292563914

Begravelseskasser i Fortiden. 1*) det gamle Rom, hvor der ingen social Lovgivning fandtes, bortset fra de sleds- og tidsbegrænsede vederlagsfri Uddelin­ ger af Korn og Penge, maalte Borgerne sørge for sig selv under Livets vanskeligste Forhold, og tlette skete ved, at de sluttede sig sammen i Foreninger, der foruden at varetage andre Formaal, saasom Langs- eller Faginteresser, kunde yde Medlemmerne gensidig Understøttelse ved saadanne Lejlig­ heder. Vi kender imidlertid ikke meget til disse — formentlig dog ret udbredte Understøttelsesforeninger, der maa betragtes som en Slags gensidige Forsikringskasser. Tilfældigvis har man dog en Indskrift fra den nylig ud­ gravede Lejrby Lambæsis i Nordafrika (Algier), der var 3. Le­ gions Standkvarter. Iler fandtes en saadan gensidig Forening af de ved Legionen i Aaret 203 e. Kr. tjenstgørende Spillemænd, der bestod af 35 Medlemmer. Ved Optagelsen betaltes det be­ tydelige Indskud af 750 Denarer (omtrent 000 Kr.). Forenin­ gen ydede ret betydelig Rejsehjælp ved Forflyttelser og en Ud­ betaling ved Afsked fra Krigstjeneste, ved Forfremmelse og lign. Traadte el Medlem af Helbredshensyn ud af Hæren før endt Tjenestetid (som Regel 20 Aar), fik han 250 Denarer ud­ betalt, og ved hans Død udbetaltes 500 Denarer i Begravelses­ hjælp. Dette sidste fører os til at betragte de gensidige Foreninger, som i den romerske Kejsertid spillede den største Rolle, nem­ lig Begravelseskasserne. Del synes nemlig at have været særlig magtpaaliggende i næsten alle de talrige Foreninger, der den­ gang fandtes — uden Hensyn til Foreningernes mange andre Formaal, at sikre Medlemmerne en hæderlig Begravelse. Man *) L. P. Borbcrg: Fru Syge- og Begravelseskassernes Fortid, Syge­ kassetidende 4/1933. i

4 troede nemlig, at kun den, som var begravet i Overensstem­ melse med Religionens Forskrifter, kunde finde Hvile i Graven og Ro i Underverdenen. Da kun de færreste havde Raad til at skaffe sig en egentlig Familiegrav, var det naturligt, at man sluttede sig sammen i en Forening og derved sikrede sig den attraaede pæne Begra­ velse eller Ligbrænding (i den hedenske Tid). I ældre Tider var det vistnok Reglen, at Foreningen ved Dødsfald bevilgede en Sum, hvorfor et Gravsted kunde købes, ligesom Medlemmerne alt da var pligtige at følge afdøde til Graven. Foreningens Udgifter dækkedes vel bagefter ved Op­ krævning af et særligt Medlemsbidrag pr. Dødsfald, altsaa eu Ordning, der svarer til Forholdet i vore Hundredmandsforenin- ger og lignende Kasser. I det 2. Aarhundrede e. Kr. opstod nye Foreningsformer, idet Maalet blev al danne Begravelseskasser, som tillige kunde byde Medlemmerne et Foreningslivs Behageligheder. Man har en Indskrift fra en Begravelseskasse i Lanuvium i Latium, stiftet 133 e. Kr. ved, at Byens Patron Lucius Cæsen- nius Rufus havde skænket en Kapital paa 15,000 Sestertier (3000 Kr.), hvoraf Renten skulde udbetales 2 Gange om Aaret med 400 Seslertier hver Gang. Ved Optagelse i Foreningen indbetaltes et Indskud paa 100 Sestertier samt en Flaske god Vin. Maanedsbidraget var 5 as (20 Øre). Vinen skulde selv­ følgelig drikkes ved Feslmaaltiderne. Foreningen havde intet fælles Gravsted og lagde heller ikke an paa at skaffe sig et saadant. Derimod udbetaltes ved Med­ lemmernes Død lil deres efterladte 300 Sestertier til Bestridelse af Udgifterne ved Begravelsen. Medlemmerne var moralsk for­ pligtet til at give Møde ved Begravelsen, og som Præmie for godt Fremmøde var det bestemt, at af de nævnte Sestertier skulde de, der mødte ved Baalet, have udbetalt 50 Sestertier (der vel som Regel gik til et „Gravøl**!) Alle mulige Tilfælde var forudset i Vfdiægten. Hvis et Med­ lem døde uden at efterlade sig Arvinger, skulde Foreningen selv besørge Begravelsen. Døde et Medlem uden for Byen, men dog inden for 30 km Afstand, skulde 3 af Foreningens Medlemmer rejse hen og forestaa Begravelsen. De fik 20 Sestertier i Dagpenge under Rejsen.

5 I Tilfælde af Selvmord mistede et Medlem ethvert Krav paa Foreningen. Forelaa en Restance paa over 6 Maaneder, bort­ faldt enhver Ret til Begravelseshjælp. Man maa erkende, at Vedtægten var saa godt affattet, al den næsten kunde tjene som Mønstervedtægt for en moderne Begravelseskasse. Romerne var jo store Jurister. Der kendes andre Begravelseskasser, hvor Hjælpen var min­ dre, kun lidt over 30 Kr. At Begravelseskasser kunde blive insolvente paa Grund af Restancer med Medlemsbidrag og Bestyrelsesmedlemmers Svigten af deres Pligter, kendte man ogsaa dengang. Dette fremgaar bl. a. af en Indskrift fra Aar 167 e. Kr., hvori kund- gøres, at Formanden ikke har vist sig i Foreningen siden den Dag, han blev valgt, der er ikke flere Penge i Kassen, man har ikke flere Grave tilbage, Medlemmerne har ikke givet Møde paa de fastsatte Tider, ligesom ingen har betalt de skyl­ dige Medlemsbidrag. Medlemmerne faar derfor de Penge til­ bage, der kan tilkomme dem, og Selskabet opløses. Vil*) man søge den historiske Oprindelse til vore Begravel­ seskasser, maa man saa langt tilbage som til det 11.—12. Aar- hundrede. Fra den Tid daterer sig nemlig de ældste Gilder, vi kender, og i Gildeskraaerne finder vi de første Spor af en Sikring af Begravelseshjælp, om end i meget primitiv Form. Gilderne var Broderskaber, oprettede i hine lovløse Tider til gensidig Beskyttelse, men tillige for selskabeligt Samvær og i det Formaal al yde hverandre gensidig Bistand i alle Tilfælde, hvor saadan uforskyldt tiltrængtes, f. Eks. under Sygdom og ved Dødsfald. I Gildeskraaen for St. Knudsgildet i Odense hedder det saaledes i Artikel 51: „Nar nogher gildbroder døør, tlui scal huer bæræ sin penning, som kalles ligseud, tel thet hus, som liget ær innæn; hosom thet ikkæ gør, han scal bødæ een øræ penninge, uden han bauer lofligt forfald. Hosom ikkæ kommer, then tiid liget bæres tel kirken, før the hauæ gan- getli omkring thre gaarde metb liget, han scal bødæ een øræ; hosom ikkæ ær i messen meth liget og then tiid thet jordes, bødæ een øræ.“ Tilsvarende Bestemmelser finder vi senere i Laugene, hvor, *) „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark gennem 25 Aar. 1900—1924“. ‘ 1

