292632894

20

nndlade i ilen botaniske Have at drage al mnlig Fordid of disse heldige klimatiske Hetingelser . » D a vi lios os kunne dyrke den store Hovedsimi a f de Trseer og Buske, som danne den nordam erikanske Skov — om den G rad at' Fuldkonimenhed, hv o rtil disse Traeer kunne udvikle sig, kan man overbevise sig ved at besoge f. E x . H avern e ved D ronninggaard og A alho lm - maa det ogsaa indroinines, at den vasentligste Side a f det nordam erikanske R ige kan r e p r a - senteres i den botaniske H a v e , og naar man veed, a t denne Skovform baade i sine E n k eltlied er og i sin lle llie d er en a f de interessanteste, ltererigste og fra vor egen mest afvigende, vilde det vsere en ligefrem Forsomm else, om det ikke skete. A t overlade denne Opgave til en »dendrophil» Godseier, som Doc. D y b l i a l i l foreslaaer, vilde naturligviis ikke blive til B e la rin g for det store Publikum . D e t er for det tredie urigtig t, naar H r. R a s m u s s e n siger: »i ingen a f de mere bekjendte botaniske H a v e r er denne Tan ke engang blot forsogt». D e r er flere botaniske H a v e r, (f. E x . den i B reslau og den i M a rb u rg ), hvor man lia r lag t megen V a g t paa a t rep rasen tere de plantegeograliske Forhold. Men selv om det ikke forlioldt sig s aa , vilde det jo , livis Tanken i og for sig var rig tig og udforlig, v a re meget prisvaerdigt, om den nye H ave slog iud jiaa denne V e i og lieri kunde komme til at tjene andre som Monster. I de botaniske H a v e r soges Belseringen liovedsagelig ved B etragtning og noiagtig Undersogelse a f den enkelte P lan te. M en ogsaa efter den M a a d e , livorpaa P lan tern e sammenstilles, komme de til a t afgive belarende M om enter a f forskjellig N a tu r. Ved en systematisk O rdning tr a d e r den i P lan terig e t aab en - barede M angfoldiglied og Enlieden i denne frem , og det saa meget desto tydeligere, jo storre botanisk Indsig t Beskueren er i Besiddelse af. V e d a t lagg e de geografiske Fo rhold til Grund for Samm enstillingen, frembringes et To talbillede a f et Lands P la n te v a x t, livis belarende Tndhold let tilegnes uden botaniske Forkundskaber, og som bidrager til a t udvide den aandelige S yn s- kreds og forer Tankerne udover Hverdagslivets snaevre H orizo nt. I enhver a f de n a turlig begrandsede D ele a f Jorden, som danne et plantegeografisk R ig e , findes der saregne K a ra k te rp la n te r, der dels som herskende S k o v tra e r, M a r k -, E n g - eller ITede-