorø, indførtes det paa Herlufsholm. Den 8. Oktober 1876 drog Kalkau i Spidsen for et Hold Kjøben- mvnere til Herlufsholm for at spille en Kamp med Herlovianerne, som blev anført af en engelsk Spiller, Mr. Green, men med Und­ tagelse af Anførerne var det smaat bevendt med Spilledygtigheden.

17

Kalkau opnaaede 62 Points af Partiets (80), og Mr. Green fik 41 af 79. I mine Drengeaar i Sorø dyrkedes Spillet just ikke efter de mest ideelle Principer. Drengene ordnede selv Spillet, og nogen Vejled­ ning var ikke nødvendig — man havde jo Traditionen at gaa efter. For en Begynder var Deltagelse i Kricket ikke altid det morsomste; man kunde den Gang tænke sig mange andre -Ting, som var for­ nøjeligere. I Reglen blev man tvungen til at »spille med« o: man fik Lov til at være Bagstopper, og da man naturligvis ikke turde lægge Hænder til de stærke Bolde, som de store Drenge kastede, maatte man gøre Brug af sin Trøje; stoppe udenom turde man ikke paa nogen Vis — saa fik man nemlig simpelthen »Klø«. Der var næsten aldrig Tale om at »komme ind«; de »store« kunde i Reglen godt udfylde den Time, man havde til Spillet, med at være ved Gærdet, og naar man saa efter denne Times Virksomhed som Bagstopper var færdig, fik man altid betroet det hæderfulde, men lidet efterstræbte Hverv at bære Rekvisiterne op paa Gymnasiet. Heldigvis har man dog ogsaa morsomme Minder fra sin første Krickettid. Jeg erindrer saaledes, at jeg en Gang ved et indbyrdes Præmie­ spil, skønt jeg var en af de mindre Drenge, havde været saa heldig at faa Hest Points i 1ste Halvleg, og hvis Kampen paa Grund af det indtraadte Regnvejr ikke naaede at blive færdig, skulde Præ­ mierne uddeles efter det foreliggende Resultat. Det kunde jo være saa meget rart, hvis der ikke med 1ste Præmie ogsaa var forbunden den ærefulde Pligt at opføre Aftenens Bal med Rektors Datter. For en Dreng i 2den Klasse kunde dette nok give urolige Tan­ ker. Var man end nok saa flink en Danser, man vidste dog, at Rek­ torfrøkenen følte sig højt hævet over Drengen i den korte Trøje; og hvad næsten værre var, næste Dag risikerede man ikke alene Stiklerier af den eller de Gymnasiaster, som for Tiden tilbad Rek­ torboligens nys udsprungne Blomst, men man kunde mulig ogsaa opnaa en Dragt Prygl — blot fordi man havde gjort sin Pligt som Dagens Champion. Disse Tanker gjorde da ogsaa En nervøs, saa at man, den Gang Spillet efter Regnens Ophør blev fortsat, havde 18

