292563345

Grundrids ved folkelig Universi ttsundervisning. Nr. 62.

Kjøbenhavnske kommunale Forhold

af

A. Hvass.

i

Udgivet af Universitetsudvalget. X DECo m rxxi s s i o jo . h o s J a c o b E r s l e v . 1902. ■

Bogladepris 20 Øre.

Litteratur.

Kjøbenhavns Historie: O. N ie ls e n : Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse. — : Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. Carl B ruun : Kjøbenhavn. 2 Bind. B e rin g L iis b e r g : Kjøbenhavn i gamle Dage. M. Rub in : 1807— 1814 og Frederik d. 6tes Tid. Kjøbenhavns kommunale Forhold: Borgerrepræsentationens trykte Forhandlinger. Stadens aarlige Budget. Stadens aarlige Regnskab og Beretning om Kommunens Anliggender. Kjøbenhavns kommunale Forhold, udgivet i Anledning af Udstillingen 1888. Samme, udgivet i Anledning af Stockholmerudstillingen 1897. Statistiske Meddelelser, udgivne af Kbhvns. Magistrat. Aarlige Beretninger fra Skolevæsen, Politi, Legater m. v. Samling af Bestemmelser vedrørende Kbhvns. Kommune.

d m

Kjøbenhavnske kommunale Forhold. Byens Udviklin g.

Landsbyen Havn med Frue Kirke. Havnen, Nikolaj Kirke, Slottet. Bispen ejer Kjøbenhavn og Sokkelunds Herred. Kongen tager Byen fra Bispen 1416. Serrids- lev Mark erhverves 1523. Den ældre Befæstningslinie begrænser Byen. Udvidelsen under Christian 4: Nyboder, Rosenborg, Christianshavn. Admiralgadekvarteret, Gammelholm. Byens Plan. Adgangsvejene til Byen. Søerne. Den nye Voldlinie. Indlemmelse af Christianshavn 1674. Ildebrandene 1728 og 1795, Bredgadekvarteret, Bom­ bardement 1807. Byens langsomme Opkomst i første Halvdel af 19. Aarh. Frihedsbevægelsen 1848. Kole­ raen 1853. Voldene nedrives. Fæstningsterrænet over­ drages Byen og Demarkationsservituten afløses. Gammel­ holm bebygges. Frihavnen, Fælledoverenskomsten, Kalvebodstrands­ terrænet, Amager Fælled, Jernbaneprojekterne. Befolkningens voxende Størrelse: Fødselsoverskud, Indvandringen. Dødelighedens Aftagen. Sammenligning med det øvrige Land. Befolkningens Aldersklasser. Flere Kvinder end Mænd. Den indre Bys Affolkning. Boligstatistik. Bygge­ virksomhed. Udflytning fra Byterritoriet. Arbejder-Bygge­ foreningerne. Villabebyggelse. Indlemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundby. An­ ledningen hertil, Omfanget heraf; Fordele og Vanskelig­ heder. Overgangstilstand. Forhold til Nabokommunerne : Frederiksberg og Gjentofte-Ordrup.

4

Fremtidsudvikling. Christianshavns Voldkvarter, Langebro. Terrænet ved Godsbanegaarden, Lammefæl- leden, Villakvarter ved Strandvej. Nordvestvej og Ta­ gensvej. — Plan for Hovedaarer. Skraagader. Afvex-' ling i Gadeprospektet. Gadenavne.

Byens Styrelse. H i s t o r i s k Udvi kl i ng.

Biskoppen udnævner Raadet. To af Raadmændene ere Borgmestre. Købmændene i Raadet, Haandværkerne udenfor. Ambrosius Bogbinder som Borgmester. Belejringen 1659 og Privilegierne af 1661: Præsi­ dent, Borgmestre, Raadmænd og de 32 Mænds Forsam­ ling; de sidste vælges af Magistraten, der udnævnes af Kongen. Kommunalforfatningen af 1840: 36 Borgel repræsen­ tanter, der vælges af Grundejerne og de højstbeskattede. Kun 1900 Vælgere. Nu vær e n d e F o r f a t n i n g af 1857 og Va l g l o v 1865. Ov e r p ræs i d e n t e n vælges af Kongen. Statens Repræsentant. Hans Stilling overfor Magistrat og Borger­ repræsentation. Embedsvirksomhed: Medlem af Skole­ direktionen, Bevillinger til Skilsmisse, Separation, Vielsesbreve, Adoption, Underholdsbidrag, Navneforan­ dring, fri Proces og højere Rente. Fører Tilsyn med Umyndiges Kapitaler. Ma g i s t r a t e n bestaar af Overpræsident, 4 Borg­ mestre og 4 Raadmænd. Virker dels som en kollegial Forsamling, hvis Beslutning om Byens Anliggender ud­ kræves ved Siden af Borgerrepræsentationens, og dels administrerer hver Borgmester paa sit Ansvar de ham underlagte Sager. Borgmestre og Raadmænd vælges af Borgerrepræsentationen. — Udnævnelse og Afskedigelse af Kommunens Embedsmænd.