() navnlig for Svendelaugenes Vedkommende, Ydelsen af gen­ sidig Hjælp var et af Hovedformaalene for Laugets Virksom­ hed og blev del mere og mere i Tidens Løb. I Københavns Bagersvendes Skraa af 1403, den ældste Laugsskraa man har bevaret, hedder det saaledes i anden Paragraf og følgende: „Item, nar en broder døer vth alf wort broderskab, tha skulle alle brøderne waghe om natthen ower lighet oc om morghen følge lighet til kirken, oc alle brøderne skulle offre till messen for hanum oc komme lighet lil graffue, och engen alf wore brodere skal bort gaa, for en lighet ær begraffuen, so lnvilken broder brydher her vli oc icke boller, han skal betale en groth, viben han haffuer loffligt forfald. — Item fremdelis i lnvilken stedh en døer aff wore brodere, oc vii fanghe thet al withe, tlia skulle wy begaa hanum meth en vigilie oc messe, liger- wiis som han wore hær dødh. — Item ær thet soo, ath en aff wore brødherc wordher siwg oc haffuer enthet at forthiere, tha skulle brøderne komme hanum lil hielp meth iiij Sk. lubesk vt aff bussen, och ær thet soo, ath then syghe tlie iii j Sk. haffuer fortherét, och thel bliffuer enlhe bethre meth ha­ num, tha scall man faa hanum en iiij Sk. vth af bussen, oc ær thet swoo, al han bliffuer lil passe igen, tha skal han the forskrefne penninge, som han haffuer opbaret, igen giffue aff hans forste forthiente løn uli bussen. — Item bliffuer the siwghe till passe igen, oc wil han vandre en annen wey till thieniste, tlia skal han sellc burghen, al han broderskappet scal igen betale the penninge, som broderne liafue lontli ha­ num vti sin nødh; ær thel oc swo, at han døer oc haffuer enthet at betale forskrevne penninge meth, tha skal thet were giørd i gudz hedher.“ Den her forudsatte Tilbagebetaling af den ydede Hjælp ud af den afdødes Efterladenskaber bortfaldt efterhaanden, for i de senere Svendelaugsskraaer al erstattes af en Bestemmelse om Ydelse af en fast Begravelseshjælp, sædvanligvis paa 20— 30 Rdl., hvilket ansaas tilstrækkeligt til, at de afdøde kan blive „maneerligen stædte lil .Torden14. Lejlighedsvis linder man, at der til Lauget er knyttet en frivillig „Ligkasse“, hvor­ af da ydes en ekstra Hjælp ved Dødsfald. I*) 1720 oprettedes i Randers et Borger-Liglaug, hvis For-

) Af „Mindeblado“ ved Runders Bagcr-Liglaugs 200 Aurs Jubilæum.

/ mani var den hurtigste Fjernelse af Pestlig fra Hjemmene for at standse Smittens Udbredelse, og at danne Følge med Lig­ bærere. Langel, der 6. Juli 1735 omdannedes og fortsattes som Randers Bager-Liglaug, holdt drabelige Gravølsfester, hvor man sloges med de afgnavede Ben; en Mand blev ved en saadan Lejlighed ihjelslaaet. 1 1817 maa Medlemstallet ikke overstige 16 Brødre; disse skulde møde hvert Halvaar hos Oldermanden for at betale 2 Rbdl. Herfor fik de ved Død fri Ligvogn og 50 Rbdl. kontant. Hvis der ikke var saa mange Penge i Kassen, maatte Selskabet sammenskyde Resten. Af Laugsbestemmelserne kan fremhæves en fra 1825: „Naar der skiftes Oldermand er der Spisning med Vin over Borde, og herfor erlægger hver Broder 1 Rdl. til Oldermanden, og saafremt delte ikke dækker Omkostningerne, fordeles del manglende paa Laugsbrødrene. Oldermanden fritages selv for enhver Udgift herved14. 1885 bestemmes, at Søstrene maa del­ tage i Laugsspisningen i Anledning af 150-Aars Jubilæet, me­ dens det i 1887 foreslaas og forkastes, at Søstrene maa del­ tage i de ordinære Laugsspisninger. Der findes delaillerede Bestemmelser om Ligvogn og andet Materiel og Inventar; „det nye Ligklæde med Skamlerne skal blive ved Oldermanden4. Man satte i 1844 Medlemmernes Antal op til 51, og 1921 forhøjedes Kontingentet. Laugene*), som de tvungne Sammenslutninger de i hvert Fald i deres Blomstringstid var, ophævedes ved Næringsfri­ hedens Indførelse i Landet i 1862, men de havde allerede før den Tid været i Tilbagegang. I 1861 opgives Svendelaugenes Medlemsantal til ca. 10,000 og deres Formue til ca. 50,000 Rdl. Disse bestaaende Lang omredigerede nu ved Nærings­ frihedens Indførelse simpelthen deres Vedtægter, saaledes at de kom til at hvile paa frivillig Tilslutning, og fortsatte iøvrigt deres Tilværelse nogenlunde uforandret som Syge- og Begra­ velseskasse eller som Understøttelseskasse i videre Forstand. Men sideordnet med dem finder vi et stadig stigende Antal af almindelige Foreninger til gensidig Hjælp ved Sygdom, Alderdom og Død. I København var der Begravelseshjælps*) „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark gennem 25 Aar.

1900—1924.“

2

8 forsikring knyttet lil næsten 4/r, af Sygekasserne, uden for København og navnlig i Jylland var delte mindre almindeligt, hvilket maa formodes at hænge sammen med den Masse Lig­ kasser, der ligesom Paddehatte er voksede op (1867). Den Begravelseshjælp, der ydedes af de med Sygekasserne sam­ arbejdende Begravelseskasser, var i København 50—100 Kr., i Købstæderne 40—50 Kr., i Landdistrikterne var der meget uensartede Regler, og Hjælpens Størrelse var her stærkt varie­ rende; hvor der fandtes faste Regler for den, laa Beløbene mellem 6 og 50 Kr. Ofte ydedes Begravelseshjælp ogsaa for Hustruen, men med el mindre Beløb. De ovennævnte Ligkasser begyndte allerede at komme frem i Løbet af det 18. Aarhundrede. Deres Virksomhed gav imid­ lertid snart Anledning lil Betænkelighed, baade fordi det øko­ nomiske Grundlag var svagt, og fordi de var forholdsvis alt for dyre, hvilket for en Del skyldtes de urimeligt store Ad­ ministrationsomkostninger. En foretagen Undersøgelse viste, at mange af Kasserne var insolvente, og der nedsattes da i 1810 en Tilsynskomité for alle Ligkasser. Komitéen arbejdede med stor Energi, og mange af Ligkasserne maatte likvidere. Men da Tilsynskomitéen i 1861 blev ophævet, log Antallet af Ligkasser, som nævnt, atter stærkt til. Bemærkelsesværdigt er det, at ikke blot de fra Laugene ud- gaaede, men ogsaa de almindelige Begravelseskasser i stort Omfang opretholdt Traditionen fra Laugenes Tid med Hensyn til Forpligtelse for Medlemmerne til personligt Ligfølge, en Forpligtelse som jo iøvrigt findes den Dag i Dag. Den broder­ lige Arbejderklasses Hjælpeforening i København ydede saa- ledes et Ligfølge paa 50 Personer foruden Begravelseshjælp (20 Rdl.). En samtidig Forfatter mener, at Foreningens store Tilslutning for en Del skyldes Udsigten lil dette imponerende Følge! To Forhold bevirkede, at Statens Myndigheder, til Trods for de dengang herskende Forestillinger om del skadelige i Sta­ tens Indblanding paa snart sagt alle Omraader, dog beskæf­ tigede sig med disse Syge- og Begravelseskasser. Det ene var Hensynet til Fagkassernes fra Laugene arvede Formuer, hvis Anvendelse i et nyttigt Formaal man ønskede sikret. Det an­ det var det, at det efterhaanden blev klart, at mange af Ivas-

9 serne arbejdede paa et i økonomisk Henseende ganske uhold­ bart Grundlag, ansatte, som deres Medlemsbidrag ofte var, eller det løseste Skøn. Flere Kommissioner arbejdede med Sagen, og Resultatet blev Sygekasseloven af 12. April 1892 med dens vidtgaaende kontrollerende Myndighed over alle Landets Syge- og Be­ gravelseskasser; men den Støtte, Staten ifølge Loven ydede Sygekasserne, blev ikke Begravelseskasserne til Del. I Eng­ land gik Udviklingen den Vej, at Begravelsesforsikringerne samledes i store Distrikter, hvor Indtægter og Udgifter kunde blive langt regelmæssigere end i de smaa Kasser, og hvor man kunde stræbe henimod en rationel forsikringsteknisk Bereg­ ning af Medlemsbidragene, og da man ikke direkte kunde overføre den engelske Ordning paa danske Forhold, bl. a. fordi de enkelte Begravelseskasser holdt stærkt paa deres Selv­ stændighed, var Vejen banet til Sammenslutning og Gen­ forsikring. Med aabent Blik for Sagens store sociale Betydning muliggjorde Livsforsikringsselskabet „ Danmark“ det for Be­ gravelseskasserne at blive kollektivt forsikrede i Selskabet, men skønt nogle Kasser benyttede sig deraf, blev Sagen først gennemført i Aaret 1900 med Dannelsen af „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark “. Med denne Sammenslutning vandt de statsanerkendte Sygekasser den ønskede Sikkerhed for fuld Udbetaling af al Begravelseshjælp.

