292635826

9

maskine, som hidtil havde udgjort Drivkraften, og det gav igen Liv paa Værkstedet. Med Undtagelse af Cylinderen og Krumtaparmen blev alt udført paa Værkstedet. Det var et re t stort Arbejde i Forhold til Værksted og Værktøj;men det var et Arbejde, der var megen Glæde ved at udføre. Det udførtes til Dels af Petersen personlig og skaffede ham megen Anerkendelse baade under Udførelsen og som færdigt Arbejde. Denne Maskine forandrede ban i 1890 til selv- stændfg Dampmaskine til Brug for Sodafabrikkerne, som paa den Tid købte Fabrikken i Nansensgade 19

og indrettede den til Sodafabrik, hvortil ban tillige leverede Højtryks­ kedel og alle specielle Apparater. Sodafabrikkerne anlagdes af d ’Herrer Stliyr & Kjær, for livem Petersen, ligesom senere „Vølund“ , bar udført betydelige Arbejder. I 1883 kom Petersen igennem Blikkenslagermester Dreyer i Krystal­ gade i Forbindelse med Ingeniør F. L. Smidth og Kaptajn A. B. Reck, idet Dreyer og ban paa delte Tidspunkt liavde begyndt et Samarbejde ved Udførelsen af Rørledningsarbejde i Forbindelse med Opvarmnings­ anlæg. For F. L. Smidth fik Petersen efterhaanden overdraget omfattende Le­ verancer, saasom Transmissioner og andet ret stort Maskinarbejde, samt Tipvogne til Cementfabrikker, Teglværker og Entreprenører, og det var en anselig Omsætning, ban efterhaanden oparbejdede med Ingeniør F. L. Smidth og senere med F. L. Smidtli & Co. For Kaptajn A. B. Reck udførte Petersen en Række større Varmean­ læg Landet over, endvidere Desinfektionsanlæg og Dampkedler i mange forskellige Størrelser baade til Høj- og Lavtryk.

10

Denne hurtige Fremgang nødvendiggjorde en Udvidelse af Værkste­ derne, og da Petersen foruden Værkstedet i Krystalgade havde maattet leje en Plads paa Godtliaahsvej for at kunne udføre Tipvogne og større Pladearbejder, saa han sig om efter et rummeligere, samlet Værksted og flyttede i Oktober 1885 til Toldhodgade 17, hvor Lokalerne dog ikke var saa heldige, idet der var en daarlig Indgang og for lavt til Loftet. Da det stadig gik fremad, og han fik større Arbejder, søgte han efter godt et Aars Forløb igen andre Lokaler og kom da ud paa Nørrebro- gade 52, hvor der var store, lyse Lokaler med stor Loftshøjde, en re t stor Gaardsplads og Mulighed for Udvidelse. Han flyttede hertil i Marts 1887. Det blev nu en vanskelig Tid, han gik i Møde, da der igen skulde anskaffes mere Værktøj og bruges langt mere Driftskapital paa Grund af det større Folkehold, men han tabte ikke Modet. Han bestemte sig til at anskaffe en Plandrejebænk, en større og en mindre engelsk Dreje­ bænk, to Boremaskiner og en større Saks- og Lokkemaskine og som Drivkraft en 4 H.K. Drost Dampmaskine. Han var nu endelig naaet saa vidt, at han kunde udføre forefaldende Maskinarbejder i Konku r­

rence med andre Maskinfabrikker. Der efterliaanden mere og mere for Petersen al tage Vare paa, idet han — for ikke at sætte sig i for store Driftsudgifter — selv passede hele Forretningen, om Dagen som Værkfører og om Natten som Bogholder; men efter mange Over­ vejelser og Betænkeligheder bestemte han sig alligevel til at antage en Værk­ fører. Arbejderantallet var da oppe paa ea. 30 Mand. Værkføreren aflastede naturligvis Petersen en Del, og særlig blev han fri for Natarbejdet og fik ogsaa Tid til at virke for Forretningen udadtil. V irk­ somheden gik stadig roligt og sundt

fremad, og i Løbet af 1890 kom han op paa at holde 60 til 70 Men­ nesker i Arbejde og udbetale over 1000 K roner om Ugen i Arbejds­ løn. Udviklingen førte imidlertid med sig, at der blev overdraget Pe­ tersen Arbejder, hvortil der kræ­ vedes teknisk Hjælp, og han kunde indse, at det vilde gaa ud over den praktiske Ledelse, hvis han ved­ blev at passe det hele selv, og da saa Ingeniør Ludvig Christensen, som han havde kendt i en Aar- række, i 1891 henvendte sig til ham og foreslog ham Kompagni­ skab, var Petersen klar over, at et

Ingeniør Ludvig Christensen. Samarbejde med ham vilde af­ hjælpe et Savn, og man enedes hurtigt om Formaliteterne. Firmaet F. A. H. Petersen & Ludvig Christensen oprettedes den 1. Januar 1892. * * * Ingeniør Ludvig Christensen, født 1851 i Taastrup, var Søn af den bl. a. fra sit Venskab med Skuespilleren Pbister bekendte Postholder.Christen Christensen og Hustru Adelaide Francisca, der var af fransk og korsi­ kansk Afstamning. Han blev Student fra Roskilde Skole i 1868, cand. phil. 1869, tog Adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1870, livor han derefter studerede i nogle Aar. Han var derefter Ingeniørassistent ved Anlægget af den nordvestsjællandske Jærnbane, i Jylland ved forskellige mindre An­ læg og senere i Hedeselskabets Tjeneste som Bestyrer af dets Forsøgs­ station for Engvanding og andre Anlæg. I Aaret 1885 traadte han ind i Kaptajn A. B. Reck’s Opvarmnings­ forretning, hvor han var ansat som Ingeniør, indtil han i 1892 gik ind i Firmaet F. A. H. Petersen & Ludvig Christensen.

