292563914

9 serne arbejdede paa et i økonomisk Henseende ganske uhold­ bart Grundlag, ansatte, som deres Medlemsbidrag ofte var, eller det løseste Skøn. Flere Kommissioner arbejdede med Sagen, og Resultatet blev Sygekasseloven af 12. April 1892 med dens vidtgaaende kontrollerende Myndighed over alle Landets Syge- og Be­ gravelseskasser; men den Støtte, Staten ifølge Loven ydede Sygekasserne, blev ikke Begravelseskasserne til Del. I Eng­ land gik Udviklingen den Vej, at Begravelsesforsikringerne samledes i store Distrikter, hvor Indtægter og Udgifter kunde blive langt regelmæssigere end i de smaa Kasser, og hvor man kunde stræbe henimod en rationel forsikringsteknisk Bereg­ ning af Medlemsbidragene, og da man ikke direkte kunde overføre den engelske Ordning paa danske Forhold, bl. a. fordi de enkelte Begravelseskasser holdt stærkt paa deres Selv­ stændighed, var Vejen banet til Sammenslutning og Gen­ forsikring. Med aabent Blik for Sagens store sociale Betydning muliggjorde Livsforsikringsselskabet „ Danmark“ det for Be­ gravelseskasserne at blive kollektivt forsikrede i Selskabet, men skønt nogle Kasser benyttede sig deraf, blev Sagen først gennemført i Aaret 1900 med Dannelsen af „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark “. Med denne Sammenslutning vandt de statsanerkendte Sygekasser den ønskede Sikkerhed for fuld Udbetaling af al Begravelseshjælp.

Foranstaaende, der i det væsentlige er afskrevet efter og bygget over det nævnte Kildemateriale, viser, at Trangen til gensidig Hjælpsomhed paa disse Omraader har været levende lige fra Oldtiden til vore Dage. Hjælpsomheden har virket un­ der forskellige Kaar, og Hjælpen er ydet under mange For­ mer. Der er begaaet tekniske Fejl i Hobetal, ofte de samme Fejl i de skiftende Slægtled; men Menneskenes Vilje og Trang til gensidig Støtte gaar som en rød Traad igennem hele Indled­ ningen, der derfor er medtaget her som Baggrund for den efterfølgende Fortælling om 2 *