Foranstaaende, der i det væsentlige er afskrevet efter og bygget over det nævnte Kildemateriale, viser, at Trangen til gensidig Hjælpsomhed paa disse Omraader har været levende lige fra Oldtiden til vore Dage. Hjælpsomheden har virket un­ der forskellige Kaar, og Hjælpen er ydet under mange For­ mer. Der er begaaet tekniske Fejl i Hobetal, ofte de samme Fejl i de skiftende Slægtled; men Menneskenes Vilje og Trang til gensidig Støtte gaar som en rød Traad igennem hele Indled­ ningen, der derfor er medtaget her som Baggrund for den efterfølgende Fortælling om 2 *

10

HAANDVÆRKERFORENINGENS BEGRAVELSESKASSE gennem 50 A a r .t 1888 25. Januar 1938 Haandværkerforeningen i København var i 1880erne kom­ met ind i et vist Dødvande. Det store Værk „Alderstrøst“ var gennemført med Glans og havde bevist sin Levedygtighed ved en Fremgang, der overgik de største Forventninger. Man hvi­ lede nu paa Laurbærrene, men „Stilstand er for unge Hjerter Døden—“ — og der var i Foreningen unge Mænd, der ikke kunde holde denne Stilstand ud. De forsøgte først at belejre „Vartov", d. v. s. den indflydelsesrige Kreds af Stamgæster, der befolkede de smaa og lave „daglige" Værelser i Mezzaninen i Haandværkerforeningens gamle Hus i Kronprinsensgade; men forgæves, „Vartov" ønskede ingen Forandring, — og ingen 30-aarige Brushoveder inden for sin Kreds! Saa begyndte de unge for sig selv! Den 19. Oktober 1887 satte de deres første Mand ind i Haandværkerforeningens Be­ styrelse, det var Gas- og Vandmester C. F. G. Lønholdt, og den 24. Oktober 1888 de to næste, nemlig Snedkermester S. Jør- gensen, som Næstformand, og Tømrermester P. Pedersen. Men „Oppositionen" blev snart klar over, at den maatte have et bestemt Formaal at samles om, og efter nogen Raadslagning enedes man om at forsøge Dannelsen af en Begravelseskasse for Haandværkerforeningens Medlemmer, — der var jo i For­ vejen en Laane- og Undersløttelseskasse. Der nedsattes et Udvalg, bestaaende af Tømrermester Peder Pedersen som Formand, Snedkermestrene S. Jørgensen og P. A. Ørnberg, Guldsmcdemester A. Fleron, og Grosserer Adam Petersen som Sekretær. Efter nogen Agitation og Indsamling af Underskrifter afsendtes den 23. December 1887 følgende Skrivelse til Haandværkerforeningens Bestyrelse:

IL

„Undertegnede Medlemmer af Kjøbenhavns Haandværker- forening liar, i Følelsen af, at der mangler Sammenknytnings- punkter mellem Medlemmerne af Foreningen, besluttet at

12 danne en Begravelseskasse efter medfølgende Love. Men da kun Medlemmer af Haandværkerforeningen kan blive Med­ lemmer af Begravelseskassen, udbedes den højtærede Besty­ relses Svar paa, om den er villig til at tiltræde samme og med et af sine Medlemmer deltage i Kassens Bestyrelse." Kjøbenhavn, i December 1887. Fleron. S. Jørgensen. P. Pedersen , Guldsmed. Møbelfabrikant. Tømrermester. Ørnberg, Adam Petersen. H. Holm, Møbelfabrikant. Hofskomager. Johan Poulsen, d. H. Poulsen, C. G. Poulsen, Guldsmed. Guldsmed. Guldsmed. C. Eiermann, C. II. Hansen, J. Dahl. Handskefabrikant. Malermester. Kgl. Hofjuveleer. Waldemar Jensen. Seifert. E. Sørensen, Smedemester. Guldsmed. M, Polack, L. d. Sclilosrich, C. Nielsen. Kunstdrejer. Uhrmager. Guldsmed. Vie. Ngmann. W. Danielsen. H. Larsen. Symaskinefabrikant. Sadelmager. Murermester. Thorn. Bloch, E. A. Wild, Carl Petersen, Forgylder. Malermester. Malermester. Herdahl, L. H. Dickmann. P. Iversen. Bogtrykker. Murermester. Da vi agter at lade Begravelseskassen træde i Kraft i Løbet af førstkommende Januar Maaned, bedes den højtærede Be­ styrelses Svar sendt til en af del nedenstaaende foreløbige Ud­ valg inden medio Januar 1888. Kjøbenhavn, den 23. December 1887. Med Højagtelse (sign.) S. Jørgensen. Bordfabrikant. (sign.) P. A. Ørnberg, Meubel-Fabrikant. (sign.) A. Fleron, Guldsmed. (sign.) Peder Pedersen. Tømrermester (sign.) Adam Petersen.

Love for Begravelseskassen . § 1. Selskabets Formaal er at give Medlemmerne Be­ gravelseshjælp. § 2. I Selskabet kan kun optages Medlemmer af Haand- værkerforeningen i Kjøbenhavn som ikke er fyldt 55 Aar. § 3. Den, som ønsker at indtræde i Selskabet, har at hen­ vende sig til Selskabets Forretningsfører for at erholde ud­ leveret en Blanket, der nøjagtig udfyldes og underskrives af Andrageren. Andragendet tilligemed Døbeattest og en Attest fra en autoriseret Læge om Vedkommendes Helbredstilstand bliver derefter at tilstille Bestyrelsen. Senest 3 Uger efter Anmeldel­ sens Indsendelse til Bestyrelsen bliver, hvis Andragendet an­ tages, Policen tilstillet Vedkommende. Bestyrelsen har Ret til at afvise Andragendet uden at angive Grunde. Ved Indtrædel­ sen erlægges 2 Kroner samt Stempelafgift 30 Øre. § 4. Naar et Medlem har været i Selskabet i 0 Maaneder bidrager ved dels Død ethvert Medlem 1 Krone som opkræves ved Bud mod Kvittering undertegnet af Formanden og For­ retningsføreren. § 5. Ethvert tiltrædende Medlem betaler de i § 3 nævnte 2 Kroner naar hans Alder ikke er 50 Aar, ved Alderen 50 Aar eller derover betales desuden 24 Kroner i Indskud. Ingen, som er fyldt 55 Aar, kan blive Medlem af Selskabet. Indskud paa 24 Kroner kan om ønskes betales afdragsvis i 12 Maaneder (d. 1ste hver Maaned). § 0. Begravelseshjælpen udbetales med 1 Krone for hvert Medlem af Foreningen med Fradrag af 15 pCt. Begravelses­ hjælpen maa ikke overstige 500 Kroner, det overstigende lil- falder Selskabets Formue. § 7. Begravelseshjælpen udbetales straks til den afdødes efterladte, saaledes al den kommer disse tilgode, men ikke Boet eller dets Kreditorer, mod Tilbagelevering af Policen, der er leveret til hvert Medlem ved Indtrædelsen i Selskabet eller eventuelt imod behørig Afskrivning paa dette Bevis. § 8. Naar el Medlem er ude af Stand til at hetale Kontin­ gent og har været Medlem i 20 Aar, kan han ved Beslutning af Bestyrelsen blive kontingentfri indtil videre. § 9. Udmeldelse kan ske til Udgangen af en Maaned med 14 Dages Varsel.

