292564236
H a r m o n i e n &
.
T ) A r )
■ «’_,/> ■
'
*■ •» *• ?T
* ■ i: ^ '
• ;
■ !■-*>':.r Mq^Tter paa en god Ktlib, •V- •■ v*
v*-.
•V V
/is,*-
Mens fem og tyvende Aars Stiftelfcsdag .
K i d b e n h a v n . Trykt hos N.>Moller1 og Soa, Hof- og UniVerfitctsbogttykltero.
^ . V
'I \
v 1
h æ d e r v æ f d i g e M e d l e m m e t
> */
$ e i M $ rm o n if k e S e lfk a fy s. , ' / ./ 1 . tøqrnrø hi/lorifis Bidrag V ' , . , '■ M• . . ' >•'. ' yted, Vett/kafa
' V..
' r --
S
•»
.
ff&igtflfes Folelf^
r
%
-tv
INIaar et oplyfl og felvtankende Menneflce over- fkuer et vift tilbagelagt Tidsrum' af lit Liv,, og det da upartifk befvarer fig felv difie eller lignen de Spørgsmaalet hvad Godt har du fliftet, i den forlobne T id , hvorved er det forberedet eller fremllcyndet ? i hvilken Grad har,du ffcrget for din egen og dine Medmennelker^ Forædling ? har du virket alt det , fom efter Tid og Omftaendig- heder var mueligt ? hvad Udfigt har du til i det folgende Tidsrum at oprette det, du forjomte i det forlobne? kan du virke mere og heldigere til dit og alle tænkende Væfeners fidfte Oieraed? faa er denne Underfogelfe i hoi Grad lareri£ og fo hngelig. • . , ■ t n-.. : •• Sel/kaher have meget tilfalles med Mehne - /ker. Mennefket fodes, har ved Fodfelen alle- > -S rede' fin Beftemmelfej dets phyfifke Kræfter til tage, dets Evner udvikles.1 Alle dets Dele bé*. A ’ gyade
£ynde at Indvirke harmoniflc paa hinanden. Det voxer. ' , Menneflcet virker med Kraft, opfylder an- • 1 • • dre og vigtigere Pligter, attraaer den fluonnefte afalle Foreqinger, for at nyde huuslig Lykke, for i hoiere Grad at fremme fin Aands og fit Hiertes Kultur, for at danne Andre til hæd^r.* lige og lykkelige Borgere, og at giore dem deelagtige’ i fine Glæder. Der: findes en fkion Overeensitemmelfe imellem alle dets Dele. Det blomftrer. <• - ■ . Men Alt under Solen fynker, eller gaaer engang (tilbage. Mennelkets phyfifke Kræfter, dets Siæleevner, Oplysning og Kultur tabe lig. Delenes Samvirken og Harmcnie ftandfer. Livet ophorer. , Siælen og Legemets bedre Dele gaae oyer til de lykkelige Egne, hvor en ny og evig Virkekreds ilaaer det aaben , hvor dets Værd kien- des i fit fulde Lys, og dets Lykfalighed fvarer ( til det Gode, fom det her fliftede. Det doer. Saaledes er alle Dodeliges Skiebne. Meh Saaledes er. ogfaa alle Selfltabers, alle Klubbers Skiebne. De foroge deres fra Begyndelfen faa .Medlemmers Antal, have cn, eller anden Bellem- melfe
melfe med deres Tilværelfe, de foge at naaej maafkee 1 at udvide deres IJeftemmelfe. De voxei eller, have Barndom., v -■ : _\ y De nærme fig mere eller mindre det Oie- med, i hvilket de famledes* De bliVe mueligen, .hvad alle Sellkaber burde være, en frugtbar, lyk kelig' Eng, hvis Beboere, agtværdige i ethvert deres huuslige eller offentlige Forhold, end noiere forenes ved, indbyrdes Tienfiiaerdighed og oprig« tigt Venlkab; hvor deres forfkiellige Talenter, flere hinanden meddelte Kundlkaber og Erfaring ger kunne fremvirke Ideer, Forfætter og Hand linger, der ere “gavnlige for Almenvel, hvo* * - l ' modfatte Meninger og ulige Domme over alle-j haande Gienftande hores og proves, hvor Fleres Overlæg, Grandfkning, Anftrængelfe og Under- flottelfe, Andres Folelfer og Glæder fremme al-, mindelig Oplysning, Virkfomhed og Borgerfind, fremme for Regieringen Agtelfe, for Fædrelandet Kierlighed og Opofrelfe; hvor enhver efter fitt færegne Stilling fkal enten finde Anledning til at paalkionne huuslige Glæder og fortrolige ikke i Klubben værende Venners Omgang, eller hente Stof til at forhbie Behagelighederne i den Kreds, A a for
for hvilken han fgentligen lever i 'elHfr faae Ér* Hatning for den ublide Skiebne, ikke at have nogen Huuskreds, med hvilken, han kan dele Li- * i vets Kaar, eller endelig foge Vederqvægelfe, naar han hiemme, hverken har, eller kan udbrede Giae* der. Selfkaber blomftret og nærme fig mere el ler mindre Fuldkommenhed* Enclelig have difle offentlige Forfamlinger ai Mennefkehedens Lod. Harmonie og Orden, fom allevegne virker L iv , ophorer., Virkfomhed ta ber, Kulde indfinder fig. De Oplofes alle, efter paa en og anden Maade at have gavnet Borger- famfundet, . ■ , , ( i ■. I Dag for feta og tyve Aar fiden blev det Sellkab (liftet, for hvilket vi alle her forene vore Onlker* Skulde det da ikke i. det mindile være behageligt for Harmoniens Medlemmer r paa denne dens llore Hoitidsdag, at faae en Udfigt over dens Opkomft* dens Fremfkridt til forfl« Rang blant Klubber: en Udfigt over hvad den vilde virke, og har virket ? . _ ( Man imodtage med Overbærelfe fra mia v Haand en faadan Udfigt, eller —- hvad jeg hel ler yil tave den anfeet for: Bidrag til vort Sellkabs ,
5
\
Dette er alt,' hvad jeg ved
Sellkabs Hiftoriel
denne Hoitid kan ofre faa fælles Alter.
