292639414
| Paa Skolens og Opdragelsens Omraade kali Arbejdet kun be ståa i at støtte denne ved at skab* Betingelser for, at Opdragelses- »g,JUndervisningsarbejdet i saa ringe Grad som muligt hindres- af uvedkommende Hensyn*. I denne Henseende er der i Aafene fra 1917 til 1924 ske t. et betydnings fuldt Fremskridt ved Indførelsen af Heldagsskolen, hvorved den tidligere Halvdagsundervisning for Formiddags- og Eftermiddags hold blev afskaffet. Enhver, der har haft med Sko len at gøre i tidligere Aar, hu sker fra da Eftermidldågsklasserne for Arbejdsdrenge. Fra Fabriker, fra Mælkepladser, fra Forretnin ger kom Børnene Kl. 1, eller lidt over 1, til Skolen, udslidte, træt te, uimodtagelige for Undervis ningen. I den første Undervis ningstime sov de, i de følgende rettede de sig efterhaanden op og fik dog noget ud af det, Kl. 6 gik de hjem for at hvile ud til Arbej det, der kaldte næste Morgen Kl. 6 ©lier 5. Det var daarlige Betin gelser for Skolens Arbejde, det var Spild af Penge og Kræfter, desværre ofte i dobbelt Forstand. Nu møder alle større Elever i Skolen Kl. 8 eller KL 10, og af de mindre ingen senere end Kl. 12, Skolen slutter Kl. 2 eller 3 bg for ingen senere end Kl. 4. Skolear bejdet er sat i Forgrunden, det le gemlige Arbejde, som Børn ogsaa bør have, er sat paa sin rette Plads bagefter dette. Gg det er hvervsmæssige Arbejde Udenfor
fang var ringene end de1!! offent lige Betalingsskole. Efter Sodaidemokraternes Ind træden i Kommunalbestyrelsen i stigende Tal, blev i 1906 Under visningen i Friskolen udvidet til samme Omfang som i Betalings skolen. Da Socialdemokratiet stod ved Grænsen af Flertal let i 1914, blev Skellet mellem Friskolen og Betalingsskolen slettet. Omtrent samtidig blev der i den offentlige Skole indført udvidet I Undervisning i Mellem- og Real skole. Efter at Socialdemokratiet hav de faaet Flertallet, blev den høje re Undervisning med Gymnasiet indført i den offentlige Skole, og de private højere Skoler blev overtaget af Kommune og Stat. Der var da gennem Grundsko le, Mellemskole bg Gymnasium skabt en fælles Folkeskole, som enhver, der har de fornødne Ev ner, kan faa Adgang til indtil Toppen. Men det er klart, at alt ikke var naaet hermed. Sociale og økono miske Forhold lægger mange Hindringer i Vejen for, at den en kelte fuldt ud kan udvikle sine Evner inden for Skolen, og disse Hindringer findes paa ethvert Trin af Undervisningsrækken. At .fjærne disse, eller stadig at fjær- he flere af disse, er vedblivende Opgaven. I Hovedsagen maa Arbejdet herpaå være knyttet til Socialde mokratiet® almindelige Virksom hed for Underklassens Højnelse.
Made with FlippingBook flipbook maker