14

Bestyrelsen. § 10. Selskabets Anliggender varetages af en Bestyrelse af 5 Mænd. De 4 som skulle være Medlemmer af Selskabet, væl­ ges af Generalforsamlingen paa 4 Aar, dog saaledes at hvert Aar afgaar et Medlem af Bestyrelsen efter Tour. Det 5. Med­ lem vælger Haandværkerforeningens Bestyrelse af sin Midte. De fratrædende Medlemmer kunne gjenvælges. § 11. Bestyrelsen er ansvarlig for Selskabets Midler. Disse skulle anbringes i Kgl. Obligationer eller Østifternes Credit- kasseobligationer eller Creditkasseobligationer. Bestyrelsen for­ anstalter de nævnte Effekter indkjøbte og noterede paa Sel­ skabets Navn saavidt Kassebeholdningen tillader det. Den con- tante Kassebeholdning, der dog ikke maa overstige 500 Kr., indsættes i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, hvorfra de nødvendige Beløb, som det paahviler Selskabet at udrede, udtages, naar saadant er fornødent. Hvad der indestaar i Sparekassen kan ikke udtages uden skriftlig Forlangende af den af Bestyrelsen dertil bemyndigede. § 12. Bestyrelsen har at vaage over Lovens Overholdelse, at bringe Generalforsamlingens Beslutning til Udførelse, at foranstalte Foreningens Indtægter opkrævede, dens Udgifter bestridte og Regnskabet aflagt af Selskabets Forretningsfører. Bestyrelsen repræsenterer Selskabet ligeoverfor Tredieinand. Bestyrelsen vælger af sin Midte en Formand, der tilligemed Forretningsføreren underskriver alle Kvitteringer. Policerne skal underskrives af hele Bestyrelsen. § 13. Forretningsføreren leder den daglige Forretningsgang under Tilsyn af Bestyrel­ sen og efter dens Forskrifter, han antages med i Aars Varsel og hans Løn bestemmes af Bestyrelsen. § 14. Selskabets Bud antages af Bestyrelsen, der bestemmer hans Løn og giver In­ struks med Hensyn til Budtjenestens Udførelse. § 15. Generalforsamlingen vælger Bestyrelsen og 2 Suppleanter samt 2 kritiske Reviso­ rer. Generalforsamlingen vælger en Dirigent af sin Midte. § 16. Den aarlige Generalforsamling afholdes saavidt muligt i hvert Aars Januar Maaned ved direkte Tilsigelse til Medlem

15 nierne med 8te Dages Varsel. En extraordinair Generalforsam­ ling kan sammenkaldes naar mindst 25 Medlemmer skriftlig forlange saadant med Angivelse af Forhandlingsgenstandene og sammenkaldes senest 8te Dage efter Anmodningen herom er kommen Bestyrelsen i Hænde med 8te Dages Varsel. § 17. Overordentlige Medlemmer kan optages mod et Bidrag af mindst 25 Kroner en Gang for Alle eller mod et aarligt Bidrag af 2 Kroner. Overordentlige Medlemmers Efterladte erholde ikke Begravelseshjælp. Over­ ordentlige Medlemmer ere stemmeberettigede ved Generalfor­ samlingen. “ ★ Et af Bestyrelsens Medlemmer, Guldsmedemester Peter Wci- kert, som havde Sagen til Behandling, havde ingen stærk Tro til del nye Foretagende, hvilket fremgaar af følgende Skri­ velse: „I Anledning af en Skrivelse af 23/12 87 fra flere ærede Medlemmer af Haandværkerforeningen angaaende Oprettel­ sen af et Begravelsesselskab, skal jeg tillade mig at frem­ sætte følgende Bemærkninger til nærmere Overveielse i For­ eningens Bestyrelse. Ideen forekommer mig ikke at være heldig, og dersom den realiseres vil den næppe blive til Gavn for de eventuelle Interessenter. See vi f. Ex. hen til de paa Gjensidighed baserede Selska­ ber, ere de flesle ophævede fordi de ikke have kunnet op­ fylde deres Forpligtelser, andre føre endnu en sygelig Til­ værelse, og synes det deraf at fremgaa at ovennævnte For­ slag ikke vil kunde blive til nogen Gavn for Haandværker­ foreningen. Efter det Materiale, jeg har liggende for mig, vedrørende et Selskab paa circa 2500 Medlemmer, hvoraf de Fleste ere Kvinder, hvilke som bekjendt have længere Levetid end Man­ den, og hvor Interessenterne ved Indmeldelserne ere i Alder fra 15—60 Aar, (deraf 234 fra 15—25 Aar medens kun 0 ere fra 56—60 Aar) have Dødsfaldene i de sidste 10 Aar været 606, altsaa circa 22/s °/0. Mange ere i samme Tid ud­ slettede formedelst Restance, af hvilke flere, i modsat Fald vilde have bidraget til at forhøie Dødeligheds °/0.

1() See vi nu hen til nærværende projekterede Selskab, der vil komme til at omfatte Mænd i Alder fra 30—50 Aar, da vil Dødeligheden sandsynligvis blive circa 4 °/0. Antage vi nu at Selskabet vil komme til at tælle i 00 Medlemmer, vil saaledes det aarlige Contingent for liver blive 4 Kroner for eventuelt ved Dødsfald at erholde ca. 84 Kroner, efterat de 15 °/0 ere fradragne. Regne vi ved Indmeldelsen, f. Ex. i et Selskab som „Da- nia“, 40 Aar som Gjennemsnitsalder, saa vil en Mand imod at betale 3 Kr. 80 Øre i aarlig Præmie kunde sikkre sig 98 Kroner i Begravelseshjælp. Skulde det paatænkle Selskab naae et Medlemstal af 200 eller 300, da bar man kun for begge Selskabers Vedkom­ mende at multiplicere de nævnte Summer med 2 eller 3. Hvad Sammenhold et Begravelsesselskab i Haandværker- foreningen skal kunde bevirke kan jeg ikke l'orslaae. Naar Understøttelseskassen sammesteds, mod el aarligt Contin­ gent af 4 Kr. 33 Øre, som sidste Aar bar pensioneret 22 af sine Trængende med 50 Kr. til hver, og disse Trængende eller i det mindste Flere af dem oven i Ivjøbet liave Chance for at faae en saadan aarlig Understøttelse i Resten af deres Leve­ tid — naar den kun bar opnaaet at samle 153 Medlemmer, saa synes jeg ikke at der er nogen Grund til at antage, at et større Sammenbold skal kunde opnaaes ved det projek­ terede Begravelsesselskab. Det er min Mening at naar Bestyrelsen bar forhandlet om Sagen og drøftet denne i sine Enkeltheder, finder den næppe nogen Anledning til’ al tiltræde Forslaget og altsaa heller ikke ved noget af sine Medlemmer at deltage i den even­ tuelle Kasses Bestyrelse, fordi man efter nøje Overvejelse vel kommer til det Resultat, at Forslaget dels ikke er prak­ tisk gjennemførligt med et saa ringe Antal Medlemmer, som vil kunde paaregnes og deels ikke har nogen Interesse for Haandværkerforeningens Medlemmer, idet der jo er Begra­ velses- og Forsikringsselskaber nok, i hvilke de enkelte Med­ lemmer kunde indtegne sig ligesom man formentlig ogsaa maa gaa ud fra, at for den ovcrveiende Deel af Medlem­ merne spiller Spørgsmaalet om Udgiften ved det enkelte Medlems Begravelse en mere underordnet Rolle, og da For

