292633505

NORREBRO

OG

DENS OMGIVELSER

I SAHITÆR HENSEENDE.

VED

P. KNUDSEN,

llæge, R. af D.

k j O b e n h a v n .

KORLAGT AF BOG- OG PAPIIRHANDLER F. H. RIBE.

TBTKT HOS LOUIS KLEIN.

1854.

Undertegnede har deeltaget i Udarbejdelsen af et An­ dragende til Justitsministeriet angaaende Renovationsoplaget ved Nørreallee. En Opfordring til mig fra flere Sider om yderligere at begrunde det indleverede Andragende har jeg troet at burde efterkomme, og det saa meget hellere, som Renovationssagen paany er bleven optaget til Forhandling i Borgerrepræsentationen. At jeg i disse Blade ikke blot har behandlet dette Emne, men dvælet ved flere Mangler i sanitær Henseende, grunder sig naturligt paa det Kald, jeg som Læge maa føle til ikke alene at helbrede Sygdomme, men om muligt at forebygge dem. Maj 1854. P. Knudsen.

d-jzb~nl -*l

. . vin

E n Choleraepidemie angiver os med en høj Grad af Nøjagtighed de usundeste Steder; det er fortrinsviis disse den hærger Saavel med en større Sygelighed som med en større Dødelighed; hvor derfor Epidemien har raset stærkt, kunne vi drage den sikkre Slutning, at paagjældende Steder maae henregnes til saadanne, hvis sanitære Mangler bør efterspores, og om muligt af­ hjælpes. Overføre vi disse Bemærkninger paa Nørre­ bro og dens Omgivelser, hvilke Egne af den offentlige Mening bleve ansete for meget hjemsøgte, da skulle vi først undersøge, om denne Dom virkelig støtter sig paa Facta, og, hvis dett;e bekræfter sig, hvad Aarsagerne da ere til denne større Styrke af Epidemien. Hvad Antallet af de indtrufne Choleratilfælde ångaaer, da troe vi at kunne sætte det med temme­ lig Nøjagtighed for Nørrebros og Blegdamsvejens Ved­ kommende til 302, af hvilke 220 endte med Døden. Det første Tal vil muligviis være sat noget for lavt, * da nogle enkelte Tilfælde maaskee ere undgaaede Opmærksomheden, men i hvert Fald bliver det kun en meget ringe Forskjel. Vel differerer Sygetallet ikke ganske lidet fra de i sin Tid anmeldte Tilfælde,

6 men, da man ofte først, under Sygdommens Forløb kommer til Erkjendelse af, at mange for Cholera an­ meldte Tilfælde ikke ere diagnosticerede rigtigt, have vi tilladt os at reducere de oprindelig anmeldte Syge til deres formeentlig rette T a l; derimod er Døde- tallet mere overeensstemmende, skjøndt det maaskee ogsaa er noget for lavt ansat. Benytte vi nu disse Tal, navnlig Dødetallet, og sammenligne dette sidste med hele Stadens Middeldødelighed, der udgjorde 3,2 °/o af Befolkningen, denne regnet efter Folke­ tællingen i 1850, da finde vi, at Nørrebro og Bleg­ damsvejen, der i 1850 havde en Befolkning af 3730, har havt en Dødelighed af 5,9 °/o. Dette Tal er imidlertid heldigviis aldeles unøjagtigt, efterdi Befolk­ ningen var meget større i 1853 end i 1850, tildeels paa Grund af, at ikke faa Familier vare udflyttede fra Byen, i det Haab. derved at blive forskaanede, hvilke Familier senere atter flyttede tilbage, men væsent­ ligst paa Grund af, at Befolkningen stadig er i meget stærk Tilvæxt. Hvor stor denne Tilvæxt var i 1853, kjende vi ikke; det vil derfor være et aldeles unyttigt Arbejde hypothetisk at ville benævne denne Tilvæxt med et bestemt Tal; medens det dog maa ansees for utvivlsomt*), at Tilvæxten ikke var saa betydelig, at Broens Middeldodelighed kommer under hele Stadens. P a vi altsaa ere berøvede det sikkreste Middel, hvorved vi kunne erfare det rette Udtryk for Choleraens Styrke hos os, have vi forsøgt ved nedenstaaende

*) See Efterskrivten. •

7 Tabeller at bringe i Erfaring: 1) hvor stor Udstræk­ ning Epidemien har havt i de angrebne Huse, 2) Tallet af disse i Sammenligning med de uangrebne, og 3) i hvilket Forhold Dødeligheden har staaet til Sygeligheden paa de forkjellige Steder, idet vi nemlig troe at kunne ansee de Egne for haardest angrebne, hvor Procentantallet af de angrebne Huse var størst, hvor det største Antal Syge fandtes i de enkelte Huse, og endelig hvor Dødeligheden var den største. I den første Tabel have vi inddeelt Terrainet i 6 Underafdelinger, tildeels fordi denne Inddeling faldt os naturligst, men væsentligst fordi Tallet af de an­ grebne Huse viste sig saa paafaldende forskjelligt. I den anden Tabel ere Underafdelingerne reducerede til 4, efterdi Dødeligheden ikke diifererer mærkeligt i de paa første Tabel opførte Underafdelinger Nr. 1— 5 og 2— 6. Uagtet saaledes Dødelighedens Stør­ relse ikke holder ganske Skridt med Mængden af de angrebne Huse, troe vi dog, at have overvejende Grunde for at ansee den Orden, Underafdelingerne have r den første Tabel, for svarende til den for- skjellige Styrke, Epidemien viste paa de forskjellige Steder. Vi have saaledes givet Matr. 171 D paa Jagtvejen Plads under Nr. 5 , uagtet den ringere Dødelighed, fordi disse Huse, foruden at de Syges Tal i hvert angrebet Huus var stort, og Tallet af de angrebne Huse ligeledes var stort, vare meget hjemsøgte af Cholerinetilfælde, og det i langt højere Grad end nogetandetsteds herude; vi have saaledes hensat Nørrebros højre Side under Nr. 3 , uagtet de

Antal Syge i hvert angrebet Huns.

