292563914

/ mani var den hurtigste Fjernelse af Pestlig fra Hjemmene for at standse Smittens Udbredelse, og at danne Følge med Lig­ bærere. Langel, der 6. Juli 1735 omdannedes og fortsattes som Randers Bager-Liglaug, holdt drabelige Gravølsfester, hvor man sloges med de afgnavede Ben; en Mand blev ved en saadan Lejlighed ihjelslaaet. 1 1817 maa Medlemstallet ikke overstige 16 Brødre; disse skulde møde hvert Halvaar hos Oldermanden for at betale 2 Rbdl. Herfor fik de ved Død fri Ligvogn og 50 Rbdl. kontant. Hvis der ikke var saa mange Penge i Kassen, maatte Selskabet sammenskyde Resten. Af Laugsbestemmelserne kan fremhæves en fra 1825: „Naar der skiftes Oldermand er der Spisning med Vin over Borde, og herfor erlægger hver Broder 1 Rdl. til Oldermanden, og saafremt delte ikke dækker Omkostningerne, fordeles del manglende paa Laugsbrødrene. Oldermanden fritages selv for enhver Udgift herved14. 1885 bestemmes, at Søstrene maa del­ tage i Laugsspisningen i Anledning af 150-Aars Jubilæet, me­ dens det i 1887 foreslaas og forkastes, at Søstrene maa del­ tage i de ordinære Laugsspisninger. Der findes delaillerede Bestemmelser om Ligvogn og andet Materiel og Inventar; „det nye Ligklæde med Skamlerne skal blive ved Oldermanden4. Man satte i 1844 Medlemmernes Antal op til 51, og 1921 forhøjedes Kontingentet. Laugene*), som de tvungne Sammenslutninger de i hvert Fald i deres Blomstringstid var, ophævedes ved Næringsfri­ hedens Indførelse i Landet i 1862, men de havde allerede før den Tid været i Tilbagegang. I 1861 opgives Svendelaugenes Medlemsantal til ca. 10,000 og deres Formue til ca. 50,000 Rdl. Disse bestaaende Lang omredigerede nu ved Nærings­ frihedens Indførelse simpelthen deres Vedtægter, saaledes at de kom til at hvile paa frivillig Tilslutning, og fortsatte iøvrigt deres Tilværelse nogenlunde uforandret som Syge- og Begra­ velseskasse eller som Understøttelseskasse i videre Forstand. Men sideordnet med dem finder vi et stadig stigende Antal af almindelige Foreninger til gensidig Hjælp ved Sygdom, Alderdom og Død. I København var der Begravelseshjælps*) „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark gennem 25 Aar.

1900—1924.“

2