292639414

14 —

brug. Vort Lands naturlige Frugt­ barhed; vort Klima, vore Afsæt­ ningsforhold giver ikke paa For- haand Landbruget nogen begun­ stiget Stilling. Andre Landes Frugtbarhed og Klima stiller i tal­ rige Tilfælde disse langt gunsti­ gere/ Det er vort Folks Evne til paa Landbrugsomraadet at frem­ bringe det bedste, der har givet Landbruget den fremtrædende Stilling, det har paa Verdensmar­ kedet. Industri, Handel og andre Er­ hverv vil i Længden være de sam­ me Vilkaar* underkastet. Vor Plads mellem Folkene beror paa vor Dygtighed, og vort Folks Dygtighed i Fremtiden beror paa dets Ungdom. Den Indsats, der gøres fra Ungdommens Side og fra Samfundets Side for at faa alle gode Kræfter udviklet hos denne Ungdom, er bestemmende for hele Folkets Fremtid. Her beredes Jordbunden, , her lægges den Sæd, af hvis Vækst den næste Slægts Velfærd og Lyk­ ke beror. Her er ogsaa Stedet, hvor Prøven gøres paa, om de, der vil være Folkets Vejledere, for- staar deres Opgave saaledes, at alle Kræfter drages frem ved at der søges i Dybden, eller om de holder sig til Overfladen, behand­ l e r denne og lader den bære sin Høst, saalænge den kan, og saa godt eller daarligt den formaar. "" Socialdemokratiets Bestræbelser paa Opdragelsens og Undervis­ ningens Omraade har været rettet paa at søge i Dybden, at grund-

forbedre; ved at skabe Betingelser for, at dé Kræfter og Evner, som tindes i vor Ungdom, ikke maatte. forspildes, men finde deres fulde Udvikling uden Hensyn til de ydre Kaar, som Forholdene maatte have skabt. Maalbevidst har Par­ tiet f r a .sin første Fremtræden sat ind paa at skabe Betingelser her­ for, og saa indlysende rigtigt har dets Standpunkt været, at alle erf- terhaanden har maattet erkende, at Ungdommens Dygtiggørelse ikke blot for Underklassen, men for hele Folket er en Livsbeting­ else. Denne Erkendelse er man ikke paa een Gang naaet frem til, og endnu er der nogle, som undslaar sig ved at tage den fulde Konsek­ vens af denne Erkendelse. Endnu er der Modstand at overvinde. Men det vil stadig være opmuntrende at betragte den Vej, der er tilbage­ lagt. I Københavns Kommune har Vejen været fra Klasseskolen til den fælles Folkeskole. Den socialt lagdelte Skole finder vi i Slutningen af 1800-Tailene. Børn af Forældre under Fatfig- væsenet i Fattigskolen, derover Friskolen, over denne den offent­ lige Betalingsskole, opefter de pri­ vate Betalingsskoler indtil Latin­ skolerne, der tilhørte Private eller Staten. Før Socialdemokrater endnu naaede åt komme i Borgerrepræ­ sentation, faldt Fattigskolen og gik op i Friskolen, der endnu med Hensyn til Undervisningens Om-