Antal beboede Huse.

Antal angrebne Huse.

Af 100 Huse bleve angrebne.

Antal Choleratllfælde.

1. 2.

Lygte- og Jagtvejen, soe Nr. 5......... og fremhæves her særligt 1-Huas . . . Nørrebros venstre Side mellem Blaa- gaards Korsvej og Nørrebrogade___ Nørrebros højre Side.......................... og fremhæves her særligt 4 Huse . . . Blegdamsvejen...................................... og fremhæves her særligt 2 Huse . . . Jagtvejen Matr. 171 D........................ Nørrebros venstre Side mellem Kors­ vejen og Ladegaardsaaen...................

8 1

2,1.

17 29 |

C- 55 ( 51.

46.

17,6.

9.

29,0.

c. 54.

1,8. 2,9.

22.

22,2.

12.

3.

18

53 58 n ,

22.

36,6.

4 |

14,5.

4. 5. 6 .

19 2

42 23 |

2,2. ,

65.

37,5.

.“ i |

11,5.

c. 14.

2,4.

17.

7.

50,0.

c. 28.

41.

2,4.

60,7.

17.

c. 263.

302.

2.3.

88.

37,4.

De 7 Huse, i hvilke fandtes 10 eller flere Syge, ere særskilt auførte, og ere ikke medregnede for at udfinde Antallet af de Syge i hvert Huns, da de Aarsager, der betingede denne større Styrke, for de fleste Huses Vedkommende vare saadanne, at de kun virkede paa disse enkelte Huse, saasom høj Grad af Usselhed, Overbefolkning, meget slet Drikkevand o. s. v.

9

Dødelig­ heden a f 100 An­ grebne.

Antal Cholera- tilfælde.

Antal Døde.

-

i : .'v » i

:

^ . -I:

1. Lygte- og Jagtvejen incl. Husene

63.

42.

66.7.

med Fradrages l særligt fremhævet bliver Dødeligheden kun.......... N firrøhros højre Side................ 111. med Fradrages 4 særligt fremhævede bliver Dødeligheden kun.......... 8. Blegdamsvejen........................... Fradrages 1ste Blegdamsgade., bliver Dødeligheden kun. . . . . . 4. Nørrebros venstre Side............. 63. med

29.

og

22.

58.8.

71,2.

79.

58.

og

43.

67.9.

'

65. .

48:

73.8.

16.

og

18.

71,4.

51.

80.9.

302.

220.

72,8.

Syges Tal i hvert angrebet Huus var meget stort, fordi Befolkningens Tæthed i de enkelte Huse langt overgik den i de andre Underafdelinger; og ende­ lig have vi sat en Deel af Nørrebros venstre Side under Nr. 2, uagtet den store Dødelighed, fordi denne synes at skyldes det Tilfælde, at nogle enkelte meget ødelagte Constitutioner boede i denne Egn; og lige­ som de hygiejniske Mangler, vi nedenfor skulle paavise, / væsentlig maae bære Skylden for, at Nørrebro paa en mindre god Maade udmærkede sig fremfor Vester- og Østerbro, saaledes maae de ogsaa ansees for Aar- sagerne til, at Epidemien optraadte med denne for- skjellige Intensitet paa de forskjellige Steder hos os. Da den større Spredning af Beboerne syntes apriorisk at maatte tilsikkre et bedre Resultat udenfor

10 end indenfor Voldene, og da denne Forudsætning ej holdt Stik hos os, medens den stod sin Prøve i de to andre Forstæder, bleve vi naturligviis henviste til at undersøge de hygiejniske Betingelser, der kunde antages at bære Skylder!, og vi havde ikke nødig at lede længe, for at finde, at det Vand, vi drikke, den Luft, vi indaande, og den Jordbund, paa hvilken vi • boe, ere meget slette. Hvad først Drikkevandet an- gaaer, behøve vi vel neppe at bringe Koldings og Thomsens Undersøgelser i vore Læseres Erindring; de mindes vist fuldtvel disse Forfatteres Mening om den Indflydelse, som Grundvandet fra Kirkegaardene sandsynligvis har til at gjøre Vandet kulbrinteholdigt i de Brønde, der ligge paa det Strøg, hvor Jord­ bunden maa antages at gjennemsives af dette Grund­ vand; men selv udenfor dette Strøg kunne vi ingen­ lunde i Reglen glæde os over reent og sundt Vand, hvilket træder saa meget merer paafaldende frem, som Brøndvandet paa enkelte heldigt situerede Steder er ganske udmærket. Det fortjener saaledes at frem­ hæves, at Brøndvandet blev befundet saa særdeles sletsmagende, men især ildelugtende, at Politiet fandt sig beføjet til under Choleraepidemien at aflaase Brøndene paa 3 Steder; en Forholdsregel, der paa disse 3 Steder vistnok især foranledigedes véd Cho- leraens stærke Forekomst d e r, men som muligt burde have været iværksat efter en større Maalestok som en forebyggende Forholdsregel. Da vi imidlertid vel med nogenlunde Sikkerhed kunne udregne, at det ikke kan vare mange Aar,