12

Om Ingeniør Ludvig Christensens store Betydning for dette Firma og • senere for „Vølund‘%som han lige til sin Død den 1. November 1916 viede sine Kræfter, vil de efterfølgende Sider berette; paa dette Sted skal kun omtales lians betydelige Indsats i Jærnindustriens Organisation, idet ban i en Aarrække var Medlem af Bestyrelsen og fra 1898— 1900 Formand for Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien. Ludvig Chri­ stensens Navn vil være bevaret bos alle, som husker de vanskelige Kon- fliktaar i Jærnindustrien, livor ban sammen med sin gode Ven, D irektør S. C. Hauberg, saaede en Sæd, som er kommen Jærnindustrien til uvur­ derlig Nytte. Ingeniør Ludvig Christensen havde mange Venner, særlig indenfor sin Tids betydende Ingeniører, og han skildres af nulevende Venner som et kundskabsrigt, sjældent sympatisk og fornøjeligt Menneske. Ludvig Christensen var netop den Kompagnon, Petersen trængte til, og man paabegyndte nu en mere selvstændig Forretn ing , særlig paa Opvarmningsomraadet, hvor der efterhaanden blev udført re t store Ar­ bejder. Ogsaa paa de andre Felter, som Petersen hidtil havde beskæftiget sig med, tog Firmaet energisk fat; men lier var man stærkt afhængig af Støberierne, og, skønt Petersen & Christensen var betydelige Aftagere af Støbegods, var det ikke muligt at faa en helt tilfredsstillende Ord­ ning med de Jærnstøberier, som leverede Gods til dem. De havde derfor deres Opmærksomhed henvendt paa Erhvervelsen af et eget Støberi, enten ved Leje eller Køb, og der tilbød sig da en Lej­ lighed med Jærnstøberiet paa Blegdamsvej 28 og 32, som den Gang ejedes af Jærnstøber I. P. Dails Bo, og ved Forhandling med Arvingerne over­ tog man det til Leje i 1894. I Foraaret 1894 overflyttedes hele Virksomheden til Fabrikken paa Blegdamsvejen, hvor der i mange Aar havde været drevet Fabrikation og Salg af Bygningsstøbegods, hovedsagelig Kakkelovne og Komfurer, og denne Virksomhed fortsattes da ogsaa de første Aar; men det viste sig efterhaanden, at den ikke passede saa godt sammen med den øvrige Forretning, og at der ogsaa skulde en re t betydelig Driftskapital til, da

13

Blegdamsvej 28/32. omtrent alle Leverancer til Nybygninger paa den Tid maatte leveres paa K redit eller mod Betaling i Obligationer, der ofte var af tvivlsom Værdi. Man ophørte derfor med denne Fabrikation og indskrænkede sig til at levere raat Støbegods til andre Fabrikker og til at fremstille, hvad der forbrugtes i Maskinværkstedet. Ved Erhvervelsen af eget Støberi blev Firmaet i Stand til at løse større Opgaver paa det støberitekniske Omraade og optog nu Fabrikation af Dampgrydeanlæg til Hospitaler, etc. I 1896 købte Firmaet Ejendommen paa Blegdamsvejen for 90.000 K roner, hvorved der blev et solidere Grundlag at arbejde videre paa; men det kneb dog meget liaardt med at faa Virksomlieden til at løbe rund t med den i Forhold til Omsætningen altfor ringe Driftskapital, de disponerede over. Det gik dog uden altfor store Vanskeligheder støt og roligt fremad indtil Aaret 1897, i hvilket Aar der ligefrem opstod en Aktieselskabs-

14

Epidemi her i Landet, og ganske naturligt blev Petersen og Christensen ogsaa smittet, da de meget vel kunde ønske lidt mindre trykkende Kapitalforhold. Der skete flere Henvendelser til dem fra udenforstaa- ende; men det lykkedes dog ikke for disse at føre Sagen igennem, og da Petersen og Christensen nu engang havde beskæftiget sig med Tan­ ken, blev de enige om en Henvendelse til Vekselererne Ruhin & Bing, som efter et Møde om Sagen sendte en Repræsentant ud for at gennem- gaa Firmaets Bøger. Resultatet blev herefter, at Rubin & Bing paatog sig at omdanne F ir­ maet til et Aktieselskab med fuld Garanti for Tegningens Resultat, og Aktieselskabet „Vølund4 oprettedes, som allerede beskrevet i Indled­ ningen, fra 1. Januar 1898 med F. A. H. Petersen, Ludvig Christensen og Evald Fenger som Direktører.

KTIESELSKABET „VØLUND4 traadte saaledes ud i Livet under betryggende økonomiske For­ hold, og man tog nu fat paa at bygge Forhuset op og en ny Fabriksfløj samt forsyne Maskin­ værkstedet med flere og mere tidssvarende Værk­ tøjsmaskiner. Disse Arbejder optog det meste af det første Driftsaar, livor der tillige var re t godt at bestille.

Man kunde saaledes for Aaret 1898 udbetale en Dividende af 5 + 3 pCt. til Aktionærerne, foruden at der blev henlagt en pæn Sum til Re­ servefonden. Men straks herefter fulgte en Række trange Aar, og lige indtil Aaret 1904 kunde der ikke udbetales noget Udbytte. Indenfor Direktionen skete i 1901 den Forandring, at Ingeniør Evald Fenger paa Grund af Sygdom ved venskabelig Overenskomst fratraadle som Direktør, hvorefter Direktionen kom til at bestaa af F. A. H. Peter­ sen og Ludvig Christensen. Det var den store Lockout i 1899, under hvilken Ludvig Christensen som Formand for Fabrikantforeningen var en af Kampens Mænd, der var Indledningen til de vanskelige Aar, „Vølund4 lige efter sin Opret­ telse gik i Møde, og siden kom Byggekrakket i 1903, som desværre berørte Selskabet stærkt; saaledes maatte et Tilgodehavende bos en enkelt Byg­ herre paa ikke mindre end 64,000 K roner lielt afskrives. Denne Sum repræsenterede hele Driftskapitalen i det unge Selskab, og Direktørerne, som ejede omtrent to Trediedele af Aktiekapitalen, maatte

