292563906

SYGE- OG BEGRAVELSESKASSEX FREMTI DS HAAB GENNEM 50 AAR

1880—1930

TRYKT I BOGTRYKKERIET „HAFNIA“ (CARL KRETZSCIIMKR) ILLUSTRATIONERNE UDFØRT I FERSSONS KLICHÉANSTALT DE GRAFISKE FREMSTILLINGER TEGNET AF FR. BRITZE

SYGE- OG BEGRAVELSESKAS SEN }4 FREMTI DS HAAB GENNEM 50 AAR 1 8 8 0 — 2. MARTS — 1 9 3 0

R E I) 1(i E R E T AF NIELS OLSEN o g AXEL PETERSEN

U D A U B E .1D E T A F II. B E I N ’ B A C H E R

UDGIVET AF BESTYRELSEN 1 9 3 0

Y l ^ b

F O l i O R l )

Koraldyret li

(tor at Bestyrelsen havde givet sin Tilslutning til Tanken om Udgivelsen af et Festskrift i Anledning af Syge- og Be­ gravelseskassen „Fremtids lla a b“s Bestaaen i 50 Aar, overlod Forretningsudvalget paa sit Mode den 19. April 1929 Redak tio­ nen heraf til Formand N. Olsen og Forretningsforer Axel Peter­ sen, men Udarbejdelsen er desuden for en stor Del foretaget af Kassens mangeaarige Assistent, H. Reinbacher. Som det fremgaar af Indholdet, former Festskriftet sig som en fordringslos historisk Oversigt over Kassens organisatoriske Udvikling indenfor Sygekassebevægelsen samt som en objektiv Fremstilling af Kassens Arbejde og Resultater i de forløbne halv­ hundrede Aar. Der er i særlig Grad lagt Vægt paa at give saa nøgtern en Fremstilling af Begivenhederne som muligt, savledes (d kun de afklarede Kendsgerninger træder frem. Ligeledes er det tilstræbt at opfylde et berettiget Krav om at give et Overblik over det store brydsomme og uegennyttige Arbejde, som gennem Aarene er udført af Kassens mange Til- lidsmænd, der i deres ofte knap t tilmaalte Fritid ofrede sig for 7

FO \\ ORI)

Sagen og ydede en ikke ringe Indsats, der scdte sig dybe Spor i Udviklingen indenfor Kassen, der altid har hort til en af de største og mest ansete her i Landet. Jub ilæumsskr ifte t former sig savledes som et — om end be­ skedent — Monumen t over disse Mænds Arbejde, der i dybeste Forstavelse af Sagens store samfundsmæssige Be tydning Side om Side med utallige andre rundt omkring i Landets mange Kasser skabte det Grundlag, hvorpaa en af vore mest omfattende og betydeligste sociale Love er bygget. I det efterfølgende sænkes i Ærbødighed og Taknem lighed Fanen for de uforfærdede, der har været banebrydende, og som tog Tørnen i Kassens vanskelige Barndomstid, og for dem, som siden har været med tit at bære den videre frem. En betydn ingsfu ld social Lov er gennem Aarene bygget op og blevet en uvurderlig Hjælp, hvor Livets ulykke lige Hændel­ ser i Form af Sygdom rammer de smaa i Samfunde t. Endnu staar vel en Del tilbage at ønske, men Udviklingen vil sikkert ogsaa paa disse Omraader føre en Løsning af Spørgs- maalene med sig. N. O L S E N A X E L B E T E R S E N

SYGEKASSEN „ FREMT I DS HAAB‘ GENNEM 50 AAR

|v g ekassebevægelsens Oprindelse kan tøres tilbage til den gensidige H jælp i M iddelalderens Gilder og H aandvæ rkerlav . Navnlig Svendene havde Pligt lil at staa i Lavets Lade, der ydede Hospi­ talshjælp, Begravelseshjælp og undertiden tillige

en m ind re Pengehjæ lp. E fter Lavstvangens Ophævelse 1857 gik de fleste af Svendeladernes Medlemmer over i frivillige Sygekasser. T Erkende lse af den enkeltes Magtesløshed overfor de Føl­ ger, Sygdom altid medførte, n a a r den ram te A rbejderen og H aandvæ rkeren , fødtes Forstaaelsen af den gensidige Hjælps store Betydning, og saaledes fremgroede nu hu rtig t i Befolknin­ gen ad Frivillighedens Vej den ene Sygekasse efter den anden. Sygekassebevægelsen er saaledes fuldt og helt hygget op paa Frivillighedens Grund, skab t af A rbejderklassen og den jævne M iddelstand selv, et Grundlag, der ikke senere er ændret, men som stadig er det fundam en tale i den Folkeforsikring, som lidt 9

S YGE KA S S E N G E N N GM 5 O AAR

efter lidt er bygget op saa om fa ttende og dyb tgaaende i Befolk­ ningen, som in te t ande t Land kan udvise. Besjælet af de G rund tanker, der saaledes er ned lag t i Syge­ kassebevægelsen, samledes den 2. Marts 1880 19 Mænd, for største Delen A rbejdere paa Riedel & L indegaards M askinfabrik i Kingosgade, til Møde p aa Værnedamsvej for at danne en Syge- og Begravelseskasse. Fo ren ingen blev stiftet unde r Navnet „Fo r­ eningen af 2. Marts 1880, Syge- og Begravelseskasse“ . Paa delle Møde valgles der 5 Mænd Iil m idlertidig Bestyrelse, nemlig: Snedker .1. R. Nielsen, F o rm e r J. Harboe, Smedesvend H. Olsen, F o rm e r Scheiby, Barber P. F. Andersen. Endv idere valgtes et Lovudvalg, som bestod af: Snedker J. R. Nielsen, Fo rm e r S. Andersen, Smedesvend H. Olsen, Maskinarbejder M. Larsen, Kommis A. L. Andersen. Eller at alle de Ii ls l edev i erende havde legnel sig som Medlemmer, slu t­ tede Aftenen med en gemytlig Sammenkom st ved en Bolle Punch , hvor den ene Ta ler afløste den anden, og hvor man mere end een Gang tøm te sil Glas paa den nye Foren ings F rem tid . Sygekassens Stiftere blev da: Snedker J. R. Nielsen, F o r ­ mer F. Hansen, Fo rm e r S. Andersen, Kæ rnemager J. F. Knas, Fy rbøder W. Sclmllz, Kommis A. L. Andersen, B arber P. F. An­ dersen, M ask inarbe jder G. Petersen , Smed IL Christensen, Sliber N. Nielsen, M ask inarbe jder M. Larsen, Snedker Hollzer, Fo rm e r Scheiby, Smed E. Nørring, F o rm e r O. Svendsen, Fo rm e r .1. H a r­ boe, Fo rm e r C. Svendsen, Smed H. W. L. Olsen, D re jer C. Larsen. Den 4. Marts afholdtes det første Møde af den fungerende Bestyrelse. Her valgte m an Snedker J. R. Nielsen til Fo rm and , H. W. L. Olsen til Næ stform and og A. Andersen til Sekretær. 10

