292563914

4 troede nemlig, at kun den, som var begravet i Overensstem­ melse med Religionens Forskrifter, kunde finde Hvile i Graven og Ro i Underverdenen. Da kun de færreste havde Raad til at skaffe sig en egentlig Familiegrav, var det naturligt, at man sluttede sig sammen i en Forening og derved sikrede sig den attraaede pæne Begra­ velse eller Ligbrænding (i den hedenske Tid). I ældre Tider var det vistnok Reglen, at Foreningen ved Dødsfald bevilgede en Sum, hvorfor et Gravsted kunde købes, ligesom Medlemmerne alt da var pligtige at følge afdøde til Graven. Foreningens Udgifter dækkedes vel bagefter ved Op­ krævning af et særligt Medlemsbidrag pr. Dødsfald, altsaa eu Ordning, der svarer til Forholdet i vore Hundredmandsforenin- ger og lignende Kasser. I det 2. Aarhundrede e. Kr. opstod nye Foreningsformer, idet Maalet blev al danne Begravelseskasser, som tillige kunde byde Medlemmerne et Foreningslivs Behageligheder. Man har en Indskrift fra en Begravelseskasse i Lanuvium i Latium, stiftet 133 e. Kr. ved, at Byens Patron Lucius Cæsen- nius Rufus havde skænket en Kapital paa 15,000 Sestertier (3000 Kr.), hvoraf Renten skulde udbetales 2 Gange om Aaret med 400 Seslertier hver Gang. Ved Optagelse i Foreningen indbetaltes et Indskud paa 100 Sestertier samt en Flaske god Vin. Maanedsbidraget var 5 as (20 Øre). Vinen skulde selv­ følgelig drikkes ved Feslmaaltiderne. Foreningen havde intet fælles Gravsted og lagde heller ikke an paa at skaffe sig et saadant. Derimod udbetaltes ved Med­ lemmernes Død lil deres efterladte 300 Sestertier til Bestridelse af Udgifterne ved Begravelsen. Medlemmerne var moralsk for­ pligtet til at give Møde ved Begravelsen, og som Præmie for godt Fremmøde var det bestemt, at af de nævnte Sestertier skulde de, der mødte ved Baalet, have udbetalt 50 Sestertier (der vel som Regel gik til et „Gravøl**!) Alle mulige Tilfælde var forudset i Vfdiægten. Hvis et Med­ lem døde uden at efterlade sig Arvinger, skulde Foreningen selv besørge Begravelsen. Døde et Medlem uden for Byen, men dog inden for 30 km Afstand, skulde 3 af Foreningens Medlemmer rejse hen og forestaa Begravelsen. De fik 20 Sestertier i Dagpenge under Rejsen.

Made with FlippingBook - Online catalogs