At formilde fine Medborgeres Lidelfery denne Lov, fom enhver ædel Borger dybt foler ind- fkreven i fit Bryft, er den forfte Anledning til -Selfisabets Tilværelfe, En værdig, og i fin Kved* , , agtet Borger, yar med en vindfkibelig Familie bleven forarmet uden egen Brode. Nogle faa hans Bekiendtere, fom ved Lighed i Tænkemaade og •Folelfer vare blevne hinandens Venner, on- fkede at bringe ham i Vei igien. ~Man ponfede paa Midler hertil, og man valgte at oprette et Selfknb for Mufikovélfer , og for Elfkere af de lkionneVidenilsaber en Lafefamlittg. I ' dette Sellkab Ikulde hanftaae forBeværtningen, og ved denne finde Levebrod, N " t •Ikke faafnart var Beflutningen tagen, fbrend den Ara* Ikulde udfores j ædel Folelfe af Man dens uheldige Forfatning lagde Planen, Enthu- fiasme giorde dens Udforelfe let, Man fammen- kio 6 te de for ham, tilsat imodtage fine Giefter,' 1 kun i egentlig Forftand nødvendige Meubler. Den " haarde ir ■ ' ✓ ' '.-i i' '
haarÆe Finlapperftoel giorde her famme Tienefte, fom den blodftoppede Sofa. . / # \ , ‘ ' Een Ven trak fenere den anden Ven ind med fig i Samfundet. Dette blev derved bety- deligen udvidet .1 Man maatte tænke paa Vedtæg ter og et andet Samlingsfted. Den 19 Jtinii * 778 *) blev den forlle Forening indgaaet, ,og. nogle faa Vedtægter antagne, Selfkabet befiod, paa denne dets Stiftelfesdag, ikkun af meget faa Medlemmer, af hvilke ni endnu ere i Selfkabet. Qnsdag var den almindelige Samlingsdag j Stedet hos Pajlas i Hoibroflrædet. Af Foreningspunk terne og fenere Vedtægter fik ethvert Medlem en Aflkrift for Betaling. Kontingenten var s ^Skil ling ugentlig. ,. , , ’ - , ‘ ' ' Dette *) Den 14 Juni f. A. blev Beflulningen tagen. Men Hari jnonien har altid anfeet den 19de for Stiftelfesdagen, * fordi den egentlige Forening da blev tinderfkrevet. s , A f de fex Medlemmer, fom maae anfees for (Stiftere,-1 nævner, jeg A. Horneman , forhen Horkræmmer,, .' der indtil for faa Aar fiden cr vcdblcven at være Medlem, og forft har underflcrcvet Bcllutningcn ; Auditcur Otto TOnsberg , fom endnu cr Medlem; og den afdode , ved adfkillige literære Arbciuvr, , bc- kiendte, og længe for Selikabets Vel nidkierc P. N, Fygaard,'
7 Dette'var Selfkabets Barndom; men den var; .. fom Mennelkets ofte er,.en af dets Tilværelfe* ;meeft agtværdige Perioder, Det 6 mn\efte Ven«i fkabsbaand forenede Medlemmei-ne, hvis Antal ikke maatte være over tredfmdstyve. Man faae ugier- , ne, at nogen, forlod Samfundet: en Vens eller ' ' agtet Medborgers Plads befættes ikke altid lige heldigen. Man fogte derfor at overtale dem, fom af en eller anden Aarfag udmeldte lig af Selfkar bet, til at forandre Bellutningen; og denne, af oeconomifke Aarfager maalkee uigienkaldelig, gior- tle man lige hæderværdig for S,ellkabet og det udgaaede Medlem; man beklagede til Modeproto-' ' kollen, at man maatte fee en æret Ven forlade Samfundet, og udbad fig Indtrædelfe paa ny, faa- fnart Omflændighederne forandrede fig. Savnet af en til en bedre Verden bortkaldt Ven erindrede man hoitidcligen i næfte Samling. ' - i ’ Samtale, Mujtkdvelfer og Låsning vedbleve længe at være det Oiemedt i hvilket man kom, fammen. Medlemmerne fkulde have Anledning til at eftertænke, hvor lykkelig Danmark var, * fremfor ethvert andet Jordens Folk, under en klog og retfærdig Regiering; de fkulde lkionne ' ' m ,
faa. de Behageligheder, fom de med liden Be* Icoftning nyde i Selfkabet; de .fliulde falte nye for Staten og Selfkabet gavnlige Forfætt’er: Jfo«- gens Fodfelsdug og Selfknhets Stiftelfesdag fkulde dei'for lledfe være Hoitidsdage T Selfkabet *). ' Kun ved eenffemmigt Valg anto^es et nyt Medlem i Selfkabet. Intet, fom paa nogen Maade kunde anfees arerorigF for en Fraværende, maatte bringes paa Tale, Man overholdt noie adfkillige Regler, fom figtede til Orden og Velanftandighed. , Ingen maatte kamme ind ad Doren med Hatten paa Hovedet ; ingen roge Tobak under Concért- ovelferne, endog,difTe kun foretoges af Mandfolk, og for Selfkahets Medlemmer, ' Selfkabet havde til fine ulonnede Em* bedsmæhd, paafkionnede det Arbejde, de Ubeha- geligheder, den Tidsfpil^e og de Pengeudgivter, fom ere uadfkillelige fra .al Embedsforelfe. Hvad de havde foretaget fig i bedlte Henfigt for at vinde *) I Aaret 1780 hoitideligholdtcs diffe Dåge for forfle Gang. For de Fattige forgede man ved Indfamling. > Denne blev, allerede paa Kongens Fodfelsdag, Jagt - i en Kaffe ; og hcr‘ er da Begyndelfen til den fiden 1 -oprettede ædli Kaffe, /
* 9 vinde Agtelfe, Fornoielfe eller Behagelighed fo? SeHkabet, dadlede man ielv ikke da, naar man var af anden Mening, .Fremmed for' vort Sel- fkab va r,denne Modfigclfesaand , fom faa ofte i Klubber befiæler enkelte Medlemmer, og, til Skade for . det Hele, gior Beftyrerne frygtfomme for felv den ubetydeligfle, men paa SeHkabets Ag telfe eller Velbefindende mere eller mindre ind- virkende Forandring; denne Smaahedsaand , fom, opholder'fig ved Bagateller, hvilke næflen ere tænkende Vaefeners Opmærkfomhed uværdige; .den ne hemmelige Cahale , fom vifer fig ved Medlem mers AntagelfeEinbedsmændenes Valg, indkomne x Forllags .Omhandling, fom i SeHkabet fremvirker Uenighed, i- det mindfie forpiindfker den glade Samflemning, og udenfor Sellkabet fvækker Agt telfen for famme,' / ^ Naar og hvorledes Gratien Harmonis blev 'Selfkabets Skytsgudinde, er uvifl:*). Man har ri- melig kiendt hendes Tryllekraft, og intet mere paffende Navn vid# for et Selfkab, hvis Med- *lemmer y ' ’ s *) Den-a8 Januar 1780 er fortie Gang, ved Forhånd* Ungerne i Seifkabet , ånfort i Protokollen; Pct Kar* tnotiijke Sdtkab, ' ø
lemmer indtil Fortryllelfe folte dets Behagelig heder , og ved fine Samlinger havde til >Oiemed at dyrke Blufiken, fom forti ved Hende naaér fit fulde Værd. Ligefom i Mnf.ken flere paa eengang angivne Toner forenes i en enefle Ho- vedtone, eller i Maleriet alle Farvernes mere el ler mindre heldige Forening til en eenefte Matfe ,i freinvirke hvad vi have vedtaget at kalde Har monier faa Ikulde i SeJJkabct Medlemmerne, ikke Slaver af hverandres Meninger, forfkiellige ved udvortes Kaar, uligé- af Evne og Talent, dog ved Lighed i^edlé Fole]fer og udmærket agtvær dig .Tænkemaade, faa hole llemme med hveran dre, at dét ene ikke {kulde kunne {kifles fra det* andet, I Selfkabet fkulde herfké idel Samftem- ning, den {kibnnefte Accord, og den meeft for tryllende Ha'rmonie. \ • * N « ■ ( / Selfkabets Hovedformaal var faaledes fra Be* gyndelfen fellkabelig værdig Forlyftelfe, harmo-' aaiQc forædlende Ny delfe i de Fritimer, fom et- •, hvert Medlems Daad tillader. Den fode Fornoi- elfe at have opfyldt flnej Pligter, fom Mennefke og Borger, ikulde forhoies ved Glæderne og For- t , Jyftelferne i Selfkabet. Vel anyendte Dages Flid . • ' v {kulde V
I I
Ji
fluilde lonnes ved udfogtc Medborgeres Omgang og.Agtelfe, ved anffoendige, formedeid: det fæl les Bidrag, for enhver lidet bekoilelige Fornoiel- , i • > fer. Ved Qvelfe i, og Nydelfe af en forædlen-^ de, Siælcn opldftende, og til det Gode og Ædle flemmende Konti, ved fin Concert, vilde det flige i Hoide. Lærd Grandfkning er kun - fal dent patfende i Klubber. Munter Lune, Vittig hed og Morfkab i Omgang, ere afhængige af. Tilfælde. Man indforte, derfor Billiard, Kort og Terning. Men man legede ikke med egen eller Andres Velfærd; det blev ufkyldigt og fpogende Spil, hoiere for de mere,, lavere for de mindre y Formuende. ' . Jevnfides med hiint Formaal fik Selfkabet fenere endnu et andet, et værdigere og adiere Formaal , end et blot, morende Tidsfordriv. ,Ved Vélgidrenhed vilde, ethvert enkelt Medlem bidrage til fin, og til Selfkabets Forædling; Selfkabet vil- de, fiavidt'det flod i dets Evne, formilde Med- ‘ ' borgeres Lidclfer, og formindfke ufortient Nod. Det vilde uddele noget aarligen til Belonning i for et eller andet nyttigt Foretagende; belonne v en eller anden ædel Handling, befordre gavnlige,, ' V 1 - v *■ ' .