5 Magistratens 1. Afdeling.

Nær i n g s væs e n . Borgerskaber, Firmaanmeldelser, Svendeprøver, Lærlinge. — Torvesagens Ordning. — Fæstevæsenet. — Arbejdsanvisningskontoret, sidstnævnte med særlig Bestyrelse. Bo r g e r l i g e Vi e l s e r . L e g a t e r og St i f t e l s e r . Herunder Abel Cathrines Stiftelse, Vartov, Opfostringshuset, Soldenfeldts Stiftelse. Værdi c. 13 Miil. Kroner. Fo l k e b i b l i o t h e k e r , Raadhusbibliotheket, Raad- husmusæet, de to sidstnævnte bestyres af Magistraten i Forening med Borgerrepræsentationen. Raadhusarkivet. Sk o l e væs e n e t . Skoledirektionen. Skoledirektør og Viceskoledirektører. Skolekommissioner. 10 Betalings-og 20 Friskoler. — 39,000 Børn, 1300 Klasser. Friskolens Vækst. 462 Lærere, 634 Lærerinder. Hertil de indlem­ mede Distrikter. — Skolebygningerne. — 240 Skoledage. Ferierejser. Skolebørns Bespisning. Bogsamling. Skole­ bade. Skolelæger. Skolekøkkener. Skolesparekasser. Kommunale Fortsættelseskursus. Po l i t i e t . Politidirektør og Vicepolitidirektør ud- nævnes og lønnes af Staten. Det øvrige Politipersonale lønnes af Kommunen. Politiets Organisation. — Politi­ stationer. Ordenspoliti. Patrouilletjeneste. Faste Poster. In­ spektion af Patrouillerne. Opdagelsespoliti. 8300 Forbrydelser, deraf mod Ejendomsretten 7500; af 6600 Tyverier angaa 4400 Vær­ dier under 10 Kr. Sundhedspolitiet er udøvende Myndighed for Sundheds- autoriteterne: Stadslæge og Sundhedskommission. Tilsyn med epidemiske Sygdomme, Desinfektion, for Sundheden skadelige Næringsbrug og Logishuse, Kontrol med de vig­ tigste Livsfornødenheder: Brød, Mælk og Kød, Tilsyn med Renlighed i Gaarde og Latriner, Tilsyn med Pleje­ børn. Sædelighedspolitiet kontrollerer Prostitutionen. 615 Prostituerede. 30,000 Visitationer.