11

forinden den nye Vandforsyning vil kunne træde i Kraft, og da vi tilmed med Tak maae paaskjønne, at de sidste Hindringer for den Plan, allerede i dette Aar at forsyne en stor Deel af Blaagaardsvejens Om­ givelser med bedre Vand, forhaabentlig ere hævede ved Borgerrepræsentanternes Afstemning i Mødet den 8de Maj, hvorved Vandcoramissionen gives frie Hæn­ der, skulle vi ikke opholde os længere ved vort Drikke­ vands Siethed, medens vi dog maae udhæve, at de samme Bemærkninger, vi finde Anledning til at gjøre over Luftens og Jordbundens Bonitet, ogsaa kunne finde Anvendelse paa Drikkevandet, idet nemlig en­ hver Foranstaltning, der træffes til Forbedringer i den ene Retning, indirecte virker gavnligt i de to øvrige. Hvad angaaer Jordbunden, da ere vi, for strax at komme ind paa Sagen, overbeviste om den højst skadelige Indflydelse. dens overordentlig betydelige Fugtighed har. Denne Fugtighed skyldes ingenlunde udelukkende Regnvandet, men, hvad værre er, den betinges især ved mangelfuldt .Afløb af Spildevandet fra Husene, der paa mange Steder slet intet Afløb have, men lade Vandet samle sig i Gruber i deres umiddelbare Nærhed; og selv hvor Afløbet er regule­ ret hen til en Grøvt, er Forholdet ikke stort bedre, da disse Grøvter kun undtagelsesviis ere brolagte i Bunden, og tilmed have et særdeles ringe Fald, hvor­ for Vandet i dem siver ind i Jorden. Enhver vil saaledes let see, at Jordbunden bestandig gjennem- sives af ureent, stinkende Vand, hvori findes en Masse halvt og heelt forraadnede organiske Bestand­

12 dele, og at Uddunstningerne fra en saadan Jordbund, der i varmt Solskinsvejr strax røber sin Beskaffenhed, ikke kunne være andet end meget skadelige. Ere disse Uddunstninger under sædvanlige Forhold end ikke mærkelige, kan der fomuftigviis ikke være nogen Tvivl om deres Tilstedeværelse selv i Husenes Indre, og at disse Uddunstninger ikke formindskes ved den Omstændighed, at Jorden optager en Masse flydende Renovation fra Oplagsstedet ved Nørreallee, og der­ ved, at Grundvandet fra Kirkegaardene medfører en Mængde stadig gjærende Stoffer, vil fremdeles være indlysende. Vi have sagt, at Jordens Uddunstninger under sædvanlige Forhold maaskee neppe mærkes; hvad vi derimod uden Vanskelighed mærke, er det, at Luften forpestes ved de giftige Uddunstninger fra de talrige Grøvter samt fra ovennævnte Renovationskule; og kunne vi derfor i Hovedsagen indskrænke os til at paapege den mangelfulde Afledning af skadeligt Vand, og denne Henkasten af Natterenovation paa fri Mark, i Nærheden af beboede Strækninger, som de sand­ synlige Hovedaarsager til Broens slette hygiejniske Tilstand., Det Terrain, vi nærmest have for Øje, be- grændses imod SO. af Sorte- og Peblingesø, imod SV. af Drikkevandsaaløbet fra Leersøen til Peblingesø, imod NV. af Leersøen og imod NO. af en Linie fra denne Sø gjennem de nye Sandgrave til Sortesø; det udgjør, Fællederne fraregnede, omtrent 400 Tdr. Land, og skal, med Undtagelse af dets østlige Deel, aflede

13

alt sit Overfladevand gjennem Grøvter, der tilsidst munde ud i 3 Render under Drikkevandsaaløbet, hvorimod dets østlige Deel tildeels bortleder sit Spilde­ vand gjennem Grøvten langs Blegdamsvejen. For denne Vejs Vedkommende gjælder Afledningen dog kun for de Bygninger, der ere opførte umiddelbart ved Vejen, hvorimod t. Ex. alle de Bygninger, der ere opførte paa første Blegdam, ved den saakaldte St. Hansgade, aldeles ikke have nogetsomhelst Afløb for Spildevandet, da Gadens naturlige Fald er mod Sortesø, og der langs denne ikke findes nogen af- grøvtet Dossering. Overfladevandet ledes derfor hen i Gruber, hvorfra det enten siver i Jorden, eller for­ damper, eller, eftersom Befolkningen tiltager og med den Spildevandet, flyder ud over Grubernes Omgivel­ ser. Dette Parti, der allerede før dets Bebyggelse, især nærmest Sortesø, var meget fugtigt, bliver der­ for, naar der ikke itide tages Forholdsregler derimod, hvert Aar usundere. Denne Fugtighed i Nærheden af Sortesø frem­ træder endnu tydeligere paa nogle af de ovrige Bleg­ damme . saaledes især paa syvende, hvis mod Søen beliggende Deel oftere staaer aldeles under Vand, og gaae vi langs Peblingesøen og følge Ladegaardsaaen, ville vi ogsaa her snart overbevise os om Omgivel­ sernes Fugtighed, der allerede er en naturlig Følge af, at Ladegaardsaaens Vandspejl holdes henimod 2 0 ' over dkgligt Vande, medens Terrainet fra Leer- søen, langs Aaløbet og tildeels langs Peblingésøen, i en ikke ganske ubetydelig Brede er under 20