16

ty til gode Venners Hjælp for at føre Forretningen videre. Der blev i de første Aar udført en Række betydelige Opvarmningsanlæg, bl. a. til Haandværkerstiftelsen, P rivatbanken, Carlsberg Bryggerierne og Brejninge Aandssvageanstalt; Dampvaskerianlæg, som man nu fabri­ kerede i de nye Værksteder, leveredes til Middelfart Sindssygeanstalt, Frederiksberg Hospital, Brejninge Aandssvageanstalt og Silkeborg Sana­ torium. Et stort Arbejde, ogsaa udført i denne Periode, og som er Omtale værd, var Fjærnopvarmningsanlægget i Forbindelse med Forbrændingsanstalten paa Frederiksberg. Det var det største Rørarbejde, som man endnu havde udført, og det skulde være fuldendt paa 4 Maaneder; det bestod af Højtryksdampled­ ninger, Varm tvandsledninger og Retur vandsledninger, som blev lagt i Tunneller fra Forbrændingsanstaltens Kedelanlæg til alle Bygningerne paa Frederiksberg Hospital og Alderdomshjemmet, og som senere udvidedes med Varmtvandsledninger gennem Nyelandsvej over Falkoneralléen til Frederiksberg Kommunes offentlige Badeanstalt. Der blev ialt lagt ca. 8500 m Rørledning og anvendt ca. 800 Ventiler og Haner. Dette Arbejde skaffede „Vølund4 megen Anerkendelse ikke blot for den gode, praktiske Udførelse, men ogsaa for den Hurtigbed, hvormed man formaaede at føre et saa omfattende Anlæg lil Ende. En anden karakteristisk Entreprise, som skal nævnes, var Opvarm­ ningsanlægget i Christiansborg Slots Ridehus, som paa den Tid var det største, opvarmede Lokale her i Landet. Det blev overdraget „Vølund4 uden Konkurrence, men paa den udtrykkelige Betingelse, at det skulde udføres paa een Maaned, idet Rigsdagen ønskede at stille det til Dispo­ sition for Kongen inden Jul, og fire Dage forinden Fristen udløb, afleve­ redes Anlægget. I Fabrikken arbejdede man videre paa Dampvaskeri- og Dampkøkken- omraadet og bragte flere nye Konstruktioner frem; saaledes optoges i 1904 Fremstillingen af Dampruller, de saakaldte „Mulderuller44, som tidligere var indført fra Udlandet. Man blev lierved i Stand til at levere komplette Vaskerianlæg. Paa Dampkøkkenomraadet lykkedes det efter mange Forsøg at frem­

17

stille Gryder af syrefast Bronce, og det første Anlæg med saadanne Damp­ gryder leveredes til Patientkøkkenet paa Kommunehospitalet i Kjøben- havn. Dette blev en god Reference og skaffede ikke saa faa Efterbeslil- linger i Aarenes Løb. Men skønt „Vølund4 saaledes stadig i Fabrikken arbejdede med nye Opgaver og baade i Kjøbenhavn og ude i Landet udførte ikke faa be­ tydelige Opvarmningsanlæg og Rørledningsarbejder, var Forboldene dog trykkende, idet man ikke kunde forvinde de Tab, der, som omtalt, blev paaført Selskabet saa kort efter dets Oprettelse. Lige indtil 1907, det Aar, „Vølund4 fik overdraget sit første Arbejde paa det nye Rigshospital, og som netop derved er blevet et betydningsfuldt Aar for Selskabet, ar­ bejdede man saa at sige uden Overskud, selv om der i Aarene 1904 til 1906 fordeltes et beskedent Udbytte til Aktionærerne. Det var en efter danske Forhold meget stor Entreprise, der efterhaan- den blev overdraget „Vølund4 til Rigshospitalet, de lægevidenskabelige Institu tter og Fødselsstiftelsen, og som omfattede Opvarmnings-, Ventila­ tions- og Vaskerianlæggene samt Hovedledninger for Damp og Varmt- vand. Disse Arbejder strakte sig over Aarene 1907— 1910 og blev af de ledende Ingeniører, Svend Koch og O. K. Nobel, til Dels udbudt i offent­ lig Licitation. Det første Arbejde, som blev udbudt, var Varmeanlæggene i 12 Syge- pavilloner, hvoraf de 10 var lige store og indrettet ens, og „Vølund4 blev den lavestbydende med ca. 130,000 Kroner. Det var naturligvis en Fordel for „Vølund44, at Fabrikken laa omtrent lige overfor Byggepladsen, og ved at anvende besparende Arbejdsmetoder og ved intim t Samarbejde med de ledende og tilsynsførende Ingeniører — hvad der førte til, at man fandt mange praktiske og heldige Løsnin­ ger af Detailspørgsmaal — lykkedes det for „Vølund4 at føre delte før­ ste Arbejde, som var overtaget med en beregnet meget ringe Avance, igennem med et pænt Overskud, og, hvad der ikke havde mindst Be­ tydning, „Vølund4 havde under Arbejdets Udførelse forstaaet at vinde Ingeniørernes Tillid. Ved den følgende Licitation blev „Vølund4 ogsaa lavestbydende, og efter at have overtaget et Arbejde, som ved den tredie Licitation var til-

Ui

Damp- og Returledninger m. m. under Køkkenet, Rigshospitalet i Kjøbenhavn. faldet et Firma, der ikke magtede at gennemføre Entreprisen, tilbød Byggekomitéen „Vølund“ den resterende Del af Opvarmningsanlæggene til samme Enhedspriser som for den første Del. „Vølund“ var i Stand til at modtage dette Tilbud, da man ved et større Køb af Materialer havde undgaaet en i Mellemtiden indtraadt Prisstigning. Ogsaa Udførelsen af Hovedledningerne, der blev offentlig udbudt, tilfaldt „Vølund“ som lavestbydende, og dermed havde man sikret sig bele dette mægtige Anlæg, som paa det Tidspunkt var det største af sin Art lier i Skandinavien. For at man kan danne sig et Skøn over Omfan­ get af „Vølund“s Arbejder paa Rigshospitalet m .m ., skal anføres, at den samlede Regningssum androg ca. 762,000 K roner; der blev lagt ea. 64,000 m Rørledning og anbragt 3900 Varmeflade-Enheder (Radiatorer, Ribbeovne og Rørovne), og der anvendtes 8700 Ventiler og Haner. Der blev stillet store Fordringer til Arbejdets Udførelse; men det anerkendtes fra de ledende Ingeniørers Side, at disse Fordringer i fuldt

19

Maal blev fyldestgjort af „Vølund44, og D irektør Petersen, som selv ledede Arbejdet, havde en god Støtte i Overingeniør Bjarnø og Ingeniør M. Jø r­ gensen. Det smukke Forløb, dette Arbejde fik, bragte ikke blot „Vølund4 det økonomiske Rygstød, som Selskabet trængte til; men det bidrog til yderligere at befæste „Yølund44s Position udadtil. Et andet betydeligt Anlæg, som „Vølund4 samtidig udførte, var Luft­ opvarmningsanlægget i De Danske Statsbaners Centralværksted ved Kal­ vebod Brygge. Det samlede Rumindhold af de opvarmede Lokaler an­ drog ca. 200,000 m 3, og Ventilatorerne til Cirkulation af den opvarmede Luft havde en Kapacitet af 333,000 m3 Luft i Timen. Et ganske godt Billede af Anlæggets Størrelse giver ogsaa Vægten af de galvaniserede Pladejærnskanaler til Varmluften, som androg ea. 40,000 kg. 1 1908 udvidede man Fabrikken vedKøb af Asylet, Blegdamsvej Nr. 30, der med sin re t store Gaardsplads skød sig generende ind mellem Sel­ skabets Ejendomme Nr. 28 og 32. Der var ikke saa faa Vanskelighe­ der med at faa dette Køb bragt i Stand, idet der maatte skaffes Asylet en anden brugbar Ejendom. Dette lykkedes omsider, og Mageskiftet kostede

„Vø lund4 cirka 41,000 K roner. Indenfor Selskabets Bestyrelse skete der i 1909 den Forandring, at den senere Formand lur Arbejds­ giverforeningen, D irektør S. C. Ilauberg, indtraadte som Formand i Stedet for Grosserer Alfred Blom, som samtidig udtraadte af Besty­ relsen. Direktør Ilaubergs over­ legne Personlighed liar været af stor Betydning for „Vølund44, og han vedblev at fungere som For­ mand for Bestyrelsen indtil sin Død i Marts 1920. I 1910 optoges Fabrikationen af Raaoliemolorer. Det var en liel ny Fabrikationsgren, som det koDirektør S. C. Ilauberg.