'• 1 2 ' \ ‘ <
>* Cg til «lei almindelige Vel flgtencfe, Indretninger udenfor Selfkabet. Det oprettede derfor en Kaffe til adel Anvendelfe *), Dens Indtægter, vilde man, fkulcle være faa fom OmftæncUghederrie tillode. At hore cp med at gavne'i den Vei, man engang maatte have afpælet for fin Godgiorenhed, vilde være Under Selfkabets Værdighed. Man vedtog derfor allerede ved dens Oprcttelfe, at ethvert, enten nyt i Selfkabet indkommet,' eller ved Selfkabets Glædfkabsfamlinger nærværende, eller til Embede i Staten forfremmet Medlem, til den fkulde er lægge en ^frivillig Gave, Men Gqvetts Storrelfe blev *) Det vilde være fer vidtloftigt at nævne alle de vær dige Scltkabsmcdlemmer, fom have gavnet^Selfluu bet, og virket til dets Hæder, være lig ved Forfla ge , ved mangeaarig uldnnede Beftræbclfcr fom Em« bedsmænd i ScHkabet, eller ved Bidrag til dets Frcmvæxt,, Men ved denne Kaffe er ftiftet uende lig meget Godt før det Offentlige, Som Hiftorikerii dette Oieblik bor jeg derfor nævne den afdøde Ny- gaard, og Selfkabets nærværende Medlem, Juftits« m araad Vtndelboe , fom de Msend, der bragte denne Kaffe, i det mindftc dens ordentlige Organifation , i Forflag, -
tøey overladt til Giveren {elv. Ogfaa beftemté rnxan, at den {kulde erlægges paa ea Maade* hvorved den ikke kunde bemærkes. ' Enhver vor Glæde i Livet vinder derved i Styrke og Livelighed, at vi dele den med An- , dre. V i ville ogfaa gienxe gio're dem, fom ere? udenfor vor Kreds bekiendte med dens Glæder* For fremmede Reifendé er det ifær én Behagelig hed, fom kufl af deM foles i-fit héle Værd* at de uden Vanlkelighed kunne faae Adgang til et Selikab, hvbrx flere af NationehS bedfte Mænct. ere. Medlemmer* hvor de finde Statsborgere* hvis m udmærkede Tænkemaade, ; Sæder og Værd font Mennefker almindeligen . paafkionnes. , SelCkåJ>et vedtog derfor meget tidlig > at ordentlige Med lemmer maatte i Klubben indfbre deres fremmedt Veifejide Venner* for den Tid* de opholdt..Jig i Byen. • , v . f t Erfaring i mahgé Klubber har lært* at Sog* »ingen ,til. dem, og det Selikabelige i dem* er aftaget i famme Forhold, fom de ere bievne ud* videde. Men uden denne Erfaring lader dette fig meget let forklare. Det Venfkab, fom fammen« knytter et ringere Antal Medlemmer, loges for-^ \ ' gieyes "
gieves blant det florre. Det Selfkab, fom en! Tid lang har væ^et fil, har ligefom dea enkelte Mand, der levede noget i Verden, antaget; en vis Skik, Adfærd, Maade at handle paa, fom udmærkede det.- Ethvert Selfkab haren eiendom- inelig eller færegen Karakter. Ved betydelig UcU Vidning forandres naturligviis ,det, Udvortes, Skik;' og Brug i Sellkafyet, og dets Sædelighed, fom in gen Lov kan bellemme. De nye Medlemmer im- derkafte fig ikke faa let de ældres Sædvaner, el ler vænnes- til' deres Vedtægter. Angive de end ikke Tonen, denne forandres dog ikke fieldent-, ofte til Tab for det Venflcabelige, Behagelige eller Anftændige. . Harmonien har imidlertid her giort Undta- gelfe fra hvad Erfaring og Sagens Natur paa an dre Steder vare enige i at antage fom afgiort. Den har vidfl at forene tn.'betydelig Samling af Mennelker til Selfkabet, og desuagtet' at give dette Sammenhold og Vedvarenheu. Maaflcee have* lykkelige Omftændigheder, tildeels Fortidens færre Antal Klubber, bidraget hertil. Men Klogfkab i Valget felv, og, dets Form, lhar ikke heller giort Udst. Maa yalgte med Stræaghed > indtog ikke
ikke enhver, fom meldte iig; endnu mindre fogte /. man at indhverve Lemmer. Pladferne bleve ikke befatte paa eengang; man brod fg ikke om, at virkelig. ledige Pladfe undertiden ilode aabne. Denne Vanfke^ighed at komme ind i Selikabet havde imidlertid og fin (lemme Side. Den holdt mange værdige Medborgeres Onike »tilbage. ;' ' Selikabet havde -*■ endnu ingen Lgvé. Det havde ,blot Vedtægter. Vedtægterne, i Antal ikkun faa, vare for mange til at afikrives for A • 1 dé nye Medlemmer. Men diife burde dog kiende ■ dem. Den almindelige Agtelfe, fom Selikabet alt ltod i, var ene ingen Bevæggrund for mangen Borger, til at indtræde i Selikabet; det er ofte den udmærket hæderlige Borgers Grundfætning,r. aldrig at vorde Medlem af no^et Samfund, hvis Formaal han ikke forud.noie. kiender.- \ • i, . Man befluttede ^erfor åt lade affatte Lovt ■for Sel/kabct*"). Ved diife (kulde det almindelig gere vorde bekiendt, at Harmonien var ét Sam-' fund af Medborgere, fom paa en Værdig Maade giorde Hviletimerne fra deres Kalds eller Be-
•) 1Dch 19 Jwmatf
J779 W cy enLoYkommisfon yafgc*
ft ^(j ftemmelfes Ilovedfysler behagelige ; at man bidrog til Fremmedes Behageligheder;, ved at give deiu Adgang til Selfkabet, og til udenbyes Borgeres > ved fom Medlemmer, imod halv Kontingents Be taling , at antage et vift Antal» der ikke var Kio- benhavn nærmere boende' end, een Miil; at fel- fkabelig Fornbielfe, i'en til Nytte og fælles For*- deel beftemt Vendekreds, bleve forhoiede ved en af de fkibnnefte Konfters, Mufikens Blidhed; at en Bogfamling var anfkaflfet til at udbrede ftorré Indligter; at man famlede en Fond, for ved dens vedle AnVendelfe pgfaa at gavne udenfor Selfkabet. Deri nærmefte Aarfag til de flefte Love er lidet hædrende før Mennefkets Moralitet. Ander ledes forholdt det “lig i 1 vort Selfkab, .For Or* dens, Roligheds, Velanf);ændighed$ Skyld, attraaede man ikke faa forgelige Tvangsmidler. Der her- fkede kun een Aand, og det var Fredens, Kier ligheds og Vfenfkabs Aand, Det gik derfor feent taed Udarbeidelfen. Et Tilfælde fr^mfkyndte de res Tilværelfe; de fkulde ellers for' Selfkabet i en Række af Aar endnu været modvtndige.-'- Re gieringen bod) ' at enhver Klub Ikulde have fine- Loyei %r