J. HARBOE

S Y G E K A S S E N G E N N E M 50 AAR

Disse, som var Foren ingens første Tillidsnuend, synes al have vtoret besjælet af stor Energi. Thi skønt Foren ingen var ganske ung, vedlog man at holde Bestyrelsesmøde en Gang om Ugen. Den første Generalforsam ling fand t Sted den 20. Marts 18N0 i Absalonsgade 16. Kommis Andersen valgles lil Dirigent. E fter al Protokollen var vedlagel, meldle den førsle Opponent sig. idel Hr. C. Olsen var utilfreds med Kassens Navn og anbefalede at ændre del lil „F rem tids H aab “ . Alle, med Undtagelse af F o r­ m anden , lalle imod del nye Navn. Ved Afstemningen sejrede dog G. Olsens Forslag, Syge- og Begravelseskassen kom saaledes til at hedde: „ F R E M T I D S H A A i r . Lovene blev derefter vedtaget e lle r nogen Diskussion, men da N. Larsen forlangte, at Revisionen lil enhver Tid skulde have Adgang lil Kasse og Regnskab, b ra s t Enigheden , idel Dirigenten var af den Opfattelse, at dette m aa tte m an overlade lil F o rm an ­ den, som iøvrigl var af samme Mening. E fter at Fo rm anden og Dirigenten havde ud ta lt deres Tak til Generalforsam lingen, gik m an over lil Dagsordenens sidste Punk t: Valg af Tillidsnuend. Dette Valg fik følgende Udfald: Bestyrelsen: Snedker J. R. Nielsen, 25 Stemmer, Smed II. W. L. Olsen, 26 Si., Kommis A. Andersen, 24 Si., Maskin­ a rb e jd e r G. Olsen, 22 Sk, B arber P. F. Andersen, 24 Si., A rbejds­ mand J. Nielsen, 24 Si., M ask inarbe jder Engebretsen , 28 SI., Postbud L. P. Olsen, 24 Si., Sadelmager Ghr. Knudsen, 23 SI. Supp lean ter: F o rm e r Scheiby, 18 Stemmer, Fo rm e r F. Han­ sen, 18 St. 12

S Y GE KA S S E N GE N N E M 5 O AA R

Revisorer: M ask inarbe jder Simonsen, 23 Stemmer, Smed Muldrop, 22 Si., M ask inarbe jder Sass, 23 SL, og endelig valgtes Iil Kasserer: M ask inarbe jder C. Lassen med Akklamation. Udenfor Dagsordenen skulde m an bestemme, i hvilke Blade der skulde averteres. Den konstituerede Fo rm and og Dirigenten anbefalede „I)agsavisen“, medens N. Larsen foreslog „Demo­ k ra ten". „Dagsavisen" blev dog foretrukket. Ved det første egentlige Bestyrelsesmøde den 23. Marts blev J. R. Nielsen valgt til Fo rm and , H. Olsen til Næstformand og A. Andersen til Sekretær. Datidens Sygekasseforhold var paa det T idspunk t endnu kun i sin Vorden. Man havde ingen Overenskomst med Læger eller Apoteker. S tatsanerkendelse eksisterede ikke. Man m aatte ordne sig med hver enkelt Læge og med hvert enkelt Apotek. Saa sn iaa var Forholdene, al man i Bestyrelsen vedtog saadanne Ting som at købe en Bog Pap ir. Lægerne, som blev kny tte t til Sygekassen, ansaa næ rm est deres Gerning for at være af filantropisk Art. De første Læger, der iøvrigt blev kny tte t til Kassen, var: Sclinekloth, Værnedamsvej 1, og Møller, Nørrebro- gade 38, der begge blev ansa tte fra 1. April 1880. Deres H ono rar udgjorde 2 Kr. narligt pr. Medlem og 3 Kr. 50 Øre for Æ g tepar. Med Apotekerne gik del derimod ikke saa glat, idet disse forlangte en skriftlig Ansøgning til Apotekerforeningen. Syge­ kassen, som nu var en Kendsgerning, var kommet ind i Børne­ sygdommenes Periode. Sekretæ ren nedlagde sit Hverv, han havde ikke Tid. Ingen havde iøvrigt rigtig Tid til dette brødløse Arbejde, men endelig paatog C. Knudsen sig det. Da det endnu gik ret smaal med Tilgangen af Medlemmer, afholdtes et ofTenl-

SYGE KA S SE N GE N N E M 5 O AA R

ligt Agitationsmøde den 10. Aj>ril i „Fredenslund**. Mødet h a r im idlertid næppe skaffet mange Medlemmer, thi allerede den 12. s. M. fo rtsa tte Bestyrelsen Diskussionen om, hvorledes man bedst skulde faa flere Medlemmer. Der stilledes Forslag øm at avertere, eventuelt lade røde Reklamesedler følge med „Dags- av isen“ , men da Kassens pekun iæ re Fo rho ld var smaa, blev den sidste T anke dog opgivet. Kneb del med at faa frem skaffet en O rdning med Apote­ kerne, saa havde man mere Held med Barbererne , idet disse tilbød at paasæ tte Igler, B lodkopper og give Lavement for 1 Kr. Dette blev vedtaget af Bestyrelsen, idel man saa altid havde noget at byde Medlemmerne paa. Endelig fik m an en O rdning med et enkelt Apotek, som til­ bød 10 pCt. paa Varerne, dog kun lil Arbejdere, men stillede som en Betingelse, at Recep tb lanketterne skulde være trykte. Fo rm anden , som i den Anledning havde lade t trykke 1000 B lan­ ke tter lil 6 Kr., fik stæ rke Bebrejdelser for en saadan F lo thed uden Bestyrelsens Tilladelse. Nu mente man ogsaa, del var p a a Tide al kon tro llere Med­ lemmerne. Dette betydelige Arbejde m aa tte Bestyrelsen selv p a a ­ lage sig, og m an kan godt forslaa, a t Bestyrelsesmedlemmerne ikke var glade for dette Ek s traa rb e jde , hvorved de i bøj Grad udsatte sig for Smitte. Vedtagelsen gik im id lertid ud paa, at Bestyrelsen skulde paatage sig Hvervet skiftevis i 14 Dage, og denne O rdning vedvarede i om tren t 20 Aar. Den første o rd inæ re Generalforsam ling fand t Sled henimod (len 1. Ju li 1880. Under Lovændringer var der Forslag om at hæve Aldersgrænsen fra 45 lil 50 Aar, hvilket affødte en livlig 14

S Y GE KA S S E N GE N N E M 5 O AA R

Diskussion, som resu lterede i, al Aldersgrænsen, 50 Aar, blev vedlagel. E t P a r bestyrelsesm ed lem ­ m er havde nu ned lag t deres M andater, og mellem de ny ­ valgte ser m an Navnet Daniel Olsen. Bøssemager Daniel Olsen, der var ansa t paa Gevæ rlabrik­ ken, blev el meget virksom t Medlem a f Kassen. H an v ir­ kede dels som Bestyrelsesmed- lem, dels som Næstformand og

DAN I EL OLSEN

Fo rm and , og endelig et Stykke T id som Kasserer, og lil Slut, indtil sin Død i Aaret 1914, som Revisor. Han var iøvrigt del eneste Æ resmedlem , „F rem tids H a ab “ h a r haft. Endv idere valgtes Kassens første Bud p a a denne Generalfor­ samling, nemlig A. Andersen. Som før nævnt v ar Begyndelsesvanskelighederne svære. F lere af T illid sm andene mistede In teressen øg nedlagde deres M an­ daler. Allerede i 1881 nedlagde Snedker Nielsen sil Hverv som bo rm and . Han afløstes af tidligere nævnte Bestyrelsesmedlem Daniel Olsen. Medlemsfremgangen var saa som saa. F ra 65 Medlemmer steg Medlemsantallet de første halve Snes Aar med omkring 100 Medlemmer om Aaret. Kassererposten, som ogsaa havde været i forskellige Hænder, fik endelig Ro om sig, da M agistratsbud W. Ojen overtog denne i J a n u a r 1883. 15

