292632894

19

A u to ritets M und have nogen V je g t, men naar de udtales a f Pseudonymen H r. R a s m u s s e n , uden a t stettes a f G runde, ere de betydningslose. V i skulle nu godtgjore, a t den nordamerikanske F lo ra endog paa en meget, tilfredsstillende og fyldig M aade kan reprsesenteres hos os. D e t karakteristiske ved denne F lo ra i den snsevrere F o r - stand, livori den i Beretningen er tagen, er dens Traevaext. T il Oplysning heroin aftrykkes her felgende Sted a f Beretningens B ila g : »Dcn no rd ame r i k an s k e F l o r a frembyder i flere Hen- seender en ganske ualmindelig Intercsse. Den indclioldcr en langl slorre Rigdom paa Tracer og Ruske (5 —400 ArterJ end nogen anden Flora paa samme Rredegrader; den riser en overordenllig Afvexling og Mangfoldighed af de matrkeligste og smukkeste Trceer, og blandt dem er der mange , som tilhore Familier cller Slcegter , som ellers linn voxe i meget varmere l.ande og som altsaa ikkc hos os kunne dyrkes i det Frie, saasom Cypresser (T a x o d ium , Chamsecyparis,/, Laurbcertrceer ^Sassafras,/, Tulipanlrater /'Liriodendron, Magnolia,/, Rcolletrceer fR ob in ia, GJeditschia, Gymnocladus,/ og flere lignende. lierlil kommer, at denne Flora tillige kan tjene til at give en levende Forestilling om den Plantevcext, som i en tidligere Periode (den miocene Afdeling af den terticere Tid) dwkkedc Europa. Det er nemlig en af de interessanteste Kjendsgjcrningcr, som den nyere Tids palceonlologiske Forskninger have fremdraget, at Plantevcexten i Nord- umerika i allc vwscntligc Trcek bar bevarcl samme Karahter, som den havde i bine Forverdenens Shove, saa at endog enkelte Arter (f. E x . Taxodinm distichum j have overlevet de store Omvcdtningcr, som Jorden siden den Tid liar undergaaet. Ilcle denne eiendomme- lige Skovveext med sine talrigc Valnodarter, Ege, Ahornartero.rn.fi ., om hvis Stammc den vildc Viin fAm p elo p sis- og V itis -A rle r,/ slynge sig, og som iswr om Eftcraaret antager et eiendommeligt Prceg, idet de fremherskende Praters Rlade blive rode, kan hos os ndfolde sig natsten med samme Yppighcd, som i dens Hjemland. Danmark bar nemlig efter sin Religgenhed ct overordcntlig gunstigt Klima til Dyrkning af fremmede Prater. Vi have som Folge af Golfstrommens varmforhoiende Indflydelse egentlig A 0 R. boiere aarlig Middelvarme, end der efter Rredegraden Itundc tilkomme os, saa at Forholdene i denne Henseende ere gunsligere end ved Berlin, og i det Dele ligesaa heldige som i Skotland. Man bar derfor ikke 2 *