20

stede baade Arbejde og Kapital at sætte i Scene, og de første to Aar stod i høj Grad i Børnesygdommenes Tegn. Den nødvendige Driftskapital blev fremskaffet i Form af en Udvidelse af Bankkreditten, efter at Ejen­ dommen var bleven omprioriteret. I øvrigt forløb Aarene indtil Verdenskrigen stille og roligt med for­ holdsvis god Beskæftigelse; men Priserne var smaa og Fortjenesten me­ get ringe. Som et kuriøst Arbejde fra denne Periode skal nævnes Flagstangen paa Københavns Raadhus, der blev udført af autogensvejste Staalrør. Flagstangens Højde var 18,7 m og Flagknappens Diameter 350 mm. Da Krigen udbrød i Sommeren 1914, gik det „Vølund“ , som det gik de fleste Virksomheder; man troede straks, at alt vilde gaa i Staa; men da den første Uro havde lagt sig, kom Efterspørgslerne igen og endda paa mange Omraader langt stærkere, end man evnede at tilfredsstille. Af større Arbejder udførtes i de første Krigsaar Varmeanlæggene i samtlige Bygninger paa Sindssygehospitalet ved Nykjøbing, S., samt Dampkøkkenanlægget sammesteds. Endvidere fortsattes Installationen af Varmeanlæggene i de ministerielle Kontorer paa Slotsliolmen og i Rigs­ arkivet, og hermed havde „Vølund“ afsluttet et efter danske Forhold meget betydeligt Anlæg, der omfattede Opvarmning af hele Komplekset paa Slotsholmen fra Staldmestergangen ved Tøjhusbroen langs Tøjhus­ gade og Slotsholmsgade lige til Christiansgade. Ogsaa de opdukkende Konservesfabrikker lagde Beslag paa „Vølund“ , og det var ikke faa Kogeapparater, der blev afsat til denne Industri i de første Krigsaar. Da Folkekøkkenerne efterhaanden oprettedes rund t omkring i Køben­ havn, fdv „Vølund“ overdraget Kogeindretningerne hertil, og et ganske godt Billede af disse Anlægs Størrelse giver Rumindholdet af samtlige Dampkogegryder og Kartoffelkogere, der androg ea. 41,500 Liter. Saa kom Vanskelighederne med Fremskaffelse af de nødvendige Raa- materialer, og Priserne steg; de mange Klausuler og Erklæringer for Le­ verancer til Udlandet hæmmede i høj Grad Eksporten; men som Helhed gik det stadig fremad, og i 1916 skred man da til at udvide Aktiekapi­ talen med 325,000 Kroner fra 275,000 K roner til 600,000 Kroner.

21

Den dermed forbundne Forøgelse af Driftskapitalen var jo paa Grund af den stærke Beskæftigelse og de stigende Priser særdeles velkommen, og man foretog forskellige Nyanskaffelser af Værktøjsmaskiner og flyt­ tede Kontorerne til 3. Sal i Hovedbygningen for at tage hele 1. Salen ind til Værkstedsplads. I et Bestyrelsesmøde den 16. Oktober 1916 meddelte Direktør Lud­ vig Christensen den øvrige Bestyrelse, at lian paa Grund af svigtende Helbred ønskede at trække sig tilbage fra sin Stilling som Direktør fra 1. April 1917; men allerede den 1. November — kun 14 Dage senere — afgik han ved Døden. Direktør Ludvig Christensen vedblev lige til det sidste — i sine sidste Leveaar ofte p in t af Sygdom — at røgte sin Gerning indenfor Selskabet, og lians Bortgang betød et stort Tab for „Vølund“ . Efter hans Død overtog Direktør F. A. II. Petersen Ledelsen som Ene­ direktør. Aaret 1916 viste en stærk Stigning af Omsætningen, hvilket for en stor Del skyldtes Motorerne, som efterhaanden var bleven godt indar­ bejdet baade her i Landet og i Udlandet, særlig i Norge, og man be­ gyndte allerede at lide under Pladsmangel paa Fabrikken, skønt man efterhaanden havde lagt Beslag paa enhver nogenlunde brugbar Værk­ stedsplads. Da Ejendommen til alle Sider var indrammet af høje Beboelsesejen­ domme, og der saaledes ingen Mulighed var for Udvidelser, søgte man at finde en passende Fabriksvirksomhed, idet man helst vilde undgaa selv at bygge. Der førtes ogsaa Forhandlinger til flere Sider, men uden Resultat, og da der nu fra Kjøbenhavns Brødfabrikker, som var Naboer, fremkom et acceptabelt Bud paa Ejendommen Blegdamsvej 2 8 /32 , be­ stemte man sig til at sælge, idet man dog sikrede sig Ret til at blive boende i Ejendommen i 5 Aar. Salget blev vedtaget paa en ekstraordinær Generalforsamling i Januar 1918, og kort efter købtes en Grund paa 8,000 m2 i det nye Fabriks­ kvarter ved Kongens Enghave, og man tog nu fat paa at udarbejde Planer til Bygning af en ny Fabrik, som man agtede at opføre der­ ude.