mistet sin Sikkerhed og dermed torspildt sin Chance, baade Lil Æren og til — »Kløene«. Efterhaanden som man blev mere dreven i Spillet og kom til at høre Lil de »store«, fandt man, at Ordningen i Grunden var ud­ mærket; hvorfor skulde »Ungerne« ikke — saaledes som man selv havde gjort det — altid staa i Marken og vi andre være inde? Man vilde have fundet det underligt, om det havde været anderledes. — Paa denne Maade lærte vi at spille Kricket; i Begyndelsen ved Tvang, men senere kom Lysten, og — muligt er det jo, at den ikke var kommen paa anden Maade. — Men, det var Kjøbenhavns Boldklub, jeg skulde skrive om. Markmann, som havde faaet Ideen til Kricketklubbens Indlem­ melse i »K. B.«, havde nu naaet sit foreløbige Maal — at skaffe Klub­ ben en fast Stab af Kricketspillere; men i Begyndelsen maatte Spillet drives Side om Side med Langbold. Paa samme Tid, Underhandlingerne med Kricketklubben ind­ ledtes, havde Markmann realiseret en af Hr. Semier udkastet Tanke om Oprettelse af en Ungdomsskole i »K. B.« Gennem Circulærer til Skolebestyrere, lykkedes det at interes­ sere disse for Ungdommens Deltagelse i Boldspillet, og den 9de Maj 1881 begyndte Klubbens Bestyrelse, histaaet af nogle af de dygtigere Spillere, sin Virksomhed for at føre Boldsporten frem ved Skole­ disciplene. Det var til at begynde med et brydsomt Arbejde at oplære de ca. 80 Drenge, som straks indmeldte sig. Men Markmann’s Iver for Sagen, hans utrættelige, rastløse Virksomhed, overvandt alle Vanskelig­ heder. Sommeren igennem kunde man se ham og hans Trofaste paa Rosenborg Eksercerplads hver Lørdag Eftermiddag. Et broget Liv rørte sig der, og der var Begejstring hos de unge som hos de ældre. Man følte, at det var en betydningsfuld Sag, som her blev ført ud i livet. Og Klubben havde Glæde af de unge. En Del af dem vandt senere deres Sporer i »K. B.«s Kampe, men af de mange fra den Tid, er der dog ingen, der lærte at føre sit »Bat« saa elegant som Johs. Nielsen, Anfører for »K. B.«s 1ste Hold i de sidste fire Aar. Det første Aar blev de unge kun beskæftiget med Langboldspil­

19

let, men senere ogsaa med Kricket, og dette Spil vandt nu mere og mere Terræn paa Langboldspillets Bekostning. I ældre Afdeling var Interessen for Langbold ogsaa begyndt at kølnes, efter at de gamle Spillere havde trukket sig tilbage. Man fandt det for »tamt« og for ensformigt; og den Omstændighed, at det ikke egnede sig til Konkurrencekampe, bragte det snart til helt at forsvinde i »K. B.« »K. B.«s ældre Kricketbold havde ikke mange Kampe i de Aar. I Firsernes Begyndelse var »K. B.« ene om at drive Kricketspillet i Kjøbenhavn. Den aarlige Kamp i Sorø, hvor Kjøbenhavnerne som oftest led Nederlag, var den eneste virkelige Kamp, Klubben kunde faa. Indbyrdes Kampe mellem de ældre og mellem 1ste Hold og 15 —20 Spillere af de unge var i liere Aar alt, hvad der kunde arran­ geres i Hovedstaden. Derimod gik »K. B.« sin Sejrsgang gennem nogle af Danmarks Provinsbyer, som havde indført Spillet. Mange Pudsigheder oplevede man ved disse Kampe. Jeg husker saaledes fra de Tider en morsom Episode ved en Kricketkamp i en af de Byer. Jeg var gaaet »ej ud« i 1ste Halvleg med et betydeligt Pointsantal, og da jeg i 2den Halvleg kom til Gærdet, kastede jeg Blikket rundt i Marken for at mærke mig Markspillernes Opstilling. Mens jeg saaledes staar og vender Byggen til Gærdet, hører jeg plud­ selig der raabes »Dæk«, og i samme Nu, inden jeg faar mig vendt, er Bolden i Gærdet. Jeg forsøgte en svag Protest paa Grundlag af, at jeg ikke var færdig, men den blev ikke taget til Følge — natur­ ligvis. Den Tids Begreber om Spillet og dets Begler var jo lidt mere primitive end nu. løvrigt havde Afgørelsen ingen Betydning for det endelige Resultat, mine Kammerater kunde magelig ordne det For­ nødne. Fra Horsens og Rønne, fra Odense og Aalborg hjemførte Spil­ lerne, om end ikke Berømmelse, tbi den vilde være for let erhvervet, saa dog glade Minder fra Sportens første Dage. Fredericia Studenternes Kricketklub, som blev dannet midt i Fir­ serne, spillede i 86 to Kampe med »K. B.«, som vandt dem begge overlegent. I den ene Kamp fik Klubben 237 Points, det højeste An­ tal, der hidtil var naaet i en Kamp, og det blev staaende som den 20

største Halvleg i 13 Aar, nemlig indtil »K. B.« i 1899 satte Recorden op til 288. - Indtil 188G afholdt »K. B.« næsten udelukkende sine Øvel­ ser og alle Kampe paa Eksercerpladsen, men denne Plads var all andet end egnet til Kricket. Mangen Spiller vil mindes alle de Skram-