6 Fæng s l e r ne . Vestre Fængsel, Nytorv, Christians­ havn. Fremtidsplaner for Politiets Ordning. Ki r k e r og Ki r k e g a a r d e . Magistraten har Patronatsret over de fleste kjøben­ havnske Kirker. Ligning til Kirkerne. Begravelsesvæsenet sorterer under en blandet Kom­ mission med eget Budget. Der betales aarlig 21,000 Kr. til Kirkerne for Afstaaelse af Assistents Kirkegaard. A s s i s t e n t s Kirkegaard 48 Tdr. Land, V e s t r e Kirkegaard 100 Tdr., B i s p e b j e r g Kirkegd. — Frijord, Liniebegravelse og Familiebegraveise. — Ligbrænding. Fremtidsordning. Magistratens 2. Afdeling. Ledelse af Stadens finansielle Forhold. S k a t t e o p p e b ø r s l e n Saavel til Staden (hvorom senere) som til Staten (Bygningsafgift, Rangskat), Brand­ kontingent, Præstepenge, Ligning til Kirker og Hesteskat til Fødselsstiftelsen. Ko mmu n e n s Ej e ndomme : a. Ejendomme af a l mi nd e l i g ø k o n o m i s k Be­ t y dn i ng : Gasværkerne, Elektricitetsværkerne, Kvægtorv og Slagtehuse, Alderdomshjemmet, Bidstrup Gods og Skove, Fæstningsterrænet, Fællederne, Kalvebodterrænet, Raad- mandsmarken, Havremarken, Slagtervænget, Vognmands­ marken, Ryvangen, Arealer udenfor Amager Port, ved Nordvestvej, ved Odensegade, Ejendomme i Brønshøj Sogn, Norgesminde i Gjentofte Sogn, Lersøen, Lade- gaardsterrænet i Frederiksberg Sogn, Frue Arbejdshus, Langelinies Pavillon, Aaboulevard 1, Graabrødretorv 10, Holmensgade 10— 16, Nørrevoldgade 28, Lavertdelstræde 1 og 3, Fælledvej 12, Ravnsborggade 13 og 15, Saxo- gade 104, den tidligere Fattigkirkegaard ved østerbro, den forrige Husarkaserne,' ialt til en Værdi af c. 49 Miil. Kroner.

7

b.

Ejendomme til F y l d e s t g ø r e l s e af k o mm u ­

na l e Fo rma a l : Raadhuset, Andel i Raad- og Domhuset, Thorvald­ sens Musæum, Fængslerne, Skolerne, Hospitalerne, Lade- gaarden, Alm. Hospital, St. Johannes Stiftelse, Vand­ værket med Aaløb og Kilder, Brolægningsvæsenets Plad­ ser, Kloakpumpestationerne, Oplagspladser, Brandstationer, Politistationer, ialt til en Værdi af c. 42 Miil. Kroner. Offentlige Kabinetter. Badeanstalter. Brusebade, Bade paa Kommune­ hospitalet, Søbade. Kvægtorv. Slagtehuse. Slagtetvang er indført. Kassation af Kød (Tuberkulose). Kølehus, Blodtørring, Tarmrenseri. Kødkontrol for indført Kød. a. Kommunehospitalet. Bygget 1863. 750 Senge. ■6 Afdelinger, ikke smitsomme Sygdomme. Forhold til Sygekasserne. Betalingen for Hospitalsophold. Hvad hver Sygedag koster. Læger og Sygeplejersker. Øvrige Personale. Hospitalets Størrelse og Beliggenhed. — Fremtidsudvidelser. b. Blegdamshospitalet. 'Smitsomme Sygdomme. Kogle af disse ere Genstand for offentlig Behandling. Tildels Refusion fra Statskassen. c. Øresundshospitalet. Oprindelig for Karantæne- patienter. Saakaldte Barakbygninger. Opgaven er at være Supplement til Kommunehospitalet og at kunne modtage Patienter under Epidemier, f. Ex. Skarlagens­ feber. d. Vestre Hospital. Veneriske Sygdomme. e. Boserup Sanatorium. Tuberkulose. f. Sundby Hospital, Hospital i Baldersgade. Leje af Pladser i Amtets Sygehus, private Kliniker. g. St. Hans Hospital. Lemmestiftelse og Sinds­ sygehospital. Plejestiftelse for Mænd paa Bjergmarken Destruktion sanstalten. H o s p i t a l s v æs e n e t .

8 og for Kvinder ved Kurhuset. Epidemibygning, Bageri, Vaskeri, Gasværk. Fremtidsplaner. Smaa spredte Hospitaler eller e t . stort Hospital. Stigning i Benyttelsen af Hospitalerne. F o r s ø r g e l s e s v æ s e n e t . A. Fa t t i g væs e n . Egentlig og uegentlig Fattighjælp. 1. F o r s ø r g e l s e i St aden. Brød, Brændsel, Be­ klædning, Penge. Distriktsforstanderinstitutionen afløser den frivillige Forstander. Magistratens 3. Afdeling. a. Alm. Ho sp i t al . Dets Forgænger og første Bestemmelse. Bestemt for uarbejdsdygtige Mænd og Kvinder. b. Tvangs- og Arbejdsanstalten paa Lade ga ar den, for arbejdsdygtige, men drikfældige, vagabonderende eller mindre værdige Individer uden Erhverv. Eventuel Flyt­ ning. Tvangsarbejdsanstalten paa Christianshavn. c. St. J o ha n n e s S t i f t e l s e . Værdige arbejdsdygtige Individer. — Optagelsesan­ stalt for Børn. Plejebørn anbringes paa Landet. Refusion til andre Kommuner. Nedgangen i Antallet af Fattigforsørgede. Aar­ sagen! e hertil. B. A l d e r d o ms f o r s ø r g e l s e n . Statskassens Til­ skud. Fordeling mellem Opholds- og Forsørgelseskom­ muner. Understøttelse efter Skøn. A l d e r d o m s ­ h j emme t . Magistratens 4. Afdeling. Oprettet 1857. Omfatter de tekniske Anliggender. Tilbageblik paa disses Udvikling i de sidste 50 Aar. a. Fast Almisse. b. Interimshjælp. 2. Fa t t i g a n s t a l t e r .