22

Samme Aar udvidedes Aktie­ kapitalen med 600,000 Kroner — fra 600,000 Kroner — til 1,200,000 Kroner. Direktør F. A. II. Petersen, som nu stærkt nærmede sig de 70 Aar, men som paa ingen Maade følte sig træ t og stadig var med i Forretn in­ gens Udvikling, raadede dog Besty­ relsen til at se sig om efter en Aflø­ ser, og efter en Række Forhandlin- ger enedes man i December 1918 om at ansætte Ingeniør Aage Chri­ stensen som Direktør fra 1. Juli 1919. Bestyrelsen lagde Vægt paa at faa unge Kræfter ind i Selskabet, idet man saa de store Opgaver, der

Direktør Aage Christensen.

forestod, og Ingeniør Aage Christensen var kun 33 Aar gammel, da lian traadte ind som Direktør med F. A. II. Petersen som Meddirektør. Han havde, efter først at være praktisk uddannet i sin Fødeby Vejle, studeret i Tyskland og derefter i Zurich, og efter nogle Aars Tegnestuepraksis i Udlandet og herhjemme traadte han ind i teknisk merkantil Virksomhed og var i en Aarrække knyttet til Firmaet Sophus Berendsen A/S. Direktør Petersen mente nu, Tiden var inde til at trække sig tilbage og bestemte sig til at udtræde af Direktionen med Udgangen af Aaret 1919. Han vilde gerne efter sit lange virksomme Liv nyde et fredeligt Otium i sit Hjem i Holte, men blev dog knyttet til „Vølund“ som Kom­ mitteret overfor Direktionen, og Selskabet nyder den Dag i Dag godt af hans store Erfaring og faglige Indsigt. De to Direktører virkede saaledes sammen et halvt Aar, og foruden den daglige Drift beskæftigede man sig indgaaende med den nye Fabriks Indretning. Man drøftede alle Forhold og Detailler for at faa Anlægget saa moderne og praktisk indrettet som muligt, og i Løbet af Efteraaret kom man saa vidt, at Byggearbejderne kunde udbydes. Imidlertid var Ar­

23

bejdsforholdene blevet saa vanske­ lige, at intet af de Firmaer, som gav Tilbud, kunde garantere hverken en fast Pris eller en bestemt Le­ veringstid, og da der ikke var me­ gen Udsigt til roligere Arbejdsfor­ hold, lagde man Byggesagen til Side og begyndte igen at se sig om efter en bestaaende Fabriksvirk- somlied, der eventuelt kunde over­ tages. Der herskede endnu paa den Tid Højkonjunkturer, og de Virksomheder, som syntes pas­ sende, blev holdt i en Pris, som man fandt ikke at kunne ofre. Man forhandlede ogsaa med A/S Nielsen &Winther, som lil et sær­

Direktør F. A. H. Petersen.

ligt Formaal under Krigen havde opført et stort moderne Fabrikskom­ pleks ved Øresundsvej paa Amager, og da man fandt, at denne Fa­ brik, omend større end man egentlig i Øjeblikket behøvede, var vel­ egnet for „Vølund“s Fabrikation, besluttede man sig til at overtage hele Komplekset, og Bestyrelsen forelagde denne P lan , som vilde hetyde en re t pludselig og stor Udvidelse af Selskabets Fabrikationsmuligheder, for en ekstraordinær Generalforsamling i September 1920 med følgende Motivering: Vort Selskab har i de sidste Aar paa Grund af den stadig voksende Omsæt­ ning arbejdet under meget utilfredsstillende Fabrikationsforhold, og vi bar som bekendt længe haft under Overvejelse at flytte Virksomheden bort fra Blegdams­ vejen. For to Aar siden erhvervede vi en Grund i det nye Fabrikskvarter ved Fre- deriksholm, idet vi agtede der at opføre en ny Fabrik; men med de nuværende usikre Byggeforbold har vi opgivet denne Plan og søger nu Generalforsamlingens Bemyndigelse til at udvide Aktiekapitalen med Kroner 1,600,000 til Kroner 2,800,000 med Overtagelse af A/S Nielsen & Winthers Fabrikskompleks paa Øresundsvej for Øje,

24

Dette Kompleks, som byggedes under og efter Krigen, vil give vor Virksom­ hed moderne og rummelige Fabrikslokaler og Muligheden for den Udvidelse af vor Produktion, som vi indtil nu bar savnet. Til Fabrikskomplekset, som bar et Grundareal af 39,000 m2, lierer et sær­ deles stort Jærnstøberi, som først for ea. 3/4 Aar siden sattes i Drift, og som er forsynet med alle de nyeste, tekniske Hjælpemidler, og dette Støberi vil være os til uvurderlig Nytte, særlig i vor Motorfabrikation. Vi agter iøvrigt uforandret at fortsætte vor Virksomhed, som jo omfatter Maskinfabrik, Kedelsmedje, Autogensvej seri og Jærnstøberi med følgende Spe­ cialtilvirkninger: Dampvaskeri-, Dampkokken- og Desinfektionsanlæg, Raaolie- motorer, som vi nu fabrikerer op til 500 IIK, samt Centralvarmekedler. End­ videre fortsætter vi vor omfattende Entreprenørvirksomhed paa Centralvarme­ ofr Elektricitetsomraadet. Som Følge af Overdragelsen af dette Fabrikskompleks søger vi tillige Gene­ ralforsamlingens Bemyndigelse til at afhænde vor Grund ved Frederiksholm. Generalforsamlingen sluttede sig enstemmigt til det fremsatte Forslag, og Købet af det samlede Fabrikskompleks fandt kort Tid efter Sted med 1. Januar 1921 som Overtagelsesdag. Man begyndte nu et omfattende Arbejde med Planlæggelse af Virk­ somhedens Overflytning, der jo maatte ske uden Afbrydelse af den dag­ lige Drift. I Løbet af Efteraaret 1920 rømmede A/S Nielsen & Winther Fabrikslokalerne, og straks efter Nytaar begyndte man efterhaanden gan­ ske smaat at overflytte de enkelte Arbejdsmaskiner fra Blegdamsvejen til den nye Fabrik. Hele Overflytningen var praktisk talt tilendebragt i April 1921. I de første 3 Maaneder af 1921 arbejdede man saaledes paa 2 Fabrik­ ker, men egentlig uden større Ulemper, og Overflytningen af Admini­ strationen, som skele paa een Dag, den 17. Marts 1921, var saaledes til­ rettelagt, at der ikke fandt nogensomhelst Afbrydelse af det daglige Ar­ bejde Sted. Som nævnt i Redegørelsen paa Generalforsamlingen blev Virksomhe­ den fortsat ganske uforandret i de nye Fabrikslokaler, og der blev i den første Tid ikke anskaffet Værktøj eller Værktøjsmaskiner af nogen Be­ tydning udover de nødvendige Transmissionsanlæg; men efterhaanden, som man kom i Gang, og Beskæftigelsesgraden stadig steg, supplerede