17 holdet for Foreningens Medlemmer jo dog er noget forskjel- ligt fra en Forening f. Ex. bestaaende af Haandværkssvende eller Arbeidere, hvor de Efterladte i mange Tilfælde staae blottede for det Nødvendige til Begravelsesudgifterne.“ Ærbødigst (sign.) Peter Weikert. Hr. ./. Cortsen, DM. II. FM. Formand for HHåndværkerforeningen. Skønt Peter Weikert ikke hav­ de Uret i alle sine Betragtninger, navnlig hvad de tørre Tal an- gaar, oversaa han, at det for de unge Stiftere af Begravelseskas­ sen var Hovedformaalet al brin­ ge nyt Liv i Haandværkerfor­ eningen, og at Kassen blot skulde være Midlet til at sætte Kræfterne i Gang. Han ansaa 200 eler 300 for et næsten uopnaaeligt Med­ lemstal, og da han med gode og for ham gyldige Grunde havde frakendt et saadant Selskab en­ hver Eksistensberettigelse, er Konklusionen: Forslaget om Bestyrelsens Afvisning, ogsaa rigtig. Paa Bestyrelsesmødet den 14. Januar 1888 fik Sagen imid­ lertid et andet Udfald, hvilket vil ses af følgende Udskrift af Bestyrelsens Forhandlingsprotokol: Lørdagen den 14. Januar 1888. „Fra et i den Anledning nedsat Udvalg forelaa en Med­ delelse om, at en Del Medlemmer af Haandværkerforeningen agter at oprette en Begravelseskasse for Foreningens Med­ lemmer og udbeder sig i den Anledning Bestyrelsens Ytrin­ ger om denne maatte være villig til at tiltræde samme og med et af sine Medlemmer deltage i Kassens Bestyrelse. Uagtet Bestyrelsen ikke nærer Tillid til at en Institution som den projekterede vil kunne blive hverken et Binde- 3 *

18 middel blandt Medlemmerne eller rentabel for Interessen­ terne vil man dog stille sig saa velvillig til Sagen som man formaar og er saaledes ogsaa villig til event, at lade el af sine Medlemmer indtræde i Kassens Bestyrelse . . Protokollen er underskrevet af: J. Cortsen. Clir. Rothc. N. P. Christensen. Carl R. Ette. Peter Weikert. Julius Lund. A. Hansen. C. F. G. Lønholdt. Reservationen er tydelig nok, men Velviljen kommer dog ogsaa til Orde; det samme gælder følgende Skrivelse, der dog tillige understreger, at man skal ikke vente sig for meget!

Haand værkerforeningen.

«Kjø 6

t f / d p a / p f

tff dtpPf-fXy-Cf

o

/

o

y

t f ^

4 ,t f '

Mstfp,

tflfaxiMcdf d/U.4 tftfa 4 4jxi/ étftf Tiss dO/ tftfuiut'- ty

0,4X0/.

ad d t/v

/e z' d t tetftftftftfjj V é jJ fl/ø - tf(ZZ

J y L ’vW?^-^ / f a t / z z y t/

pfP ziM d /tf/J f/V -tP i/'tfzZ 'tZ 4?/tftfheor-77^rX24Zd^ dfzpf tfltffpv-t' a / /

ptftftffø^-?x?x^24zV-. tf r t

d a # -ffttfj dtrryÅ r>nP tfiPA fiP -tid a y tf^zfi'f tføP /ztffy

19

Efter Modtagelsen af denne Skrivelse tøvede de unge Or­ ganisatorer ikke el Øjeblik, men indkaldte til det konstitue­ rende Møde, der fandt Sted den 25. Januar 1888. Om dette Mødes Forlob og Resultat staar der i Begravelseskassens Pro­ tokol følgende: „Aar 1888 d. 25. Januar vare 25 Medlemmer af Haand- værkerforeningen i Kjobenbavn samlede for at stifte en Be­ gravelseskasse. Til Dirigent valgtes Hr. Bogtrykker Herdahl. Lovene for Selskabet bleve vedtagne og Selskabet stiftet un­ der Navn af Haandværkerforeningens Begravelseskasse.

20 Derefter valgtes til Bestyrelse: Guldsmed Fleron. Tømmermester Peder Pedersen

Møbelfabrikant S. Jørgensen.

Møbelfabrikant Ørnberg.

Til Suppleanter:

Forgylder F. Bloch.

Hofskomager 11. Holm.

Til Revisorer:

Bogtrykker Herdald.

Malermester C. Petersen.

(sign.) C. Ilerdald, Dirigent.

Bestyrelsen valgte samme Alten til Forretningsfører Adam Petersen samt besluttede at sende en Skrivelse til Haandvær- kerforeningens Bestyrelse, hvori den melder Begravelses­ kassens Stiftelse samt anmoder den om af sin Midte at vælge et Medlem (il at indtræde i Bestyrelsen for Begravelseskassen. den 25. Januar 1888. (sign.) P. A. Ørnberg. (sign.) A. Fleron. (sign.) S. Jørgensen .“ Skrivelsen behandledes paa et Bestyrelsesmøde i Haand- værkerforeningen den 4. Februar 1888. Forhandlingsprotokol­ len siger herom: „Fra den i forrige Møde omhandlede Begravelseskasse l'ore- laa en Meddelelse om, at Kassen den 25. Januar d. A. var traadt i Virksomhed og udbad sig, at Bestyrelsen valgte el af sine Medlemmer til at indtræde i Kassens Bestyrelse. Til al overtage dette Hverv valgtes Lønboldt.“

21 Det første egentlige Bestyrelsesmøde i Haandværkerforenin- gens Begravelseskasse afholdtes den 11. Februar 1888. Den samlede Bestyrelse, inklusive C. F. G. Lønholdt, var mødt, og valgte Tømrermester Peder Pedersen til Formand, og Forret­ ningsføreren Adam Petersen til Kasserer; Formanden og Kas­ sereren fik Fuldmagt til at kvittere i Fællesskab for Beløb som udtoges af Sparekassen. Den 10. Marts valgtes S. Jørgensen til Næstformand. Det vedtoges at afholde Bestyrelsesmode den 2. og 4. Lørdag i hver Maaned. Der skulde altsaa være Gang i Foretagendet, og det kom der! Paa Bestyrelsesmødet den 25. Februar 1888 begyndte man at optage Medlemmer, i første Række formel Optagelse af Bestyrelsens egne Medlemmer. Midt i April havde man de før­ ste 25 Medlemmer indfort i Protokollen, netop saa mange som udfordredes til Indkaldelsen af en ekstraordinær Generalfor­ samling! En saadan blev da ogsaa snart indkaldt og fandt Sted den 9. Juli 1888. De 25 ønskede Forandringer i Lovenes §§ 3 og 18, og mærkeligt nok var Formanden Ordfører for de 25; men Forklaringen er den, al man havde glemt at for­ mniere en §, der gav Bestyrelsen Ret til selv at indkalde en ekstraordinær Generalforsamling! Denne Fejl blev nu rellet, og desuden blev § 3’s Krav om obligatorisk Lægeattest forandret til en Ret for Bestyrelsen til at forlange en Lægeattest, „naar den anser det for fornødent44; en obligatorisk Helbredelseserklæring indførtes i Optagelses- formularen. Derimod rettede man ikke § 3’s bombastiske Indledning: „Den, som ønsker at indtræde i Selskabet, har at henvende sig . . .“ Men Bydemaaden var jo god Latin i alle „Bekendt- gjørelser fra Øvrigheden4 dengang og har næppe heller været stødende for Begravelseskassens Medlemmer. Generalforsamlingen slullede med at vedtage, at Medlem­ mers Hustruer ogsaa kunde optages, — en Vedtagelse af stor Betydning. Allerede 30. Juli 1888 ændrede en ekstraordinær Generalfor­ samling igen Lovene i Anledning af Hustruers Optagelse. Hustruer fik ingen Stemmeret og kunde ikke vælges til Re­ visorer eller Medlemmer af Bestyrelsen! Delle var i god Over­ ensstemmelse med Kvindens datidige politiske Stilling, —