Love*); og Selfkabet* alf fra'fin Stiftelfe tudluae^ for at bolde Kongens Lopt fogte nu med Alvor- 2 . i . \ _ ' ' lighed t , . . . *) Ved Kabinetsordre af to Mal tfrgd. I dens 4 < paalægges det Formænderte at mage det faa * at det hele Sellkab forener Cg tned hinanden om faadavnt Artikle » hvorved ikke alene fmuk Orden * den vær dige So’mmelighcd, og en anftændig Forlyftclfe kunhe faftfættes, men og Ikadelig Forfqmmelfc og Tidsfpilde for tfngdommefi. forekommes» og paa det fcedftc mueligt denne llibrige Alder i fornuftige og fcnfete Folks Selikab ahfores til Sædelighed* Klog« ' ikab Og Artighed Og Sparfammelighed. A ( Dircftionen indberettede* hvad Sclflcabets Hett* , ligt vår; at det da befiod af tao Medlemmer, til* «^eels kongeligé fimbedsmænd > der vare af en modets Alder* og af faadan Tænkemaade, at enhver anfaae ’ det for en F ligt, at Vifc Dyd, Sædelighed og Ær* . barhed* endog udenfor Selfkabet; at af hint Art* tal dog fielden mere end den fierde Deel var til laede om Aftenén; at der Ved Vacance noie blev paafeet* at ingen kom paa Valg, der ikke havde c» rnoralik god Karakterbog it man mere, end een Gang havde beklaget, at Medlemmernes bejlende An«- i tal har hindret dens Antagclfe, fom Selfkabet giern® havde onfket; at. intet Hazardfpil bleV .taalt, og at * alle andre tilladelige Spil , ved indbyrdes Aftale faa* 1. 1, jl . : . ■ . ■.ledet ,
lighed at firemfkynde Selfkabslovenes Fuldforelftf og Antagelfe. Men den gode Aand, fera befiæ- lede felfkabets agtvaerdige Medlemmer, giorctø mdthftige Love aldeles nnodvendige. , Paa faa Blade beftetntfc ttafi Sellkabets Oie- med, Medlemmernes Egenfltaber, Maaden de {kulde vælges paa, enkelte Regler til at forebygge Ue- * pighed, vedligeholde Orden; Straffe for dem/ fom imod Formodning overtraadte diffe Regler j dé muficerende Medlemmers Rettigheder og Plig ter; hvorledes Dire&ionen, fom i et og alt fore-/ diller Sellkabet, og i Tilfælde ftaaer til. Anfvar for ledes vare bdlcmte, at al Uorden eller fdieligt Tab derved kande forebygges. Det enefle, fom Selflta* fctt fandt ei at have opfyldt 'af hvad ved den kon* ,, gelige Befaling er paalagt Klubber, var Forfamlin* gernes Ophævelfe til Klokken n . Dette vilde om Vinteren, og ifaer-dc sAftener, da der opforts Co* medie, foraarfage, at de flefte ,af Medlemmerne , ■ fom vare ugifte v og altfaa ei havde Huusholdning, c maatLC med ltorre Bekoftning tage deres Aftensmad r ' paa andre Steder. Nogle kunde fbt Forretninger ci komme i Selkabet forend iildc paa Aftenen, og de, fora opforle Concertcn, ei forend Klokken hen/ imod 8 . Denna Pcft sn« ©aikede Scifkabct derfes ,
fer dets Handlinger, fkuj'de vælges, afgaaet dens Forretninger, Anfvar, Pligter; Forbud [mod alle ' ^ ^ anonymilke Skrifter;"- viffe almindelige Moder, for at Sellkabet. kan Vorde'“underrettet om ind komne Forflag, Udforelfen af tagne Beilutninger,’ om^Direktionens Handlinger* i det forlbbne Tids-. x«m, ifær om.de Udgifter, fom den med Var-, forahed havde giort, enten til Sellkabets bedre Tarv og Indretning, eller tj. 1 - at give famme Lullre; dets ftaaende Indtægter og Udgivter; An- vendelfen af, og Indtægterne for den ædle Kaffe; • Omforg for Sellkabets Eiendom og Inventarier. Lovene bleve med Pragt afikrevne og ind bundne, og af Sellkabets Medlemmer underlkreVne den 2 April i?8r. Ethvert Medlem fik fit trykte Exemplar.. Profeffor 'Kleve forærede fra fin Gray- ftikke en Vignet til famme. ' ■ -V-.. ’ , ■ ■; > ■ , Vel brugte Aar i Ung-' .-dommen, og en her lagt god Grundvold^ forfik- fer Opdrageren de blidefte/ Udfigter for Fremti den. Voxen Ikal Ynglingen giore heldige Frém- ikridtvtil ftorr? Forædling. * I Alderdommen ikaf ■ B \ ■: kan ■ Vi forlode her Sellkabet i fin‘Barndom. Dea Var kort, men Jkion,
£0
han med Tilfredshed gienkalde'Tig de fleft*. f omi Barn og Mand henlevede Dage. Med hvor megen, glad Forventning kunne vi da ikke gaae over , til vort Sellkabs anden Periode ? ■ . v Mandens bedf e Dage ere de, han lykkeligen Jjenlever med en ædel og forllandig Qvinde. De gladefte, de bedile Ulige for Klubber burde ogfaa være de Dage, paa hvilke Qvindekionnet deelta- ger i deres Glæder. Men mange Klubber mis- kiendte denne den ædellle af alle Foreninger.* Deri. bedre Halvdeel af Mennelkene udelukte man . , f l f længe uden Grund fra de Samlinger, hvor Mæn- dene vilde foge Hvile efter Dagens Arbeide, og' Kræfter til at begynde det paa ny. Man for - » ' . ' fejlede en god Guds kierlige Henfigt , der gav Manden Jordens fttirfte Godet da han gav ham en Lédfage^ride paa fit Livs Bane, der aldrig Ikulde forlade ham. Fruentimmer, jeg tilftaaer det, ere vel beftemte for det A uuslige L iv ; men alle Glæders runde Giver beftemte og dem til ' med Maade at deeltage i Verdens Forlyftelfer. Man udelukte Fruentimmer, og mart forvarmede dem derved. For Klubforno\elfet‘ forlode mart de; Hulde, fom yed milde Dyder, Foirftands Op lysning, .