25

Støberiet paa den gamle Fabrik (benyttet til Kedelsmedje lige J'ør Overflytningen). man sig med nye Værktøjsmaskiner og Indretninger og udrangerede en Del af de ældste Maskiner fra Blegdamsvejen. Men nu forestod et Arbejde, som maaske var det største og allervan- skeligste, nemlig at organisere den gamle Virksomhed indenfor de samme Rammer til Fabriksdrift i Modsætning til den mere liaandværksmæssige Fabrikation paa Blegdamsvej, og dette førte med sig, at Tegnestuernes hele Arbejde og Arbejdsplan maatte lægges om, idet der nu maatte ud­ arbejdes mere detaillerede Arbejdstegninger og Arbejdsspecifikalioner for hver Ordre, som blev sendt i Værkstederne, og da man tilmed var i Gang med at omkonstruere og forbedre en stor Del af de Maskintyper og Konstruktioner, livori Fabrikken havde specialiseret sig, betød Aarene 1921 og 1922 et overordentlig forceret Arbejde for Tegnestuerne. Foruden Raaoliemotorerne, som paa Grundlag af indgaaende Forsøg og de gennem Aarene indvundne Erfaringer blev re t væsentlig forbedret, og hvis hele Fabrikation blev standardiseret, konstrueredes der nye Kedel­

26

typer for Varmeanlæg og billigere og mere rationelle Vaskemaskintyper, og takket være de rummelige og godt indrettede Værksteder, lykkedes det at faa disse ikke saa ganske smaa Opgaver forholdsvis hurtigt løst og de nye Konstruktioner bragt ud i Livet. Beskæftigelsen var i Aaret 1921 tilfredsstillende, baade i Fabrikken og ved Udearbejde; men Slutningen af Aaret var dog noget roligere indtil Foraaret 1922, hvor Beskæftigelsesgraden steg ganske overordent­ lig. Naar disse Linier skrives, er Fabrikken oppe paa sit højeste Arbej- derantal og paa en fuldstændig Udnyttelse af Fabrikationsmulighederne i de forhaandenværende Lokaler; dette Resultat er saa meget glædeligere, som man, inden Overflytningen fandt Sted, nærede nogen Frygt for en saa stor og pludselig Udvidelse. En Beskrivelse af den nye Fabrik og dens Indretning findes i et senere Afsnit. Under den nye Ledelse, som har lagt Hovedvægten paa at bevare Kon­ tinuiteten indenfor Fabrikkens gamle Kundekreds og Fabrikationsom- raade, er der dog skel re t væsentlige Udvidelser med nøje Tilknytning til de Omraadcr, paa hvilke „Vølund4 har arbejdet i de mange Aar. Den elektriske Afdeling, som blev oprettet i 1918 hovedsagelig i Til­ knytning til „Vølund4s Entreprenørvirksomhed paa de tekniske Instal­ lationers Omraade, har yderligere udviklet sig, og der har vist sig et godt Grundlag for denne Afdelings Levedygtighed. Man har foruden Ar­ bejder i Forbindelse med Centralvarme-, Vaskerianlæg, ete. udført re t store selvstændige Entrepriser, saasom Central- og Ledningsanlæg, og som et af de største Arbejder i denne Afdeling skal nævnes de elektriske An­ læg paa Middelfart Sindssygehospital, en Entreprise, der androg ea. V4 Million Kroner. Det liar senere vist sig praktisk at oprette en Byafde­ ling i Lille Strandstræde for hurtigere at kunne betjene Fabrikkens K un ­ der, særlig paa Husinstallations- og Reparationsomraadet. I November 1919 overtog man Peter Alminds Specialfabrik for Va­ skerimaskiner, en gammel, anset Virksomhed, som hovedsagelig havde beskæftiget sig med Vaskerianlæg til offentlige Institutioner, og som i Aarenes Løb havde oparbejdet sig et godt Navn paa dette Omraade. Paa det Tidspunkt, „Vølund4 overtog denne Virksomhed, laa Peter

27

Alminds Maskinfabrik inde med en meget betydelig Ordrepost, som blev overtaget af „Vølund‘%og det liar senere vist sig, at Selskabets Vaskeriafdeling har haft god Frem­ gang ved denne Sammenslutning, ikke blot her i Landet, men og­ saa i Udlandet og ganske særlig i Norge og Sverige. Fabrikant Peter Almind blev samtidig knyttet til Selskabet som Konsulent paa Vaskerimaskine- Omraadet, og Samarbejdet med Fabrikant Almind bar — ikke mindst paa Grund af hans person­ lige Egenskaber — været en stor Vinding for „Vølund“ .

Fabrikant Peter Almind.

Der er ogsaa blevet oprettet en Handelsafdeling, som søgte Tilknytning til udenlandsk Industri paa Omraader, der ikke konkurrerer med dansk Arbejde. Det er lykkedes at knytte Forbindelse med førende Virksom­ heder som Julius Pintseh, A/G., Berlin; Gutehoffnungsliutte, Aktien- verein fiir Bergbau und Hiittenbetrieb, Oberbausen; Mascbinenfabrik Augsburg-Nurnberg; Mascbinenfabrik Esslingen; Gaiffe-Gallot et Piion, Paris (Røntgen-Anlæg) og D. P. Battery Co., Ltd., Bakewell (elektriske Akkumulatorer), og flere af disse Fabrikkers Tilvirkninger bar vist sig at falde udmærket i Traad med og danne et Supplement til „Vølundws egne Frembringelser. Den 1. Juli 1921 overtog man Fabrikationen af Ingeniør J. Kriigers Artikler for dette Firmas Regning, idet Ingeniør Kriiger fandt det for- delagtigst at nedlægge sin egen Fabrik i Heimdalsgade og lade sine Ar­ tikler udføre paa en mere tidssvarende indrettet Fabrik, medens paa den anden Side den dermed forbundne forøgede Beskæftigelse, som passede godt ind i „Vølund“s Rammer, var en Fordel for Fabrikken. I Raaoliemotorafdelingen er der i de seneste Aar arbejdet med god