S Y G E KA S S E N GE N N EM 50 AAR

I 1881 havde m an ved frivillig Indsam ling anskaffet en Fane, ligesom m an ogsaa indførte, al Medlemmerne fik udleveret el Emblem . Barbererne, som før havde været saa populære, blev nu fortræng t af Kvinder, idet Dr. Schneklolh anbefalede Jo rdem oder Madam Berg, Vesterbrogade 83. Hun paasa lle indtil 6 Blodkopper for 1 Kr., derudover 17 Øre pr. Slk., alm indelig Iglesætning 1 Kr., ekstra P aasæ tn ing 2 Kr., Lavement 1 Kr. 1883 blev el A rbe jdsaar for Sygekasserne. Man var klar over, al det var uheldigt, at hver Sygekasse arbe jdede for sig. En mere sam let og ensarte t Optræden vilde være al forelrække. Man tæ nk te nu paa al stille F o rd ring e r lil Staten om at støtte Sygekasserne, lidel anende, al der endnu skulde hengaa en halv Snes Aar, før Tanken blev lil Virkelighed, og foranlediget herved lilev der afho ld t el Møde af Delegerede fra sam t­ lige Danm arks Sygekasser. 80 Kasser var rep ræ sen terede ved 231 Delegerede, hvo raf „F rem tids H aal)“ ved 3. Dagsordenen paa delle Møde var: 1. E r Hosp italerne lidssvarende? I modsat F a ld : Hvorledes opnaas da en bedre og for Sygekasserne heldigere Ordning af samme? 2. P aa hvilken Maade opnaas en større Tilgang lil Sygekas­ serne, sam t bø r der søges S ta tstilskud lil disse, og hvorledes skal del anvendes? 3. E r Sygeplejeinstitutionerne tilgængelige for den m indre bem idlede, og hvad kan og bø r der gøres for Udviklingen af Sygepleje? 16

S Y G E K A S S E N GE NN EM 50 AAR

4. Hvad kan der gøres for al skaffe hu rtigere Lægehjæ lp? Navnlig ved Ulykkestilfælde, som ind træ ffer om Natten m. m. 5. Kan der gøres noget for fader- og moderløse Børn af den arbe jdende Klasse med Hensyn lil Opdragelsen sam t to r Børn af saadanne Fo ræ ld re, der p aa Grund af Sygdom eller and re Aarsager ikke selv kan forsørge deres Børn? (k Om O rdningen af Fo rho ldene p aa Begravelsesvæsnets Om- raade med særligt Hensyn lil Københavns Vestre Kirke- gaard . 7. Kan og hør der søges mere Raba t paa Medicin til Syge­ kasserne? 8. Hvorledes hjæ lpes bedst de gamle og svagelige Arbejdere, særlig saadanne, som er Medlemmer af Syge- og A lderdoms­ understøttelsesforeninger? Som det vil ses, en ret om fangsrig Dagsorden. Mødet blev aabne t a f Tandlæge Nielsen, hvo refter Sparekassed irek tø r F ab e r valgtes til Dirigent. De Klager over Mangel paa P lads paa vore Hospitaler, som vi kender saa godt fra vore Dage, lød ogsaa dengang. Syge­ kasserne træ ng te til Støtte fra Staten, som bu rd e træ de til, n a a r Kassernes Ydelser hørte op, medens m an fra anden Side mente, a t Staten bu rde yde Læge og Medicin gratis. Man forlang te lige­ ledes en bedre Uddannelse af Sygeplejersker. Endv idere stillede m an Krav om Oprettelse af Lægevagtstationer, særlig paa Ste­ der, der laa fje rn t fra Hospitalerne. Disse bu rd e være tilgænge­ lige ikke alene om Natten, men ogsaa om Dagen, da det om Dagen var vanskeligere a t træffe Lægen end om Natten . Ogsaa 17

S Y ('i E KA S S E N GE N N E M 5 O AA R

dengang klagede m an over Medicinpriserne. F ø r havde m an . 1 1 " faaet 33 pCt., nu fik m an kun 25 pCt. Dér blev vedtaget flere Resolutioner sam t nedsa t et Udvalg paa 9 Mand med 'r a n d ­ læge Nielsen i Spidsen, som skulde søge Fo rhand ling med Stat og Kommune. 1 1884 anmodede Magistraten Sygekassen om at være paa- passelig med Hensyn (il Hospitalsindlæggelser, al Skemaerne hlev orden tlig t udfyldte, saa Velhavere ikke sk ju lte sig mellem Medlemmerne. Af p riva te Hosp italer havde man allerede Rabat paa Set. Josephs Hospital. Man maa i denne Forb indelse erindre, al de fleste køben­ havnske Sygekasser dengang var m ag istra lsanerkend te , idet Københavns Magistrat allerede den 28. September 1863 (ændret den 7. Maj 1807) tilstod Medlemmer af de københavnske Kas­ ser, der vilde lade sig „m ag istra tsanerkende“, Behandling paa Kommunehospitalet paa yderst lempelige Betalingsvilkaar. Det var im id lertid en Betingelse, al Medlemmets T rang lil den ydede H jæ lp skulde godtgøres. 1883 og 1884 deltog „F rem tids H a ab “ paa Opfordring af „Socialdemokratisk F o rb u n d “ i Grundlovsfesten. Men da F o r ­ bunde t den 23. Ju li forespurg te „F rem tids H a ab “ , om den vilde virke hen lil al støtte O ppositionskand ida terne lil det kommende Rigsdagsvalg, svarede Bestyrelsen, al „F rem tids I I a a b “ var en Syge- og Begravelseskasse, der ikke befa ttede sig med Politik. P aa Generalforsam lingen i Ju li 1884 ind fø rte m an for før­ ste Gang tryk te Stemmesedler, idet m an mente, at m an paa denne Maade lettere fik Medlemmerne lil al stemme og de r­ ved ligeledes fik disses virkelige Ønsker med Hensyn lil Be- 18

N I EL S N I E L S E N

©

S Y G E K A S S E N GEN N EM 5 O AA R

styrelsens Sammensæ tning opfyldt. I øvrigt blev Generalforsam ­ lingens meste Tid optaget med Valgel af el Hud, hvilkel jo heller ikke va r saa underligt, da m an an saa Stillingen som meget betydningsfuld . Den 20. August afholdtes ek strao rd inæ r Generalforsam ling, hvor der blev forelagt meget store Lovændringer. Saavel p aa de ord inæ re som paa de ek strao rd inæ re Generalforsam linger var der forskellige Lovændringer p a a Dagsordenen, men desværre indeho lder Fo rhand lingsp ro toko llen in tet næ rm ere herom . Den vilde ellers sikkert give et ret in teressan t Billede a f Datidens Sygekasseforhold. Var man grundige paa Generalforsam lingerne, saa var man det ikke m ind re i Bestyrelsesmøderne, hvor Diskussionen altid va r meget indgaaende. Men foruden del mere alvorlige Arbejde havde man dog ogsaa Sans for det festlige, som uden Tvivl og- saa paa sin Vis h a r ha ft sin store Betydning. I mange Aar afho ld t man forskellige Fester, saasom M askeradefester o. lign., der altid gav gode Overskud. Den sidste Fest, „F rem tids H a ab “ afholdt, var i S tuden terfo ren ingen 1916. I 1920 havde man fo r­ beredt sig paa a t fejre Kassens 40 Aars Jub ilæum , men saa lagde den spanske Syge im id lertid sin k lamm e H aand over København, og dermed var Festligheden skrinlagt. Nu fester man, for første Gang siden 1916, ved Kassens 50 Aars Jub ilæum . P a a Generalforsam lingen i Ju li 1886 paaskønnede man F o r ­ m andens Arbejde ved at bevilge ham et Gratiale p a a 25 Kr. Det var ikke saa lidt Arbejde, der var fo rbunde t med Fo rm and s ­ pladsen, og da Hvervet tilm ed var ulønnet, var det ogsaa van ­ skeligt a t finde Folk , som kunde paa tage sig det. 20