22

men maaske har hun dengang forstaaet at tage Revanche der­ hjemme! Bestyrelsesmøderne afholdtes denne Sommer paa „Vodroff- hmd“; man kan af de knappe Protokollater gætte, at de gæve Bestyrelsesmedlemmer ikke har opholdt sig inden Døre mere end strengt nødvendigt! Naa, der var ogsaa dejligt paa „Vodrofflund“ dengang i den gamle skyggefulde Have med Stole og Borde foran Musikpavillonen, med Kastegynge, Skyde- og Keglebane . . .! Iler manifesterede Bestyrelsen den Selskabelighed og det kammeratlige Samvær, som var et af dens Formaal med Begravelseskassens Oprettelse, og som og­ saa i Tidens Løb er kommet til rig Udfoldelse. Ved Aarets Udgang havde Kassen naaet Medlem Nr. 102. Den 5. Januar 1889 vedtager Bestyrelsen at antage et Bud, der skal lønnes med 4 pCt. af det indkasserede Beløb; For­ retningsføreren lønnes med 8 pCt. Regnskabet skal trykkes paa Brevkort sammen med Indvarslingen til den aarlige Ge­ neralforsamling. Den første ordinære Generalforsamling afholdtes den 29. Januar 1889 under Ledelse af Overretsprokurator F. Tvermoes, der havde Medlems Nr. 80 og sikkert ogsaa har været Medlem af Ilaandværkerforeningen, som først i de senere Aar har indført Begrebet: Passivt Medlem. Paa Bestyrelsesmødet den 9. Februar 1889 vedtoges det at bekendtgøre Medlems-Dødsfald og Begravelse „7 Gang i Ber- lingske Tidende og 7 Gang i Nationaltidenden, samt at opslaa en Bekjendtgørelse derom i Haandværkerforeningens Lokale “. Denne Praksis er dog senere bortfaldet. Det oplystes af Formanden paa den ordinære Generalfor­ samling den 20. Februar 1890, at Medlemsantallet i det for­ løbne Aar var steget til 125. Denne ringe Fremgang foran­ ledigede en varm Opfordring fra Formanden til at indtræde i Kassen, og en Art Agitation sættes i Gang, idet Haandværker- foreningens Opsynsmand Johansen faar Løfte om 50 Øre i Provision for hvert Medlem, han indmelder. Agitationens Virk­ ning viste sig ikke straks, idet man ved Aarets Udgang kun var naaet til Medlem Nr. 145. Den 10. Maj 1890 vedtog Bestyrelsen al holde sine Som­ mermøder paa Den kgl. Skydebane. Det bar sikkert været

S. Jørgensen.

C. I'. G. Lønlioldt.

endnu mere vellykkede Møder end paa Vodrofflund i Som­ meren 1889; thi medens der for denne Periode dog findes enkelte knappe Protokollater, er der overhovedet intet ind­ ført for Sommeren 1890! Paa Generalforsamlingen 30. Januar viste der sig atter et Hul i Lovene, nemlig angaaende bortkomne Policer; Dirigen­ ten, Overretsprokurator Tvermoes, gav Forsamlingen det Rand al indsætte en Bestemmelse om Mortifikation efter en nær­ mere bestemt Frist. Disse Bestemmelser indførtes 25. Januar 1892. Forretningsfører Adam Petersens karakteristiske Under­ skrift findes sidste Gang under denne Generalforsamlings Pro­ tokollat; han døde den 2. Marts 1891, efter at have været Sel­ skabet en god Støtte i de tre Begynderaar. Efter hans Død ansattes ingen ny Forretningsfører, idet Bestyrelsens Medlem­ mer fordelle Forretningerne imellem sig. Paa Bestyrelsesmødet den 4. Februar 1893 optoges Medlem Nr. 200. Medens del første Hundrede Medlemmer indmeldtes paa 11 Maaneder, varede det altsaa 4 Aar og 2 Maaneder med det andet Hundrede! Altsaa kun 2 nye Medlemmer om Maa- neden! Rent bortset fra Afgangen, kunde man næsten føle sig fristet til al dele Guldsmed P. Weikcrt’s Sortsyn i hans tidli­ gere citerede Skrivelse til Bestyrelsen, men heldigvis sættes Indmeldelseslempoct op, saa man nnar Medlem Nr. 300 efter Forløbet af de næste 25 Maaneder. Den 25. April 1893 udtraadte Gas- og Vandmester C. F. Løn-

24 holdt af Haandværkerforeningens Bestyrelse og dermed ogsaa som dennes tilforordnede Medlem af Begravelseskassens Be­ styrelse, i hvilken lian i de forløbne 5 Aar havde gjort et dyg­ tigt og flittigt Arbejde. Som hans Efterfølger valgte Haand­ værkerforeningens Bestyrelse Oldermand, Drejermester J. H. Lindhard, der tiltraadte den 28. Juni 1893. Samtidig udtraadte Næstformanden, Snedkermester S. Jørgensen, formentlig som Følge af en Skuffelse, han havde lidt paa Haandværkerforenin­ gens Generalforsamling i April, hvor han, Haandværkerforenin­ gens populære Næstformand, der efter J. Cortsens Død havde styret Foreningen som fungerende Formand i 1 Aar, og gjort det godt, og som var blevet hædret af Kongen med Ridder­ korset, og af Medlemmerne med en smuk Sølvbryllupsgave, nu saa sin Popularitet i en saa hastig Aftagen, al han med kun 1 Stemmes Majoritet over en Modkandidat slap ind i Bestyrel­ sen. Han vilde straks nedlægge sit Mandat, men Bestyrelsen formanede ham til at blive, men Næstformand vilde han ikke være, og af Begravelseskassens Bestyrelse udtraadte han som _ nævnt. Trods denne Afgang af 2 af Begravelseskassens gode Støt­ ter, var de tilbageblevne ikke mere forknytte, end at de vedtog en Skovtur til den 19. Juli. Til Næstformand i Haandværkerforeningens Begravelses­ kasse valgtes paa Bestyrelsesmødet den 7. August 1893 P. A. Ørnberg, Kassens Medstifter, der hermed kom paa den Plads, der tilkom ham som Stifterens og Formandens ,Peder Peder­ sens tro Mand og nærmeste Ar­ bejdsfælle i Bestyrelsen.