»K. B.«s Iste Hold 1899. mer, man paadrog sig ved, at Bolden ganske uberegnelig paa (mind M de mange Sten, der fandtes paa Pladsen, sprang op i Ansigtet. Desuden var Trangen til liere Øvelsesdage end de to ugentlige ble­ ven større og større hos Spillerne, og det følgende Aar blev Bleg­ damsfælleden derfor Klubbens fremtidige Øvelsesplads. Det første Aar havde Klubben intet Lokale derude. Man havde ikke Raad til slige Ekstravagancer. Rekvisiterne blev anbragt i en Beværtning paa Blegdamsvejen for den ikke ublu Pris af 2 Kr. foi Sæsonen. Men da ved Sommerens Slutning Betalingens I ime vat kommen, yltrede Værten sin Misfornøjelse med, at Spillerne aldiig oød en »Genstand« i hans Forretning, hvilket han nemlig havde gjort sikker Regning paa, men i det Sted søgte en lige over for liggende 21

Beværtning med Ilave. Det var vistnok ikke saa meget Haven paa den anden Side, der trak Medlemmerne, men snarere en kon Opvart­ nings] omfru, og disse Medlemmers erotiske Tilbøjeligheder maatte Klubben bløde for ved at sætte Betalingen for Rekvisiternes Opbeva­ ring derovre op til 5 Kr. Da Fodboldsæsonen stundede til, besluttede Bestyrelsen efter Medlemmernes indtrængende Opfordringer at leje et Rum til Om­ klædning. En lille Lejlighed, bestaaende af 2 Værelser, paa lille Bleg­ damsvej blev fremtidig Spillernes Samlingsplads, inden de gik til Øvelse eller Kamp. Og ikke længe varede det, før de 2 Værelser viste sig at være utilstrækkelige til Medlemmernes Behov, særlig efter at Klubbens Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger var ble­ ven henlagt dertil. I mange Aar residerede »K. B.« lier. Selv efter at Klubben var rykket ind paa den nye Bane ved Forchhammersvej, beholdt man de gamle Lokaler en Tid. I Begyndelsen var det vanskeligt for Klubben at udrede den ikke ubetydelige Lejesum paa Blegdamsvejen, men man kom heldigvis over det ved Hjælp af »Foreningen til Indkøb af Boldspilrekvisiter«. Den betalte nemlig den balve Husleje mod at faa et mindre Rum til Opbevaring af de Foreningen tilhørende Rekvisiter. Medlemmerne bekostede selv Lokalets Udsmykning, og om Lørdagen i Vintersæ­ sonen samledes man ofte til Kortspil eller til Drøftelse af Klubbens Chancer i næste Dags Kampene. »Foreningen til Indkøb af Boldspilrekvisiter« blev stiftet i 1883 af Markmann. I Oktober 1883 traadte han af som Formand efter i 3 Aar at have ledet Klubben. Han kom dog senere ind i Bestyrelsen igen, men øn­ skede ikke at være Formand, og i Oktober 88 trak han sig helt til­ bage fra Bestyrelsen, men vedblev dog at tage den samme levende Del i Klubbens Anliggender som forhen. Markmanns Navn er uløseligt knyttet til Kjøbenhavns Boldklubs Udviklingshistorie. Jeg har allerede tidligere nævnet, at det var ham, der førte Tanken om Ungdommens Opdragelse i Boldspil ud i Livet, ligesom det ogsaa var ham, der tog Initiativet i 1887 til Oversættelsen af de engelske Love for Kricket og Fodbold, hvori han bistodes af Klubbens daværende Formand, Cand. polyt. E. Wesche, Hr. Holger Forchhammer af Fredericia Studenternes Klub og undertegnede Sy- 22

low. Endvidere stiftede han »Dansk Boldspilunion«, hvis første For­ mand han blev, og, som forhen sagt, Indkøbsforeningen, hvis Op­ gave det var at indkøbe Boldspilrekvisiter i England for at kunne lever Klubberne dem til rimelig Pris. Udelukkende for egen Kapital satte Markmann dette Foretagende i Scene, og han bestyrede det indtil Udgangen af ,1890.

