292561970

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK O 3éoi- 'éføJktø tha jtt* >€^J

STADSINGENIØRENS DIREKTORAT

VED HARALD C. BORREGAARD *

UDGIVET AF S TADS I NGEN I ØRENS DIREKTORAT

KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S MCMX X X I

Trykt i 300 Eksemplarer.

Nærværende lille Skrift om » Stadsingeniørens Direktorat « er et Forsøg paa en Eftersporing af Direktoratets mange Rødder i Fortiden og paa en Oversigt over dets Tilblivelse og Virke i Nutiden. Skriftet er udarbejdet af Ingeniør under Stadsingeniørens Direktorat Harald C. Borregaard til Brug for »Staden Københavns statistiske Kontor« som en Del af Direktoratets Bidrag til en »Kommunalkalender for Københavns Kom­ mune« og i Overensstemmelse med den af Statistisk Kontor ønskede Ret­ ningslinie. Da der ikke findes nogen Fremstilling — hverken i Manuskript eller paa Tryk — med det angivne Emne, har det været nødvendigt at gaa til Kilderne i Arkiverne og da i Særdeleshed Raadstuearkivet. København, November 1930. Stadsingeniørens Direktorat.

Stadsingeniørens Direktorat. Af mange af Københavns ældste, bevarede Dokumenter1) fremgaar det, at Omsorgen for Gennemførelse, Anlæg, Vedligeholdelse og Renholdelse af Køben­ havns Gader og Veje er af gammel Dato. Det indskærpes i disse Dokumenter enhver Grundejer at holde Gaden til­ børligt brolagt og ren udfor sin Grund og »borgemestere och raad« at over- vaage, at Kravet sker Fyldest, i hvilken Anledning der beskikkes en » Brofoged « til at føre Tilsyn med Brolæggerne. De ældste Beskikkelser og Instrukser for en Brofoged, der kendes, er fra ca. 16242) og 5. Maj 16473). Senere, da Brovagten ved Stadens Broer blev benævnt »Brofoged«, blev Tilsynet med Brolæggerne benævnt »Rroe-(Broelægger- eller Broelægnings-) Inspecteur«. Den ældste, kendte Instruks med denne Benævnelse er af 31. Juli 17054), og den fandt — med de Ændringer, som Udviklingen medførte — Anvendelse til 1777. Det fremgaar af Ordlyden af disse Instrukser og af flere af Beskik­ kelserne, at »Broe-Inspecteur«erne var jævne Borgere uden speciel Uddannelse af teknisk Art, hvorfor de kun virkede som Overmester eller Oldermand for Brolæggerne og ikke sjældent tog Brolægning i Entreprise. I en stor Del af Perioden fra 1705 til 1777 henhørte Stadens Brolægning under »Politi- og Commercekollegiet« og de derunder Tid efter anden oprettede Kommissioner med specielle Brolægningsformaal, hvilket forklarer, at »Broe-Inspecteur«erne næsten alle var tidligere Politibetjente. *) F. Eks. Biskop Jakob Erlandsens Stadsret af 13. Marts 1254 (jfr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind I, S. 17, Punkterne 10 og 15), Biskop Jobs. Krag’s Stadsret af 29. Januar 1294 (K. D. Bd. I, S. 35 f., Punkterne 19 og 25), Kong Chri­ stoffer af Bayern’s Stadsret af 14. Oktober 1443 (K. D. Bd. I, S. 169, Punkterne 4 og 7) og Kong Frederik II’s saakaldte Stadsret af 5. April 1581 (K. D. Bd. II, S. 410, Punkterne 17 og 18). 2) (K. D. Bd. II, S. 754 f,). 3) (K. D. Bd. III, S. 277 f.). 4) Raadstuearkivet, Sager vedrørende Brolægningsvæsen, Pakke: 1682—1777.