14

De Grøvter,, der maae betragtes som Hoved- afløbsgrøvter, ere for den østlige Deels Vedkommende Blegdamsgrøvten; denne Grøvt har i mange Aar været Gjenstand for gyldige Klager paa Grund af de overordentlig stinkende Uddunstninger, dens stille- staaende Vand udsender, og som kun i ringe Grad afhjælpes ved de jevnlige Udskylninger med reent Vand, der finde Sted ifølge Indstilling af den ved Commissorium af 12te Marts 1851 nedsatte Sundheds- commission, ligesom de ligeledes omhyggelige Op­ rensninger ej heller nytte s to rt, efterdi Grøvtens Bund aabenbart kommer dybere ned efter hver Op­ rensning, og saaledes Steenkisterne hver Gang komme til at ligge forholdsviis højere og højere, og Afløbet derved bliver mere og mere forhindret. Fra Terrainets sydlige Deel skal den i Bunden brolagte Grøvt langs Blaagaardsvejen optage Spilde­ vandet; da den har nogenlunde godt Fald, og ud­ munder diirecte i den, for faa Aar siden anlagte, ud­ mærkede Kloak under Ladegaardsaaen, er det derved blevet de tilstødende Ejendomme muligt at blive af med det overflødige Vand; men uden at der føres en nøjagtig og virksom Control med de mange mindre Grovter, der ere, -'og blive gravede især paa Par­ cellerne 36 U ., X. og W ., ville de .snart blive stinkende Pøle, fulde af Mudder. Det er nemlig især paa disse Parceller, at Speculationen for nye Byg­ ninger forrige Aår var henvendt; det er væsentligst først i Aar, at de blive beboede fuldstændigt^ og da Bygningerne ere fra en Tid, der, er* tidligere end

15 Byggeloven af 19de Marts 1854, vedkommer altsaa Tilsynet med, at Vandafløbet er reguleret, ikke det Offentlige (Lovens § 2). Hvad angaaer Afløbene til Blaagaardsvejens Grøvt igjennem de brolagte Rende­ stene, da ere disse særdeles gode; kun maae vi be­ klage , at Spildevandet fra enkelte Ejendomme, der tilmed ikke ligge frit, men klods paa Naboerne, trods den lette Afledning til Rendestenene, ledes bort paa en endnu lettere Maade, nemlig til Gruber i Gaardene, og, om vi ikke fejle, findes denne Grube i det mindste ved een Bygning i ikke mange Alens Afstand fra Brønden. For Tiden give de øvrige Grøvter ikke nogen særdeles Anledning til Klager paa Grund af deres Uddunstninger; da Jorden har været saa særdeles tør, er Fugtigheden snart trukket ind i den; imidlertid er Jorden dog hist og her mættet, hvorfor Lugten begynder at advare os om, hvad vi have at vente; naar saaledes Spildevandet fra det store Antal Huse paa Nr. 171 D. og E. paa Jagtvejen kommer i den for det bestemte Grøvt langs Jagtvejens nordvestlige Side, for at ledes langs Lygtevejens nordostlige Side, bag Lygten og under Leersoens Afløbsrende, da vil uden Tvivl hele denne Grøvt inden kort Tid blive ligésaa slem som Blegdarnsgrøvten, da den tilmed ikke har den Fordeel jevnlig at kunne udskylles med reent Vand. Vi have ovenfor yttret, at dette vil skee, naar Spildevandet faaer sit Afløb til Grøvten; dette er nemlig ingenlunde Tilfældet overalt paa dette meget bebyggede Terrain; Spildevandet har paa flere Steder

16

faaet Lov at skytte sig selv, og først nu synes Nød­ vendigheden af en virksom Afledning. at ville gjøre sig gjældende. ' Afløbsgrøvten, der begynder udenfor Pedersdal paa Lygtevejens sydlige Side, drejer, naar den møder Leersøens Afløbsrende, imod Syd. Efterat have udvidet sig i Ventegodts Have til et Par smaa Bas­ siner, følger den langs Aaløbet, indtil Ladegaards- aaens Begyndelse, paa hvilken Strækning den optager igjennem 3 å 4 større Grøvter Størstedelen af Lygte­ vejens sydvestlige Sides Spildevand, løber dernæst videre langs Ladegaardsaaen under Falkoneeralleen, hvor den optager Spildevandet fra Resten af Lygte­ vejen, fra Jagtvejens sydostlige Side, fra Grøvterne langs Nørrebro indtil Jødekirkegaardsvejen, og fra Grøvterne langs den Deel af Falkoneeralleen, der er beliggende mellem Aaen og Runddelen ved Kirke- gaarden; herfra fortsætter Afløbsgrøvten sit Løb langs Ladegaardsaaen, indtil den i ikke lang Afstand fra Kloaken for Enden af Blaagaardsvejen udmunder i en Trærende under Aaløbet. Ved denne Afløbsgrøvt findes kun nogle enkelte Bygninger, og vil der neppe blive bygget meget der, paa Grund af Terrainets allerede tidligere omtalte lave Beliggenhed; den giver derfor for Øjeblikket ikke megen Anledning til Anke, hvorvel det dog fore­ kommer os ikke ganske usandsynligt, om man vilde give de omtalte Bassiner i Ventegods Have nogen Skyld for den Voldsomhed, Choleraepidemien yttrede paa det saa nærliggende Pedersdal. Men da Grøvten

17 daglig modtager flere og flere Ureenligheder, der om ikke lang Tid rimeligviis ville forøges betydeligt, saa- fremt en projecteret Steenkiste bliver opfort under Jagtvejen, idet nemlig Spildevandet fra begge Sider af Jagtvejen derved vil blive ført langs Falkoneer- alleens sydostlige Side til Hovedgrøvten, ville vi uden Tvivl snart spore sørgelige Følger af disse bestandig sig ophobende Ureenligheder. > ;<> !;/1 . ; : , Ville vi dernæst gaae over til at undersøge, hvorledes Forholdene burde ordnes paa en for Sund­ heden mere hensigtssvarende Maade, da skulle vi først berøre de Foranstaltninger, der fra offentlig og privat Side paatænkes udførte i anstundende Sommer. Foruden den allerede omtalte Steenkiste under Jagt­ vejen vil saaledes Vejcommissionen efter Forlydende foreslaae, at Blegdamsgrøvten hæves og brolægges i Bunden, og have Ejerne af de nærmest Nørrebro be­ liggende Blegdamme forenet sig om at refundere Ud- givterne ved et Afløb parallelt med Sortesø, for der­ ved at aflede det stillestaaende Vand over imod Nørrebro, saafremt det Offentlige overtager Udførel­ sen o. s. v. Blot disse projecterede Arbejder vilde blive fremskyndede saaledes, at vi allerede i Aar maatte kunne høste Frugterne. Saavidt vi vide, kunne vi i Aar ikke vente flere Forbedringer, og maae vi end særdeles paa- skjønne disse, ligesom de, der ved den overordentlige Sundhedscommissions Foranstaltning bleve foretagne forrige Aar, navnlig Brolægningen af flere Grøvters Bund. saa staaer der dog i denne Retning endnu s

