292563914

„Aar 1888, den 25. Januar vare 25 Medlemmer af Haand- værkerforeningen i København samlede for at stifte en Begra­ velseskasse . . “ Saalcdes staar der med gammeldags Skrifttræk paa det for­ sle af de gulnede Blade i Begravelseskassens første Forhand­ lingsprotokol; det var Begyndelsen til den Beretning, der nu er endt. Blækket er falmet og brunt af Ælde; men selv de tyn­ deste Streger i Navnetrækkene staar der endnu. Men de, der skrev deres Navne her, er, paa en enkelt Undtagelse nær, alle under Mulde. Det Værk, disse Mænd satte i Gang paa hin Dag for 50 Aar siden, hvilede visselig ikke paa noget videnskabeligt beregnet Grundlag, men paa saa meget desto stærkere Tro, Vilje og Haab. Deres Haab blev ikke beskæmmet, deres Tro og Vilje havde Bærekraft nok for deres Tid. Den første lille Kreds paa 25 Medlemmer var blevet en stor Skare paa 750, da Formanden, Peder Pedersen, efter 40 Aars Virke, Nytaars- dag 1928, lukkede sine Øjne, og Efterfølgerne overtog en For­ mue paa næsten 90,000 Kr. Denne Formue var ved Udgangen af 1930 vokset Iil 103,477 Kr.; med de ca. 4000 Kr., Haand- værkerforeningen tilskød, blev den i rette Øjeblik sat ind for at skaffe Begravelseskassens mange trofaste Medlemmer, der med saa store Ofre havde holdt fast ved Begravelseskassen, den effektive Sikkerhed for Begravelseshjælpen, som, trods alt, hid­ til ikke havde været lil Stede. Og det er Forgængernes Hæder, Medlemmers som Bestyrelsers, at Formuen var stor nok til at skabe det nye, sunde og billige Præmietarifsystem, der i sig selv skulde have Bærekraft nok for de næste 50 Aar. Takket være Forsikringsselskabet Danmarks Imødekommenhed og Vel­ vilje kom dette System i Stand; det er udvidet siden, forhaa- bentlig lil Gavn og Glæde for begge Parter. Vi takker ogsaa Selskabet for det loyale og for os yderst behagelige Samar­ bejde i de forløbne næsten 7 Aar. Desuden takker vi Haandværkerforeningen for dens Hjælp lil Opnaaelsen af den nye Ordning, og iøvrigt for godt Følge­ skab i de forløbne 50 Aar. Saa har Arbejdet og Ofrene i de svundne 50 Aar da ikke været forgæves; vi ser hen lil de kommende Aar med For­ trøstning, i Tillid til, at den Samdrægtighedens og Hjælpsom