6

Kun enkelte Beskikkelser, f. Eks. Oluf} Sleenwinckels af 27. Maj 16511) og Jan Jansens af 12. Maj 16642) tyder paa, at Tilsynet har været betroet til, hvad man i de Tider benævnede: en »Ingenieur« d. v. s. en Ingeniørofficer, der havde høstet Erfaring ved Bygnings- og Vejarbejder her i Landet og i Særdeleshed i Udlandet, og meget tyder paa, at Grunden til, at Beskikkelser af denne Art kun har været meget faatallige, skyldes den Omstændighed, at Arbejder af teknisk videnskabelig Art (d. v. s. den egentlige Overinspektion) synes varetaget af den »Ingenieur« eller »Mathematicus«, der var tilforordnet Sagkyndig ved de kongelige Kommissioner, der administrerede Stadens Bro­ lægning, f. Eks. Christian h'teemvinckel 34), Ole Rømer*) og Hans Henrick ficheel5). Disse Kommissioner bestod i Almindelighed af Københavns Guvernør, Over­ præsidenten, en Borgmester og Politimesteren samt — som tilforordnet tek­ nisk Sagkyndig — en Ingeniørofficer og — som Sekretær og Regnskabsfører — Stadens Kæmner. Nogle Gange6) har Stadsbygmesteren, Stadsconduktøren og Stadens Kæmner faaet Ordre til at udarbejde et Nivellement af Gaderne som Grundlag for Kommissionens videre Arbejde ved Projektering, Anlæg og Vedligeholdelse. Stadens Brolægning var i de Tider en privat. Opgave og ikke en kommunal Opgave. Kongen ydede et betydeligt Tilskud, der dog for en stor Del medgik til Arbejder udfor Kronens Ejendomme, og iøvrigt maatte hver Borger skaffe Arbejdskraft og Materialer til Brolægningsarbejderne udfor sin Grund, dog var det efter Forordningen af 21. Maj 16807) Borgerne forbudt selv at opbryde og brolægge Gaderne, men skulde dette herefter »effter magistratens anordning forrettis paa eyermandens bekostning«, og ved denne Tingenes Orden forblev det til 17778). Under disse Forhold er det ikke at undres over, at Brolægningen blev uens­ artet og slet, saa det gentagne Gange blev fornødent at udstede kongelige Forordninger om, at Stadens samtlige Gader skulde ombrolægges9). 0 K. B. Bd. III, S. 370. 2) Rentekammerets Beskikkelsesbog 7 a, Nr. 108, i Rigsarkivet. 3) 13. September 1680, K. D. Bd. VI, S. 744. 4) 2. April 1681, K. D. Bd. VI, S. 777. s) 31. Oktober 1702, K. D. Bd. VII, S. 695. 6) Jfr. kgl. Rescripter af 31. Oktober 1702, 5. August 1726, 14. Februar 1727 og 28. Oktober 1757. 7) IC. D. Bd. VI, S. 728 f. 8) Jfr. kgl. Forordning af 27. Februar 1683 og Raadstueplakaterne af 9. Maj 1746, 19. Marts 1753, 21. August 1754 og 10. Maj 1764. 8) F. Eks. 13. December 1664, 21. Maj 1680 og 4. Maj 1764.

7

Omlægningen i Henhold til kgl. Forordning af 4. Maj 17641) forberedtes af den ved kgl. Rescript af 28. Oktober 1757 nedsatte Kommission til Forbed- * ring af Gadernes Vandafledning. I Foraaret (April) 1764 kom den franske Ingeniør Jean Rodolphe Frangois Marmillod til Danmark, indkaldt af Kongen for at forbedre og organisere Landets Vejvæsen, der var kommet i betydeligt Forfald, og allerede i Maj Maaned 17642) fik Marmillod Lejlighed til overfor Stadens Guvernør (Grev C. V. Ahlefeldt) og Overpræsident (F. A. v. d. Luhe ) at docere sine Teorier om Brolægning — bl. a. kubiske Sten i Stedet for de da almindeligt brugte Mark­ sten og Søsten af yderst forskellig Form og Størrelse — hvilket medførte, at Magistraten i Brevet af 1. Juni 1764 anmoder Kongen om Tilladelse til at lave en Forsøgsstrækning efter denne nye Teori, hvorefter »Store Kongensgade« omlægges i Sommeren 1764. Forsøget faldt gunstigt ud, og Marmillod bliver derefter i en betydelig Grad benyttet som Konsulent for de Kommissioner, der beskæftigede sig med Stadens Brolægning og Stadens Veje, og navnlig i »Trottoirkommissionen«, der med et betydeligt Tilskud fra den nystiftede Fond »ad usus publicos« havde som Opgave at forsyne Byens Gader med Trottoirer efter Marmillods Forslag og Planer, udrettede Marmillod som tilforordnet tek­ nisk Sagkyndig et betydeligt Arbejde til Gavn for Staden. Fonden »ad usus publicos« oprettedes ved kgl. Resolution af 15. Januar 1765 af visse indkomne Bøder, Afdragspenge og Betaling for Titler3). »Trottoirkommissionen« nedsattes i Henhold til kgl. Rescript af 10. December 1765 og ophævedes ved kgl. Kabinetsordre af 24. April 17714), idet dens Virk­ somhed overføres til »Københavns Stads Raad« alene5), der dog allerede ved Kabinetsordre af 29. September 17716) maa afgive disse Arbejder sammen med det almindelige Tilsyn med Københavns Broer, Brolægning, Vandled­ ninger, Kanaler og Havn til »Overbygningsdirektionen«, der7) blev oprettet *) Jfr. Raadstueplakat af 10. Maj 1764. 2) Jfr. Breve af 17. Maj og 1. Juni 1764 fra Københavns Magistrat til Geheime- raad Thott, Sekretær for det kgl. danske Cancelli, Magistratens Kopibog 1764 A, Nr.ne 290 og 318. 3) Jfr. Fonden »ad usus publicos«, aktmæssige Bidrag til Belysning af dens Virk­ somhed, udgivet af Rigsarkivet, Bind I, S. 3 f., 18 og 19. 4) Jfr. Holger Hansen: Kabinetsstyrelsen 1768—72, Bind I, S. 125. 6) Jfr. Kommissionens Protokol i Raadstuearkivet, Sager vedrørende Brolægnings­ væsen, Pakke: 1682—1777. «) Jfr. Holger Hansen: Kabinetsstyrelsen 1768—72, Bind II, S. 605. 7) Jfr. G. N. Kringelbach: Civile Direktioner og Kommissioner 1660—1848 S. 39 og 40.