11
lysning. ©Iler Hiffttets Godhed,: forfkionnede eeft* Bane; og ofte, -desve/re ofte vendte man i det mindfle ikke forædlet tilbage til deres Eenfomhcd. Man- udelukte dem, og Jkadede endelig derved fm egen Foradling. Man vilde holde Glædes- famlinger, men ikke betænkte man, at livor ædle . pg dydige Fruentimmer ikke ere med. der mang ler Tonen Blidhed, der favnes en Behagelighed, fom intet kan erflktte; der kan Samqyemmet faa let gaae ud paa den ædle Anftændighcds Udkant. ' Denne, nær havde jeg fagt Uretfærdighed imod det ædlere Kion , vilde vort Selfkab ikke gi®res fig fkyldig i. . Dets oplyfte Medlemmer havde Æiaalkee agtværdige Modres (omhyggelige Opdragelfe at takke for deres Forædling fom Men- nefker, deres Agtelfe fom Statsborgerej de havde i QyindekiiJnnets Samqvem dannet deres Aand og. deres Hierte. De indfaae fuldeligen, hvorme- get Qvindedyd bidrager til Menneskehedens ^or* ædling og Lykke. ; *" Med de flefte, endog Oldtidens Vife. folte ,man Mufikens færegne Indflydelfe paa Sædelighed og Dyd. Hvorfor fkulde man da fra dens Tryl- -lekraft, fra Selfkabets ved Lovene bellemte vig*'; • ' tigfte ,•
itigfte og ædelfle Fornoielfe, ucfélukice det Kionfj fom ved Dyd og fine Rligtcrs troe Opfyldelfe ' l •> udgior vort Kions Lykke, udelukke det fmukke Kion, denne Hore Dommer om hvad der er værdt jit yndes? Selfkabet vilde udmærke fig ved fut. Concert; Mufiken fkulde udfores med Noiagtig- tied. Maatte da ikke det fikkerfle Middel hertil, t ^ den fkionnefte Opmuntring for Deeltagernes Flid og Talent, naturligviis vaere det Kiéns Bifaldt hvis tryIlende Stemmer udgiore de't hoiefle Ideal irf Tonekonfl;ens Fuldkommenhed? .' V i hædre derfor endnu den Dag i Dag den jBeJhitning , at ogfaa hulde Qyinder fkulde tage SDeel i vore Glæder og Forlyflelfer. Vi hædre den, fordi den tænkende Mand anfeer denne Bé- llutning fom et vigtigt Skridt til vort Selfkabs ' Forædling. Vi yde derfore dg Tode vor. Tak, denne Danmarks fortiente Olding, der i vort Sam- €und talede det ofte tilfidefatte 'Kions Sag, og derved bidrog til vort Selfkabs florre Hæder. < Ved C onc.ertén vilde alt Selfkabets Stiftere Ildmærke deres Sammenkomfler. Den være altfaa >den forfte Gienftand for vor Opmærkfomhed, ■ jaaar det gielder en Underfogelfe, hyad Selfkabet
r ' * 3
- ' ; , t f , og tråd det 1iar Virket i f.[a.Manddomt Pe*. riode . ' ' . . v , I fin forfie Begyndeffe bier Concerten alen® given af Mufikelfkere. Den var bellemt til Ovelffe for.de Mediettuner af Selfkabet, der dyrkede Ma* fiken. Tid efter anden optoges Medlemmer, fom 1 ved den havde deres Levebrod. Diff®. fvared® vel ikke Kontingent. Men denne befparede Ud-’ givt Ilod maafkee ikke altid i et paffende For hold til hvad de ved Undervisninger i Konftea >'■ ' hunde fortient i de Timer, fom anvendtes i og for Selfkabet. _Allerede tidligén kom derfor Ho- porarier til diffe Medlemmer i Brug. Med alt; ,dette blev Concerten dog; i flraeng Forftand kun fin privat Concert. Sener® blev den aaben for et betydeligt Air« tal Fremmede af alle Stænder, aaben for ethvert, anflændigt Fruentimmer, fom kynde forfkaffe fig^ Indgangsbillet. Den fik et ftorre, men et tillig® mere kræfent Publikum til Dommer. Den blev. paa den Maade en ojjfentlig Concert, a f hvilken man kunde domme om Konften og Smagen i H<^ - yedltaden. .. ... . ,
1
i *
•
»
«v
; Sellka: ,
^ SelfliaWs Concert Ikulde, langt fra at fynkj* fied til det, fom i Mufiken er vterre end intet,' .til MiMdmaadighed> ftedfe tiltage i Fuldkommen^ j h is Hertil ftgtede dets Beftræbelfer. _ .,.ir -Man fparede ikke Penge, gav gierne hvad Direktionen bevifte nodvend,igen at behove, Uden ‘ideligen at anfkaffc ftg Mufikalier, .vilde Con- ,.certen, tabe lig, Mari var derfor tidligen betænkt jpaa, jevnligen .at anfkaffe ftg ftert*)* r... Det er hæderligt, at talentfulde Konftnere kunne leve% *1 leve for deres Konft«.cg ved deres Kald, Derfor hfdrog man efter Evne endog til dem noget aar- Jigen , der ved deres Qptagelfe fom . muficerende Medlemmer ere fritagne fpr Byrder ,og Betaling i Selfkabet,. men blot have paadraget ftg. den Forpligtelfe, uden .Udgivt for Selfkabets Kaffe, .ved deres; Konft at fbrfkionne Concerten, Frenv :J- mede Mufici, tilftod ,m^n, uden Betaling/ Adgang til,,Selfkabet, Her hortes de ikke^ fteldent forend .de offeqitligen . gaye .Concert, Manges Talent Jkunde ikke beloanes; \ piaa vifte blot, at maa £aalkibn* . befluttede Selfkabet, at en tredie Deel af Billiardbverfkuddet aarligen fkulde anvendes til . - JMuBkalier. ■ ’ I Aaret
jpaaflub'nnecle det* almindelig!! veej til eri .øflent? lig Concert at give Værelfer, Meubler og Lys ning; undertiden ved et eller andet paftende Ag* tetfestegn; faaforo et ]Uhr* eller en Ring* I en hver af dilfe Kenfeender vifte Selfkabet ftn# yngre: Sbftre den Vei, man kunde ’gaae frem, paa.. Ved dille ^Udler ,. ved fremdeles at inddrage .Mufikelfttere af begge Kion i Selskabets, Interef* fe, ved at,.tilftaede den* fotn lader ftg hore. i Concerten , eller til famme giver et eller andet , godt Stykke* for den Aften Adgang i Sélfkabet* ved; udmærket., i enhver Begivenhed viift Agtelfe mod dem, fom endog kun en ubetydelig Deel af .Concertens Godhed fkyldtes* ved fpecielte,. Kmdertidcn endog almindelige Indbydelfer til SeU Ikabets Forlyftelfer, lykkedes Concertem kloge og indfigtsfulde Beftyrercs Beftraebelfer* Den har været en af de bedtte, om ei, den ypperfte i Hovedftadeq, ja i Riget, Derfor ha? den været .crkiendt af indenlandlke og fremmede Konftdom«« mere. Den har giort, ei alene Sellkabet, men; og; Nationen Ære, Fremmede bleve giorte op* mærkfomme paa den, forend de kom, til Stadep, og den 1 overgik deres Forventning*
~ ' Den Agtelfe; Corfcerteri flod i, virkede ikke ubetydelige Fordele for famme. Adflullige hulde o ? inder udenfor Selfkabet og Theatret, hvis Ta* Jent, ifør for Vocalmufik, Sagkyndige agtede hoif, vifte Selfkabet den Ære at forfkibnne Concertem, deels med Inflrumental, déeis med Vocalmufik, Det er Harmonien, fom andre Sel/kaher hærmefl: „Jkylde Liebhaberindernés Deeltagelfe i offentlige Concerter. Den er det, ■ fom har lettet den of fentlige Vnderviisking Pigeborns mere almindelige Anfbrfel til Sang. Selfkabet, fom af allé Klub- 7 ber eier den ftorfte og bedfte Samling af ’Mufi- ftalier, imodtog ofte Bidrag til famme; Compo- niften faae ilt Arbeide hædret,' naar det giemtes f, v : > t. h ;' . der; mangen Mufikelfker, fom eiede en eller an den Mnfik, vilde vifie Selfkabet, af hvilket, han undertiden' ikke engang var Mecjlém., fin Agtelfe, og han fkienkede den til dets Mufikarkiv. For dets Concert have Danmarks bedfte Digtere, Eu ropas bedfte Componifter' arbéidét villigeni fom. jpfteft uanmodet, og arbeidet med Held*) ■ '■' . I f) Fra Et-un, sBagge/en'^ Heiberg, Franketiau, Pram, Rab’itfi , Stot'tn, Tocit, Thaarup, Schak Staffeli og flere, fom jeg i dette tiieblik ikke erindrer*- ha*