I de senere Aar har Forenin­ gen ved Boldspillenes enorme Fremgang og under Hr. J. P. Lunds kyndige Ledelse taget et betydeligt Opsving. IIvad denne Forening i Aarenes Løb har bidraget til Boldspillets Fremme er særdeles betydeligt. Foruden at skaffe Klubberne og deres Medlemmer billige Rekvisiter har den støttet Boldspillet, blandt andet ved Udsættelsen af liere vær­ difulde Pokaler og ved at give Til­ skud til »Dansk Boldspil-Union«, ligesom den paa mangfoldige an­ dre Maader har ydet sin for Bold­ sporten værdifulde Medvirkning. Da Foreningen i Aaret 1890 havde tjent en lille Kapital, fandt

Markmann det hensigtsmæssigt at sende et Medlem af »K. B.« til England, dels for at søge at indlede Forbindelser med bekjendte Fabrikker af Boldspilrekvisiter og dels for i London at studere Kri­ cketspillet, som det Aar havde en særlig Tiltrækning ved Australer- nes Besøg. Valget faldt paa mig, og jeg kan ikke noksom takke Mark­ mann for den udsøgte Nydelse, han skaffede mig ved, at jeg kom til at overvære de store Kricketkampe i Spillets Hjemland. Markmann selv var ikke meget aktiv som Boldspiller. Han spil­ lede lidt Langbold i Begyndelsen og drev det ogsaa til at blive en ganske habil Tennisspiller, men udover det deltog han ikke. Saa meget mere maa man beundre den umaadelige Energi, med hvilken han førte Sagen frem. En Gang spurgte jeg ham: 23

»Hvorfra har De i Grunden faaet den store Interesse for Bold­ sporten, De, som selv kun dyrker den saa lidt?« »Jeg fandt, at lier,« sagde han, »var et uopdyrket Felt, som jeg syntes maatte tages op.« Og med samme levende Iver, hvormed han tidligere havde dyr-

»K. B.«s Junior-Hold 1806. ket Gymnastik, Skydning og Fægtning, i hvilke Idrætter han var blandt de første, kastede han sig nu over Boldsporten. Markmann elskede »Kjøbenhavns Boldklub«, og denne Kærlig­ hed var saa ubegrænset, at han undertiden kom til at staa lidt skarpt overfor de andre Klubber. Lang Tid før »K. B.« fik sin Bane og derved naaede et længe øn­ sket Maal, havde Markmann arbejdet hen derimod. Han opnaaede dog ikke at se Planen realiseret, mens han var her i Byen. Men skønt langt borte fra Hovedstadens Sportsliv, i en lille Provinsby, 24

indfriede lian straks, da Klubbens Baneanlæg i 1893 blev paabe­ gyndt, et tidligere givet Løfte og garanterede et meget betydeligt Pengebeløb til Banens Anlæg. Da ban i 1883 traadte af som Formand blev han med Begejstring proklameret som Æresmedlem af Klubben, og ingen bærer denne Hæderstitel med større Berettigelse end han. Den danske Boldsporl skylder ham uhyre meget, og »Kjøbenhavns Boldklub« staar i evig 1aknemmelighedsgæld til ham for, hvad han har udrettet for Klub­ ben i de 25 Aar, der svandt. ----- Indtil 1887 havde »K. B.« ikke spillet nogen Kamp i Kjø- benhavn mod en jævnbyrdig Klub. Stor var derfor Begejstringen, da Prinsen af Wales Yacht »Osborne« i Sommeren nævnte Aar kom til Kjøbenhavn, og man fik at vide, at der om Bord var en Kricket- klub, som »K. B.« mulig kunde komme til at prøve Kræfter med. Den med saa megen Længsel ventede Begivenhed, at kunne faa en Kamp med en Klub, bestaaende af engelske Spillere, skulde nu blive fil Virkelighed. Med megen Spænding blev Kampen imødeset, ikke mindst efter nt Englænderne Dagen forinden havde præsenteret os en Kaster, som kastede med en saadan Kraft, at vi stod som lamslaaede, da ban tre Gange i Træk havde ramt en enkelt, opstillet Gærdepind, der hver Gang fløj op af Jorden, svirrede rundt i Luften og faldt ned tangt borte fra det Sted, hvor den oprindelig stod. Humøret var ikke godt, da vi gik hjem den Dag. Efter hvad vi nu havde set, ventede rier os et forsmædeligt Nederlag — derom var vi overbeviste. Næste Formiddag hentede »K. B.« de engelske Spillere ved Told­ boden. En stor Omnibus var lejet til Befordringen, og da delte ikke al­ mindelige Køretøj paa Fælledens Grønsvær afleverede sit Indhold, brød den forsamlede Mængde ud i vild Jubel. »K. B.« havde ikke kunnet samle hele sit Hold, og det blev der­ for suppleret med en enkelt Spiller fra en af de andre Klubber og de 3 daarligste blandt Englænderne. Paa »Osborne«s Hold deltog 8 af Skibets Officerer, Resten var Underofficerer og Menige. fil vor store Forundring saa vi nu, at »Osborne«s stærkeste Ka­ ster, som Dagen forud havde indgydt os saa megen Respekt, slet ikke blev benyttet. Vi forstod ikke Grunden, men var forøvrigt henrykte 25