8

ved Kabinetsordre af 9. September 1771 for fra 1. Oktober s. A. at føre det almindelige Tilsyn saavel med alle kongelige og andre offentlige Bygninger som med det private Bygningsvæsen — ogsaa i København. »Overbygnings­ direktionen« skulde dog ikke have noget at gøre med Udførelsen af de beslut­ tede Arbejder. Ved Kabinetsordre af 21. September 1773, stadfæstet 13. Oktober s. A., henførtes »Overbygningsdirektionen« under Benævnelsen:»Bygningsdirektionen« under Rentekammeret, og denne overtog fra nu af ogsaa Overledelsen af de besluttede Arbejder. »Bygningsdirektionen« (i hvilken Marmillod sad fra 21. December 1771 til han 7. Maj 1775 efter Ansøgning fik sin Afsked og derefter rejste tilbage til Frankrig, hvor han døde som »Ingénieur en chef des ponts et des chaussées« i Grenoble 27. Oktober 1786) ønskede dog at blive fritaget for Københavns Brolægning og bad derfor i Skrivelse af 13. August 17741) til det kgl. danske Cancelli om Fritagelse for Brolægningen, idet den fremsendte et af Marmillod under 10. Februar 1773 udarbejdet Forslag til en Ny-Organisation af Køben­ havns Brolægning. Forslaget gik 3. September 1774 til Erklæring i Magistraten, der erklærede sig 10. Maj 1775; »Bygningsdirektionen« afgav derefter en ny Erklæring 11. Juni 1776 og Magistraten ligesaa 3. Februar 1777, hvorefter der ved kgl. Rescript af 26. Marts 1777 nedsattes en Kommission, der havde For­ pligtelse til inden 6 Uger at afgive Betænkning om Sagen, hvilken Frist dog forlængedes. Kommissionens Indstilling er af 15. Juli 1777, og 20. August 1777 udgaar der saavel kgl. Rescript (bl. a. indeholdende Instruks for saavel Inspektør som Underinspektør) som. Forordning vedrørende den nye Ordning af Brolægningsvæsenet, i Henhold til hvilken dettes Styrelse overgaar til en Kommission (»Commissionen over Brolægningsvæsenet i Kjøbenhavn«) paa 9 Medlemmer, hvori saavel Magistraten (ved en Borgmester og en Raadmand) som Stadens 32 Mænd (ved 2 Mænd) er repræsenteret og en Ingeniørofficer sidder som teknisk Sagkyndig, hvem Overinspektionen med Udførelsen af Kommissionens Ordrer paahviler. Medens Brolægningen i København — som tidligere omtalt — før Forord­ ningen af 20. August 1777 havde været en privat Opgave og ikke en kom- „ munal Opgave, skete der ved denne Forordning en gennemgribende Forandring i dette Forhold, idet Brolægningen herefter blev et kommunalt Anliggende, og idet Forordningen anordnede et Fællesskab mellem alle Københavns bro­ 1) Jf r. Raadstuearkivet, Sager vedrørende Brolægningsvæsen, Pakke: 1682 — 1777.

9

lægningspligtige Indvaanere, saaledes at enhver for Fremtiden skulde opfylde sin Brolægningspligt ved at tilsvare en Kvotadel af samtlige til Stadens Bro­ lægning medgaaede Omkostninger, idet der1) paalignedes en Brolægningsskat pr. Kv. Favn brolagt Gadeareal* 2). Til Ledelsen af selve Brolægningsarbejdet ansattes en Inspektør med teknisk Uddannelse (Løjtnant ved det militære Yejkorps) og en Underinspektør (den tidligere Inspektør, der havde været Sergent ved det militære Vejkorps og — saaledes som Kommissionen udtalte — vel var en særdeles duelig Brolæg­ ningsmester men uegnet til Inspektør under Nyordningen, idet der hertil maatte kræves en i Vejvidenskaben uddannet Mand). Underinspektør-Embedet nedlagdes og Instruksen for Inspektøren ændredes ved kgl. Kescript af 29. Juni 1810. Ved kgl. Resolution af 21. December 1808 tillagdes der den tekniske Tilforordnede Benævnelsen »Overinspektør«, hvilket atter ved Rescriptet af 29. Juni 1810 ændredes til »executivt Medlem af Bro- lægnings-Commissionen«. Benævnelsen »Inspektør ved Københavns Brolæg­ ningsvæsen« ændredes ved kgl. Rescript af 12. Juli 1811 til »Intendant ved Københavns Brolægningsvæsen«3), hvilket dog atter ændredes til den oprinde­ lige Benævnelse ved kgl. Rescript af 15. September 18124). Da det fandtes upraktisk, at Stadens Vandvæsen, Brolægningsvæsen og Lygtevæsen henhørte under forskellige selvstændige Kommissioner5) i Stedet for at være samlede under en fælles Overbestyrelse, rejste Cancelliet Spøi’gs- maalet om en Ændring af dette Forhold i en Forespørgsel af 3. Oktober 1818, og da Vandkommissionen ikke kunde tiltræde en saadan Sammenslutning, førte Forhandlingerne til, at Kommissionerne for Brolægningsvæsenet og Lygtevæsenet ophævedes ved kgl. Resolution af 6. April 1819, og de Kom­ missionerne overdragne Forretninger henlagdes under Magistratens Bestyrelse, dog saaledes, at det paalagdes den Ingeniørofficer, der var Medlem af Bro­ lægningskommissionen, at overvære Magistratens Samlinger og Deliberationer, , 2) Angaaende Anvendelsen af Forordningens § 9 paa nye Gader og Pladser hen­ vises til Indenrigsministeriets Skrivelse til Finansministeriet af 28. Juni 1851 i »Sam­ ling af Bestemmelser vedrørende Københavns Kommune« Bd. 1840—1863, S. 279. 3) Jfr. Copibog for »Commissionen over Brolægningsvæsenet i København« 1795— 1812, i Raadstuearkivet. 4) Jfr. Kommissionens Kopibog 1812—19. 6) Oprettede ved kgl. ftescripter af henholdsvis 1. November 1805, 20. August 1777 og 24. Juli 1801. 0 Jfr. Forordningens "§ 7.