C A R L m a l m b e r c

S Y G E K A S S E N GE N N E M 5 O AA R

Ved Bestyrelsesmødet den 2. August 1886 valgles Niels Nielsen lil Sekretær. Han var en af dem, der var med lil at stifte „F rem tids H a ab “. Stillingen som Sekretæ r udførte han saa tilfredsstillende, al han i en A arrække blev genvalgt indtil sin Død i 1914. H an førte en P ro toko l saa nøjagtig og ko rrek t som overhovedet muligt, men han taa lte heller ikke, at m an k ri­ tiserede denne. Han forstod netop at fremhæve og understrege det af Diskussionen, som va r Kernen i den. H an havde iøvrigt den Glæde um idde lbart før sin Død at se sin Søn, Niels Præst- kjæ r, ansa t ved den Sygekasse, som han næ rede saa stor In te r­ esse for. Kassen h a r bevaret hans Minde ved al ophænge hans Billede paa Hovedkontoret Side om Side med den endnu leven­ de Medstifter, Jens Harboe. At vor Sygekasse allerede paa det T idspunk t havde et godt Navn i den københavnske A rbejderbefolkning , viser, at der blev danne t en Sygekasse, som, rimeligvis for al vildlede, fik Nav­ net „F rem tids H aab e t“ . En Anmodning fra Lægerne om at faa en hø jere Betaling for ugifte Pe rsone r med Børn blev anset for rimelig, og Besty­ relsen bestem te, at Lægerne fra 1. J a n u a r 1887 i saadanne T il­ fælde skulde have samm e Betaling som for Mand og Hustru . Paa den ekstrao rd inæ re Generalforsam ling 19. Marts 1887 valgtes Carl Malmberg lil Kasserer. Malmberg, hvis Arbejde og V irksomhed saa stæ rk t kom lil at præge Kassens Udvikling, skal vi senere næ rm ere omtale. Den 25. Oktober 1887 blev Smedemester L. Wilken valgt lil Fo rm and . Det m aa erindres, a t Fo rm and en dengang blev valgt af Bestyrelsen, noget, som først blev ænd re t i F eb ru a r 1892, 22

S Y G E KA S S E N GE NN E M 5 O AA R

hvor Generalforsamlingen ved- log, al Fo rm anden skulde vad- ges af denne og være lønnet med 50 Kr. aarlig. Konmmnehospi- lalel vilde im idlertid ikke an e r­ kende den nye Fo rm and , skønt Bestyrelsen havde meddelt dette skriftligt med bande den af- gaaende og den nye Fo rm ands Underskrift. Hospitalet forlang­ te en Udskrift af Fo rhand lings­ protokollen, undertegnet af alle Bestyrelsesmedlemmerne.

L. WI L K 1 -:N

Om trent sam tidig manite „F rem tids H a ab “ standse sine Ud­ betalinger, ikke fordi der var Ebbe i Kassen, men fordi den afgaaede Fo rm and ikke havde meddelt sin Afgang til Banken. Banken nægtede at udbetale Penge med den nye Fo rm ands Underskrift. Fø rst da m an mødte med Fo rhand lingsp ro toko l­ len, gav Banken efter til Glæde for de mange sygemeldte Med­ lemmer, der ventede p aa deres Sygepenge. Samme Aar ind ­ meldte Kassen sig i „De samvirkende Sygekassers Fæ llesrep ræ ­ sentation". Da der paa det T idspunk t blev op re tte t forskellige Kasser, der betegnede sig med Navne, som let kunde forveksles med „Frem tids H a ab “ , blev man enige om ved Avertering og lignende at tilføje Stiftelsesaaret 1880 efter „F rem tids H a ab “ . Generalforsamlingen i 1888 var meget omfangsrig, og den varede tre Aftener, nemlig den 28. Janu a r, den 25. F eb ru a r og

23

S Y G E K A S S E N GE NN EM 50 AAR

den 11. Marts, men det skal bemærkes, a t der ogsaa foregik en betydelig Revision af Lovene. En Sammenkomst, som fand t Sted mellem Læger og Syge­ kassens Bestyrelse, havde stor Betydning. Her drøftedes alle ak tuelle Spørgsmaal, hvilket m edførte el godt Sam arbe jde mel­ lem Læger og Kassen. Man havde, som tidligere om talt, gentagne Gange deltaget i Grundlovstoget. Ogsaa i 1888 sendte P. Knudsen en Indbydelse til at deltage med F an e i A rbejdernes Grundlovstog, men Besty­ relsen kunde dog ikke imødekomme Indbydelsen. Det i 1888 nedsa tte Udvalg, som skulde føre Fo rh and ling med Stat og Kommune om Sygekasseforholdene, meddelte nu, at P. Knud ­ sen havde udgivet en Bog til næ rm ere Belysning herom . En Indbydelse til et Fæ llesmøde den 8. og 9. Maj 1888 blev modtaget, og Kassen sendte 8 Bestyrelsesmedlemmer til Mødet, men ud over, al man betalte 8 Kr. til Mødets Omkostninger, og at det blev vedtaget al sende en Adresse til Rigsdagen, hvortil der samledes Undersk rifter fra hele Landet, giver Fo rhand ling s ­ protokollen desværre ingen Oplysninger. Paa Bestyrelsesmødet den 21. August 1888 blev der for før­ ste Gang vedtaget en Fo rre tn ingso rden . Paa Generalforsam lin­ gen den 25. August stillede m an Fo rslag om at lønne Bestyrel­ sen, men dette blev fo rkaste t med alle S temmer mod 8. N aar m an erind rer, at Bestyrelsen ogsaa m aa tte kontrollere, m aa m an unægtelig indrømme, at det var ikke megen Paaskønne lse, den tik for sil Arbejde. En Sygekasse, som ka ld te sig „F rem tids S tø tte“, henvendte sig til Kassen om at blive op taget i denne. Den havde 40 Medlemmer og en Kassebeholdning paa 50 Kr., 24

S YG E KA S S E N GE NN E M 5 O AA R

men da dette jo ikke saa sæ r­ ligt indbydende ild, afslog man Henvendelsen. Der blev ført en F o rh an d ­ ling med Lægerne om a t om ­ skrive homøopatiske Recepter, men Resultatet blev negativt, ot; m an kunde a ltsaa ikke som nu faa udleveret homøopatiske Mediciner paa Kassens Regning. Lægerne begyndte iøvrigt nu at røre paa sig, idet de forlangte H ono rartaksterne ændrede til 3

L. Il AN SKN

Kr. for enkelte Medlemmer og 6 Kr. for gifte. Man ønskede d e r­ for at tale næ rm ere med dem, hvilket im idlertid blev afslaaet. Først da de hørte, at „De samv irkende Sygekasser“ bestod af 29 Sygekasser, udsatte de deres Fo rd ringe r til et senere "rids- punk t. Den 2. Marts valgtes Støbemester L. Hansen til Fo rm and i Stedet for W ilken. I Slutningen af 1891 drøftede m an Spørgs- maalet om Indførelse af en kvindelig Kontrol, men der var im id ­ lertid ingen af Bestyrelsesmedlemmernes Hustruer, der ønskede at paatage sig dette Arbejde. I F eb ru a r Maaned 1892 vedtog man , at Medicin, ord inere t af fremmede Læger, skulde betales af Sygekassen. Generalfor­ samlingen paaskønnede den afgaaede Fo rm and , Støbemester L. Hansen, ved at bevilge ham et Gratiale paa 30 Kr. Samtidig blev Smedemester W ilken a tte r valgt til Fo rm and .

25

S YG E K A S S E N GEN NE M 50 AAR

Aarel 1892 l)lev for „F rem tids H a ab “ , som for saa mange and re Sygekasser, el Reform aar. Sygekasseloven blev vedtaget i Rigsdagen, og m an skulde nu lage Stilling til, om Kassen skulde lade sig sta tsanerkende . Det var m aaske ikke saa underligt, al man med Datidens Syn saa lidt skeptisk paa den nye Lov. Sygekasseloven af 12. April 1892 kom ikke saa let til Verden. Den blev født i de storpolitiske K am paar. 1 fire hele Rigsdags­ sam linger 1888— 1892 kæmpedes om denne Lov, indtil den blev gennem ført ved el Forlig mellem Landstinget og Hø jre og del m odera te Venstre i Fo lketinget. Hovedstriden var Statstilskudet, idel Regeringen vilde læsse alle Udgifter over p aa Kommunerne. Del endte dog med, at hele det d irek te Sygekassetilskud skulde ydes som Statstilskud. Den 81. Marts 1892 blev Sygekasseloven enstemm igt vedtaget i Folketinget, efter a t den var undergaae t meget betydelige Æ nd ringer i Landstinget. T ilskudel, som S ta­ ten sku lde give, var V2 Million Kroner. Der fandtes ved Lovens Ik ra fttræ d en omkring 1000 Sygekasser m ed ca. 150,000 Med­ lemmer. Af disse var ved Udgangen af 1898 kun ane rk end t 457 Kasser med 115,000 Medlemmer, men ved Udgangen af 1899 var Ta lle t vokset til 1014 Sygekasser med 267,000 Medlemmer. Sygekassen „F rem tids I I a a b “ var en af de første Kasser, der søgte og opnaaede Statsanerkendelse, og det va r ikke noget ringe Arbejde, der nu ventede Kassens Bestyrelse, idet Vedtæg­ terne a tte r skulde ændres. Hvert enkelt Medlem skulde udfylde et Skema, som indsend tes til Sygekasseinspektøren. E fter me­ get Arbejde blev saaledes „F rem tids H a ab “ s ta tsan e rk end t fra 1. J a n u a r 1898 og kom derm ed ind unde r den første Sygekasse­ lov i D anm ark . 26

