292563906

B E (i R AV E L S E S I i A S S E N

indsendes, og som lillige fik Kel lil ni kræve alle Oplysninger af Kassen. Hvert 5. Aar foreloges en Undersøgelse af Kassernes Status, og var denne utilfredsstillende, retlede Inspektøren en Henvendelse lil den paagæ ldende Kasse øm enten al forhøje Kontingentet eller at nedsæ tte Ydelserne. Henvendelsen skulde iøvrigt bringes fil samtlige Medlem­ mers Kundskab. Da der ikke fulgte Tilskud eller anden kontant Fordel med Tilsynet, h a r Kasserne ikke altid været videre villige lil at følge Inspektørens Henstillinger, og Loven gav ham ingen Myndig­ hed lil at faa Kasserne til at føre en sundere Økonomi. Følgen heraf var, at el betydeligt Antal Kasser var forsikringsmæssigl insolvente. I September 1922 blev der derfor af Indenrigsm in i­ steriet nedsat en Kommission lil at foresi aa en Revision af Loven. E fter 2 V 2 Aars Arbejde afgav Udvalget Betænkning den 13. Maj 1925. Forslaget blev af forskellige Grunde først fremsat den 9. Oktober 1928, iøvrigt sam tidig med, at Forslaget om Æ nd rin ­ ger i Sygekasseloven (bemidlede Personers Sygeforsikring m. v.) blev forelagt. Det blev vedtaget af Rigsdagen, stadfæstet af Kon­ gen unde r 27. Marts 1929 og traad te i Kraft den 1. April sam ­ me Aar. Loven skæ rper Tilsynets Myndighed, idet Sygekassedirek­ tøren kan paalægge Kasserne a t følge de Raad, som gives lil Ophjæ lpning af Status m. v., og hvis Raadene, der skal fore­ lægges Medlemmerne, ikke følges, kan Sundhedsm inisteriet, nu Socialministeriet, paalægge de forsømmelige Tillidsmænd Bøde og, om nødvendigt, bestemme, at Kassen skal træde i Likvidation. 111