10

Brolægningsvæsenet vedkommende, »naar saadant ansees fornødent«1). Den kgl. Resolution meddeltes Magistraten ved kgl. Rescript af 14. April 18192). 8. Maj 1819 afleverede Kommissionen Protokoller, Papirer, Tegninger m. m. til Magistraten. Paa Foranledning af et Andragende fra Stadens 32 Mænd blev det derefter taget under Overvejelse; om ikke Bestyrelsen af Stadens Vejvæsen (d. v. s. Vejarbejderne paa de Veje, der ligger paa Stadens Grund udenfor Portene) ogsaa burde henlægges under Magistratens Bestyrelse. Direktionen af Anlæg og Vedligeholdelse af Stadens Veje udenfor Portene var ved kgl. Rescript af 9. August 16923) blevet betroet til Ole Rømer og Claus Rask, men dette Rescript tilbagekaldtes ved Rescriptet af 14. Marts 16934) til Magistraten, hvoraf det fremgaar, at Direktionen overdrages til Magistraten »som tilforn«. Ved kgl. Resolution af 23. November 17965) hen­ lagdes derefter Stadens Vejvæsen fra Magistraten til den ved kgl. Rescript af 7. Januar 1778 nedsatte Vejkommission, der fra 2. November 1778 fik Navnet »Generalvejkommission«, d. v. s. det militære Vejkorps og senere, da denne Kommission ved kgl. Resolution af 22. Marts 1808 ophævedes, sammen med Kommissionens øvrige Forretninger under Rentekammeret. De ovenfor nævnte Overvejelser vedrørende Stadens Vejvæsen resulterede i, at dette ved kgl. Resolution af 1. Juni 1831 midlertidigt for 3 Aar henlagdes under Magistraten, som dog i den Tid havde »at søge Assistance af Vejkorpset til de Arbejder, hvorved saadan Assistance maatte være fornøden«6). Det daglige Tilsyn med Vejvæsenets Anliggender blev overdraget Stadens Kæmner under specielt Overtilsyn af en Raadmand. Denne Ordning (af 1. Juni 1831) forlængedes indtil videre ved kgl. Resolu­ tion af 24. December 18347). Vedrørende Brolægningsvæsenets Drift og Brolægningsskattens Svingninger i Tiden fra 20. August 1777 til 1834 henvises til Etatsraad og Borgmester 0 Jfr. P. I. Monrad og A. S. Ørsted: Collegial-Tidende for Danmark, Aargang XXII (1819), S. 278 f. 2) Jfr. Raadstueplakat af 28. April 1819. 3) K. D. Bd. VII, S. 395. 4) K. D. Bd. VII, S. 411) s) Rescript af 30. November 179G. a) Jfr. P. I. Monrad og A. S. Ørsted: Collegial-Tidende for Danmark, Aargang XXXIV (1831), S. 540-42. 7) Jfr. A. S. Ørsted: Collegial-Tidende for Danmark, Aargang XXXVIII (1835), S. 221—27.