18 meget tilbage at haabe. > En Brolægning i Bunden af samtlige Grøvter langs med de offentlige Veje stiller sig som en uafviselig Nødvendighed, naar et nogen­ lunde Resultat skal blive opnaaet; man tage kun det ringe Fald, Terrainet har, i Betragtning, at t. Ex. Falkoneeralleen fra Runddelen ved Kirkegaarden til Ladegaardsaaen kun falder omtrent 1 " paa 10 Alen, at Blegdamsvejen omtrent har et Fald af 1 " paa 18 Alen, og man vil indsee Umuligheden af at faae Spildevandet bortledet blot ved at holde Grøvterne oprensede, især naar man vil sammenligne dem med Rendestenene i Byen, hvilke skulle have et Fald af mindst 1 " ' pr. Alen. Bestemmer man sig til denne Brolægning, ville de private Grundejere maaskee derved føle sig opfordrede til at brolægge Afløbsrenderne fra deres Bygninger, ligesom i saa Fald den Bestemmelse i den nye Byggelov^ at Vandafløbet skal være reguleret, forinden en ny Bygning maa paabegyndes, maaskee kunde fortolkes derhen, at Afløbet skal finde Sted i en brolagt Rendesteen. - Gjælde disse Bemærkninger Grovterne langs Vejen, da finde de tilmed Anvendelse paa Grøvterne langs Drikkevandsaaløbene; disse Grøvter have et endnu ringere Fald, saa at de nærmest kunne be­ tragtes som Moradser; kunne de blive forandrede til ordentlige brolagte Grøvter, ville vi snart spore deres gavnlige Indflydelse til at skille det fugtige og sure omgivende Terrain, af med denne Fugtighed, hvilket dog kun vil kunne skee fuldstændigt, naar Spilde­ vandet faaer et lettere Afløb under Ladegaardsaaen

19

end det nuværende, der ligger meget for højt til at kunne hjælpe grundigt. Da Aaløbet fra Leersøen for Fremtiden ikke vil blive benyttet af Yandvæsenet, vil formodentlig dette * Aaløb, saafremt det ikke maatte være bestemt a t 1 aflægge det aldeles, smelte sammen med Afløbs-’ grøvterne paa begge Sider af det. For at holde denne Grøvt nogenlunde reen, vilde det i Sundhedens Interesse være meget gavnligt, om den jevnlig kunde blive gjennemskyllet af reent Vand, hvilket med Let­ hed vilde kunne skee, naar det nuværende Tilløb fra Gjentofte- og Lundehuussøen blev conserveret. En saadan Gjennemstrømning kan vel for Øjeblikket ikke ansees for aldeles paatrængende, men, naar den Tid uundgaaelig indfinder sig, at Grøvten ved den til­ tagne Befolkning er forandret til en stinkende Mudder-** ansamling, og det rene Vand imidlertid er ledet • andetsteds hen, vil det neppe nogensinde komme til­ bage. I det Fald derimod, hvilket er antydet i Koldings Plan til den nye Vandforsyning, at Vandet fra Damhuussøens Opland vil kunne ledes langs med 1 Drikkevandsløbet for at forfriske Vandet i Sorte- og Peblingesø, vilde denne Ledning vel ogsaa kunne ' komme Spildevandsgrøvten tilgode, og skjøndt denne ■ saaledes ikke vilde blive gjennemskyllet i sin Heel- > hed, vilde der dog være vundet meget. Men en 1 forøget Vandmasse fordrer forøgede og forbedrede > Afløb under Ladegaardsaaen, og da det i Hoved-> sagen er dennes Skyld, at Spildevandet afledes » saa mangelfuldt, synes det ikke formeget at fordre, i 2*

20 at det- Offentlige gjør j os Ulemperne, som Aaens Tilstedeværelse fører med sig, saa faa som muligt. Og er det med fuld Fortrøstning vi vide, at Com- munalbéstyrelsen har overdraget Vandinspecteur Kol­ ding at udarbejde en Plan for skadeligt Vands Afledning paa Stadens udenbyes. Grunde, et Hverv vi; for vort Vedkommende ikke kunne ønske lagt i bedre Hænder. si),, Komme vi dernæst til det siden 1850 etablerede Natterenovationsoplag ved Nørreallee. da ansee vi dette for en endnu større Kilde til Luftens og Jord­ bundens Fordærvelse. Det er hverken mere eller mindre end en stor Renovationskule, tildeels omgiven med et Plankeværk, men beliggende under aaben Himmel, udsat for Regn, Sol og Blæst. Beboerne i dens Nærhed, ja selv i lang Afstand fra den, saa- som paa Jagtvejen, Blegdamsvejen og langt ind paa selve Nørrebro, kjende de ildelugtende Dunster, den udsender; de vide, at det ofte, undertiden i flere Dage, er umuligt at aabne et Vindue, naar Vinden fører fra Renovationspladsen imod deres Huse,' og for saadanne inephitiske Duiisters Skadelighed behøve S vi vel neppe at føre noget Beviis, ligesom det ogsaa maa ansees for højst sandsynligt, at den flydende Gjødning, der i rigt Maal forøges derved, at hele Oplagsstedet er udsat for Regn , synker i Jorden, og deels følgende med Leerlaget, deels gjennemtrængende dette, baner sig Vej til Brøndene, og saaledes paa endnu een Maade bidrager til at ødelægge Sund­ heden. Thi, . skjøndt Oplagsstedet er beliggende paa

