292633068

E X L I B R I S

KØBENHA VNS RAADHUS - B IB L IO TEK

KRAK 8 VEJVISER

ET FOREDRAG AF JØRGEN BANKE

.• 'aM 'vO H U s T 'X t ■> t " * ' f t

K Ø B E N H A V N 1921

VEJVISEREN.

Dm 20. Januar 1921 holdt Statens Bibliotekskonsulent JØRGEN BAN KE fra Es­ bjerg følgende Foredrag for Vejviserens Personale.

Det er mig en stor Ære overfor denne Forsamling, som jeg vil tillade mig at kalde en kollektiv Forfatter, at faa Lov til at tale om det af denne Forfatter frembragte Værk, nemlig Kraks Vejviser. Hvis en fremmed bad mig hjælpe sig med at trænge ind i dansk Kultur- og Samfunds­ liv og af mig forlangte den store Hovednøgle til dette Arbejde, vilde jeg trøstig overrække ham Kraks Vejviser, idet jeg er sikker paa, at han ved den rette Benyttelse af denne Bog vilde finde ind til de mindste og mest skjulte Kroge i det danske Samfund. Ikke saaledes at forstaa, at Vejviseren giver ham Kulturen og hele Samfundsorganismen i Hænde, men den peger paa alle de Kilder, der kan tilfredsstille den mestgraadige Vide­ begærlighed om disse Emner, hvilket jeg i det følgende vil prøve at vise.

4 Hvis jeg vil undersøge vort Statsmaskine­ ri lige fra Hofstaterne og ned til den ringe­ ste blandt deringe af Statens Tjenestemænd, rækker Vejviseren mig Neglen i Artiklen om Statshaandbogen, der giver mig alle grundlæggende Oplysninger; Vejviseren aabner mig her Vej til en Kilde, der bog­ stavelig flyder med Mælk og Honning, idet Statshaandbogen indeholder 2000 Emner ora det danske Samfund og 25000 Navne paa dem, der regerer os, samt 400 Henvisninger til Lovsteder, paa hvilke vore offentlige Institutioner er bygget. For øvrigt findes en hel Hække af disse Oplysninger i selve Vejviseren. Eller vil jeg vide noget om Danmarks Sparekassevæsen, slaar jeg op i Fag-Registret, hvor alle Sparekasserne (de rene „Sognekasser* undtagne) nævnes. I Firma-Registrene faar jeg Oplysninger om Kasserne, Bestyrelser, Direktører o. s. v. (Om dem kan jeg eventuelt faa nøjere Be­ sked i Person-Register,Real-Register o. s.v.). I Real-Registrene eller i Fag-Registrets Annoncer har de fleste større Sparekasser givet Besked om Størrelse af Indskud m. m. I Afdeling II er der endelig Oplysning om Statens Sparckasseinspektor (der udgiver de aarlige, udførlige Beretninger om Spare

kasserne) samt om Sparekassernes Central­ foreninger. Saaledes kunde jeg blive ved; hver lille Artikel lukker op for en Verden; de mangfol­ dige smaa Samfundsdannelser inden for Sta­ ten findes i den rode Bog. Jeg tænker her paa den lille Oversigt over Styrelsen af hver Købstad; jeg tænker paa det mægtige Arse­ nal, der hedder Foreninger; alene denne A f­ deling førerind til det tusind-grenedeNerve­ net, hvor dansk Aand og dansk Virke danner det bølgende, strømmende Liv i det danske Samfund. Der er i Emnelisten 69 Grupper af For­ eninger, der er redigeret med saa stor Om­ tanke, at jeg straks kan slaa ned paa det, jeg i Øjeblikket trænger til: Er jeg Lærer, har jeg alle denne Stands Foreninger paa en Snor, lige fra „Religionslærerforeningen" og til „Danse-Ringen". A l Velgørenhed staar her parat til at rykke frem: Velgøren­ hed mod Arbejdsløse, Blinde, Børn, Døv­ stumme, Fanger, Hjemløse og Syge. Her ser man i Fugleperspektiv alle frivillige sociale Kræfter troppe op, her skuer man Ar­ bejdsgivernes og Arbejdernes Hærafdelin­ ger, her er Navne paa deres Generaler; man kan straks komme i Forbindelse med dem,