11

Schceffers Beretning herom i Collegial-Tidende, Aargang XXXVIII (1835), S. 70—73, 740—51, 754—67 og 769—81. A Kort efter Nyordningen af Kommunalbestyrelsen ifølge kgl. Anordning af 1. Januar 1840 nedsatte Borgerrepræsentationen i Mødet den 29. September 1841 en Komité paa 5 Medlemmer med den Opgave at tage under Overvejelse, »hvorvidt det maatte være hensigtsmæssigt at give den nuværende Bestyrelse af Stadens Brolægningsvæsen, Vandvæsen og Vejvæsen en forandret Organisa­ tion«, idet man som i 1819 søgte at samle disse Væsener under een Admini­ stration. Som i 1819 var Vandkommissionen ikke Tilhænger af en Sammen­ slutning med de 2 andre Væsener, hvorfor det endelige Resultat blev, at Be­ styrelsen af Brolægnings- og Vejvæsenet ved kgl. Rescript af 27. Marts 1844 henlagdes under en særlig Kommission: »Commissionen for Kjøbenhavns Bro­ lægnings- og Vejvæsen«, bestaaende af 2 Medlemmer af Magistraten, som Magistraten delegerede, og 2 Borgerrepræsentanter, som Repræsentantskabet selv valgte, samt endelig — som speciel teknisk Raadgiver for Kommissio­ nen — en af Ingeniørkorpsets Officerer, som Kongen udnævnte og som af Staden tillagdes et aarligt Honorar. Den daglige Ledelse af Brolægningsvæsenet overdroges den daværende — siden 27. Marts 1843 — konstituerede Brolægningsinspektør (den første Poly­ tekniker i Kommunens Tjeneste, Ingeniør, cand. polyt. Carl Carlsen, født 31. August 1813, død 13. Februar 1899, der senere blev Vandbygningsdirektør og Konferensraad p.p.), der endvidere konstitueredes som Vejinspektør. Den sidstnævnte Konstitution blev dog først løbende fra 1. August 1844, idet Kæm­ neren først fratraadte Tilsynet med Vejarbejderne med Juli Maaneds Udgang. Som Instruks benyttedes Instruksen af 29. Juni 1810 med en Tilføjelse af 14. Juli 1840. Vedrørende Nyordningen af Brolægnings- og Vejvæsenet henvises til: Bor­ gerrepræsentationens Forhandlinger 1841—42, S. 103, 1843—44, S. 45 f. og 1844—45, S. 62 samt A. S. Ørsted: Ny Collegial-Tidende for Danmark, Aar­ gang IV (1844) S. 795—800, 809—13 og 818—28. Ved Loven af 4. Marts 1857 om Bestyrelsen af Københavns kommunale Anliggender ophævedes »Commissionen for Kjøbenhavns Brolægnings- og Vej­ væsen« af 27. Marts 1844 — dens første Møde holdtes 24. Juni 1844 og dens sidste Møde 27. Februar 1858 — men Embedet som Inspektør for Brolæg­ nings- og Vejvæsenet forblev urørt. Embedet henlagdes under Magistratens 4. Afdeling.

12

Ved det af Kommunalbestyrelsen 28. December 1874 vedtagne Forslag an- gaaende Kommunens Embedsmænds og Funktionærers Lønningsforhold op­ rettedes der, da Arbejdet ved Inspektoratet var vokset i en betydelig Grad, ikke mindst grundet paa Loven af 6. Juli 18671) om Frigivelse af Fæstnings­ arealerne og Kloaksagens Udvikling, et Embede som Viceinspektør ved Bro­ lægnings- og Vejvæsenet. Forslaget fik Indenrigsministeriets Stadfæstelse 8. Maj 1875, og Embedets første Indehaver tiltraadte Embedet fra 1. Juli 18752). Brolægnings- og Vejinspektoratets Virksomhed øgedes i Aarenes Løb der­ efter i en betydelig Grad saavel i kvantitativ som i kvalitativ Henseende grundet bl. a. paa Gade- og Vejnettets stærke Udvikling, den delvis allerede foregaaede, men væsentlig endnu (ca. 1896) forestaaende Gennemførelse af den store Kloakplan, hvorved Spildevandet fjernedes fra Havnen, og den deraf følgende Behandling af og Tilsyn med Anlæg af Husspildevandsledninger, der tidligere havde været ganske uden Kontrol, men nu var henlagt under Magi­ straten, Sporvejssager og Omnibusspørgsmaal, Dag- og Natrenovationens Ord­ ning m. m. Magistraten foreslog derfor under 17. November 1896 en Omord­ ning af Administrationen af Brolægnings- og Vejvæsenet, hvorefter Kommunal­ bestyrelsen 22. Februar 1897 vedtog en Omordning, der 12. Marts 1897 modtog Indenrigsministeriets Stadfæstelse, og hvorefter Brolægnings- og Vejinspek­ toratet fra 1. April 1897 omdannedes til et » Direktorat for Vej- og Kloakanlæg «, Viceinspektoratet ophævedes og i Stedet oprettedes der to Embeder som Af­ delingsingeniører; hver Chef for en Afdeling, hvoraf »7. Ingeniørafdeling« om­ fattede bl. a. Byggesager, Spildevandssager, Dagrenovation, offentlig Fejning og Snekastning, Vanding af Gader, Oplagspladserne, Materiellet, Materialer m. m., og » 2. Ingeniørafdeling« omfattede bl. a. Anlæg og Vedligeholdelse af Gader og Veje, Kloaker og Vandløb, Broer, Pissoirer, Pumpestationer, Gart­ neren m. m., og direkte under Direktøren henlagdcs Sporvejs- og Omnibussager, Natrenovation, de personelle Sager og Bogholderiet m. m. Den tidligere Viceinspektør blev Afdelingsingeniør for 1. Ingeniørafdeling; Afdelingsingeniøren for 2. Ingeniørafdeling udnævntes fra 1. Maj 18973). Ved Lovene af 3. April 1900 indlcmmedes under København en Del af Hvid-- 0 Jfr. kgl. Resolution af 30. Oktober 1868. 2) Jfr. B. F. 1872—73, S. 748, 898, 1874—75, S. 13, 533 f., 850 f., 901 f. og 985 f. 3) Jfr. B. F. 1896—97, S. 1320 f. og 1955 f.

