292564236

11

lysning. ©Iler Hiffttets Godhed,: forfkionnede eeft* Bane; og ofte, -desve/re ofte vendte man i det mindfle ikke forædlet tilbage til deres Eenfomhcd. Man- udelukte dem, og Jkadede endelig derved fm egen Foradling. Man vilde holde Glædes- famlinger, men ikke betænkte man, at livor ædle . pg dydige Fruentimmer ikke ere med. der mang­ ler Tonen Blidhed, der favnes en Behagelighed, fom intet kan erflktte; der kan Samqyemmet faa let gaae ud paa den ædle Anftændighcds Udkant. ' Denne, nær havde jeg fagt Uretfærdighed imod det ædlere Kion , vilde vort Selfkab ikke gi®res fig fkyldig i. . Dets oplyfte Medlemmer havde Æiaalkee agtværdige Modres (omhyggelige Opdragelfe at takke for deres Forædling fom Men- nefker, deres Agtelfe fom Statsborgerej de havde i QyindekiiJnnets Samqvem dannet deres Aand og. deres Hierte. De indfaae fuldeligen, hvorme- get Qvindedyd bidrager til Menneskehedens ^or* ædling og Lykke. ; *" Med de flefte, endog Oldtidens Vife. folte ,man Mufikens færegne Indflydelfe paa Sædelighed og Dyd. Hvorfor fkulde man da fra dens Tryl- -lekraft, fra Selfkabets ved Lovene bellemte vig*'; • ' tigfte ,•