S Y GEKA S S E N GE N N EM 5 O AAR

Loven, der traad te i K raft den 1. August 1892, bestemte, at kun ubemidlede Arbejdere, Husmænd, H aandvæ rkere og Næ­ ringsdrivende, lavt lønnede Bestillingsmænd og and re med de nævnte i økonomisk Henseende ligestillede Mænd og Kvinder kunde blive Medlemmer af en s ta tsanerkend t Sygekasse. Dog skulde Kasser, som inden 6 Maaneder e ller Lovens Ik ra fttræ ­ den indgav Begæring om S tatsanerkendelse, have Bet til at be­ holde de Medlemmer, der ikke fa ld t indenfor del angivne Om- raade, n a a r disse var optagne, inden Loven var stadfæstet. F o r disse Medlemmer fik man dog ikke Statstilskud, ligesom de hel­ ler ikke var berettiget til flere af de Fordele, Kasserne bød paa. S tatstilskudet var 2 Kr. for hvert nydende Medlem, der m indst havde sikret sig 40 Øre i Pengehjæ lp . Yderligere fik Kasserne som Statstilskud et Beløb svarende til 1/r, af det samlede Med­ lemskontingent. Hvad Tilskødet androg ud over den halve Mil­ lion, der var bevilget i Sygekasseloven, blev dog bevilget ekstra paa de aarlige Finanslove. F o r at Befolkningen ikke skulde m isforstaa Sygekassernes Ydelser, anførtes i Lovens § 14: „Ydelser eller Tilskud, som i Følge denne Lov tilfalder Medlemmer af anerkend te Sygekas­ ser fra det offentlige, er ikke F a ttigunderstø tte lse .“ Loven for­ langte, at Kasserne under Medlemmernes Sygdom skulde yde: F ri Lægehjælp og Sygehusbehandling til Medlemmerne og deres h jemmeværende Børn under 15 Aar sam t en daglig Pengehjæ lp til Medlemmerne. Fo ruden disse tvungne Ydelser stod det Kas­ serne frit for yderligere at yde Specialbehandling, saasom T an d ­ lægebehandling, Medicin, Bandager, Bade o. s. v. I Barseltilfælde kunde der ydes en Hjælp, som i Vedtægterne kunde sættes til en 27

S Y G E K A S S E N GE N N E M 5 O AAR

rund Sum. Loven log ogsaa Bestemmelse om Oprettelsen af Sygekassenævnet, som valgtes af Sygekassebestyrelserne med Sygekasseinspektøren som Fo rm and . Sygekassenævnet drog Omsorg for, a t der blev udgivet en Sygekasse-Tidende. E fte r S ta tsanerkende lsen havde man, med den nu forventede forøgede Tilgang af nye Medlemmer for Øje, lejet et fast Kon­ tor, beliggende paa H jø rne t af Aaboulevard og B laagaardsgade (B laagaardsgade 59), hvor Kontingentet nu skulde indbetales. Budpladsen blev sam tidig ophævet, og Lønningerne blev o rd ­ nede. Revisorerne fik 10 Kr. hver og Bestyrelsesmedlemmerne 20 Kr. hver aarlig. Fo rm anden s Løn blev u fo rand re t 50 Kr., og Kassererens Løn blev sat lil 1000 Kr. om Aaret. Medlemsantallet va r p aa det T id spunk t ea. 1000, Fo rm uen udg jorde 1373 Kr. 88 Øre, hvilket Beløb Sygekasseinspektøren im id lertid forlangte, al m an skulde henlægge som G rundfond lil Sygekassen, idel dennes Regnskab nu skulde udskilles fra Begravelseskassens. Der in d tra f nu en meget udb red t Influenzaepedem i, som tyngede stæ rk t paa Kassens økonom iske Budget. Kontingentet, der var sat lil 35 Øre ugentlig for en Understøttelse af 14 Kr., var ikke tilstrækkeligt. Staten tra a d te da ind irek te lil, idet m an ogsaa paa „Del kgl. F rede riks H osp ita l“ — som senere blev ka ld t Rigshospitalet gav Moderation i Lighed med Kommunens Hospitaler. E fter S ta tsanerkende lsen blev der unægtelig lidt mere F a r t i Sygekassebevægelsen. Kassen udvidede sit V irkeom raade til Sundby, Valby og Utterslev. Man o rdnede sig med F red e rik s ­ berg Hospital, saa m an fik den samme Moderation der som paa de københavnske Hospitaler. Saavel Læger i Øre-, Næse- 28

S Y G E KA S S E N GE NN EM 5 O AAR

og Halssygdomme som Tand læger blev ansa tte ved Sygekassen. Man m aa tte ganske vist forhø je Kontingentet, men dette sky ld ­ tes ikke alene Merydelserne, men ligesaa meget Pengenes dalende Værdi. Ved Generalforsam lingen den 7. Marts 1893 valgtes Jens Harboe ind i Bestyrelsen. Han er den eneste endnu levende Stifter. Han var ua fb rud t Medlem af Bestyrelsen, til han i Aaret 1922 m aa tte nedlægge sit Bestyrelseshverv p a a Grund af Alder­ dom og Sygdom. Kassen anerkend te hans tro faste Arbejde ved med Sygekasseinspektørens Tilladelse at bevilge ham en aarlig Understøttelse. Kasserer Malmberg stillede paa el Bestyrelsesmøde Forslag om, at man skulde lage P an t for Udlaan af Vedtægterne. „Folk komm er og laan e r dem ,“ sagde han , „men b ringer dem ikke tilbage .4 Bestyrelsen vedtog saa, at der skulde sættes 5 Øre i Pan t, hvis man ønskede at laane et Eksemp lar. Det vedtoges endvidere, at gifte Kvinder kunde forhøje deres Dagpenge til 1 Kr., og m an ansa tte en fast Øjenlæge ved Kassen. Indskødet lil Sygekassen og senere lil Begravelseskassen blev ophævet. I een Retning havde Sygekasserne mere Bestemmelsesret end nu. De kunde, hvis de var utilfredse med en Læge, afskedige ham , hvilket m an ogsaa gjorde i el enkelt Tilfælde. Til Trods for, at Lægen havde været ansa t ved Kassen i 12 Aar, fik han , da der var almindelig Utilfredshed med ham , sin Afsked uden Motivering. Da han protesterede mod Afskedigelsen og ønskede en Motivering, indbød m an ham lil et Bestyrelsesmøde. Han mødte dog ikke, men fik efter Ønske sin Afsked skriftlig, og en ny Læge blev ansa t i hans Sted. 29