13

ovre Sogn fra 1. Januar 19011), Brønshøj Sogn fra 1. Januar 19012) og Sundby og Nathanael Sogne fra 1. Januar 19023). A Disse Indlemmelser foraarsagede en saa betydelig Udvidelse af Direktoratets Arbejde, at Kommunalbestyrelsen 3. December 1900 vedtog Oprettelse af en »3. Ingeniørafdeling«, hvorunder alle Direktoratets Sager vedrørende de ind­ lemmede Distrikter henlagdes. Embedet fik Indenrigsministeriets Stadfæstelse 22. December 1900 og besattes fra 1. Januar 19014). I 1904, da Tilsynet med de offentlige Parker og Plantninger og alt, hvad dermed staar i Forbindelse, i Aarenes Løb var vokset betydeligt og yderligt vilde øges i en betydelig Grad, naar de da projekterede Parker bragtes til Udførelse, indstillede Magistraten under 4. Juni 1904 til Kommunalbestyrelsens Vedtagelse, at der oprettedes et Embede som » Afdelingsgartner « under Direk­ toratet. Sagen gik sammen med en paatænkt Omordning af Stadsingeniør- og Stadsarkitektembederne i Udvalg. Udvalget optog senere til Behandling ogsaa et Forslag om Oprettelse af endnu en Ingeniørafdeling (»4. Ingeniørafdeling«) under Direktoratet, idet Tilsynet med Driften af Sporvejsselskabet stadig øgedes og de 3 eksisterende Ingeniørafdelinger efterhaanden var blevet over­ belastede og trængte til en Aflastning. Den 7. Januar 1907 vedtog Kommunal­ bestyrelsen begge Forslag, og disse fik Indenrigsministeriets Stadfæstelse 6. Marts 1907. Afdelingsingeniørembedet besattes fra 1. Januar 1907 og Afdelings­ gartnerembedet fra 1. Juli 19075). Under » 4. Ingeniørafdeling« henlagdes de personelle Sager, Telefonsager, Spor­ vejs- og Omnibussager, Tilsyn med Driften af Sporvejene, Sager vedrørende Natrenovation og Tilsyn med Driften af denne, Projektering og Anlæg af Pumpestationer og Tilsyn med disses Drift, Oplagspladserne og Materiellet, Materialer m. m. Efter Oprettelsen af »Direktoratet for Staden Københavns Sporvejsvæsen« fra 1. August 1911 aflastedes Afdelingen for Sporvejs- og Omnibussager, og fra 1. August 1917 henlagdes de personelle Sager til Bogholderiet. Efter at Kommunalbestyrelsen 17. Februar 1916 havde vedtaget at købe !) Jfr. B. F. 1899—1900, S. 638 f., 1900—01, S. 96 f., 223 f., 237 f., 286 f., 992, 1217 f. og 1569 f. 2) Jfr. B.F. 1899—1900, S. 581 f., 1900—01, S. 96 f., 223 f., 237 f., 286 f. og 1217. 3) Jfr. B.F. 1899—1900, S. 1173 f., 1901—02, S. 66 f., 94 f., 1352 og 1508 f. 4) Jfr. B.F. 1900—01, S. 398 f. og 1310 f. 6) Jfr. B.F. 1904—05; S. 444 f., Till. 95 f. og 1906—07, S. 1838 f., Till. 415 f.