X

21

et nogenlunde ophøjet Terrain, der skraaner jevrit ned mod Øst, Syd og Vest,* vil det dog kun med betydelige Bekostninger være muligt at aflede dét Flydende, og da naturligviis de skadelige Følger af Uddunstningerne derved vilde spores i en endnu videre Kreds, efterdi Grøvterne ikke føre en saadan Vand­ mængde, at de derved kunne blive udskylte , vilde det maaskee ikke heller være tilraadeligt at forsøge en saadan Bortledning. Det er en bekjendt Sag, at det Spørgsmaal, om der ikke kunde og burde træffes forandrede Be­ stemmelser om Natterenovationens Udførsel og Be­ nyttelse , har været discuteret i mange Aar. Den i Aaret 1841 nedsatte combinerede Gomitee af nogle af Magistratens og Borgerrepræsentationens Medlemmer gjorde blandt andre følgende Forslag: 1) at det til­ lades enhver, hvis Lokum er forsynet med Latrin­ tønder, at lade disse udføre af Landmænd, naar Tønderne forsynes med et Lag Halm samt et Laag, og Vognene bedækkes; dette Forslag blev tiltraadt af Borgerrepræsentationen, Politidirecteuren, Magistraten, Stadsphysikus og Sundhedscollegiet; 2) at det bør være forbudet at anlægge Kuler, eller have Oplags­ steder indenfor Deinarkationslinien, eller indenfor Falkoneeralleen, eller saa nær ved Alfarevej, at vej­ farende Mand kan besværes af Stanken. Dette For­ slag tiltraadte Borgerrepræsentanternes Majoritet med det Tillæg, at Kuler for ublandet Natterenovation aldeles ikke maa findes paa Stadens Grund, medens Minoriteten fordrede endnu yderligere Betryggelses­

22 foranstaltninger..)! Politidirecteuren meente, at For- budet mod Kuler bør gjælde for hele Stadens Grund, hvorimod saadanne Oplag, der i tilstrækkeligt For­ hold ere blandede med andre Stoffer, bør behandles efter de gjældende Forskrivter, og sluttelig anseer han det for rigtigst at forbyde Natterenovationens Anvendelse som Gjødning i Nærheden af alfare Veje. Magistraten henholdt sig til Politidirecteurens An­ skuelse., Stadsphysikus formeente, at Kuler hverken bør tillades ved alfare Veje, eller i Nærheden af Staden og dens Forstæder, og Sundhedscollegiet til- traadte denne Anskuelse. Efterat Sagen dernæst var forelagt Cancelliet, underrettedes Borgerrepræsentan­ terne i Mødet den 3die August 1848 om, at Can­ celliet antog, at Forslaget vilde medføre saa mange Ulemper og Ubehageligheder, at det vistnok vilde vække almindelig Misfornøjelse, navnlig hvad angaaer Udførslen gjennem Nørreport og Oplag*) udenfor Sta­ dens Grund, da en saadan Tilladelse formeentlig i høj Grad vilde forværre Sundhedstilstanden her i Byen og paa Broerne, og Stadens Omegn derved vilde blive ikke lidet inficeret. I flere Møder discu- ieredes Sagen paany i Communalbestyrelsen, indtil det i Borgerrepræsentationens Møde den 31te Maj 1849 blev besluttet at andrage Sageji for Inden­ rigsministeriet, som dens formeentlig rette Forum, og endelig underrettedes Forsamlingen i Mødet den 16de

"J „Udenfor Stadens Grund", skal formodentlig læses „udenfor - ^ Byen paa Stadens Grund“.

August 1849 om, at der var meddeelt Landmand Jerichau allerhøjeste Bevilling til, indtil videre i 3 Aar, fra 1ste Januar 1850 at udføre Latringjødning herfra Staden. .>! h : . Af denne Bevilling udhæve vi følgende Be­ tingelser: 1) Latrinerne, hvorfra Renovationen ud­ føres, saavelsom de dertil afbenyttende Beholdere, bør have en saadan Indretning, at Urinen adskilles fra de faste Dele, og opsamles i et eget Rum, og 2) Opsamling af de udførte Ureenligheder maa ikke finde Sted paa Stadens Grund uden Politidirecteu- rens Tilladelse, og er der til Bevillingen knyttet den Bestemmelse, at Paagjældende i mødende Til­ fælde skal være undergivet Indenrigsministerens Kjen- delse. ... i Vi skulle ikke dvæle længe ved det særdeles besynderlige Tilfælde, hvilket vi dog ikke kunne forbigaae aldeles, at Indenrigsministeriet har bevilget en Entreprise, der, efter hvad der foreligger, og navnlig, naar vi see hen til, at Loven af 10de Marts 1852, angaaende visse Jo r Sundheden skade­ lige Næringsveje, er udkommet med Justitsministerens Underskrivt, utvivlsomt maa ligge under sidstnævnte Ministers Omraade; thi denne ikke blot formelle, men ogsaa reelle Fejl vil nu neppe give os noget praktisk Resultat, eftersomPolitiøvrigheden ved be­ meldte Lov (§ 3 og 4) har erholdt den Bemyndigelse, som Indenrigsministeriets Bevilling omtaler under Nr. 2. Yi skulle derimod tillade os at fremhæve den særdeles Varsomhed, - med hvilken næsten , allé