C) hvis man vil melde sig i Rækkerne. Her findes alle vore store Livssager, alt det, vi udadtil lever for: Afholdenhed, Børneop­ dragelse, Dyrebeskyttelse, Forsvarssag, Fredssag, Kvindesag og Politik med alle dens forskellige Ismer: Georgeisme, Socia­ lisme, Syndikalisme, Anarkisme og Kommu­ nisme. Naar jeg sidder med de gule Blade, og lader Øjet løbe over Navnene, er det for mig, som hele den danske Samfundskrop ligger paa Bordet, hvert Blodkar, hver Nerve, hver lille Trevl af en Muskelfiber er bragt frem i Lyset i Form af Kildehenvis­ ninger. Selv om Danmark ikke er København, saa har denne By dog samlet saa store Mængder af danske Goder og Livsbetingel­ ser, at vi Folk fra Provinsen baade paa Aands­ livets og Næringslivets Omraade er blevet afhængige af denne By, der vel om en føje Stund er enVerdensstad af Rang. Jeg plejer at sammenligne en saadan Bebyggelse med en mægtig stor Maskine, fuld af en Uende­ lighed af Aksler og Hjul, der ved Millioner af Takker griber ind i hinanden; man kan se Værket og høre det snurre og mærke Suset fra de utallige Hjul, men er fuldstændig blottet for Ide om dens Enkeltheder og disses

7 Sammensætning. For mange er det vel nok at bore Lyden af Maskinen eller se den ar­ bejde, men for den, der ønsker at have Del i det, den frembringer, ja, maaske selv blive etHjul i Maskinen og være med til atsnurre, er det ikke nok; han maa have en Forestilling om dens Sammensætning, og her kommer Krak ham til Hjælp. Den kollektive Forfatter har her faaet Held til at skille hele Maskinen ad, hvert Hjul og hver Fjeder, hver Stang og hver lille Skrue ligger paa hans Bord. Man ser gennem hans Værk, hvorledes Maskinen er sammensat, og kan ved Bogens Hjælp mangen en Gang faa sin Skæbne af­ gjort og finde sin Plads. Bogen fortæller mig Byens Historie, ikke i Sammenhæng, men et Stykke, naar jeg har Brug for det. Den giver mig Byens Samfundslære og dens Geografi, den behandler dens Kunst og dens Videnskab, og den viser hele Næringsmeka­ nismen. Den er den eneste Bog, der i en Sum giver mig alt om Aarets Kobenhavn. Hvad enten jeg er Provinsianer eller Københavner, har jeg næsten hver Dag Brug for dette Værk. Jeg vil nu ved enkelte Eksempler vise, hvorledes denne Bog kan gribe ind i Men

8 neskeskæbner og paa afgørende Punkter be­ stemme Vejen fremad. Jeg behøver ikke at dvæle ved, at Vejviseren ledsager Køben­ havneren fra Fødsel til Død. Skal han have Barnedaab, søger han den røde Bog, og den fortæller ham, hvad han skal „tro og gørett. Skal han have Bryllup eller Begravelse, gaar han først til Vejviseren, senere til Præ­ sten. Ved et rent Tilfælde sidder den unge Gartner paa en Læsesal og blader i Vejvise­ ren; det bliver hans Lykke, han finder 0. K.s Skole i Tropeskovbrug, søger og faar Uddan­ nelse og er nu i en betydelig Stilling ovre i Asien. Men det behøver ikke at være „Tilfældet", der raader, for saa er det snart lige saa godt at spørge sig for; man kan godt klare sig med Vejviseren alene, hvis man har lært at bruge den: Manden, der har et vanført Barn, forlanger Læsesalens Vejviser; han vil se to ganske bestemte Ting, og han finder dem begge, nemlig: Hjem for Vanføre og et Legat, der hjælper ham rent økonomisk. Saaledes kan der af Læsesalsbibliotekaren nævnes i Tusindvis af Eksempler paa, atVej­ viseren har været det Mellemled, uden hvil­ ket man faktisk ikke havde fundet det, der