I Befiddelfe af ualmindelig Opmaerkfomhed fios Publikum ved vor Concert, denne den yp- v ' f perfte og sedelfte blant vore Fornoielfer, har Sel- Ikabet og altid med fjerdeles« Omhyggelighed vaa- get over famme. , Enhver Iadfkrænkning i C oh - certen har man arifeet; for Indlkrænkning i Sel- fkabets Agtelfe, i dets Sogning. Ene for dens Skyld vare faa mange Stadens bedfte Borgere Medlemmer af Klubben. Maft vilde derfor ikk^ engang indfkrænke Concerten, da en ulykkelig Ildebrand betydeligen havde formindfket Hoved- flådens Glædet;!. Den fkulde meget mere bidrage til blide folelfer for de Brandlidte, til Oieblik- kes ftyrk ende Opmuntring i den hine Rædfels- . -1 1 ' - ^ • ' ■i dage paafdlgende Vinter, og til anfeelig' i en Række af Tid vedvarende Hielp for flere af dfc 4 Perfoner, fom Uheld havde rammet. * / * , Almindelig Fornoielfe under en Concert til— yeiebringes kun ved Rolighed og Stilhed, Udeelt . • , Opmærk- ' ves Arbeidet, fom fkylde Harmonien deres Til- værelfe. Schultz og Kunzen , der begge cn T id lang, fom Medlemmer ^.f Direktionen, med .Varme - toge'fig af Selflcabets Concert, bavc eompono’et for Selfkabet. A f Damer har Grevinde AhltfeUt coraj poneret cn Ode til Harmonien,
Opm^rkCombed ,hos de Coneertfogende Virker hos Mufici Nøjagtighed i Mufikens ijdforelfe. I diflfe ; Erfaringsfaetninger maae Grunden foges til fol-, gende Beftemmeuer. Den, fom under Concerten, enten med hoi .Sriak eller utidig Spdg, hindrer Qpmaerkfocnhcden, advares oflentligen. Fruen timmerne rangere fxg fom de komme. Ingen, , uden den, hvis Forretninger giore det nødven-' digt, maa under PConcerten gaae frem imellem, > eller fqr ved Damerne. Komme diffe, efterat Concerten er begyndt, tage, de Plads i Forvæ- ’ ,, ," f ' ' / ' relfet, indtil det, begyndte Stykke er tilende. ( , De, fom ikke kunne bie hele Concerten ud, tage bort imellem forfte og anden Afdeling, eller og imellem Stykkerne. Man har maafkee af Foie- ,lighed enkelt Gang overfeet Overholdelfen af ' iifle Beftemmelfer, Men Harmoniens Concert har > alligevel altid udmærket fig ved Rolighed og r . Stilhed*^ -■ ‘ - ' ' Selfka- ,',"!s
•} Fra 1780 har Onsdagen' været den til Concerten b®. Itemte Dag; forhen gaves den om Mandagen. Den ;i December 1783 blev Be/Iutningcn tagen om Da- jners Adgang til Concerten j den io Marts 1784 varc \ de
Selfkabet havde nu déelagtiggiort QytndéJ klonnet i fin vigtigfte Fdrlyftelfe. Det gik yi* dere. Der.blev engang imellem foranftaltet fær- Ikilte .Vennefamlinger »i Selfkabet. Man, moredé fig ved oplivende Samtaler, nogle ved de Vel ofte fordbmte, ofte ogfaa-misbrugte, men entett til Hvile for vor altid virkende Siæl, *eller til 1 at fkærpe vor Eftertanke og ove Hukommelfett beltemte, og fra denne Synspunkt betragtet ogfaa nyttige malede Blade.' Fruentimmer bleyé op tagne de der fisrfieGang. Det Selfkabs Medlemmer, hvii Hovedformaal var Mufikovelfer, maatte og fole Mu- likcns Indflydelfe paa Ungdommens Dunnelfe . • Pige- korn kunde' paa Damebillétter haye Adgang til Cbncérten > Og her tidligen danne deres Smag. Med , *»gfaa Drengebørn vilde man dertil give Ledighed. Samme Vinter be’iluttede derfor Selfkabet, at hVef :•) Conccrtaften fex af Medlemmernes Sbnncr, fra <5 til *4 Aar, maatte med Forældrene komme paa Con-, ,, perten. Endelig blev og 1784 forfattet en Convcna tiøn, fom alle muficerende Medlemmer'endnu un« derikrive ved Indtrædellcn. Den har til tjenligt,
tagnd i ctifTe Vennekredfe, og Selikabet fik faa- ledes A Jfem bleer *). >' , Tænkende Mænd kunde1ikke udelukke Dands fra deres Forlyflejlfer. Den gior opuiærkfompaa Skionhed og Ynde, indprenter Begreb om Qr- ^ den, Symmetrie og Anflaen^ighed,/ Den forædler faaledes, og har moralfle Værd. Men den er tillige helbrednyttig for alle dem, fora fore et ftillefiddende Liv-, er en næilen nodvendig For- friflcelfe for Livet. Selfkab^t fik derfor' ogfaa Baller. De vare fra .Begyndelfen det, di(Te For- lyilelfer bor væré. De( holdtes ofte, begyndte og endtes tidlig; man fipiite 'kun kort og ikke fildigt; 'Qvadrillerne vare korte. Længer hen i Tiden gav man efter for Moden og de Skion- '»es 0 niker. Men med alt dette vare, og hore \ Ballerne endnu hen til de bedile i Byen**). Endeel De indfortes uden nogen egentlig Selfkabsbcfiutning. Mcn i December 1788 beftemte Sclfkabct, at de maatte vedblive. **) Ved en Ivlasilfication af Mennefkets Gifeder og Forlys flelfcr maatte maa nok henforc Mafkerader under BsAtønit, Jeg feer h«r derfor ikke forbigasc den Bemærk* •
fejicleei af Sdfkabets Værd befhaaer i Æeti hadervardige Medlemmer. Mep. Hæder kommer v - : » ofteft Bemærkning, at Harmonien kun har havt eeii Mtt* Jkerade , Og det i Slutningen af fidfte Vinter. Vort - ✓ Selfkab, fom i faa meget ved fit Exempcl foregik . fine yngre Sbftre, traadte kun her i deres Fodfpori Om denne Majkerade bor jeg,af mere end een Aaw fag ikke lige mine Tanker. Saa meget vil den ftrængefte Sandhed nok indromme mig, at den imod l dette Slags Forlyftelfers Antagoniftcr er et uimodfia geligt'Bevilg paa, at ogfaa Mafltcratkr kunne var$ aldeles uikadelige for Moralitet og ilyd, v \ Det er i ovrigt langt fra, at jeg tager dette 1 Sftigs Olædcr i Forfvar. Malkeradcr kunne af alle Slags Glæder vift nok letteft misbruges; misbrugte fore de maaikec af dem alle ftorft Skade med fl8/ for Borgerfamfundct. Men naar man faa gierne Vilde have Regieringen til at forbyde dem, faa be* tænker man ik k e , at man tilraader en uretfærdig Indlkrænkning i Menrtefkets og Borgerens Rettighed der. Skulde den forbyde alt det, fom kan piisbnu ges, faa maatte den forbyde alle Forlyftelfcr, Men«, nelkets ædelfte og bedfte Glæder: den maatte tos* byde Knives Bærefl; thi og de kunne misbruges. JNei 1 Regieringens Pligt er det kun, ved pafTende ' Politielovc at forebygge dc Misbrug, fom ved .-dem kunpi ferebyggts; FtlkeUertffrs * Opdragerens , en* "■ >. \ - v ■ ' : v ' fev«