over ikke at skulle staa for hans Bolde. Senere erfarede vi, at det var rent tilfældigt, naar han kastede lige paa, og at Anføreren for det engelske Hold, Ltn. Digby, ikke turde bruge ham, fordi Bagstop­ peren paa Grund af hans Boldes stærke Fart ikke kunde naa dem, naar de var skæve. »Osborne« gik først ind og gjorde 87 Points, og da Halvlegen var forbi, efter at »K. B.« havde faaet 93, havde man Sikkerhed for at

Fra den første »Osborne«-Kanip. vinde Kampen, hvis den ikke kunde spilles til Ende. Englænderne fik i 2den Halvleg 86 Points, og »Iv. B.« manglede, da Spillet Kl. 6 V 2 stansede, kun 32 i at naa Modstanderne og havde endda 8 Gærder tilbage, hvilket jo var et særdeles pænt Besultat. Kampen var altsaa afgjort efter 1ste Halvleg, og »K. B.« havde sejret med 6 Points. »Osborne« havde en Underarmskaster, Curtiss, som imidlertid ikke generede »Iv. B.«s Spillere synderligt, skønt han skruede meget stærkt. Derimod var Newbery en fortrinlig Overarmskaster. Det var paa sit Markspil, at »K. B.« vandt, og dets Sikkerhed og Hurtighed vakte Englændernes udelte Beundring, og blev af dem stillet paa Højde med de bedste engelske Klubbers. Senere hen paa Aaret afholdtes endnu to Kampe med »Osborne«. I den første af disse vandt »K. B.« med 62 Points mod 52 i en Ilalv- 26

leg, da det heller ikke denne Gang lykkedes af Mangel paa faa Kampen spillet færdig. Ved Spillets Ophør stod »Osborn « g bedst I den sidste Kamp blev begge Halvlege spillede og »Osbornc« vandt med 13 Points. o I det følgende Aar ophørte Kampene mellem »K. B.« og Akademi. De to sidste Aar blev der afholdt 2 Kampe r\ei i Sorø i Maj og en i København ved Sommerferiens Begyndelse, i alle disse fire Kampe havde Københavnerne vundet, i enke c e og med betydelig Overvægt. »K. B.«s Bestyrelse mente ° r’ a teressen ved Kampene med Soranerne ikke meie var i e f' aarlige Møder mellem de to Klubber ophørte deifoi, mc 1 e 1 blev genoptaget, dog under en anden Form end tidligei e, i e nu gamle Soranere kunde deltage paa Københavnernes Hold. Det var Postekspedient Ilasselbalch, som senere blev et saa vir - somt Medlem af »K.B.«s Bestyrelse, der tog Anledningen Bl igen a faa optaget Kampene i Sorø ved at samle Holdet, c e ° , af helt unge Soranere, der lige havde forladt Akademiet, og g gamle, som ikke i aarevis havde rørt et Boldtræ, og ims bievne saa stive, at der maatte den største Kricket ys i oi ket kunde sættes i Gang — i et nogenlunde hurtigt empo. Det siger sig selv, at et saadant tilfældigt sammenskrabet Hold kun kunde have ganske faa Spillere, der duede noget, og de første Aar, de »gamle« drog til Sorø, kom de ogsaa ljem m , Bank, men de to sidste Gange har de vundet, paa llin meget fremragende Spilleres Deltagelse, blandt an ic lone _ Næste Sommer - 89 - begyndte »K.B.« sin Sæson med en Englænderkamp. En Afdeling af den engelske Flaades Kanal Eskadre laa paa Københavns Red. Ikke saasnart havte man aac ning derom, for et Par af de ivrigste blandt Medlemmerne tog ud til Flaaden for at underhandle om Muligheden af en ,val ført rundt paa de mægtige Krydsere, »Volage«, » u y <( ° for al sondere Stemningen, og ved vor Hjemkomst kunde J t med- dele vore længselsfuldt ventende Spillere, at vi stu 19. Juni Kl. 12V2 mod et Hold af engelske Officerer. Paa Fælleden var opført et stort Telt, hvori der skulde indtag en Lunch ved Totiden, og godt var det, at vi havde I el c . g 27