9 1. B e l y s n i n g s væ s e n . a. Ga s vær ke r ne . Vestre og Østre Gasværk, Sundby Gasværk, det nye Gasværk i Vigerslev. Gassens Indførelse, Forsøg i 1825. Vestre Gasværk 1855—57. Englænderne, østre Gasværk 1878. Kullosningen: først direkte fra Skib, nu ad en Luft­ bane. — Gassens Produktion. Myremalmen. Maalerne. Automatmaalere. Gasbeholderne. En Beholder paa Chri­ stianshavn. Koksknusning, -transport og -udmaaling sker nu au­ tomatisk. Gasproduktionens Omfang. Vinter- og Som: merproduktion. Gadebelysningen, c. 5000 Lygter. — Kogegas. Motorgas. b. E l e k t r i c i t e t s vær k e r n e . Hovedstationen i Gothersgade, Vestre og Østre Elek­ tricitetsværk. Belysning, offentlig og privat. Motorer, Sporvogne. 2. Vand væs e n . Overfladevand. Byen ejer fra gammel Tid alle Søer i Nærheden. — Kildevand med Boringer, Undersøgelse af de vandførende Lag i Byens Omegn, c. 8 □ Mil. St. Jørgens Sø, Damhussøen, Sø­ borg Sø, Lersøen, Søndersø, Vejleaa. — Fra 1893 kun rent Kildevand gjennem lukkede Ledninger. Filtrering og Sandvask. Vandværksanlæg ved Jernbanen og St. Jørgens Sø. Bassinet i Søndermarken. Nyt Vandværk ved Bispeengen. Vandforbrugets Forskel Sommer og Vinter, Dag og Nat. Trykhøjdens Forskel som Følge heraf. Stigende Vandforbrug. Vandledningernes Beskyttelse. 3. Br andvæs e n . Ældre Ordning. Reform ved Christiansborg Slots Brand. Hovedstationen, og Stationerne Adelgade, Fælledvej, Frihavnen, Svendsgade. Forbindelse ved underjordisk Telegraf. Brandallarmapparater. Vagttjenestens Ordning. Brandslukning. Tilsyn med brandfarlige Virksomheder. Forbindelse med Omegnen, Frederiksberg, Havne-

10 væsenet, Militæret, Frederiksborg Slot, Roskilde Dom­ kirke. Virksomhedens Omfang. Statistik. Virkefelt i de • indlemmede Distrikter. 4. Ve j - og K l o a k væs e n . a. Gade r , Ve j e , Br o e r , Be p l a n t n i n g e r . Gadebredden, Fortov og Kørebane. Gadeprofil. — Brolægning med engelsk Behugning. Chaussering. As­ faltering, Træbrolægning. Kantsten. Cementfliser. Gadefejning paahviler i Almindelighed Grundejerne. Vanding af Gader. Fattigvæsenets Virksomhed ved Gade­ fejning. Snekastning. Beplantning. Langelinie, østre Anlæg, Ørstedspark, Aborrepark. Nye Parkprojekter. Kommunens Planteskole. Offentlige Pissoirer. Skøjteløberbaner. Idrætspladser. Legepladser. b. K l o ake r ne afløser Rendestenene. Indføres om­ trent 1860. Byen er delt i flere Kloaksystemer. Regn­ vand og Spildevand. Tidligere Udløb i Havnen. — Den store Kloakplan. Tunnel under Havnen. Afskærende Ledninger. Kloakpumpestationer. Udløb i Øresund. Kloakrør med spids Bund. Regnvandets Afledning. Kloakemes Rensning. Kloakbassinet ved Scherfigsvej. — Vandklosetsystemets Indførelse. Tilsyn med Spildevandsledninger. c. T i l s y n m e d S p o r v e j e , Omn i bu s , Te l e f o n o. lign. Private Selskaber. Luftledningssystemet. Konces­ sion til 1908. d. R e n o v a t i o n s væs e n . Dagrenovationens Ud­ førsel paahviler det Offentlige og bortliciteres. Losse­ pladser. Nye Projekter. Natrenovationen er Grundejernes Sag. Grundejernes Renholdningsselskab. Rensestationen paa Amager. 5. Sundh e d s p l e j e n . Sundhedskommissionen. Politidirektøren som ud­ øvende Myndighed. Stadslægen. Kredslæger. Labora­ toriet. Virksomhed under Epidemier. Dødelighedsstatistik.