Bogtrykker N. Herdahl ind­ valgles i Bestyrelsen paa Gene­ ralforsamlingen den 30. Januar 1894. Her drøftedes og vedtoges Bestyrelsens Forslag om et fast Kontingent foruden Begravelses­ hidragene, og det vedtoges at opkræve Bidrag til 1 Dødsfald forud (Lønholdts Forslag) og fra April 1895 at udbetale hele det ved et Dødsfald indkomne Beløb lil den Afdødes Arvinger

X. Ilen lalil.

25 eller Efterladte. — Bestyrelsen fik Mandat til at udforme § 4 efter de indkomne Ændringer, og Formen blev derefter paa Bestyrelsesmødet den 20. Februar 1894 fastsat som følger: „Naar et Medlem liar været i Selskabet i (i Maaneder bidra­ ger ved dets Død ethvert Medlem, som er indtraadt i Selska­ bet forinden del er fyldt 50 Aar 1 Kr., forinden det er fyldt. 55 Aar, 1 Kr. 50 Øre, samt i Contingent 1 Kr. aarlig som op­ kræves hvert Aar i April Maaned. Kontingentet i Forbindelse med Selskabets øvrige Overskud udgjør dets Reservefond, som kan anvendes til at gjøre Med­ lemmer, som i mindst 20 Aar har været i Selskabet, bidrags­ fri, naar Andragende herom indgives til Bestyrelsen, dog kan denne, naar den finder gyldig Grund derfor, alt paa et tidli­ gere Tidspunkt gjøre et Medlem bidragsfri, naar herom er indgivet Andragende. Der opkræves til eet Dødsfald forud. § 0 kommer til al lyde: Indtil 1. April 1895 fradrages 15 °/0 af det opkrævede Be­ gravelsesbidrag, efter den Tid udbetales hele det indkomne Beløb uden Afkortning, strax til den Afdødes Efterladte, saa- ledes at den kommer disse tilgode, men ikke Boet eller dets Kreditorer, imod Tilbagelevering af Policen der er leveret til hvert Medlem ved Indtrædelsen i Selskabet. Begravelseshjæl­ pen maa ikke overstige 500 Kr. (Fem Hundrede Kroner), del overstigende tilfalder Selskabets Formue. § 8 i de gamle Love bortfalder. (sign.) Peder Pedersen. (sign.) P. A. Ørnberg. (sign.) A. Fleron. (sign.) ./. II. Lindliard.“ Den forudseende Bestyrelse har her truffet den vigtige Be­ stemmelse, at der aldrig maa udbetales højere Begravelses­ hjælp end 500 Kr. Den gør del paa et Tidspunkt, da den kun har 237 Medlemmer og altsaa højst kan betale en Begravelses­ hjælp paa knap Halvdelen af det nævnte Beløb, og den gør del paa Trods af Generalforsamlingens klare Paabud om, at „hele det ved et Dødsfald indkomne Beløb skal udbetales til de Efterladte"! Man maa rose Bestyrelsen for dens Optimisme, og bør næppe laste den for, at den brød sig fejl om en uover­ lagt Generalforsamlingsbeslutning! — Det var jo da ogsaa i Provisoriernes Tidsalder! 4 *

Ordene „Reservefond4 og „Formue4 faar nu en praktisk Betydning, der heller ikke er uden reklamemæssig Værdi, og Bestyrelsens Agitation maa have overbevist mange af Haandværkerforeningens Medlemmer om Fordelene ved at indmelde sig i Begravelseskassen, — og hertil kommer det Ry, Kassens Selskabelighed havde vundet, navnlig dens Skovture, der efterhaanden var blevet fast Institution og slet ikke stod i Skygge af selve Haandværkerforeningens Skovture, tværtimod —, thi fra 20. Maj 1894 og mange Aar fremefter begynder Indmeldelserne at tage virkelig Fart. Det er ikke no­ get Særsyn at finde 12—15, ja, 20 Nyindmeldelser pr. Maa- ned, og Medlems-Nr. 500 naaedes da ogsaa paa lidt over 3 Aar, nemlig den 10. Juli 1897. Jernbaneulykken ved Gentofte 11. Juli 1897 sætter sit Spor i Bestyrelsesprotokollen, idet Bestyrelsen den 21. August 1897 vedtager al forespørge en Sagfører, om det var muligt at op- naa Erstatning hos Statskassen for den Begravelseshjælp, man havde maattet betale for to af Ulykkens Ofre. Svaret bar sik­ kert været benægtende, og der findes intet videre om Sagen. Paa Generalforsamlingen den 28. Januar 1898, kunde For­ manden, Tømrermester Peder Pedersen oplyse, at man i de forløbne 10 Aar var naaet til Medlems-Nr. 562, at der i Løbet af 1897 var oplaget 96 nye Medlemmer, og at man i samme Aar var naaet til at kunne udbetale 500 Ki‘. pr. Dødsfald. Der var saaledes en god Motivering for Generalforsamlingen Iil paa Bestyrelsens Anmodning at bevilge 50 Kr. til Repræsen­ tationsudgifter ved Kassens 10-aarige Stiftelsesfest. Hvilket skete! Man føler sig nu saa velstillet, at man paa den ekstraordi­ nære Generalforsamling den 8. Marts 1898 nedsætter Ydelsen pr. Dødsfald med 25 Øre, saaledes at Medlemmer, der er indtraadt inden det fyldte 50. Aar, betaler 75 Øre — 55. — — 1,25 — - - — — - — 60. — — 1,75 — Den sidste Aldersgrænse er sat uden smaaligt Hensyn til, al Lovenes § 5 udtrykkeligt siger: „Ingen, som er fyldt 55 Aar, kan blive Medlem af Selskabet4. Naar man vilde sætte Alders­ grænsen op, burde man selvfølgelig have begyndt med at rette denne §, men som Udviklingen viser burde man hellere have sal Aldersgrænsen ned!

27 Den 8. Februar 1901 døde Drejermester ./. H. Linclhard, som var Haandværkerforeningens Repræsentant i Kassens Besty­ relse. Foruden at have været Oldermand for Drejerlauget fra 1890, og Bestyrelsesmedlem i Haandværkerforeningen fra 1893, havde han ved sin Død flere andre betydende Tillids­ poster inden for dansk Haandværk og Industri. Hans Efter­ følger i Begravelseskassens Bestyrelse blev Oldermand, Juve­ lerer F. Dragsted, der tiltraadte 20. Maj 1901.

Paa Generalforsamlingen den 4. Februar 1902 fremsatte Be- styrelsen Forslag til Lovændrin­ ger, som den fik vedtaget paa den ekstraordinære Generalfor­ samling den 13. Marts 1902. § 3 fik den Tilføjelse, at Med­ lemmer mellem 50 og 55 Aar skal betale 5 Kr. i Indskud. Det er en Nedsættelse paa 19 Kr., idet § 5 i de oprindelige Love fastsætter 24 Kr. § 4 kom til at lyde:

„Naar el Medlem har været i Selskabet i 1 Aar, bidrager ved dets Død ethvert Medlem, som er indtraadt i Selskabet: Forinden del er fyldt 50 Aar 1 Kr. - - — 55 — l - 50 Øre og naar et Medlem har været i Selskabet i 10 paa hinanden følgende Aar, nedsættes Bidraget til henholdsvis 75 Øre og 1 Kr. 25 Øre, efter 15 Aars Forløb til 00 Øre og 1 Kr. 10 Øre; endvidere betales i Kontingent 1 Kr. aarlig, som opkræves i April Maancd“. Af Protokollen ses, at det tidligere Bestyrelsesmedlem C. F. G. Lønholdt anbefalede Indskudsfrihed for unge Medlemmer og et betydeligt højere Indskud for ældre Medlemmer, men hans Ændringsforslag forkastedes, da Formanden, Peder Pe­ dersen havde erklæret, at det ikke kunde befrygtes, at Begra­ velseskassen ikke i Fremtidin vilde kunne opfylde sine Forplig-

lelser, og Næstformanden P. A. Ørnberg havde erindret om det store Reservefond.

§ 4 gik glat igennem med alle Stemmer mod to. — Atter et Skridt eller to i den forkerte Retning!