vi spillede Kampen, havde vi ikke haft Regnvejr i halvanden Maa- ned. Pladsen mellem Gærderne var derfor omhyggeligt hleven van­ det den foregaaende Aften for at gøre den blød og elastisk, og alt præsenterede sig saa fordelagtigt som muligt, da vi Kl. 1 tog fat paa Kampen. Men ikke længe efter begyndte Vejret at graane og Sky­ erne at trække sammen, og ved Totiden, da Lunchen blev indlaget, rugede et Mørke over Landskabet saa tæt, at ingen skulde tro, det var en Midsommerdag. Og lang Tid varede det heller ikke før Reg­ nen begyndte. I næsten to Timer faldt en Ryge, hvis Mage ikke val­ set i umindelige Tider. Store Søer dannedes paa Fælleden, og det syntes haabløst at faa mere Kricketspil den Dag. Imidlertid — man havde Teltet, som gav Ly for Regnen, og Lun­ chen, som kun var beregnet at skulle vare en god halv Time, blev nu udstrakt til over to Timer. Den forløb under stadig stigende Stemning, saavel hos Gæster som hos Værter, og endelig, da Regnen ved 4 Tiden holdt op, var der den frejdigste Stemning hos alle til at fortsætte. »K. R.«, der havde begyndt Kampen ved Gærdet, havde før Lun­ chen naaet 80 Points for 4 Gærder, og da Halvlegen ved 5 Tiden sluttede, var Partiets samlede Pointstal 128. Mange komiske Scener forefaldt paa Grund af de store Søer, Regnen havde dannet i Marken. En Englænder forsøgte saaledes i sit Løb efter Rolden at springe over en af disse paa en Roldbane ualmindelige Forhindringer. Han gled imidlertid ved Springet og dumpede ned lige midt i Søen. Un­ der Spillernes Regejstring blev han halet op af sine Kammerater, og da han lykkelig var kommen op, udbrød han: »I think, it is a very wet game today.« De engelske Officerer opnaaede i deres 1ste Halvleg kun 44 Points, hvorfor de gik ind igen; men de var ikke stort heldigere i 2den Halvleg, idet de kun fik Pointstallet sat op med 63. »K. R.« havde altsaa sejret med betydelig Overlegenhed — 1 Halv­ leg og 21 Points. Efter Kampen kom Englændernes Anfører, Ltn. Thursby hen til mig, gratulerede til Sejren og føjede til: »You won, because you had the better team« — en Compliment, som vi naturligvis var meget glade for. 28