netop blev bestemmende for ens Livsskæbne. Man tænker ikke paa, at den unge Pige, man træffer tilfreds og glad i England, kan takke Vejviseren for sin blide Skæbne, idet hun fer sin Afrejse ved Vejviserens Hjælp fik Forbindelse med den internationale Forening, som vejleder unge Kvinder, der staar ene i Udlandet. Der er noget for alle i denne Bog: Viden- skabsmænd, Kunstnere, Politikere, Arbejds- mænd, Spækhøkere, Barberer og Jorde­ mødre; ingen Stand kan sige, at den ikke har Brug for dette Oplysningsarsenal. Jeg - behøver ikké særligt at pege paa, hvad Vær­ ket betyder for vor Handel; det er noget af det, der maa falde alle i Øjnene, naar man har Bogen i Haanden. Her er det Sted, hvor man finder en virkelig organiseret Annonce­ masse. Vil jeg købe og se i Tidsskrifters eller Avisers Annoncespalter, er jeg fuld­ stændig afhængig af Skæbne eller Tilfældig­ heder; hvor skal jeg søge, og er det, jeg søger, averteret? Det skal være en mærk­ værdig Vare, jeg ikke straks kan finde hos Krak, hvis jeg kender Alfabetet. Hvis vore Handlende, baade Grossister og Detaillister, virkelig kendte Vejviserens Egenskaber, saa vilde Bogen snart vokse til tre og fire Bind,

10 Humbugsforretninger vilde dø, dc gode Fore­ tagender florere, og Folket vilde blive bedre stillet, idet det altid vilde være i Stand til at finde, hvad det havde Brug for, uden at famle sig frem. Det er klart, at man i et saadant Værk kan paavise Fejl, vel ogsaa mange; Kritikere findes der jo til alt, selv til Natur­ lovene. Jeg traf forleden en Næringsdri­ vende, der for Alvor bebrejdede Krak, at man ikke hos ham kunde finde den første den bedste lir. Hansen, der ønskede Forbin­ delse med Forretningen; han kaldte Vejvise­ ren for en snobbet Bog, der skød Folk ud for Vindings Skyld. Han var ligeledes forarget over, at han stadig modtog Reklamebreve fra Tuborg, skønt han kun drak en enkelt Bajer ved højtidelige Lejligheder. Med andre Ord, Manden fordrede, at Krak skulde være et Folkeregister, og at de, der udsendte Rekla­ mer efter Bogen, skulde vejledes saaledes, at han slap for Tuborgbrevene. Det første vilde sikkert kunne gøres, naar Bogen fik en mægtig Stats- og Kommuneunderstøttelse; men hvorledes det sidste skal laves, kan jeg ærlig talt ikke se; man skulde saa i Marginen ud for hver Person have en lille Karakte­ ristik, f. Eks. „Drikker en Sjus hver Aften14, „Holder meget af The“, o. s v.

l l Den allerstørste Fejl, jeg kan paavise, kan i Grunden ikke bebrejdes Forfatteren; det er nemlig den, at for faa Mennesker har Begreb om at bruge denne udmærkede Bog. Det er en Kendsgerning, at „Krak“ har staaet flere Aar hos en Ejendomshandler, før han ved et Tilfælde lærte at bruge Hus- Registret, hvor han netop fandt de Ejen­ domsskyldtal, han stadig havde kæmpet for at skaffe sig ad anden Vej. Naar Fruen staar paa et Provinsbibliotek og spørger efter Ringkebingaviser for at se, hvornaar en kendt Øjenlæge har Konsultation, saa for- - bavses hun saare, naar Bibliotekaren rækker hende Kraks Vejviser: „Ja, men han bor i Ringkøbing1*, indvender hun, og hun ser meget bebrejdende paa ham, indtil han slaar efter i Bogen og viser, at Lægen og den søgte Oplysning findes. Daglig maa Biblio­ teksfolk undervise i Vejviserens Brug og faar derigennem Beviser for, hvor ubehjælp­ somt Folket staar overfor denne Bog. Det københavnske Ordspil: „Detka’ du kigge i Vejviseren etter1*, er et Bevis for, hvor store Skuffelser Folket har mødt ved Brugen af Bogen. Det stammer fra en Tid, da Køben­ havn var en fattig By og Vejviseren en fattig Bog; men hvis man nu horer det ci- Ti