S Y G E K A S S E N GE NN EM 50 AAR

TSlutningen af 1895 begyndte „De samv irkende Sygekassers Fæ llesrepræsentation*4 a t røre p a a sig med Hensyn til Revision af Sygekasseloven. Man var k la r over — særlig e ller at saa mange Kasser va r gaaet over til a t blive s ta tsanerkend te — , at S tatstilskudet ikke mere kunde slaa til, og paa visse P u n k te r løb Udviklingen lidt efter lidt fra Sygekasseloven. Man ønskede sæ r­ lig, at P le jebø rn skulde sikres samm e Stilling i Loven som and re Børn. Kasserne ønskede sig fritagne, helt eller delvis, for Ekstra- betaling paa Sygehusene, særlig for Vagthold over urolige eller h a a rd t angrebne P a tien ter. Man ønskede Aldersgrænsen for Optagelse i Sygekasserne nedsa t lil 14 Aar, særlig af Hensyn lil de mange Børn, der m aa tte forlade H jemmet for at gaa i Lære. Man ønskede Adgang for bem idlede lil a t lade sig op ­ tage i Kasserne som b idragydende Medlemmer, saaledes a t de ved at opfylde Kassens Alders- og Helbredsbetingelser ved Optagelsen kunde erhverve sig Ret lil senere, hvis de blev ubemidlede, da uden Hensyn lil Alder og Helbred a t kunne overgaa til at blive nydende Medlemmer. Man ønskede end ­ videre Barselh jæ lpen lovbefalet. Endelig frem sa tte m an Ønsket om, at Optagelse i en Sygekasse skulde forpligte lil sam tidig Optagelse i den med Sygekassen fo rbundne Begravelseskasse. Det sidste Ønske er som bekend t endnu ikke opfyldt. Disse Ønsker kom frem paa „De samv irkende Sygekassecen Iral fo r­ e n in g e n s Delegeretmøde 1909 med den Tilføjelse, a t Sygekas­ serne var villige til at paa tage sig de Byrder, en Æ nd ring af Lovene m aa tte paalægge dem, mod en passende Fo rhø jelse af Statstilskudet. E t Aar i Fo rve jen havde P. Knudsen paa det socialdemo- 30

S Y G E KA S S E N GE NNEM 50 AAR

k ra tiske R igsdagspartis Vegne indb rag t et Forslag i Folketinget om Æ nd ring i Sygekasseloven. Forslaget gik ud paa, at Læge­ hjæ lp og Sygehusbehandling skulde gøres lil frivillige Ydelser for Sygekasserne. Del naaede dog aldrig længere end lil el Ud­ valg. Nogel næ r samme Skæbne fik et Forslag fra Sigurd Berg, idel han den 18. J a n u a r 1910 indb rag te Forslag om Æ nd ring i Sygekasseloven, der af nyl b rag te Oprettelsen af el Voldgifts- raad lil Bilæggelse eller Afgørelse af Stridigheder mellem Læger og Sygekasser. Forslaget naaede dog ikke ud over Folketinget. 1 Ma j 1910 nedsatte Indenrigsm in ister Muncli et Udvalg lil at ud ­ arbe jde et Udkast lil Æ nd ringe r i Sygekasseloven, og efter lang Tids Arbejde afgav Udvalget sin Betænkning, der var ledsaget af forskellige Forslag. Selv om Udvalget i del hele og store havde imødekommet Sygekassernes Ønsker, havde m an dog ikke fore- slaaet S tatstilskudet lil Kassernes alm indelige Medlemmer for­ højel, derimod vilde man letle Adgangen for de ubem idlede k ro ­ nisk syge lil at blive Medlemmer af en Sygekasse. Disse skulde samles i en særlig Afdeling, for hvilken der skulde gælde særlige Regler, og som foruden et hø jere Statstilskud tillige skulde have et tvungent Kommunetilskud. Tillige skulde der skabes en udvidet Adgang til at faa Hjadp efter Fattiglovens § 63 (altsaa uden Fa ttigh jæ lps V irkninger). Disse mange Forslag kom dog først til at virke ved den nye Syge­ kasseløv af 10. Maj 1915. P aa et Lægemøde, som Kassen afholdt, gjordes de første Forsøg paa al faa ind fø rt A ftenkonsultation hos Lægerne. Gan­ ske vist vovede m an sig ikke saa langt, men foreslog fore­ løbig at faa en Efterm iddagstime. Lægerne spurgte, om det 31

S Y G E KA S S E N GE NNEM 50 AAR

var et Fo rlangende fra Sygekassens Bestyrelse, eller om del var et Ønske fra Medlemmerne. Kasserer Malmberg svarede, al det va r et alm indeligt Ønske af Medlemmerne, men lil Trods he rfo r vilde Lægerne ikke ind lade sig herpaa . Paa and re Om- raad e r fik dog disse Lægemøder med Bestyrelsen stor Betyd­ ning. Man fik bestem te Regler at gaa eller. Lægerne n iaa tte ikke behand le Medlemmerne, n a a r de stod ud over 6 Uger lil Restance. Sygemeldinger m aa tte i Almindelighed ikke udstedes med tilbagev irkende Kraft, Raskmeldinger ikke med frem ad ­ skridende Virkning. Ved Hospitalsindlæggelser skulde Sygekas­ sen ogsaa have en Sygemelding. Sygdommens Art skulde sk ri­ ves p aa Dansk. Havde m an Fo rm odn ing om, a t et Medlem simu­ lerede, m aa tte der altid konfereres mellem Kassen og Lægen. Forb indssager, der benyttedes af Lægen lil Medlemmer, kunde denne rekv irere paa Kassens Regning. Børn unde r 12 Aar, som ønskedes behand le t af Lægen i dennes Hjem, skulde altid være ledsaget af en voksen. Holdt et Medlem p riva t Læge, skulde Sygekasselægen konferere med denne om Pa tien tens Sygdom, saafrem t Kassens Bestyrelse ønskede det. H erfra dannede dog de homøopatiske Læger en Undtagelse. Disse Bestemmelser d a n ­ nede en Ramme, som gjorde Fo rho ldene mellem Læger, Med­ lemm er og Kassen mere bestemte. En Forespørgsel, som stilledes Sygekasseinspektøren om Indtægtsgrænsen , blev besvaret med, at denne va r 1800 Kr. om Aaret sam t 100 Kr. for hvert ukonfir- rneret Barn. Dog skulde m an ikke tage det saa nøje med el en ­ kelt eller to H und rede Kr. mere. P aa Generalforsam lingen i Marts 1897 nedlagde W ilken af Helbredshensyn sit M andat som Fo rm and . I hans Sted valg- 32

S Y G E KA S S E N GE NNEM 5 O AAR

les Skomagermester J. C. Møl­ ler. P aa samme Generalforsam ­ ling blev det vedtaget, at Besty­ relsen og Revisorerne fremtidig skulde være procentlønnede. Af Konlingentindtægten fordelles 2 pCt. saaledes, al Fo rm anden e r­ holdt dobbelt og Revisorerne halvt saa meget som Besty­ relsesmedlemmerne. Endvidere vedtoges det, at Kassereren for F rem tiden ikke skulde vælges af Generalforsamlingen, men an ­

.1. C. MØI.I.E H

sættes af Bestyrelsen med en gensidig Opsigelsesfrist paa 3 Maaneder, saaledes at Bestyrelsen ved en eventuel Opsigelse skulde have Generalforsamlingens Tilslutning. Man var nu ikke længere tilfreds med det gamle Kontor og lejede for en aarlig Leje af 800 Kr. et nyt, beliggende i en Villabygning paa Aaboulevard mellem Gartnergade og GrifTen- feldtsgade. Her havde Sygekassen Kontor fra Oktober 1897 lil Maj 1900. Af særlige Begivenheder p aa delle T idspunk t kan nævnes Dannelsen al Sygekasselægernes Organisation. Apotekerne lod ogsaa høre fra sig, idet de nedsa tte R aba tten fra 20 lil 142/3 pCt. Den 4. Marts 1899 indviedes Foren ingens smukke Banner ved en Festlighed p aa „Set. Thom as". Sangforeningen „Godt- h a a b “ medvirkede, og Fo lke tingsm and P. Knudsen holdt Fest­ talen. Kassens nuvæ rende Fo rm and , Niels Olsen, afslørede Ban-