Efter ved-et Glas at liave taget Afsked med vore elskværdige Gæ­ ster, kørte disse tilbage til Byen, og en Del af »Iv. B.«s Spillere til­ bragte sammen med dem en fornøjelig Aften i livoli. De beklagede meget, at deres Ophold her kun var saa kort, da de gærne vilde have forsøgt at faa Revanche. Paa Grund af de mange Kampe, som der efter Unionens Stiftelse var Udsigt til i Fremtiden, mente Bestyrelsen ikke længer at kunne varetage den Del af Forretningerne, der bestod i at udtage Spille­ holdene, hvorfor der blev nedsat et Spilleudvalg, en saakaldet Match­ komité, som skulde udtage Holdene til Klubbens Kampe, sørge for Træningen og i det Hele taget ordne alle herhen hørende Spørgs- maal. Matchkomitéen blev stiftet den 30. Januar 1890, og dens første Bestyrelse kom til at bestaa af Stud. mag. Fr. Knudsen som For­ mand, Stud. polyt. Axel Andersen, Stud. med. Jørgen Jensen, Cand. jur. Axel Kalko og Postekspedient Sylow. Knudsen traadte snart af som Formand og afløstes af Andersen, som efter en Sæsons Virken i Komitéens tjeneste trak sig tilbage. Han nævnede altid med Stolthed, at Klubben havde vundet alle sine Kampe i hans Formandstid, hvilket Residtat ingen hverken tidligel e eller senere har kunnet opvise. Senere kom Knudsen igen i Spidsen for Matchkomitéen, som i Tidernes Løb har set en Mængde af Klubbens bedste Spilleie som Medlemmer. Oprindelig valgte Bestyrelsen Matchkomitéen, og denne supple­ rede sig selv, naar nogen gik af i Sæsonens Løb. Paa en Generalforsamling i 96 foreslog en Del aktive Medlem- ruer, at de selv og ikke Bestyrelsen skulde vælge Komitéen. Besty­ relsen kunde dog ikke gaa ind paa dette Forslag, men foreslog en Ændring, som gik ud paa, at de aktive Spillere valgte 2 Medlemmer Bl Komitéen og Bestyrelsen ligeledes 2, hvoriblandt Formanden. Med denne Ændring blev Forslaget vedtaget. Bestyrelsen valgte til Formand undertegnede, som de sidste Aai har haft den Ære at beklæde denne Plads — til Medlemmernes større eller mindre Tilfredshed. — Fra »Berliner Cricket Club v. Jahre 1883« modtog »K. B.« i

29

Begyndelsen af Aaret 1890 en Indbydelse til en Kricketkamp i Pin­ sen. Skønt »K. B.« var temmelig sikker paa, at den ikke kunde samle sit bedste Hold, tog den dog imod Udfordringen og gav Møde i Berlin. Desværre maatte Holdet ved denne Lejlighed savne saa dygtige Spillere som Kalkau og Emil Buchwald. Pinselørdag ankom det danske Hold til Berlin og blev modtaget af Klubbens Formand, en indfødt Berliner, Hr. Laur, og af Medlem­ merne, som forøvrigt næsten alle var Englændere. Vi havde ventet at skulle mode et tysk Hold, men denne For­ modning viste sig at være fejlagtig, thi da vi begyndte Kampen, var der kun én Berliner paa Modstandernes Side, og lian blev endda kasseret efter 1ste Halvleg og erstattet af en Englænder. Paa Tempelhofer Feid var en mægtig Bane indhegnet til Kam­ pen, som blev overværet af et meget elegant Publikum, hvoriblandt den engelske og amerikanske Legation. Desuden beærede Preussens daværende Indenrigsminister, v. Gossier, Spillet med sin Nærvæ­ relse. Vore Modstandere havde gjort alt for at faa det bedst mulige Hold, uden Hensyn til de dermed forbundne Udgifter. Saaledes havde de forskrevet en professionel Spiller fra Bres- lau, og deres Dommer, der ligeledes var Professional, var heller ikke den daarligste Mand for sit Parti. Uafladelig gav han under Kampen Vink til Spillerne om »K. B.«s Kastning, men det lykkedes dog efterhaanden at faa stoppet Munden paa ham, efter at vi gentagne Gange havde gjort ham opmærksom paa, at hans Indgriben i Spillet var ulovlig. »K. B.« gik efter Lodtrækning først til Gærdet, men med Undta­ gelse af Smart, var der ingen, der præsterede noget nævneværdigt. Efter at have været inde i IV 2 Time, havde vi kun naaet 70 Points. Ikke mindre end 5 af Spillerne blev grebet ud af »slip«. Da vi begyndte vor Kastning, kastede vi udelukkende høje Bolde, en Omstændighed, som særlig for H. Buchwalds Vedkommende var paafaldende. Efter at Buchwald og jeg havde kastet hver en »Over«, undersøgte jeg derfor Bolden, som Englænderne havde leveret. Det viste sig da, at den ikke bar noget Vægtstempel. Heldigvis 30