/ Autoriteter fra Begyndelsen af have behandlet Spørgs­ maalet om nye Renovationskulers Beliggenhed, hvil­ ken Varsomhed contrasterer saa stærkt med Be­ liggenheden af den her udviste Plads; vi skulle end­ videre fremhæve den overordentlig vigtige, af Inden­ rigsministeriet paabudne Betingelse angaaende Be­ holdernes Indretning, hvilken Bestemmelse saa godt som aldrig er bleven overholdt; vi skulle henlede Opmærksomheden paa, at alle Sundhedsautoriteter have udtalt sig for Nødvendigheden af, at de flydende Excrementer kunne i Beholderne adskilles fra de faste; men vi skulle fremfor alt udhæve, at det af alle Forhandlinger tydelig. fremgaaer, at Tønde­ systemet kun er blevet anseet som en midlertidig Foranstaltning, der maatte foretrækkes for Grube­ systemet, indtil et Kloaksystem kunde blive indført, og Lidførelsen af dette System, hvad enten det blev indrettet til Optagelse af al Latrinindholdet, eller blot til Optagelse af Overfladevandet samt den flydende Renovation, har vel i Almindelighed været anseet som en, om end fjern, saa dog sikkert fore- staaende Begivenhed. Kloaksagen er imidlertid idet- mindste for en Tid begraven; det Haab, vi hidtil have havt, at Renovationsoplagets Dage kunde tælles, har saaledes svigtet os, og kunne vi derfor ikke længere finde os med Rolighed i de Ulemper, vi ere underkastede, uagtet selv Sundhedscommissionen af 12te Marts 1851 i sin Beretning Pag. 11 siger, at den har undersogt Oplaget af Natterenovation udenfor Nørreport, og befundet samme i saadan Stand, at 2-4

\

25

efter Omstændighederne Intet var derpaa at udsætte. Dengang var imidlertid Etablissementet i sin Barn­ dom, der fandtes da ikke saadanne Masser af Ex- crementer oplagte, som senere er skeet, dengang blev der ikke, som nu , paa Pladsen oplagt Natte- renovationen fra (efter Entrepreneurens Opgivelse) 1 /3 af Kjøbenhavn; dengang var det maaskee muligt at desinficere det udførte, hvilket nu maa ansees for fuldkomment umuligt, dengang kunde den flydende Renovation hurtig synke i Jorden, der ej var saa overmættet, som den nu er. Vi troe neppe, at nogen nu vil finde, at Intet er at udsætte paa Etablissementet. Kommer nu hertil, at Tøndesystemet i ikke faa Ejendomme er sat i Forbindelse med Waterclosets i Etagerne, og at den nye Vand­ forsyning nødvendigviis vil mangfoldiggjøre disse Be- qvemmelighedefs Antal, og dermed Mængden af den Renovation, der skal udføres, og saaledes ogsaa Mængden af den flydende Renovation, der skal trænge ind i vor Jordbund, kunne vi med fuld Føje under­ skrive, hvad den combinerede Comitee angaaende Vand-, Gas- og Kloakanlæg i Kjøbenhavn siger om Tøndesystemet: det vil, naar det ikke sættes i For­ bindelse med Priveter i Etagerne, være et Fremskridt, men sat i Forbindelse med Waterclosets, som det er at forudsee, at det i Tidens Løb vil blive, er det værre end Grubesystemet. Samme sidstnævnte Comitee yttrer sig endvidere saaledes: det farlige for Sundheden ligger deri, at Latrinindholdet ’ undergaaer en forraadnende Gjæring,

26 der udvikler stinkende og giftige Gasarter, som indaandede i ublandet Tilstand ere dræbende, og ind- aandede fortyndede have en stor Indflydelse til Ud­ viklingen og Forværreisen af Epidemier; og, naar vi i Hornemanns: Den seneste Choleraepidemie i Eng­ land, finde nogle meget slaaende Exempler paa, hvad Ureenlighed, Uddunstninger og Fugtighed formaae at udrette, vil det formeentlig fremgaae, at det ikke kun er en Caprice, der nylig har forenet et betyde­ ligt Antal Omboende om et underdanigt Andragende til Justitsministeriet, om at faae oftnævnte Reno­ vationsoplag flyttet andetstedshen; det er, hvilket ogsaa Sundhedscommissionen for udenbyes Klædebo- qvarteer gjentagne Gange, navnlig den 9de August 1853, med megen Styrke fremhæver i en Indstilling til den overordentlige Sundhedscommission, Bevidst­ heden om dets skadelige Indflydelse paa Sundheden, der har forenet os til dette Skridt. Lader det sig muligt ikke gjøre at finde noget andet mere passende Sted, da forlange vi vistnok ikke mere, end hvad Billigheden tilsiger, naar vi fordre, at Oplagsstedet gjøres saa lidet skadeligt for Sundheden som muligt, hvilket navnlig vil skee, naar de flydende Dele, der allerede i Beholderne forudsættes skilte' fra de faste, ikke atter sammen­ blandes paa Oplagsstedet, men holdes afsondrede i murede, lukkede Kasser, indtil de atter bortføres ligeledes under Lukke. Det maa uden al Tvivl an­ sees for en meget utilstrækkelig Forholdsregel, at Politidirecteuren i sin ovenfor anførte Erklæring