12 teret, da kan det ikke være, fordi det søgte ikke findes der, men ene og alene, fordi Fol­ ket ikke har Taalmodighed til at lære Bo­ gens Teknik at kende, kort og godt, fordi Folket ikke har Øvelse i at bruge Bøger; Folket kender i Grunden kun den under­ holdende Bog; man blader lidt op i den og ser, om der er noget spændende, hvem der skal have hinanden og lignende; man „skum­ mer" Spændingen, indtil de to elskende lyk­ keligt har fundet hinanden, eller Skurken har fundet sit Skafot og Helten sin Løn. Et saadant læsende Folk kan absolut ikke fatte, at en Bog som Vejviseren indeholder noget, der kan betale sig at læse, og naar det endelig staar med Vejviseren i Haanden, kan det heller ikke finde paa, at de gule Blade er de væsentligste for at finde ind i Arsenalet. Derfor er „Kraks Vejviser" en af de Bøger, som Bibliotekaren selv er nødt til at sætte sig ind i, da han hver Dag faar Brug for at sætte andre ind i Bogens Brug. Naar det moderne Bibliotek undertiden paatager sig at virke overfor Publikum som en Slags Oplysnings-Central, saa maa det i mangfol­ dige Tilfælde støtte sig til „Kraks Vej viser**. Den, der kan benytte denne Bog, kan gøre en Mængde Mennesker nyttige for hverandre'

$

13

og oplyse mange Forhold, der for de fleste er et ukendt Land. Handolsmænd, Haandværkere, Embeds- mænd, Journalister, Kelnere, Landmænd, kort og godt alle Danske, burde i et Par Timer eller tre undervises i Brugen af dette Oplysningsmagasin, det eneste af sin Art her i Landet, ja, man kan godt sige i Ver­ den; thi sammenligner man Kraks Vejviser med fremmede Storbyers Vejvisere, vil man finde, at Krak har et Særpræg, der gør den vægtigere som almindelig Haandbog, end nogen af de andre kan rose sig af. A t en " saadan Undervisning er nødvendig, kan en­ hver overbevise sig om, der har haft Lej­ lighed til at sysle med Folkets Undervisning i „Begers Brug“ . Jeg har f. Eks. tit over for Hundrede voksne Elever, der alle haade havde set og benyttet Vejviseren før Un­ dervisningstimen, stillet følgende Spørgs- maal: „Hvor mange af de tilstedeværende havde før Undervisningen her Anelse om, at man i Vejviseren kunde finde: „Køben­ havnske Monumenters Historie?" Jeg er kun en enkelt Gang blevet overrasket ved, at en Haand blev stukket i Vejret, og det viste sig da ogsaa, at vedkommende var kommen til denne Viden ved et Tilfælde;

14 men det burde ikke overlades til Livets Tilfældigheder at bestemme vort Kendskab til Haandbøger i Almindelighed; man bør gennem Opgaver lære deres Emnerigdom at kende. Ved man først gennem en løst Opgave, at københavnske Monumenters Hi­ storie findes i Krak, saa vil man for Frem­ tiden straks søge til den rode Bog, ogsaa efter andre mærkelige Spørgsmaal, og man vil sjælden gaa forgæves. Ligesom vi nu er ved her i Danmark at indføre det amerikanske Bibliotekssystem, er vi ogsaa i Lag med at opdrage en dertil svarende Bibliotekartype; man sammenlig­ ner vedkommende med en Telefondame; han skal ligesom denne skaffe Forbindelse mel­ lem to Parter; jeg vil ikke gerne nøjes med denne Sammenligning, jeg vil have et mere ophøjet Billede; jeg plejer at sammen­ ligne Bibliotekarens Gerning med Præstens eller Borgmesterens i det hellige Øjeblik, da de elskende Parter forenes, thi Bibliote­ karen skal stifte Forbindelsen mellem Sjæ­ len i Bogen og Sjælen i Mennesket. Naar det sker, begynder Selvarbejdet og Selv­ opdragelsen ; giv Mennesket den rette Bog i den rette Stund, da skabes der en Udvik­ lingsproces, der kan faa store og gode Følger.

Vejviserens Opgave ligner Bibliotekarens; den forbinder Spørgeren med den Kilde, der har Svaret. Og hvis dette sker i den rette Stund - da kan enhver se, at det har en gunstig Udvikling til Følge; men den rette Stund afhænger af Kendskabet til den røde Bog, og derfor kæmper Biblioteksfolkene for at udbrede Kendskab til denne saavel som til alle andre af vore gode Haandbøger, idet de er overbeviste om, at vort Folks frem­ tidige Lykke er betinget ikke alene af et Arbejde med Haandens Redskaber, men ogsaa med Aandens.

?

C. C. OLSEN & Oo. KJØBENHAVN.