28

Fremgang, og takket være de betydelige Ordrer, som det danske Fyrvæ­ sen i Aarenes Løb bar betroet Fabrikken, og hvorved man blev sat i Stand til, maaske mere indgaaende end man ellers liavde anset det for nødvendigt, at gennemprøve Motorerne, er det lykkedes at faa et Fabri­ kat frem, der anerkendes ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet. Endelig skal nævnes, at man i 1921 optog Lokomotivreparationer, særlig baseret paa Landets Privatbaner, og der opførtes i 1922 en re t anselig Bygning af Jærnbeton til dette Formaal. Det var Driftsbestyreren ved Ilillerød-Frederiksværkbanen, Hr. Inge­ niør, cand. polyt. C. J. R. Kuhlman, som henledte Opmærksomheden paa, at et veludrustet Lokomotiv-Reparationsværksted vilde have Betin­ gelser, og dette viste sig at slaa til, idet ikke mindre end 12 Lokomoti­ ver i det første Aar er blevet underkastet mere eller mindre omfattende Maskin- og Kedelreparationer. Det første Lokomotiv blev betroet Selskabet af Amagerbanen, hvor­ til Fabrikken bar Sportilslutning. A/S „Vølund4 er et typisk Eksempel paa en jærnindustriel Virksom­ hed i et mindre Land, idet man er indstillet paa at kunne udføre saa at sige ethvert Arbejde, som paa Grund af sin Beskaffenhed ikke egner sig til egentlig Massefabrikation. Denne Evne til at kunne tilpasse sig efter Efterspørgslen er ganske sikkert Grunden til, at Selskabet — trods de senere Aars vanskelige Tider, som særlig har ramt Specialindustrien — har kunnet opvise en jævn god Beskæftigelse, og foruden denne „Kæ rne4 i Virksomheden, som -— ganske naturlig — hovedsagelig er baseret paa Hjemmemarke­ det, staar „Vølund4 i den nye Fabrik med de gode Fabrikationsbetin­ gelser for Fabrikkens Specialtilvirkninger ogsaa rustet til, naar Forhol­ dene bedrer sig, at søge udover Landets Grænser i større Omfang, end det nu er muligt. Indenfor Virksomheden har det været glædeligt at se, hvor let og na­ turligt „Vølund44s gamle Funktionær- og Arbejderstab liar passet sig ind i de nye og større Forbold og taget Arbejdet op i god Forstaaelse med de nye Kræfter, som i de senere Aar er traadt til. Uden Tvivl vil det stærke Sammenbold i Forbindelse med den <>;ode O

29

Aand, som man allid har lagt Vægt paa at bevare indenfor Selskabet, ogsaa i de kommende vanskelige Tider være en vægtig Slølte, ikke alene ved Løsningen af de nye Opgaver, som Selskabet tager op, men ogsaa i dets Bestræbelser for til enhver Tid at kunne staa Maal med Teknikkens Udvikling og yde det ypperste.

Antal

Antal

600

600

400

:»oo

200

100

20

1875

1880

1885

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

Antal Funktionærer og Arbejdere gennem 411 Aar.

Kroner

Kroner 1,500,000

1.250.000

1 , 000,000

750.000

500.000

250.000

100,000

Udbetalt Arbejdsløn gennem 4b Aar.

31

GUNNAR SA LLY

N. SCIIACK EYBER

F. KIER

O. BUSSE

TYGE J. ROTIIE

INGE EHICIIS

A/S „ VølundTs nuværende Bestyrelse.

32

B E S TYR E L S E N: A I S „ V ø l u li d “s f ø r s t e B e s t y r e l s e i 1 8 9 8 b e s t o d a f : Oberstløjtnant P. Hansen, R., D. M., p. p., Formand, Overretssagfører J. L. Busch, Næstformand, Grosserer, cand. jur. Alfred Blom,

Ingeniør Jakob Gluud, R., Direktør F. A. H. Petersen, Direktør Ludvig Christensen, Direktør Evald Fenger. S e n e r e s k e t e f ø l g e n d e Æ n d r i n g e r :

1898 Ingeniør Jakob Glund afgaaet ved Døden. 1901 Direktør Fenger fratraadt. 1902 Grosserer Alfred Blom Formand i Stedet for Oberstløjtnant Hansen. 1903 Oberstløjtnant Hansen udtraadt af Bestyrelsen, i hans Sted Murermester Carl Købler, R., indtraadt. 1909 Grosserer Alfred Blom udtraadt af Bestyrelsen, i hans Sted Direktør S. C. Hauberg, R., indtraadt som Formand. 1910 Oberst A. Thortsen, R., D. M., p. p., indtraadt i Bestyrelsen. 1912 Overretssagfører J. L. Busch og Oberst A. Thortsen udtraadt af Bestyrelsen. 1912 Overretssagfører Gunnar Sally indtraadt i Bestyrelsen. 1914 Grosserer Tyge J. Rothe indtraadt i Bestyrelsen. 1915 Murermester Carl Købler afgaaet ved Døden. 1916 Fhv. Statsbanedirektør O. Busse, K., D. M., p. p., indtraadt i Bestyrelsen. 1916 Direktør Ludvig Christensen afgaaet ved Døden. 1919 Direktør F. A. H. Petersen fratraadt. 1920 D irektør S. C. Hauberg afgaaet ved Døden. 1920 Overretssagfører Gunnar Sally, Formand. 1920 Grosserer Tyge J. Rothe, Næstformand. 1920 D irektør M. Lillienskiold og Ingeniør Inge Ericlis samt Kommitteret N. Schack Eyber, R., D. M., indtraadt i Bestyrelsen. 1920 Handelsminister Tyge J. Rothe udtraadt af Bestyrelsen, Komm itteret Schack Eyber Næstformand i lians Sted. 1921 Direktør Lillienskiold udtraadt af Bestyrelsen. 1921 Etatsraad F. Kier, K., D. M., indtraadt i Bestyrelsen. 1922 Fhv. Handelsminister Tyge J. Rothe, K., p. p., genindtraadt i Bestyrelsen. A l S „ V ø l n n d “s B e s t y r e l s e d. 1. J a n u a r 1923 b e s t å a r a f : Overretssagfører Gunnar Sally, Formand, Fhv. Kommitteret N. Schack Eyber, K., D. M., Næstformand, Fhv. Statsbanedirektør O. Busse, K., D. M., p. p., Civilingeniør Inge Ericlis, Etatsraad F. Kier, K., D. M., Fhv. Handelsminister Tyge J. Rothe, K., p. p.

33

Former J. J. JANSTRUP

Jubilarer indenfor Virksomheden.

34

Driftsbestyrer II. MORTENSEN

Overingeniør W. tV. HJARNØ

Kontorchef TU. THOMSEN

Ingeniør M. JØRGENSEN

Ingeniør K. R. FISCHER

Sekretær, Fru .KJELDGAARD.

/ ngeniør K. BRAND T

Ingeniør II. FANGEL

Hovedkasserer CHR. FOGTMANN

Ingeniør AXEL OLSEN

Ingenior GEORGE LIJNIL

Indkøbschef F. JENTXEN

Overvcerkforer O. GUDMUNDSEN

Ingeniør ROVSING OLSEN

Overmonlør F. RASMUSSEN

Kedelsmedemester P. HALD

læ rkfører CHR. DAHRUP

Støbemester A. NIELSEN

Støbemester F. LUD VIGSEN

Snedkermester P. PETERSEN

N ogle betroede M edarbejdere.