X

27

fordrer som betryggende Foranstaltning, at Oplagene skulle være blandede i tilstrækkelig Mængde med andre Stoffer; thi deels vil Udtrykket: i tilstrækkelig Mængde, altid kunne fortolkes paa en meget vag Maade, deels vil Anvendelsen af disse andre Stoffer vistnok strande paa Grund af deres Kostbarhed eller Uanvendelighed, idet t. Ex. Trækulspulver, der maa henregnes til de virksomste, skal tilblandes i meget flint fordeelt Tilstand og i meget stor Mængde, og at t. Ex. Jernvitriol skal være opløst i meget Vand, hvorved altsaa de flydende Dele betydeligt forøges, og at det har den samme Egenskab, som vel de fleste uorganiske Desinfectionsmidler, at det muligviis er skadeligt for Jorden, naar Renovationen senere afbenyttes som Gjødning, og desuden bør man vist­ nok ikke tabe-af Sigte, at den Mislighed dog altid bliver tilbage, at vi ikke vide, om de desinficerende Midler, fordi de borttage den stygge Lugt, tillige borttage Giften af Uddunstningerne. (Vi henvise iøvrigt til, hvad der anføres om Desinfectionen af Excrementer i Beretningen om Virksomheden af Sundhedscommissionen af 12te Marts 1851, Pag. 51— 59). Men hvad der end maatte besluttes, bør Oplagsstedet sættes under fuldstændig Control af det Offentlige, og, naar det Offentlige ikke selv overtager Bestyrelsen af hele Renovationsudførslen, bør det sikkre sig ved en meget omhyggelig, i største Detail gaaende Instrux, der kan betrygge fuldkomment. > Vi ere ikke blinde for den Nødvendighed, at Stadens Omgivelser maae modtage dennes Ureenligheder; vi

28 finde os saaledes uden Klage i , at Dagrenovationen oplægges umiddelbart ved vore Huse; thi vi vide, at dette ophører, naar Terrainets Fordybninger ere op>- fyldte; vi klage t. Ex. ikke over Kirkegaardenes Nærhed, uagtet de store Ubehageligheder vi ved dem ere underkastede, o. s. v .; men vi klage over, at de for­ nødne Foranstaltninger ikke træffes fra det Offentliges Side for at bevirke, at vi ikke uforskyldte skulle rammes af de skadelige Følger, som de udførte Ureen- ligheder i større og mindre Grad maae føre med sig. Vi klage saaledes over, at Grundvandet fra Kirke- gaardene ikke ledes saaledes bort, at det bliver uskadeligt; vi mene at kunne gjøre Paastand paa, at t. Ex. Jødekirkegaarden, fra hvilken Grundvandet kun vil kunne bortledes vanskeligt, ikke maa ud­ vides paa det Terrain, hvor den nu er beliggende, hvor den næsten aldeles er omgiven af beboede Byg­ ninger, og hvor den stadig udvider sig ved Tilkjøb af de tilgrændsende Haver, og derved kommer Husene stedse nærmere; og vi mene, at denne Paastand vil finde Medhold idetmindste hos Communalbestyrelsen, der ved for et Par Aar siden at afslaae en Be- gjæring fra den mosaiske Menighed, der ønskede at tilkjøbe sig et Communen tilhørende Jordstykke, som stødte op til Kirkegaarden, og ved at ledsage Af­ slaget med et Tilbud om at overlade Menigheden et passende Stykke Jord ved den almindelige store Kirkegaard, synes at have erkjendt det Urigtige i at udvide en Kirkegaard, der ligger paa det for nye Bygningers Opførelse bedst beliggende Strøg. Da

29

Menigheden imidlertid har besvaret Communalbestyrel- sens Tilbud ved at tilkjøbe sig et andet Jordstykke af en privat Grundejer, og den derved har givet til-f kjende, at den vil udvide sig paa det Terrain, den* nu besidder, saalænge det er den muligt, synes det ikke ubetimeligt, om der kunde udvirkes et Forbud mod saadanne eventuelle Udvidelser. Saadanne Ulemper bi­ drage neppe til at drage den overbefolkede Stads Be­ boere udenfor Voldene, hvilken Udflytning det i Sund-! hedens Interesse maa ; være rigtigt at befordre; nu forlade de fleste sædvanligviis kun nødtvungne Byen, i og gjøre de det, skeer det vistnok med den Fortrøstning at finde en Erstatning for de Ulemper, den lange Afstand fra Byen i mange Henseender fører med sig, i et sundere Opholdssted, end det, de forhen have havt. ii Ved Loven angaaende visse for Sundheden-* skadelige Næringsveje har man sikkret Staden samt det nærmest liggende Terrain; den øvrige Deel af Stadens Grund har man villet sikkre ved at fordre Sundhedspolitiets Samtykke med Hensyn til Stedet, hvor en saadan Næringsvej- agtes anlagt. Denne Sag kan vel ikke ordnes paa nogen anden Maade, medens vi dog mene, at der t. E i. fra Politiets Side kunde udgaae et bestemt Forbud mod, at Latrin- gjødning nedgraves i Kuler i Husenes umiddelbare Nærhed. Vi have for nogle Aar tilbage oftere været Vidne til slige Nedgravninger, der endnu skulle finde Sted ved enkelte Ejendomme, og da disse Ejendomme kun ere i Besiddelse af mindre Jordstykker, der ikke -

30

kunne benytte den større Mængde Gjødning, der i modsat Fald neppe vilde blive nedgravet, lide selv­ følgelig disse Ejendommes Beboere, samt de nærmest Omboende i ikke ringe Grad, først ved Gjødningens Udførelse, dernæst ved at Kulerne sædvanligviis ere meget slet tildækkede, og selv, hvor de ere godt dækkede, kunne Uddunstningerne, der for mange maa- skee ere umærkelige, men maaskee just derfor desto farligere, i lang Tid spores af skarpe Sandser. Og hermed være disse Blade anbefalede til ved­ kommende Autoriteters Opmærksomhed. L r . i : n u k A i - ' i ' / f !•*>] v.fV.1-- .r L 'U '-j „ " , . • “— ?---------------:-------- “ ! ! ’ ,! i-A ; •<;>'.r: ( bom m«.l i h - ■'

det saaledes viser sig, at Dødeligheden paa Nørrebro har været mindre end paa mange Strøg inde i Byen, formindskes ikke Forpligtelserne til at søge de hy­ giejniske Forhold forbedrede; de maae idetmindste kunne bringes til ikke at være siettere her end i de øvrige Forstæder, og Forbedringerne maae ikke blot holde Skridt med den forøgede Befolkning, men de maae gaae forud for denne.