292632894

9

Sygdommc kuune jo sm itte. Jeg liavde i »andre Bemaerkninger« nasvnt O eder forst b lan dt de Maend, der liavde uridfanget T an ken om a t bringe al lieiere U nderviisning under een H a t. M en gjorde ban da N o g et for a t realisere denne T anke? Jo, ban skabte forst »et fem te F a k u lte t« udenfor U n iv e rs ite te t, og saa bragte ban d e t, det nuvaerende »m atb em atisk-naturvidenskab elige F a k u lte t« ind i U n iv e r­ sitetet, b vilke Foretagender naturligviis ikke gik a f uden K rig . M en ban skabte meget A n d e t, saaledes den Bevaegelse, der forelobigt fand t en A fslu tn in g i Stavnsbaandets L o s n in g , og saa skabte ban Landboboiskolen. Passiar, siger m an : vi veed saamaend nok, livem der skabte den. J a , men dens Forudsaetning, Veterin aerskolen? N e i, den skabte A b ild g a a rd ! J a , det er ganske sandt; men h v o r- ledes blev det g jo rt m uligt for ham? A b ild g a a rd fortaeller det selv: da O eder liavde lasst m in Eog: E n dansk H e s te - og Kvseglsege, til Eondernes E ru g , saar st'ormede ban op til S tru en see, og je g hk O rd re til a t ind rette Veterinaerskolen. l) e t er netop nu 100 A a r siden, a t O eder gjennem K rig skabte et natu rh isto risk E lem e n t i U n iv e rs ite te t; ban liavde n y lig t »i sin H av e seet de meest opvakte llo v e d e r b lan d t de Studerende at lasgge sig efte r B o tan iken , en A b ild g a a rd , O tto F r . M u lle r, B ang, K onig, Fab riciu s og Zoega«, og saa laa det bam dog ikk e for lang t borte a t taenke paa M id le r til a t bibringe en G rovsmedsvend et saa overkomm eligt Spand a f V id e n - s ka b , a t M anden kunde tjene sig, tjene L a n dm an d en , tjene S taten paa en meget fy ld ig e re , meget rigere M aad e end tid lig ere. Og saa liavde O eder a lt forud b a v t fri T a le bos F re d e rik den 5 te, og G a r t- nere, Forstmaend og M am d, der skulde studere Veterinaervidenskaben i fremmede L a n d e , bleve rig e lig t understottede a f Kongen for a t kunne blive dygtige Maend, maaskee Leerere lijem m e, livad f. E x . A b ild g a a rd . blev. M en Oeder selv deeltog personlig i den praktiske Undersogelse a f den grasserende Kva3gsyge. Og saaledes tro er je g a t turde sige, a t den U d v ik lin g »den kg l. V e te rin a ir- og L a n d b o - hoiskole« b a r b a v t i 100 A a r, dateres fra Oeders a f K a b in e tte t v e l- optagne Forslag . Oeder skabte M uligbeden a f en botanisk H av e, M uligheden a f et naturh is to ris k F a k u lte t, Muligbeden a f en V e te r i- nm r- og Landbohoiskole. M en skulde en saadan M a u d frygte for sine egne Skabninger, naar de bleve voxne, frygte for a t de skulde Imre hinanden onde N od er, frygte for a t f. E x . n atu rh isto risk F a k u lte t skulde skade Landboheiskolen, a t den botaniske Professor skulde gjore »vore unge Landmaend til V id en sk ab sm am d ?« H a n m aatte da med H r. W a rm in g forudsaette, a t de styrende Maend vare rene Mashas. N e i, det vilde ban ikk e. H a n vilde ordne deiKis saerlige og in d - byrdes F o rh o ld , og saa vilde ban m en e, og ban vilde sige: »bring