fcfteft kun med Alderen. -Dets flefte Medlemmer' ‘ dandfe ikke, eller ere paa Veien til at h&'re opi \ Med al vor Agtelfo for den unge Mand, er denne dog ikke de flefles kiæreite Selfkab j ved Valg hied andre llaaer han ofte tilbage for dem; fom Ved Lighed i Alder,' ved Embedsforbindelfer, feller af anden ^arfag, for Pluraliteten af Med lemmer har Horftlnterelfe. ‘ At faåe faa mange Unge Mænd i Selfkabet, at 'Ballerne længe for Qvindekionnet kunde vedligeholde den tilvantt Behagelighed,. var ikke’ rimeligt. Selfkabet har derfor i Fior tilfbedet danclfende Mandfolk Ad gang til fme Baller. Bcflutningen er for ny, tir at jeg behbver at udvikle' dens øvrige Be- flemmelfer. Skylde vi Vore Qvinder Forlyftelfef, naar dé troligen have opfyldt deres Pligter J ere de be rettigede til Glæder, fom ere Lon for, eller Hvile efter gavnligt bg vel udfort Arbeide, Glæder, fom kunne give dem Kræfter eller Lethed, til Dagen derpåa at fortfætte famme J faa bor de og - - med . - hver tcetikénde Mands Pligt ér det åt ivre imod Mis brugene, og om han troer, at difle ikke let kunne forebygges, at iyre imod Forlyftclfen felv*
' med os kunne deeltage i de Vornoielfer, fom fol Helbreden ere de vigtigfte. Harmonien har i enr Række af Aair oirt Sommeren*) havt et Samlings • fled ttdenfor Porten, Her tog man Damer .med, uden Henfyn til Dag eller Tid. Den fri Luft ' '‘udenfor Hovedfladen fkulde ftyrke og opmuntre dem. I Selfkab med Mænd, Fædre .eller Ven ner deeltoge.de i portionsviis indrettet, altfaa til enhvers Valg overladt, og derhos lidet békoltelig . Spiisning. * _ ; , Sellkabets aedle^Kaffe favnede ikke Bidrag Dens Virkekreds’ blev aarligen udvidet. Udgif terne, fra Begynderen ubejlemte , bleve tillige finnende. , Men Beholdningen fvarede ikke altid til Sellkabets Onlkcr. Den giver, ofte dobbelt, derfor Subskriptioner i Selfkabet* Hvad herved ' udkom lagdes til det, den ædle Kaffe for Oie- " blikket kunde undvære, og Gaven fra denne blev faaledes anfeelxgére. Det vilde være hædrende for Selfkabet, hvis jeg omftændeligen meddelte hvad Ædelt og Godt der er virket ved,denne Kaffe, nu ved rentefries med fuccesfive Afbetaling beftemte Laant for det mefle til ,de Konftnere, fom red Talent og Flid N bidroge til Concertens Forfkionnelfe, og hvis ud vortes Kaar,. fom Embedsmandens i Almindelig- . hed, ikke ere de blidefte; nu ved Gaver til Huusarme, denne meefl ynkværdige, lidet kiend- te» og fieldent efter' Fortienefle underflbttede Fat- ' tigklaffe, til Bonder, fom ved Vandflod eller; Jordfald ere komne paa Knæerne, til Brandlid te, hvis hele Formue ved Ildens Rædsler, i maa- fkee faa Oieblikke, er dem berovet; fnart ved _■ Underfiotninger for agtværdige Reifende, hvis Op hold her blev dem_ trykkende ved Pengetrang, for danfke Iviufici, fom udenlandg vilde danne .> deres Talent, eller iammefteds vife, at ogfaa £ 1 Danmark gives Sieldenheder i enkelt Fag, for et tller andet Selfkabsmedlem, fom havde Krav paa - Opmærk- , 3 5 ' 1 Opmærkfomhed; fnart ved Bidrag til en og an^ v den offentlig og for Borgerfamfnndet gavnlig, for det melle ved privat Mands Kundfkab, Klogfkab , og . D,riftighed, heldigen fremgaaet Indretning, >< *, ■ hvilken Selfkabet vel ikke kunde underllotte efter Onfke, men fom det dog i hoi \Grad tilfmilede ' Bifald, Sondagsfkolerne til Exempel; fnart me, ■ :‘J' C V * Lands« * Landsbyungdommén [i Oddens" Sogn 'i Siel- land udmærkede lig i Aaret 1786 ved ,en paa den Tid ualmindelig Oplysning og Sædelighed. Den \befad udbredt Kundfkab i Religionen. Nogle Born kiendte endeel til Fædrelandets Hiftorie og Geographie, Diffe ufædvanlige\Fremfkridt fkyld- tes Sognets Skoleholder Rasmus Gottfchalch Han . befad udjnaerket Duelighed og Embedsiver, I Skolen faaes én Bogfamling, fom tildeels af ham felv var anfkafFetj dens Vægge vare prydede med Landkort.* A f hvad han felv læfte, fortalte hån Bornene det, fom kunde være $em til Nytte*). Denne Mand fortiente ifaer paa den Tid Opmærk* fomhed, hans befværlige Arbeide Opmuntring.' 1 Derved kunde hos andre Skolelærere opvækkes foVdoblet Iver for den Ungdom, fom betrois dem. ' * Selfkabet bevidnede ham ved Bifkoppen, i tneeft fmigrénde Udtryk, fin Tilfredshed med lians heldige Beftræbelfer. Det overfendte ham 'tillige 30 Rdlr., en i Forhold til de Kaar, un oder hvilke han tiente, ikke ubetydelig Gave. 4 • Jeg ' •> Han har udarbcidet cn Hiftoi^c eg Jordbefkrirclf« for Bondetborn, fom, efter en kyndig Mands Dom, - ' p^X y ære Y*rdt at trykkss. t ø ' anmærker’ endnu her, at' Ingen i' Selfkahe! kiendte denne fortiente Skolemand perfonligt. , Under vor afbrændte Kongeboligs ftunkm Ruiner fandtes Mænd, fom havde vovet og til fat Livet,, for at redde felve Boligen, dené Be boere og diffes Effekter. Andre fortæredes af Luerne^ tinder deres kiække og aerefulde Beftræ- belfer. Alen« af Staldetaten tilfatte' tolv Perfo ner Livet, De , efterlode fig Enker og'Born* For;Oieblikket, da Vedkommende havde andet at tage vare, end at overtænke, hvad der varigetf kunde fibres' -for dem> burde de hielpes. Man gav enhver Enke io Rd., og ethvert Barn 2 Rd ,. Vi mindes endnu med Redfel en^anden Eds* vandet fom lagde en betydelig Deel af Hovedpar, den i Atke^, giorde flere Tufinde Mennefker huus- vilde, aldeles forarmede mange Familier, og me get betydeligan forpiindfkede endnu ileres Formue* JVbden vilde man bidrage til at hielpe. Men hvorledes ? Den Tanke opftod, at ville for e» Tid hæve Sélfkabet.*' Vore Værelfer kunde blive Opholdfteder for mange Huusvilde, Men dennV Tanke, vakt ved Synet af mennefkelig Elendig hed, blev forkaftet ved noiere, for endeel til. 3 S Fremtiden henvendt Overlæg. Selfkabets Ophor- for en Tid kunde maafkee blive dets Oplosning. Engang fplittet, vilde det ikke faa lét være at .famle. Andre imidlertid indgaaede Forbindelfer kunde formindfke Harmonien. Afhold1fra For* iibielfer formindfkede ikke Nodeh. Selv under •Landeplager tabe Klubber ikke deres moraljke Værd; da trænger Borgeren maafkee meefl: til £)ieblikkes Hvile og Vederqvægelfe, Etaten til de s-es forenede Overlæg. Endelig vilde den Klafie a f Folk, fom meefl; trængte .til Huusly,. il?ke godt være tient med Sellkabets ilorc Værelfer, der medtage megen Brændfel. ■ —. • Selflcabet valgte derfor en langt klogere Vei. Det overlod uden Betaling til Brandlidte alle de Værelfer, fom det ikke nbdvendigen behovede. Det lod paa fin Bekoftning opfore to Bygninger i Baftionen ved VeflerpOrt. I enhver Bygning, ' fom var' 75 Alen lang og 10 Alen bred, var Leiligfyed til 20 Familier:. Enver Familie fik et rummeligt Værelfe med Kakkelovn, og paa Lof- v tet en Afdeling til Brænde. To Familier havde Kiokken tilfælles. Nærværende Brandmajor Kir- farup vilde og gioie nogen Opofreile. For Op- 3 9 ■ ' ' i , forelfen betalte Selfkabet ham ikkun '1000 Rdlr. \ men paa Vilkaav, at efter tre Aars Forlob havde,, han ene -Brugen af Bygningerne. Selfkabet be- 1 •i - X . I talte derhos Lei^ af Grunden, Skorfleensfeierpenge,. og Renovationspenge. De 40 Familier udgiorde, 155 Perfoner. I de tre Aar, de havde f r i Bo lig, fik de ovenikiobet en ikke ubetydelig Un« derftdttelfe af Selfkabet *). v . . , j>g kommer nu til den ædle Kaffes Jtaaendt