292639457

3«

der ogsaa i Begyndelsen blev bevilget ham nogle Gange, men det var kun saalænge man ventede sig noget overordentligt af dette nye Forsøg. En af Hovedgrundene til, at Regjeringen trak sig tilbage fra denne Gjærtilvirkning, maa søges i Borthigs Person, idet han, efter alt hvad der foreligger i denne Sag, paa ingen Maade var en Mand, som Staten kunde have fuld Tillid til. Hans Brænderi gik som sagt istaa, men de andre Brændevins­ brændere havde imidlertid faaet Øjnene op for Betydningen af denne Gjærtilvirkning, der stillede dem aldeles uafhængige lige- overfor Bryggerne.« Der blev saaledes paa dette Tidspunkt af flere kjøben- havnske Brændevinsbrændere forsøgt at opsamle Gjæren for at sælge den som Pressegjær; men.det lader ikke til, at disse Forsøg ere faldne rigtig heldig ud, skjøndt Tolden paa indført Gjær ved Plakat af 13. Marts 1844 forhøiedes temmelig betydelig. Det Brænderi, der. vel egentlig maa betragtes som det første her i Landet der fik nogen Betydning i denne Retning, var Hr. Brøndums i St. Kongensgade. Dette Brænderi blev i 1842 omdannet til Gjærbrænderi, og til at lede Anlæget og Driften blev Hr. J. F. Wi l i an indkaldt hertil fra Tydskland, som der­ efter i nogle Aar ledede ovennævnte Brænderis Drift. Efter den Tid blev der anlagt flere Gjærbsænderier, hvoraf det, Hr. J. F. Wilian selv anlagde og drev paa den Tid, var det betydeligste. Hr. J. F. Wilian var en meget anset Mand blandt de kjøben- havnske Brændevinsbrændere og udviste altid et smukt kollegialt Forhold i Konkurrencen med sine Laugsfæller. Ved den nye Udbyttebeskatning af 1887 fik alle Gjær- brænderier en stor Fordel, thi da der ingen Skat blev lagt paa Gjæren, var det jo en given Sag, at alle de Brænderier, i hvilke der blev tilvirket Gjær, strax da Loven traadte i Kraft tog den befalede Spiritusmaaler, som det ikke var nødvendigt at modtage før den 1. April 1892. I de senere Aar er der anlagt flere større