292563485
16 samt med saadanne Dele af dansk (nordisk) Digtning, som ligger inden for Børnenes Fatteevne og Interesse, herunder en Del af vore Fædrelandssange. Det fortællende Stof an vendes jævnlig til mundtlig Genfortælling. — I hver Klasse læres nogle Digte (eller Vers af Digte) udenad med tilbør lig Hensyntagen til Børnenes forskellige Evne til Udenads læren. Alfabetet læres i 2.—3. Klasse og fæstnes op igennem Klasserne. Sproglære. Der lægges særlig Vægt paa de Dele af Sproglæren, der er af Betydning for Stilskrivningen, og Un dervisningen bør foregaa i Tilknytning til de skriftlige Øvelser. Benyttes Læsebogen til Analyse, maa det gøres som en særlig Øvelse uden Forbindelse med den egentlige Læseundervisning, der aldrig bør afbrydes af grammatiske Spørgsmaal. — Ved Undervisningen bør man ikke gaa ud fra Definitioner og Regler, men derimod gennem et pas sende Udvalg af Ord og Sætninger (der skrives paa Klasse tavlen), vejlede Eleverne til selv at opdage Forskellen paa de forskellige Ordklasser, Bøjningsformer og Sætningsdele, og efterhaanden lære dem de grammatiske Navne i det Om fang, som Læseplanen angiver. Paa intet Trin maa Undervisningen i Sproglære træde i Forgrunden og derved optage for megen Tid. Særskilt Læ rebog i Sproglære maa ikke benyttes i de 5 laveste Klasser. Skriftlig Dansk. Børnene skal oplæres i Retskrivning og sammenhæn gende skriftlig Fremstilling. R e t s k r i v n i n g : Hovedmidlet er Diktat i Forbin delse med Bøjnings- og Orddannelsesøvelser. Der arbejdes med Sprogets almindelige Ordforraad, saaledes som det anvendes i det daglige Livs skriftlige Fremstillingsformer. Navnlig paa de lavere Trin maa Diktatstykkerne være gen-
Made with FlippingBook flipbook maker