„Det store Reservefond" har i Medlemmernes Fantasi efter- haanden antaget en Størrelse, der faar det til at svimle for dem. Saaledes rettedes paa Generalforsamlingen den 31. Januar 1905 den Henstilling til Bestyrelsen at forhøje Begravelses- hjælpen eller at nedsætte Medlemsbidragene, da Kassen nu maatte anses for at være godt funderet, og der ved Medlems­ bidragene indvandtes ca. 150 Kr. ved hvert Dødsfald. Formanden havde netop oplyst, at der siden Begravelses­ kassens Stiftelse ialt var udbetalt 41.408 Kr. 72 Øre til 90 Dødsfald, og at Medlemsantallet var 656, og enhver kan jo regne sig til, at det bliver knap 6 Dødsfald om Aaret i de for­ løbne 16 Aar, men ingen af de tilstedeværende havde en blot tilnærmelsesvis Forestilling om hvad det tilsvarende Tal vilde blive for de næste 16 Aar. Dette forklarer, at selv Næst­ formanden, P. A. Ørnberg, kunde støtte Henstillingen; men Formanden, Peder Pedersen, svarede, at en Forhøjelse af Be­ gravelseshjælpen ikke lod sig gøre i Henhold til Lovene, — iøvrigt skulde Bestyrelsen overveje Sagen indtil næste ordinære Generalforsamling. Denne afholdtes den 30. Januar 1900. Nu var Aarets Antal af Dødsfald steget til 17 med en Udgift af 8500 Kr. Kr. Da Til­ gangen af Medlemmer samtidig var aftaget en Del, var der jo gyldige Grunde for Bestyrelsen til at afvise sidste Aars Hen­ stilling om højere Begravelseshjælp eller lavere Bidrag. Paa denne Generalforsamling fratraadte Bogtrykker Niels Chr. Vilhelm Ilerdahl paa Grund af Alder efter at have været Bestyrelsesmedlem siden 30 Januar 1894. Han var Medstifter af Begravelseskassen, Repræsentant i Haandværkerforeningen og i dennes Understøttelseskasse. Ilan døde 1917. Som nyt Medlem af Bestyrelsen valgtes Skorstensfejermester P. de In Molte. Den 7. Februar holdt Bestyrelsen el Møde med Repræsen­ tanter for forskellige Lang; der nedsattes el Udvalg til Frem­ me af Tilgangen til Begravelseskassen. Resultatet var godt

August Fleron.

Arnold Zuschlag.

30 nye Medlemmer, men allerede i Oktober var det galt igen, og man holdt atter Møder om Sagen. Samtidig var Bestyrelsen foruroliget over Sygekasseinspek­ tørens Indblanding, idet denne i Henhold lil Loven om Tilsyn med Begravelseskasser af 1. April 1905 havde forlangt og l'aaet Regnskab og Medlemsliste tilsendt. Noget Svar var ikke indløbet efter el Aars Forløb, saa til Bestyrelsen paa General­ forsamlingen den 29. Januar 1907 mente at kunne trøste sig selv og Medlemmerne med, at det vilde kunne vedblive at gaa i den gode gamle Gænge. Man hørte imidlertid fra Sygekasseinspektoratet i en Skri­ velse, hvori henstilles at indføre fast Kontingent, 18 Kr. og 26 Kr. om Aaret; men Bestyrelsen vedtog i sit Møde den 28. De­ cember 1907 al fastholde den engang vedtagne Betalings- maade. Det var modigt gjort, naar man ser hen til, at Tilsyns­ loven giver Indenrigsministeren Myndighed til al paalægge uefterrettelige Bestyrelsesmedlemmer en daglig eller ugentlig Bøde, indtil de opfylder deres Pligter ifølge Loven. „De saalc- des ikendte Bøder inddrives ved Udpantning og kunne ikke af Bestyrelsen føres Begravelseskassen lil Udgift“, hedder det i Lovens § 5. Men paa Generalforsamlingen den 27. Januar 1908, hvor Bestyrelsen fastholdt sit Standpunkt, ja, endog lo­ vede Kontingentnedsættelse, fik den Medlemmernes eenstem- mige Tilslutning. Nogen Respekt for Sygekasseirispektoratet maa Bestyrelsen dog have haft, thi den vedtager den 22. Fe­ bruar at vedføje Lovene de af Sygekasseinspektoratet fore

30

skrevne Bestemmelser, — hvilke ses desværre ikke af Proto­ kollen. Den 18. Maj 1908 ildtræder Skorstensfejermester P. de la Motte af Bestyrelsen; Suppleanten, Fabrikant Arnold Zuscldag indtræder. Den 10. August meddeler Formanden paa Bestyrelsesmødet, at Kassens Kasserer i 20 Aar. Guldsmedemester Aug. Fleron var afgaaet ved Døden den 12. Juni. „Bestyrelsen havde mi­ stet en dygtig Medarbejder og kær Ven, som altid havde haft Kassens Trivsel for Øje“. August Fleron var født 22. Januar 1846. Var Repræsentant i Haandværkerforeningen og Medlem af sit Langs Bestyrelse. Suppleanten, Fotograf Johan Crone tiltraadte 31. Oktober. Paa Bestyrelsesmødet den 9. Januar 1909 fremkom For­ manden, Peder Pedersen, med et Forslag om Oprettelsen af en Sygekasse for Haandværkerforeningens Medlemmer; den var tænkt underlagt Begravelseskassens Administration. For­ slaget fandt Tilslutning blandt Bestyrelsens Medlemmer, men findes ikke oftere omtalt i Protokollen. Som nye Bestyrelsesmedlemmer valgtes paa Generalforsam­ lingen den 3. Februar 1909 Bogbindermester G. A. Olander og Fabrikant Arnold Zuscldag. Den 19. December 1910 afholdtes en ekstraordinær General­ forsamling med en Masse Lovændringer paa Dagsordenen, men efter den uklart førte Protokol ser det ud til, at der ikke er sket større Ændringer, — nogle mindre Nedsættelser af Al­ dersgrænser og lign. Den vigtigste Vedtagelse var, at de kvindelige Medlemmer fik Stemmeret; men de kunde stadig ikke vælges til Bestyrel­ sen. — Man kommer til at tænke paa den gamle Bestemmelse i Randers Bager-Liglaug, om at Søstrene ikke maa deltage i Laugsspisningerne! Vore „Laugssøstre“ maa dog vist privat ha­ ve reageret overfor denne Bestemmelse, thi allerede paa den ordinære Generalforsamling 16. Februar 1911 vedtoges det, at kvindelige Medlemmer har samme Rettigheder som mandlige, og altsaa ogsaa kan vælges ind i Bestyrelsen. Paa samme Generalforsamling vedtoges det at nedsætte Al­ dersgramsen til 50 Aar; tidligere var den 55 Aar.

31

G. A. Olander.

F. Dragsted.

Den 26. Juni 1911 tiltræder Oldermand for Malerlauget, Claus ./. Olsen som Bestyrelsesmedlem, indsat af Haandvær- kerforeningens Bestyrelse, i Stedet for Oldermand, kgl. Hof- juvelerer Frants Dragsted, som ikke ønskede Genvalg. F. Drag­ sted, der var født 29. Sept. 1852, var Oldermand for Guld- smedelauget 1898 til sin Død den 24. Oktober 1916, og Medlem af Haandværkerforeningens Bestyrelse fra 1901 til 1913. Paa Generalforsamlingen den 0. Februar 1912 forberedtes Festligholdelsen af Begravelseskassens 25 Aars Jubilæum det følgende Aar, idet der bevilgedes „et efter Bestyrelsens Skøn passende Beløb, saa at Halvdelen af Kuverten kan betales og at man som sædvanlig kunde faa en glad Aften"! Den 20. December lægger man sidste Haand paa Forberedel­ serne til Jubilæums-Festen, der fejredes Lørdag den 25. Ja­ nuar i Haandværkerforeningen. Om Formiddagen modtog Formanden, Tømrermester Peder Pedersen, og Næstforman­ den, Snedkermester P. A. Ørnbcrg, der begge jubilerede sam­ men med Begravelseskassen, Lykønskninger paa Kassens og egne Vegne. Oldermand Claus J. Olsen overrakte hver af Ju­ bilarerne et Sølvbæger, hvori en Pengesum i Guld fra Medlem­ mer i Haandværkerforeningens Begravelseskasse. Der mødte Deputationer fra Laugene, fra Fællesrepræsentationen for Haandværk og Industri, fra Haandværkerbanken, fra Haand­ værkerforeningens Understøttelseskasse m, f1.; Billeder af For­ mand og Næstformand skænkedes til Ophængning i Haand­ værkerforeningen, rige Blomstergaver strømmede ind.

\

Made with FlippingBook - Online catalogs