3

33

S Y GE KA S S E N GENN E M 5 O AA R

neret, hvo rpaa m an sang en i Dagens Anledning af Chr. Seeger fo rfattet Sang. E lle r Tale af Fo rm anden sk illede den vellykkede Fest med t*n lille Svingom. P aa el Lægemøde i Oktober 1898 angreb Bestyrelsen a tte r Lægerne for deres korte Konsultationstid. Lægerne kom dog igen uden om det med den Motivering, at Konsultationstiden , der stod opført lil een Time, i V irkeligheden varede m indst 2 Timer. Sygekassen „H aabe l“ , som havde el Medlemsantal paa ca. 200, anmodede Kassen om a t blive optaget i denne. Men ved næ rm ere at undersøge Kassens Status, Medlemmernes Alder o. s. v., besluttede Bestyrelsen at nægte Optagelsen. Man vedtog i 1899 at give Medlemmer, som var sygemeldte, og hvor Kassens Læger skønnede, at et Landopho ld var nødven­ digt, Tilladelse til dette i rid en fra 1. Maj lil 1. Oktober i et T idsrum af indtil 6 Uger. Medlemmerne vilde i den Tid kunne oppebære Dagpenge, men m aa tte selv holde sig med Lægehjælp og Medicin. Dette skulde gælde ikke alene for Ophold paa Sana ­ torier og Rekonvalescenthjem , men ogsaa for Ophold hos p ri­ vate. Endv idere blev del vedtaget, at m an for F rem tiden skulde lønne Kasserer Malmberg med 2000 Kr. aarlig i Stedet for 6 pCt. af Indtægten , og sam tidig skulde der ansæ ttes en Assistent lil Hjælp, som skulde lønnes med 1200 Kr. aarlig. Til Assistent valgtes den 23. Maj 1899 L. Graabek. Den Uro, som m adede p aa P engem arkede t paa den Tid, sporedes ogsaa i Sygekasserne. F r a Forre tn ingsudva lge t for „I)e sam v irkende Sygekassers Fæ llesrep ræ sen ta tion4*forelaa en Skri­ velse, hvori m an meddelte, a t i Følge paalidelige Oplysninger 34

S Y G E KA S S E N GE NN EM 5 O AA R

EJ ENDOMMEN AABOU L EVA l i D 52. Sygekassen „Fremtids Haab“s Kontor fra Oktober 1897 til Maj 1900.

var der al Grund til al frygte en delvis Krise indenfor de forskel­ lige Pengeinstilutioner, særlig i Retning af den kon tan te Behold­ ning. Delte vilde let medføre, at der ingen S ikkerhed var for, at Sygekassens Kapital var disponihel. F o r ikke at sligt skulde ske, lienledtes Bestyrelsens Opmæ rksomhed paa, al det vilde være heldigt al hæve alle Kapitaler, som indestod i B anker og Sparekasser, og anbringe disse i en Boks i N a tionalbanken under denne Banks Garanti. Ile r stod Pengene altid til Raadiglied. Forretn ingsudvalget tilbød Kassen en Boks, da den ufortøvet havde lejet tiere af disse. Bestyrelsen slog dog koldt Vand i Blo­ det. Den syntes ikke, den vilde lide det store Rentetab, det vilde medføre, men for dog at være paa den sikre Side besluttede m an al hæve 3000 Kr. i Sparekassen for København og Omegn og indsæ tte Beløbet paa Folio i Landm andsbanken ! 35

SY GEKA S S E N GENN GM 5 O AA R

Den store Arbejdsløshed, som herskede ved Aarhundredsk if- tet, gav sig Udslag ved Oprettelsen a t en Konlingentlaanekasse, hvor Medlemmerne, for ikke al blive slettet, kunde rejse Laan til Betaling af Sygekassekontingentet og a tte r afbe tale det paa lempelige V ilkaar. Samtidig forlængede m an Restancefristen fra 6 til (S Uger. Endv idere blev del vedtaget, al n a a r Medlemmer blev ind lag t paa Hospital og skulde have Bandager, Bind o. lign., saa skulde Udgiften hertil afholdes af Kassen. Ligesom man tidligere havde udvidet Kassens V irkeom raade til Sundbyerne, Valby og Ullerslev, bestem te man sig nu til ogsaa al lade denne Udvidelse gælde for Brønshøj. Udvidelsen af Omfanget af Kassens Om raade bevirkede forøget T ilgang af nye Medlemmer. Medlemstallet var nu steget til 5000, Loka le­ forholdene blev a tte r for smaa, og m an m aa tte søge nye Udveje til Udvidelse af disse. Paa en Generalforsam ling i Slutningen af del gamle A arhund rede vedtoges Købet a f E jendomm en Aaboulevard 30, hvor Sygekassen den Dag i Dag h a r sit Hoved­ kontor. E jendomm en , som tilhø rer Begravelseskassen, blev købt for 25,000 Kr., dens G rundareal and rog ca. 450 Kvadratalen , og Udgifterne lil de nødvendige Om fo rand ringer udg jo rde ca. 6000 Kr. Den blev taget i Brug den 22. Maj 1900. P aa en Generalforsam ling i Marts 1901 blev del vedtaget at reducere Bestyrelsen lil 9 Mand, den bestod før af 15. Del blev yderligere bestemt, al Kassen nu sku lde have en fast Kontrol­ lør. Som tidligere om talt, skiftedes Bestyrelsen til al kontrollere, men m an fandt, dels at det var en temmelig stor Fo rd ring al stille til Bestyrelsen, dels al del i det store og hele var u p ra k ­ tisk. Kassen va r nu ogsaa saa stor, al en mere effektiv Kontrol 36

S Y G E K A S S E N GE N NE M 5 O AA R

var nødvendig. Fil Kon tro llørp ladsen var der indkomm e t 68 Ansøgninger. Udvalget, som dels bestod af Bestyrelsesmedlem­ mer, dels af Sygekassemedlemmer, valgte af General forsam lin­ gen, udtog 13 Ansøgere. Af disse blev V. E. Sørensen valgt lil Kontrollør. E fte r et Instruk tionsm øde med Bestyrelsen tillraad te ban sin P lads den 30. Jun i 1901. Han arbe jdede som Kon tro l­ lør i 17 Aar, hvo refter h an af H e lbredshensyn blev ansa t som Assistent p aa Hovedkontoret, hvor han a rb e jd e r endnu. Ved sil 25 Aars Jub ilæum blev Sørensen paaskønne t saavel af F o r­ eningen som af Bestyrelsen og sine Kolleger. Funk tionæ re rne var iøvrigt dengang meget mere afhængige af deres A rbejdsforhold, end de er nu, hvilket m an bl. a. faa r et Ind tryk af, n a a r man ser, at Kassereren m aa tte anmode Besty­ relsen om en Sommerferie paa 8 Dage. Bestyrelsen imødekom ham dog, men tu rde ikke b inde sig lil at betale den Assistance, hans F ravæ re lse fordrede. Skulde Generalforsam lingen forlange det, m aa tte han være fo rbered t p aa selv al betale den. Der skete derfo r ogsaa re t na tu rlig t en Æ nd ring i disse Forho ld . Paa den følgende Generalforsam ling stillede Assistent P. M. Poulsen F o r­ slag om, at Kontoret skulde holdes lukke t paa Søn- øg Hellig­ dage sam t Valgdage. Uaglel P. M. Poulsen stæ rk t forsvarede sit Forslag, lykkedes det ham ikke al føre det igennem. Kassens nuvæ rende Fo rm and , Niels Olsen, stillede im id lertid el Kompro­ mis, idet han ikke kunde støtte Poulsens Forslag, men foreslog, at Persona let tik en Sommerferie paa 8 Søgnedage. Til Trods for a t der blev p ro testere t mod delle Æ ndringsforslag , fastho ld t Niels Olsen det, og det blev vedtaget af Generalforsam lingen. Funk tionæ re rn e fik saaledes en Sommerferie p a a 8 Hverdage, 38