14

Vognmand Henrik Meyer’s Vognmandsforretning med tilhørende Heste, Mate­ riel og Ejendomme, Jagtvej 223 og 225, samt Bygninger paa en af Kommunen lejet Grund i Hambrosgade1), blev alt det købte overtaget 1. April 1916 og samtidig oprettedes der en Kørselsafdeling under Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene, hvor Afdelingen henlagdes under »1. Ingeniørafdeling«' Da Magistratens 5. Afdeling2) var oprettet, og der herunder3) blev oprettet en selvstændig Underafdeling: »Københavns Kommunes Kørselsafdeling«, »gen­ nem hvilken Kommunens Kørsel bliver at udføre«4), henlagdes fra 1. Oktober 1917 hertil den under Vej- og Kloakanlægenes 1. Ingeniørafdeling oprettede Kørselsafdeling og dermed ogsaa Sager vedrørende Byens Renholdelse forsaa- vidt angaar Bortkørselen. Arbejdet i Vej- og Kloakanlægenes Bogholderi var under Direktoratets be­ tydelige Udvikling øget saa meget, at Magistraten under 21. November 1916 indstillede til Kommunalbestyrelsen at oprette en selvstændig Kasse ved Vej- og Kloakanlægene fra 1. April 1917 og at gøre Bogholderiets Chefsstilling fra Ekspeditionssekretær til » Kontorchef for Vej- og Kloakanlægenes Bogholder- og Kassererkonton, hvilket vedtoges 11. Januar 1917 og stadfæstedes af Inden­ rigsministeriet 8. Februar 1917. Omnormeringen skete fra 1. Januar 19175). Ved Lønningsvedtægten af 9. December 1919 ændredes fra 1. Oktober 1919 Benævnelsen »Afdelingsgartner« til »Stadsgartner« og der ydedes Stadsgartneren et pensionsgivende Bestillingstillæg under Hensyn til dennes selvstændige og omfattende Ansvar6). Ved Udgangen af 19247) var Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene saaledes delt i 4 Ingeniørafdelinger (I., II., III. og IV.), Stadsgartneren og Bogholderiet. Under disse Afdelinger sorterede Vejinspektører m. m., fire store og en Del mindre Oplagspladser med Materialforvalter m. m., Blomstergartneri med Overgartner m. m. *) Jfr. B. F. 1915—16, S. 1963 f. 2) Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 24. Maj 1917 og stadfæstet af Indenrigs­ ministeriet 31. Maj 1917. s) Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 6. September 1917 og stadfæstet af Inden rigsministeriet 26. September 1917. 4) Jfr. B. F. 1917—18, S. 696 f. og 854 f.

5) Jfr. B. F. 1916—17, S. 2115 f., 2225 f. og2797. 6) Jfr. B. F. 1919—20, S. 1272 f., 1374 f.,Till. 295 f. ’) Jfr. B. F. 1924—25, Till. S. 162 f.

15

Arbejdet ved Direktoratet omfattede: a) Anlæg og Vedligeholdelse af de offentlige Gader, Veje og Pladser (Afdeling II og III), b) Tilsyn med Anlæg og Vedligeholdelse ved de private Gader og Kloaker (Afdeling II og III), c) Anlæg og Vedligeholdelse af de offentlige Kloaker, Pumpestationer m. m. (Afdeling II, III og IV). d) Renholdelsen af de offentlige chausserede Veje og den Del af de bro­ lagte og asfalterede Gader, som renholdes af det Offentlige (Afdeling I og IH). e) Anlæg og Vedligeholdelse af de offentlige Parker og Plantninger, Blomster­ gartneriet m. m. (Stadsgartneren), f) Byggesagers Behandling forsaavidt angaar Forholdene til Gader og Veje, til Deklarationer og til Vandafledningen (Afdeling I og III), g) Approbation af og Kontrol med Udførelsen af alle Husspildevandsanlæg, Udstedelsen af Spildevandsattester m. m. (Afdeling I og III), h) Indkøb og Vedligeholdelse af Materiel samt Indkøb af Materialer til Vejenes Anlæg og Vedligeholdelse, Fabrikation af Fliser, Rør, Brønde m. m. (Af­ deling IV), i) Personelle Sager, Bogføring, Statistik og Kassererforretninger (Bogholde­ riet), j) Tilsyn med Natrenovationens Materiel, Regnskab m. m. (Afdeling IV). Under Forarbejderne til Loven af 4. Marts 1857 om Bestyrelsen af Køben­ havns kommunale Anliggender blev det af Overpræsident Lange i September 18551) foreslaaet, at der oprettes et Embede som »Stadsingeniør« for en Civil­ ingeniør, der skal være Raadgiver for Lederen af det tekniske Departement (d. v. s. Lovens: Borgmester for Magistratens 4. Afdeling) i tekniske Sager til Erstatning for de tilforordnede Ingeniørofficerer i Vandkommissionen af 1. November 1805 og i Brolægningskommissionen af 27. Marts 1844, da disse Kommissioner tilstræbtes ophævede. I Henhold til den vedtagne Lovs § 1 ophævedes de to nævnte Kommissioner, og »Stadsingeniør «-Embedet fik sin Stadfæstelse i Lovens § 11 og sin Instruks ved »Vedtægt for Bestyrelsen af