11 6. B y g n i n g s k o mm i s s i o n e n . Stadsbygmesteren. Byggelovenes Overholdelse. 7. J u s t e r k amme r e t . Maal og Vægt. Andre Embedsmænd under 4. Afdeling: Stadsarki­ tekten, der forestaar Kommunens Byggearbejder, og Stads­ ingeniøren, under hvem Udførelsen af de tekniske In­ stallationer i Kommunens Bygninger og Planerne for Byens Udvidelse sortere. Borgernes Deltagelse i Styrelsen. B or g e r r e p r æ s e n t a t i o n en. Antal Medlemmer 42, deraf 6 fra de indlemmede Distrikter. Hvert Aar vælges 6. Hvem er de Valgbe­ rettigede. Statistik over Vælgertallets Stigning og over den stigende Deltagelse i Valgene. Aarsagerne hertil. Valglisternes Indretning. Valgenes Afholdelse og Med­ hjælp hertil. — Valgene ske over hele Byen, ikke di­ striktsvis. — Muligheden for Udvidelsen af Vælgerkorpset: Alle Skatteydere, alle Folketingsvælgere, Kvinderne. Be­ tydningen heraf. Byen har ikke Klassevalg, modsat det øvrige Land. Indvendingerne mod Klassevalg. Forholds- talsvalgmaaden. Listeafstemning. Fleraarige Valgperioder. Valgbarheden. Forholdet til Magistraten og til Regeringen. A r b e j d sma a d e n . Udvalg. Medlemmernes Antal. Forhandlingsmaaden. Staaende Udvalg, andre faste Ud­ valg, Fællesudvalg, Budgetudvalget. Referat til Forsam­ lingen gjennem Ordføreren. — Forhandlingerne i Salen med Magistraten. — Forberedende Møder af de forskel­ lige Grupper. — Borgerrepræsentationens andr e Be ­ f ø j e l s e r : Valg af Borgmestre, Raadmænd og enkelte højere Embedsmænd. Møde i Forligskommissionen og Sessionen; Valg til Sø- og Handelsretten, Bestyrelse af Legater og Hambroske Bade- og Vaskeanstalter, Med­ lemmer af Ligningskommissionen, Valgbestyrelserne og Skolekommissionerne; Valg af 2 Medlemmer til Sund­ hedskommissionen, 1 Medlem af Bygningskommissionen,

12 6 Medlemmer af Havneraadet, Syns- og Taxationsmændr Valg af Revisorer i Kbhvns. Sparekasse, Medlemmer af Bestyrelsen for Arbejdsanvisningskontoret, Raadhusbiblio-. theket og Musæet, Glyptotheket, Medlemmer af forskel­ lige af Staten nedsatte Kommissioner, f. Ex. om Jern­ baneforhold. Kommunens Revisorer. Decision af Regn­ skabet. F o r h o l d til Bo r g e r ne . Indbringelse af Andra­ gender. Møder med Vælgerne og Forbindelsen med disse. Endvidere have Borgerne Deltagelse i Byens Styrelse som Ligningsmænd samt som Medlemmer af Skolekom­ missioner og Valgbestyrelser.

Byens Indtægter.

A. Skat t er .

Kr.