havde »K. B.« en reglementeret Bold, som Englænderne ogsaa gik ind paa, at vi benyttede, og snart efter tik vi vor vante »form« og kastede Berlinerklubben ud for 46 Points. I 2den Halvleg gik det os bedre. Det lykkedes nemlig Axel Kalko og mig at blive sikre ved Gærdet. Englænderne sendte deres Folk

Berliner-Holdet. ud til Banens Grænselinjer for at gribe os ud, men da vi, selv med vor bedste Vilje ikke kunde slaa saa langt, fordi Afstanden var 200 Alen, havde de ikke Held med deres Udvandring. Flere Gange blev der slaaet 5ere og Gere, som ikke naaede ud til Grænsen, og da fortrød de, at de havde gjort Banen saa stor. 1 denne Halvleg manglede »K. B.« kun 1 Point i de Hundrede, og vi havde en Overvægt paa 120 Points, da Englænderne gik ind i 2den Halvleg. Ved Spillets Ophør for den Dag — Kl. 7 — havde Berlinerne gjort 30 Points for 4 Gærder, og vi mente da at have gode Chancer for at vinde Kampen den næste Dags Formiddag. Om Aftenen samledes vi med vore Modstandere til en let Souper, 31

hvorfra vi skiltes tidligt, da begge Parter maatte styrke sig til den kommende Dags Kamp. Da vi ved Middagstid gav Møde paa Spillepladsen, ventede der os en Overraskelse. Anføreren for det engelske Hold gav nemlig »K. B.«s Anfører, Axel Kalko, den Meddelelse, at der var udsat nogle Sølvmedailler fol­ det vindende Hold, og hvis vi ikke vilde betale Halvdelen af Om­ kostningerne ved Anskaffelsen, beholdt Englænderne selv deres Me- dailler. Da der ikke i Forvejen havde været nogen som helst Tale om at udsætte en Pris for Sejrherrerne, blev vi, hvad sikkert ingen vil tinde underligt, meget ilde berørt af denne Optræden fra vore Modstan­ deres Side. Den harmonerede ingenlunde med den overordentlig venlige Behandling, som hidtil var bleven os til Dél. Ikke blot var vi blevet beværtet paa det Bedste ved Modtagelsen og efter den før­ ste Dags Kamp, men det var ogsaa bleven sagt os, at vort Ophold paa Hotellet, hvor vi boede, var ganske gratis. Det drejede sig altsaa ikke om det ubetydelige Pengespørgsmaal, hvorom her var Tale. — Nej, men Englændernes Nationalstolthed kunde ikke taale, at de, tilhørende Verdens første Sportsnation, skulde lide Nederlag overfor en anden Nation. — En ivrig Baadslagning fandt nu Sted blandt »K. B.«s Spillere. Nogle holdt paa, at vi skulde lade Englænderne beholde deres Medailler, hvad Følgen saa end vilde blive deraf, men de fleste øn­ skede, at vi gik ind paa deres Forslag, om ikke af anden Grund, saa dog den, at vi kunde blive færdig med Kampen, som vi havde god Udsigt til at vinde. — Vi betalte saa de 40 Mark og tog fat paa Spillet. Efter en halv Times Forløb faldt Englændernes sidste Gærde for 45, og »K. B.« bar saaledes Sejren hjem med 78 Points. Englænderne forlangte straks Bevanche, hvad »K. B.« var villig til at give dem. Yderligere forlangte de, at den Englænder, der var paa »K. B.«s Hold, Smart, ikke maatte deltage i Kampen. Ogsaa denne sidste Fordring gik »K. B.« ind paa. Beserven blev taget med, to andre Kastere blev sat ind, og — som en Slags Haan gik »K. B.«s

32