35

A k t i e s e l s k a b e t , , Vø l a n F u n k t i o n æ r e r A r b e j d e r e . Somm«ren 1922.

iVER CHRISTIANSHAVN ad den travle Torve­ gade, der endnu i sig bærer Minder om en svun­ den Tid, eller ad den statelige Amagerboulevard, flankeret af Statens mange monumentale Nybyg­ ninger, naar man fra Byens Centrum til den nye Fabrik. Umiddelbart ved Sundet mellem Krudt- taarnsvej og Amagerbanen og med Fagade mod Øresundsvej har man sikret sig en Beliggenhed ved Jærnbanespor og ogsaa taget Hensyn til en fjernere Udviklings Krav ved de projekterede store Udvidelser af Kjøbenhavns Havn. Grundarealet er 39,000 n r , et Omraade noget større end Kongens Nytorv, og heraf er bebygget 5680 n r med et samlet Gulvareal af 11,000 m2. Til venstre for Hovedporten ligger Administrationsbygningen, der er opført i 3 Etager. I Stuen findes Hovedkontoret, paa 1. Sal Direktions- og Privatkontorer, Sekretariat, ete., og hele 2. Sal optages af Tegnestuerne. I Tagetagen er der indrettet Frokoststue med Køkken til Fabrikkens Kontor-og Tegnestuepersonale, ca. 100 Personer, samt Portnerlejlighed. Der er i Administrationsbygningen — ligesom i alle Værkstedslokaler i Fabrikken — installeret Kontrolure til Registrering af den effektive Kontor- og Arbejdstid. Umiddelbart overfor Administrationsbygningen ligger Amagerbanens Øresundsvej-Station, og Kontortiden er indrettet efter denne Banes Tog­ tider. Køretiden fra Amagerbro-Station til Øresundsvej-Station er kun 5

38

Fabrikken fotograferet fra Flyvemaskine. M inutter; men det viser sig dog praktisk at benytte Togforbindelsen, da der endnu ikke er anlagt Sporvej ad Øresundsvej. T ilhø jre for Hovedindgangen ligger tre 3-Etagers Værkstedsbygninger (I, III og IV) med fladt Tag og hver med et Grundareal af 560 m2. Imellem Bygningerne I og III ligger en lav Mellembygning (II) med et Grundareal af 622 m2. De tre Værkstedsbygninger er i første Sals Højde indbyrdes forbundet med Løbebroer. Nord for Bygning IV og parallelt med denne ligger Lokomotiv-Repa­ rationsværkstedet (V), som er en 1-Etages 7 l/2 m bøj Bygning med et Grundareal af 400 m 3. Paa den modsatte Side af Vejen, der fører fra Hovedindgangen mod Nord til Støberiet, ligger lige overfor Lokomotiv-Værkstedet en nyopført Garagebygning med Plads til 5 Lastautomobiler og sammenbygget hermed en Lagerbygning for Rør, Stangjærn, Plader m. m.

39

Fagaden mod Øresundsvej. Længst mod Nord ligger Støberiet, som bar et Grundareal af 3000 u r. Øst for Bygning V ligger en Kloakpumpestation med septic tank til Bortfjernelse af Spildevand og bygget sammen hermed et Acetylen-Gas­ værk, der automatisk forsyner alle Værksteder med ren Acetylengas. Gasværket bar en Kapacitet af 10 m 3 Gas pr. Time. Endelig findes der i Forbindelse med Administrationsbygningen en Fløj med 2 Garager og en Transformatorstation, der fordeler Elektricitet, der modtages fra Kjøbenhavns Elektricitetsværker i Form af højspændt Vekselstrøm, til Drivkraft og Lys i Fabrikkens forskellige Afdelinger. I alt er der i Værksteder og Støberi installeret 47 Elektromotorer med en sam­ let Hestekraft af 500. Fra Amagerbanen er der ført Sidespor ind paa Grunden; Sporet fører over en Brovægt og fordeles ved Hjælp af en Drejeskive lil Værk­ stederne og Støberiet. Endvidere fører et Spor mellem Bygningerne IV og V til en Skydebro, der ligger Øst for Lokomolivbygningen

40

Store Tegnestue.

Hovedkontoret.

41

Frokoststuen. og staar i Forbindelse med Sporene i Lokomotivbygningens 2 Skibe. I Bygning I er i Stueetagen indrettet Maskinværksted, og i det ene Skib, livor de svære Værktøjsmaskiner (Høvlemaskiner, Planbænke, ra­ diale og horizontale Bore- og Fræsemaskiner, etc.) er opstillet, løber en elektrisk Kran. For Enden af dette Skib findes Prøvestation for Raaolie- motorer, Centrifugalpumper, etc. Paa Prøveplanen er der opstillet et Omformer-Aggregat, der leverer Strøm i de forskellige Spændinger og Strømarter til Afprøvning f. Eks. af Vaskemaskiner, Centrifuger, Pumper, Ventilatorer etc. med paamonteret Elektromotor. Paa 1. Sal findes Drejerværkstedet samt Værktøjsafdelingen. I dette Lokale er koncentreret alt lettere Drejearbejde for bele Fabrikken. De ældre Drejebænke fra Fabrikken paa Blegdamsvej, der oprindelig blev installeret lier, er for Størstedelen blevet udvekslet med nye, fuldt mo­ derne Bænke. Paa 2. Sal er indrettet Montageværksted for Vaskemaskiner, Centri-

42

Fabriksgaden.

Gaard Øst for Fabrikken.

43

Maskinværkstedet. fuger, Gruppearbejder til Motorfabrikation, Pumper, etc. Der findes end­ videre en Prøvestation for mindre Maskiner med tilhørende Omformer- Aggregat. I Bygning I saavel som i Bygningerne III og IV findes kraftige, elek­ triske Vareelevatorer, som bekvemt befordrer Gods mellem Værkstederne i de forskellige Etager. I Bygning II (Mellembygningen), som med Porte er forbundet med Stueetagen i Bygning III, findes Kedelsmedjerne. I Bygning II er hovedsagelig installeret Maskiner til Forbehandling af Plader, saasom Maskinsakse, Lokkemaskiner, Kantliøvlemaskine, Val­ ser, etc. Ile r findes ligeledes Esser og Rundilde til Varmbehandling af Pladearbejde. I den tilstødende Kedelsmedje i Bygning III, som i det ene Skib er forsynet med elektrisk Løbekran, finder Færdigbehandling af Kedelsmede­ arbejdet samt Reparation af Lokomotivkedler Sted; lier udføres tillige

44