1. A r e a l s k a t ................................... Dens Oprindelse, Forholdet til Byg­ ningsafgiften. De Skatter, den har af­ løst; dens Mangler. 2. G r u n d s k a t ............................... Dens Bestanddele, Oprindelse og Størrelse. 3. B r o l æ g n i n g s s k a t ................. 4. Skat a f V a n d til Nær i n g s b r u g . . 5. Brændevinshandel m. v............. 6. Bidrag til Brandvæsenet.......... 7. Hundeafgift................................. 8. B orgerskaber.............................. 9. Kvartprocentafgift ved Ejendomshdlr. 50,000 12. Indkomstskatten....................... 3,500,000 100,000 400,000 300,000 135,000 160,000 10. Afgift af Skuespil og Kunster . . . . 11. Forskjellige A fg ift e r ................. Indkomstskattens oprindelige Be­ tydning og Begrænsning. Højere Skat, At overføre . . .

3,000,000

1,400,000

400,000

130,000 114.000

9,689,000

13

Kr. Overført . . . 9,689,000

stigende Skala. Bevægelsesfrihed i Skatteudskrivningen. Forskydningerne indenfor Skatteydernes Grupper. — Existensminimum og særlige Frita­ gelsesgrunde. Selvangivelsen. B. Bidstrup Godsog Skove................................ 0. Stadens Jorder og faste Ejendomme. . . Herunder ogsaa Afgift af Sporveje, Telefon, Slagterboder, offentlige Kabi­ netter, Fortov til Beværtning. D. Belysningsvæsenet: Kr. Gas: Indtægt af Gas............. 5,000,000 Do. af Kokes . . . . 1,670,000 6,670,000 U d g ift............................. 6,400,000 Overskud . . . 270,000

80,000 610,000

Elektricitet:

do.

. . .

350,000 ---------------------- --

620,000

E. Justerkammeret............................................. 7,000 F. R e n te r ............................................................. 1,640,000 Herunder Renter af de i Kvægtorv og Slagtehuse, Gas- og Elektricitetsværker samt Alderdomshjemmet anbragte Kapi­ taler. •G. Tilskud fra Statskassen til Alderdomsfor­ sørgelsen.......................................................... H. Forskellige mindre Indtægter .................. 13,000 13,184,000 I. Forbrug af L a a n ........................................... 3,247,000 16,431,000 525,000

14

Byens Udgifter.

Kr.

1. Administrationen............................ 2. Pensioner og Understøttelser. . . . . . .

825,000 355;000

3. Forsørgelsesvæsenet, herunder Alder­ domsunderstøttelse....................................... 2,730,000 4. Hospitalsvæsenet.......................................... 1,452,000 5. Sindssygeanstalten....................................... 275,000 6. Sundhedsvæsenet................................ ... . . 120,000 7. Skolevæsenet...................................... 2,530,000 *8. Politi- og Fængselsvæsen................ 1,485,000 9. Vej- og Kloakanlæg................................. 994,000 10. Yandvæsen ................................................... 494,000 11. Brandvæsen................................................... 405,000 12. Renovationsvæsen....................................... 591,000 13. Stadens faste Bidrag.................................... 179,000 14. Forskellige Udgifter.................................... 478,000 15. Forrentning af Stadens G æ l d ................ 2,550,000 16. Afdrag paa Gæld ....................................... 500,000 15.963.000 17. Udgifter, der afholdes ved Laan og For­ brug af K a p ita le r....................................... 3,247,000 19.210.000 Naar Indtægten trækkes h e r fr a ............. 16,431,000 fremkommer et Underskudpaa . . . . . . 2,779,000

15

Status pr. 1. Januar 1901. Akt i ve r .

Kr.

Faste Ejendomme af alm. økonomisk Betyd­ n ing............................................... 49,000,000 Obligationer.......................................................... 4,000,000 Jordskyld kapitaliseret....................................... 390,000 Varebeholdninger og Driftskapitaler............. 2,600,000 Indtægtsrestancer................................................ 540,000 I Behold af Laan ................................................ 6,530,000 Kassebeholdning............................................. 3,830,000 66,890,000 Desuden Ejendomme, der tjene til kommunale ø je ­ med 42,000,000 Kr. Pas si ver . Kr. Prioritetsgæld....................................................... 170,000 Stadens L a a n ....................................................... 59,000,000 Udgiftsrestancer.................................................... 100,000 Overskud af A k tive r............... 7,620,000 66,890,000

Sally B. Salomons Bogtrykkeri.

:

; ?

'V-é,;