eller aarlige Udgivter, Selfkabet fteeg i Styrke, Dets Concert forfkionnedes. Udgivterae, ifaer til den fidfte, hidtil tildeels ubeftemte, bleve regle menterede. De bleve tillige betydelige. Men Selfkabets Godgiorenhed mod de Fattige, dets Opmærkfomhed paa enhver for Almenvel gavnlig' Foranfialtning, eller udmærket ftpr og god Hand- ( ' - ' s,. iing» ■ ' N ■ / • *)< Paa den Selfkabet til Bygning overladte Plads kunde nogle flere Hufe rummes; bygt$ ved Siden af éjl- Ikabets, vandtes nogle Bckoftningerv 1 Selfkabets Medlem , Agent Duntzfeldt , fom altid der var rede bon hvor det gialt Almeenvel, nyttede denne Om. ilændighed. Han lod, med Selfkabets Tilladelfe* , paa fin Bekoftring, og i flugt med Selfkabets H«*fc •» ' -opfor e c Bygning for xo Familier, •• -tr, Ung, (kulde Gaae'i Forhold til de" paa Selflca/ bets -Glæder anvendte Summer. Den gode Stats/ borger arbejder ikke alene for lig og Sine*, han ' arbeider tillige for fin nodlidende Nælle og det Offentlige, Sellkabet vilde ligne ham. Det kunde reglementere llaaende Summer til fin Concert, og ' def vilde det og til ædel Anvendeife. , Tid efter, anden, fom den ædle Kaffes Ifond tog til,, blev*/ dé llaaende Udgivter flere. ' - - ,< f 2 ■ Den har faaledes aarlig afgivet en vis Sum til Hovedgadens Pattigvafen. Dette fik for fire Aar liden en ny Form. Bellyrelfen blev over- t draget til Embedsmænd fra forlkiellige Statens Kollegier, og til endeel Borgere, fom med dem,? ©gfaa uden Lon, deelte Arbeidets .BefvSærlighed og Ubehagelighed. Sellkabet havde aarligen ud» deelt en betydelig Sum til det Slags fattige, fora enten alt havde Underlldtielfe af det almindelige Fattigvæfen, eller efter den,nye Plan der maatte kunne faae nbdtbrftig Underholdning. Det yar ofte, med de redelfglle Bellræbelfer fra. deres Si de, der anbefalede Anlogningerne, fort bag L y - fet. Det vilde afhielpe fafid, ikke forftjlt Nod; 4 r ■* ' / - i men ndiagtig Underfogelfe derom kunde kun ven« tes iglennem Fattigvaefenets Bedyrere. ' • . ’ Det l éftemte derfor en aarlig Gave af wo Rd, , til Kiob.nhavns Fattigvæfens almindelige Kaffe. Man tage et Midieltal af’ den Underflottelfe, fom fra Fattigvæfenet er givet fom Tillæg til ind«v fk revne Fattiges egen Fortienefle, og mart-kan omtrent regne, > ty ti Perfoner aarligeni. hielpes ved denne* Selfkabets Gave, : -v ' - - Naar Sygdom forener lig med Trang, lider den Fattige dobbelt. Usle, til et haardt Syge-’ - leie* bundne Mennefker, have derfor beftemt Krav ja a fin funde og forrauende MedborgerS Hielp* 3Æen Sygepleie bor gives,i rigtig Orden, og efter r> rigtig Grundfætning.. Ethvert den tiltænkt Bi- _ drag, givet til andre ænd Hofpitalers og den of fentlige Sygepleies Beftyrere, ftifter ikke altid’ , den tilfigtede Nytte. - Selikabet folte denne Sand hede Det vidfte, ^at Doden afhentede mange Fa^ tige, forend Frederiks Hofpital , dette varige og Ikionne Æresminde for dets Stifter, af Mangel paa Plads kunde imodtage dem, tøofpitalets Be- flyrere fortiente ogfaa vort Sellkabs Tillid. Det *ilde paa eengang komme baade. Sygdom og Ar« ' ^ - \ ?w | ' , s' H mocl^til Hielp. Det har derfor fijen julu 178 holdt to Senge aarlig i dette Hofpital, een fo r5 indvortes, og eea for udvortes Svaghed.' ,r Hvilke Syge fkulde indtages, overlod Sél-, fkabet til Hofpitalets Dire&ion. Al Forbehold i - denne Sag vilde forringe Gavens Værd. Selfka-; bet har derfor ikke engang indlagt fine egne fyge t Betiente. At det ( har underftottet dem paa deres. Sygeleie, er maafkee en unødvendig Bemærkning. Man vil anfeé det for en Selvfolge af den’ God- 1 giorenhedsaand, fom befiæler vort Selfkab. Difle Senge kofte Harmonien aartigen 156 Rd. Betalin- - gen fkeer qvartalsviis forud. Fra Hofpitalet afgi ves hvert Aar en forklarende Befkrivelfe over k de Perfoner, fom have lagt paa Seljkahets Senge. Lifterhe vife, at ved Gaven helbredes i et Mid deltal fra 13 til 14 Perfoner aarligt. Fra 178.5*; og indtil forrige Aars Slutning, have 229 Perfo ner været indlagte. A f dem ere 20 dode. De 209 , ere ved Selfkabets Godgiorenhed helbredede. De kiendes ikke altid, de for Staten fkadelige Fblger af Boms forfomte Opdragelfe. Ofte kiendes ; de, men afværges ikke. Offentlig Opdragelfe og „ JUnåtrviismng ere fely for Forældre _ikk.e fteldent en aldeles ligegyldig Sag. Men Harmonien"folie-(\ begges Værd, begges Vigtighed for Menneflcclig- hed/og Stat,' Tidligen vilde den ogfaa her giore ' Noget; da den ikke kunde giore Alt hvad den. onfkede. Den 'underftiittedé nu og da Enker til deres Bdrns Qpdragelfe , gav dem. Bidrag til at ' betale Skoleloft med.. • Men den offentlige 'Opdrjx*. gelfe havde med den offentlige Undcrviismng , hvi^ Værd, fremfor den private, faa mange op- lyfte ,Maznd have forfægtet, hidtil mere været en. Gienftand for Selflcabets Onfker, end '•for dets ' N v ' / ,• Evne..,•>Dog anvifte det Andre, fom ene paa denne, Vei vilde hofte Glæder, en evig rindende Kilde af gavnrige Beftræbelfer. Det gav aarligen en • ' r I Gave til Frifkolerne i Hoyedftaden. Man gav.'’ den paa Kongens Fodfelsdag, og den vandt der*' yéd i Værd, ■ ■ : i v ; .v;v- - )VIen Gaven fordeltes til famtligé Friflcoler* Enhver af dem fik faaledes kun lidet. Nytten, den ftiftede., blev ikke faa ftor1, fom Selfkabet , ' onlkede. Man faae i Aaret 1756 af Adrefleavi« fen, at de Gratiffkoler i Nikolai Sogn, hvilke Hr. Saxtorpk beftyrede, havde en Underballance: af 40 Rd.. Denne Trang kunde ved den hele; Sum Sum afhielpes. — Sellkabet tilfendte derfor difTe Gratiftikolex 5° Rd., og denne Gave liden * aarligen udbetalt af Kaffen. T il Bellyreren bier det overladt at vælge de Born', fom erkiendtli- gen ulle Ikylde Harmonien dei*es Dannelfe til gode og oplyIle Mennefiter. Slige Valg Ikee i , Selfkabcv kun fieldent med KlogfkaV Omtrent atoo Born* ere ved Sellkabets Gave der given fri Underviisning, Foruden den almindelige Kund-' fkab, foin bibringes Born i Almuelkoler, have endeel af Pigebornerie lært Skrædderfynirrg, og at brodere. Nogle Drenge ere underville i det tydlke Sprog. Andre, fom havde fortrinligt An læg, have lært Begyndelfesgrundene af det latin- Ike Sprog, og ere fiden/indfatte i andre for den v ' ' , \ Ungdom, der Utal ftudere, bellemte Skoler. Det Varde Mænds Plan, der Riftede ^ vort Sellkab, at forlkalfe en åf fin Næringsvei udfat .Borger et lidet Levebrod. /Neppe have Stifterne ahnet, at deres dem kiere Hariponie Ikulde blive det, den blev og-nu, er. De kunde faaledes ikke tænke paa hans Familie efter hans Dod. Imid- . lertid har Sellkabet opfyldt Stifternes Onlke. Den •land,* for hvis Skyld det blev oprettet, har til' ; V^ fin
Made with FlippingBook - Online catalogs