292632894

358

nordam erikanischen P flanzem velt in unsern botanischen G a rten konnte gerade bei dieser auch ranrnlich bei weitem am meisten ausgedehnten P a rtie die Aufgabe, ein B ild der V eg etation jenes Gebietes darzustellen, verhaltnism assig vollkomm ener e rfiillt werden , zumal da gliic k lic h er W e is e gerade in dem betreffendenden T h e il des G artens eine grosse Z a h l am erikanischer Baum formen (z . B . Taxod ium distichum , Q u ercu s- A r te n , Juglans c in e re a, F ra x in u s -A rte n , Liriod end ron T u lip ife ra , C a ta lp a syringifolia, A c e r eriocarpum und rubrum , Negundo, P la ta - nus occid., P av ia flava und rub ra, M a g n o lia -A rte n , Prunus serotina, G le d its c h ia -A rte n , T ilia ainericana, Juniperus v irg in in a ) in ansehn- lichen E xem p laren vertreten ist, welche von den characteristischen Schlingpllanzen wie Ampelopsis liederacea, V itis vulp in a und Labrusca, A risto lo ch ia Siplio, Celastrus scandens, M enispermum canadense etc. umwunden und durcbschlungen sind.“ Saa lang t gaaer ogsaa den danske T e x t, men den tydske fo rt- saetter saaledes: „ U n te r den verschiedenen G ruppen von K rau tern und S triiu - cliern sind besonders hervorzulieben eine Pllanzung am erikanischer E ricin eae und eine andere von zahlreichen A rte n der fur diese F lo ra characteristischen G attuugen A s te r, Solidago, E u p a to rium .“ H vo rfo r jeg lia r v alg t den tydske T e x t, haaber je g , a t Loeserne a lt have fe lt. V e d a t supplere den danske viser den, hvad der er det K a ra k te ris tis k e ved denne F lo ra , og at der ikk e gives en nordam erikansk F lo ra i snmvrere Forstand, saint a t den ikk e kan gjennem fores med vore k lim a tisk e Forhold * ) . Jeg har saaledes a tte r Leiligh ed til a t ta k k e „M e d lem m e t“ for bans V eile d n in g til a t bevise, a t bans anden B erigtig else er ligesaa urigtig. D e t er for det T red ie u rig tig t, vedb liver »M edleinm et«, naar jeg siger: »i ingen a f de mere bekjendte botaniske H av er er denne T a n k e engang forsogt. D e r er Here botaniske H a v e r (f. E x . den i B reslau og den i M a rb u rg ), hvor man h ar lagt megen V ie g t paa at repraesentere de plantegeografiske Forhold“ . »Medlemmet« er saa­ ledes a tte r saa god a t bevise R igtigheden a f min P a a s ta n d , idet ban ik k e nmvner nogen a f de mere bekjendte botaniske H a v e r, i h v ilk e Plantegeogratien skulde vmre reprm senteret, men kun H avern e i M a rb u rg og B reslau, to botaniske H a v e r a f underordnet R ang. D a jeg forste Gang saae H aven i M arb u rg om ta lt, tils ta a e r jeg aabent, a t je g ikke vidste andet om denne B y, end at den er en

*) Marburg har samnie Haardforheds Skala for Planter som Paris, Ems, Diisseldorf, Rheiugau og Bergstrasse. C. R.