292632894

2

den P e n , der h a r fo rfa tte t det, maa det jo dog vaere R e s u lta te t a f den a f U n ive rsite te t nedsatte K om ittees A rb e id e r, og det skjonnes ikk e re tte re , end at denne K om ittees sam tlige 5 Professorer maae baere A n s v a re t for det. D e eneste Oplysninger, den 18 S id er store ,,B e retn in g “ giver om Hovedsporgsm aalet, det er Om kostningerne ved den nye botaniske H aves Anlaeg, fmdes deels i en Anmaerkning, som oplyser, a t U n i­ vers itetet har e rh vervet 21 T d r. L a n d a f den H ee l a f G la c ie t, Y o ld en og G ra v e n , der begraendses mod N o rd a f Farim agsveien, mod Syd a f Voldgaden og mod 0 s t og V e s t respektive a f den forlaengede Solvgade og G o th ersg ad e, mod gratis a t afstaae 1 T d . L a n d a f den nnvaerende H av e til K un stak ad em iet og mod a t give Statskassen M edeiendom sret i f a f H avens ovrige G rund , — deels i en P arenthes, der siger, a t Anlaegskapitalen om trent vil blive 2 7 0 ,0 0 0 R d l. Medens altsaa Hovedsporgsm aalet for B evillingsm yndigheden i „B e re tn in g e n “ lain behandles i en Anmaerkning og en P are n th e s , giver denne derimod efte r en historisk rndledning, der kun indeholder U rig - tigheder, en F rem s tillin g a f den nuvaerende H aves T ils ta n d , der forst fremhaeves som fo rtra effe lig , ib la n d t A n d e t fra K ulturens Side (h v ilk e t dog efter vor Form ening turde vaere en u fo rtje n t R oes), og dernaest um idd elb art e fte r erklaeres for fuldstaendig ubruge- lig (h v ilk e t turde vaere rig tig e re ). End vid ere faaer man en O p - regning over P la n tern e i den botaniske H a v e , dog vel a t maerke ikk e a f d em , der nu d y rk e s , men a f dem der dyrkedes fo r 13 A a r siden. Og endelig istemm er ,,B e retn in g e n “ en Lovsang over alle de uslcatteerlige Vaerdier, der findes i de nye 21 T d r L a n d . E fte r denne Ind led n in g frem stilles de O p g a v e r, den nye H ave s tille r sig. Disse siges ,,forst og fremm est a t vaere a f reen videnskabelig N a tu r“ og dernaest ,,a t vaere et fo lk elig t D annelsesm iddel“ , saa belaerende i K je n d s ka b e t til P la n te v e rd e n e n , at det endog b live r tilgjaengeligt fo r dem, som mangle alle Forkund skab er, og dette Sidste skal naaes 1 ) ved i storre O infang end tid lig e re a t gjennem fore en plantegeografisk O rd n in g , 2 ) ved at give det botaniske Museum en saadan Ind re tn ing , a t det ogsaa kan tjene til Belaering for B e - sogende i A lm in d e lig h ed , 3 ) ved a t straebe hen til ved Havens Anlaeg a t fyldestgjore Skjonhedens F o rd ring e r, saavel i dens enkelte D ele som i de mange og fo rskjellig arted e D eles Forening til et harm onisk H ele og 4 ) ved a t give en meget lette re A dgang til H aven og i storre Om fang. O v e r disse fire O pgaver udbreder man sig derpaa om trent paa fo l- gende M aade: Om den plantegeografiske O rdning siges, ,,a t Kundskaben til de forskjellige plantegeografiske R ig ers eiendommelige Fysiognom i