SY GEKA S S E N GE NNEM 50 AA R

men Søndagsekspeditionen blev derimod stadig bibeholdt. Paa samme Generalforsam ling havde m an for første Gang hem ­ melig Afstemning til Bestyrelsesvalget. Stemmesedlerne blev senere op ta lt paa Kontoret og Resultatet bekend tg jo rt i Dags­ pressen. Indtil nu havde Kassen haft frie Hænder med Hensyn til Reklame, men da denne, efter „De samv irkende Sygekasser“s Mening, tog Overhaand , anmodedes Sygekasserne om at ann o n ­ cere efter bestem te Regler. I Slutningen af 1902 gjorde Lægerne Forsøg paa at ordne Fo rho ldene kon trak tmæ ssig mellem „De samv irkende Sygekas- s e r“ og Lægeorganisationen, hvilket im idlertid mislykkedes. Forslaget til Overenskomsten gav i del væsentlige Lægerne H aand- og H a lsret over Sygekasserne og deres Medlemmer. Det var derfo r en ringe Trøst, a t Fæ llesrep ræ sen ta tionens Udvalg, der havde fo rhand le t med Lægerne, lod sk inne igennem, at det oprindelige Forslag , der forelaa fra Lægerne, var betydelig sk a r­ pere. Udvalget havde dog opnaae t at faa gennem ført nogle enkelte Fo rbed ringer. Skønt del ikke selv var tilfreds med Resul­ tatet, anbefaledes dog dette, da Lægeorganisationen fastho ld t ikke a t ville stræ kke sig længere. Ved Afstemningen paa „De samv irkende Sygekasser“s Aarsmøde blev Forslaget forkastet. Da Medlemsantallet i Sygekassen stadig gik ra sk fremad , ca. 1000 om Aaret, saa man sig nødsaget til at ansæ tte en Assi­ sten t til. Bestyrelsen besatte P ladsen med P. W. Stulule, som i flere Aar havde været Medlem af Bestyrelsen. H an var saa- ledes ikke ukend t med Sygekasseforhold. Hans Interesse for Sygekassesagen — og særlig for „F rem tids I I a a b “ — i F o rb in ­ 40

S YGE KA S S E N GENNEM 5 O AA R

delse med hans store Pligtopfyl­ delse gjorde, at han blev en sk a t­ tet M edarbejder ved denne Kas­ se. Trods Sygdom i sin høje Al­ der holdt han troligt ud, men m aa tte dog lil sidst give op. Han m aa tte søge sin Afsked den 1. April 1927. Kassen paaskønnede hans Arbejde ved al bevilge ham en aarlig Efterløn. I 1904 fik endelig Sygekas­ serne K on trak ter med Lægerne. Kassens Generalforsamling liav-

1\ NV. STU1IDE

de ingen Indflydelse paa disse, men det blev vedtaget, at Læge­ kon trak ten skulde aftrykkes i Kassens Vedtægter. Man havde Aar efter Aar lappet paa Vedtægterne, hvorfor man nu fand t det rigtigst at foretage en Hovedrevision af disse. E l Udvalg blev nedsat, dels af Bestyrelsesmedlemmer, dels af Kassens Medlem­ mer, valgle af Generalforsamlingen. Da Vedtægterne ikke havde gennemgaaet nogen større Æ nd ring siden Statsanerkendelsen , blev det ikke saa lille et Arbejde for del nedsa tte Udvalg. Ud­ valgets Forslag blev vedtaget paa en ek strao rd inæ r General­ forsam ling i Ju li 1904. Samtidig vedtoges en Del Æ nd ringe r i Begravelseskassens Vedtægt, ligesom Understøttelsesfondens Vedtægt fik en gennemgribende Revision. Bestyrelsen var iøvrigt — um idde lbart efter Revisionen __ stæ rk t uenig om Understøttelsesfondens frem tidige Virken oe Diskussionen herom medførte Indkaldelse af en ek strao rd inæ r 41

S Y G E K A S S E N GE N NE M 5 0 AAR

Generalforsam ling den 11. September 1904. Her blev del vedtaget, a t Medlemmer, der u a fb rud t havde staae t i Begra- velseskassen i 25 Aar og var fyldt 60 Aar, frem tidig skulde være kon tingen tfri, en Vedtagelse, som dog senere blev ændret. I Maj Maaned 1902 indsend te Valdemar Lassen Fo rslag til Sygekassen om at udgive el Medlemsblad. E fter en næ rm ere Konference med ham bestem te Bestyrelsen sig til at anbefale Forslaget paa en Generalforsam ling, der blev afho ld t den 7. Sep­ tember 1902, men denne forkastede det im idlertid . Den 19. August 1903 blev Valdem ar Lassen valgt ind i Kassens Besty­ relse. Nu havde han Sagen p a a næ rt Hold, og han stillede F o r ­ slag om, at de forskellige Sygekasser skulde tegne Abonnement paa Bladet. P aa Generalforsam lingen i September 1904 blev det vedtaget at tegne sig for 1000 Eksem p larer. Saa godt som alle Sygekasser i København og en Masse i Provinsen tegnede Abonnement p a a Bladet, og den 1. J a n u a r 1905 saa det første Numm er af Sygekasse-Bladet unde r Navnet „Sygekassernes Sundhedsb lad4 Dagens Lys unde r Redaktion af Læge Alfred Marner, medens den m erkan tile Side af Bladet med stor Dygtighed blev overtaget af V aldemar Lassen. Tanken om Oprettelsen af Bladet udgik saaledes fra en af Kassens T illidsmænd, og den store Udbredelse og Betydning, som B ladet nu har, er et V idnesbyrd om, a t V a ldem ar Lassens Opfattelse af Bladets Mission var rigtig. Lassen h a r desuden gennem de mange Aar væ ret et meget ak tiv t Medlem af Bestyrelsen, og de senere Aar h a r h an beklædt Stillingen som Næstformand , en Stilling h an ind tager endnu 42

S Y G E K A S S E N GE NN EM 50 AAR

ved Kassens Jub ilæum . I 1928 fejrede han sit 25 Aars Jub ilæum som Medlem af Bestyrelsen. I 8 Aar var Dr. M arner B ladets Redaktør, men m åa tte senere fra træ d e for helt at hellige sig sin Praksis. Mange vil sikkert e rind re hans A rtikler i Bladet og da særlig den populæ re Artikelserie „F ra Lægens Konsultationsvæ relse44. Gennem disse A rtikler gav h an ikke alene gode Raad, men de var tillige p ræ ­ get af en Aand, som hævede Sygekasselægernes Personlighed i Medlemmernes Anseelse. G rund tanken i disse A rtikler var, at m an fuldt ud kunde tale med Sygekasselægen ikke alene om sin Sygdom, men ogsaa om mange and re Ting, der laa en p aa Hje r ­ tet. Hele Tonen i Bladel gav et Billede af Alfred M an iers P e r­ son. Stor var derfo r Sorgen — og den va r jegle — , da Budska­ bet kom om hans Død. Som Læge i Hæ ren var han avanceret til Stabslæge. Ved sin Afsked med Sygekassebladet brag te Dr. M arner vort Bestyrelsesmedlem Valdem ar Lassen en T ak i følgende Ord: „Samtidig med mig fo rlader ogsaa den m angeaarige F o rre t­ ningsfører, Hr. V aldemar Lassen, Bladet, og jeg vil her bringe ham en Tak for hans udmæ rkede og uegennyttige Arbejde i Bladets T jeneste og for den Akkuratesse og Paalidelighed , hvor­ med han , ofte unde r vanskelige Fo rho ld , h a r ledet B ladets E k s ­ ped ition .4 „Sygekasse-B ladet4 h a r vist sin Levedygtighed, og det kan nu se tilbage paa 25 Aars V irksomhed. Den 1. J a n u a r i Aar kunde det netop fejre 25 Aars Jub ilæum , og mange an e rk en ­ dende Ord om Bladets V irksomhed blev ud ta lt ved denne Le j­ lighed. B ladets Redak tion bestaa r nu af fhv. Stiftsfysikus Anders 44