292632894

24

Planen over Museiunsbygningen tilstraekkeligt have bevist, hvor ringe L id man kan saette til de H e rre rs B eregninger.* »Beretningeni) bar kun angivet Storrelsen a f eet Vaerelse, neinlig Laesesalen, og vi have vist, a t dette Vserelse netop har den S torrelse, soni det her have. V i ere derfor berettigede til a t vende H r. R a s m u s s e n s S lutning om og sige: den der anstillede Beregning a f Storrelsen er rig tig , der er derfor ingen G rund til a t tvivle om, a t de andre B eregninger ere rigtige. H r. R a s m u s s e n h a r saaledes i denne B el a f sin A rtik e l i den G rad overgaaet sig selv — og det er ikke lid t sagt — i a t bygge dristige S lutninger paa lose Paastande, at han har m aa ttet gjort Regning paa meget overfladiske Laesere. N a a r Doc. D i d r i c h s e n betegner Beretningen som et Ten- dentsskrift (1. C. p. 2 4 1 ), naar Doc. D y b d a h l siger, a t »den hele T a le — — — — fremfores som en Ailglekrog — — — hvorpaa de folkelige M a g te r lette st skulde kunne fanges» (1. c. p. 2 3 0 n ederst), og n aar H r. R a s m u s s e n paastaaer, a t »B e - retningens» F o rfa tte re snarere synes a t vaere frem traadte som P o litike re end som V idenskabens Repraesentanter, idet deres hele M o tiverin g mere baerer Praeget a f en tilsyneladende Logren for det folkelige E lem e n t end en rolig og vaerdig objektiv F re m - stilling a f livad V idenskaben fo rdrer», da savne disse B e s k y ld - ninger i den G rad al G rund, a t vi her kunne indskraenke os til a t tilbagevise dem som aldeles ubefoiede S igtelser, som kun kunne vaere frem satte i det Giemed a t stemine Rigsdagens M e d - lemmer m o d Beretningen. Skulle vi nu i faa O rd sammenfatte vor Dom om de tre A rtik le r, vi her have sogt a t belyse, saa er det den: de H e rre r have ved O verdrivelser, F o rd reielser eller ved ligefrem a t tillaegge »Beretningen» Udsagn og Meninger, som den ikk e indeholder, bestraebt sig for a t stille Kom iteens Forslag til den nye H ave i et saa slet Lys som m uligt, medens de ikke have frem fo rt en eneste v irk e lig begrundet A n k e , som der kan tillaegges nogen B etydning. A t indrette en botanisk H a v e , i hvilken paa een Gang mange og tildels fo rskjellig artede F o rd rin g e r skulle fyldestgiores, er et saa vanskeligt Foretagende, a t vi vistnok ikke to r liaabe i alle P u n k te r a t have tru ffet det R e tte , og vi skulle gjerne e r-