*) Jfr. Raadstuearkivet, »Andet Sekretariat«, Indkomne Sager, Nr. 3511/1856

16

Staden Københavns kommunale Anliggender« af 30. December 1857, § 8, der har følgende Ordlyd: »Stadsingeniøren har det tekniske Overtilsyn med Affattelsen af Planerne til og Udførelsen af de tekniske Arbejder, der er anført som liggende under Magistratens 4. Afdelings Omraade. Han skal tillige afgive Betænkning og Eaad i tekniske Sager, naar Magistraten forlanger det, og kan paalægges Ledelsen af specielle tekniske Arbejder.« Konstitueret Vandinspektør i København, Ingeniør, cand. polyt. Ludvig August Colding, født 13. Juli 1815, død 21. Marts 1888 (tidligere: konstitueret Brolægnings- og Vejinspektør i København — fra 1. August 1845 til 24. Juli 1847 — senere: titulær Professor p.p.) blev den første Stadsingeniør. Beskik­ kelsen er af 17. April 1858, den kgl. Stadfæstelse af 7. April 1858. Den Stadsingeniøren ved Vedtægt af 30. December 1857, § 8, tillagte Med­ virkning og raadgivende Virksomhed for Magistratens 4. Afdeling praktiseredes i Aarene derefter paa den Maade, at Stadsingeniøren deltog i de ugentlige Referater i Magistratens 4. Afdeling, ligesom Stadsingeniøren i Almindelighed afgav Betænkning om de Forslag, som skulde forelægges Borgerrepræsenta­ tionen. Desuden blev enkelte specielle Undersøgelser paalagt Stadsingeniøren. Ansvaret for Projekteringen og Udførelsen af de under Gasværksbestyreren, Vandinspektøren, Brandinspektøren og Brolægningsinspektøren sorterende Anlæg paahvilede disse Embedsmænd. Stadsingeniøren havde under disse For­ hold intet særligt Kontor eller nogensomhelst Medhjælp undtagen i ganske enkelte Tilfælde. Disse Forhold forandredes væsentlig ved den den 19. Juli 1886 af Kom­ munalbestyrelsen vedtagne og 11. August 1886 af Indenrigsministeriet stad­ fæstede »Vedtægt betræffende Ledelsen af Kommunens tekniske Arbejder og Bygningssager« og den hertil knyttede Instruks af 20. December 18861). Ifølge §2 i Vedtægt af 11. August 1886 paahviler det Stadsingeniøren: »at bistaa Magistraten i alle Kommunen vedrørende tekniske Anliggender og at afgive Betænkning i samt deltage i Behandlingen af alle saadanne Sager. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Kommunens *) Jfr. B. F. 1886—87, S. 330 f. og 416, Instruksen er senere ændret ved Inden­ rigsministeriets Skrivelse af 12. Marts 1908, Lov Nr. 237 af 8. Maj 1917 om For­ andringer i og Tillæg til Loven af 4. Marts 1857, § 6 med tilhørende Vedtægt af 31. Maj 1917, § 6.

17

tekniske Arbejder, forsaavidt disse ikke af Kommunalbestyrelsen bestemmes udførte ved særligt dertil antagne Mænd^ De tekniske Arbejder, som henbører under særlige Bestyrelser under Magistratens 4. Afdeling behandles som hidtil af disse, dog at Stadsingeniøren stadig skal have Lejlighed til at følge med samme; ere de af større Betydning, kræves i større Omfang Stadsingeniørens Medvirkning.« Herefter deltog Stadsingeniøren1) som Kommunens tekniske Konsulent i Behandlingen af alle tekniske Sager og deltog i alle Referater i Magistratens 4. Afdeling, afgav særlig Betænkning i alle tekniske Sager, der skulde fore­ lægges Borgerrepræsentationen, projekterede og ledede Udførelsen af alle tek­ niske Arbejder vedrørende Magistratens 3 første Afdelinger. Ved alle Kom­ munens Husbygningsarbejder paahvilede det Stadsingeniøren at projektere og lede Udførelsen af alle tekniske Arbejder saasom Vandafledning, Opvarmning, Ventilation, Belysning, Vandindlæg m. m., og Vedligeholdelsesarbejderne ved­ rørende disse Anlæg var henlagt under ham, og der tilstræbtes mere og mere tildels paa Borgerrepræsentationens Foranledning en Ordning, hvorefter der fra Stadsingeniørens Kontor skulde føres et regelmæssigt Tilsyn med disse kostbare og tildels ret indviklede Anlægs rette Funktionering. Endelig havde Stadsingeniøren overtaget Projekteringen af adskillige betydelige Anlæg, saa- ledes den nye store Kloakplan, flere store Gade- og Boulevardanlæg m. m. Udover dette førte Stadsingeniøren paa Kommunens Vegne Forhandlinger med fremmede Autoriteter om betydningsfulde Spørgsmaal, saaledes med Staten angaaende Fælledsagen og de københavnske Jernbaneforholds Omord­ ning, med Havnevæsenet og Staten angaaende Frihavnsforholdene og den derved nødvendiggjorte Omordning af vigtige Kloakanlæg, endvidere med til­ grænsende Kommuner om forskellige vigtige mellemkommunale Spørgsmaal m. m. Kommunalbestyrelsen fandt, at dette betydelige Arbejdsstof krævede »et med faste personlige Kræfter vel udstyret Kontor« og vedtog derefter 18. Ok­ tober 1897 fra 1. Januar 1898 at oprette to Embeder som Afdelingsingeniører (ved Omnormering af de to ved Indenrigsministeriets Stadfæstelser af 11. Au­ gust 1886 og 22. Februar 1889 oprettede faste Ingeniørstillinger), hver Chef for en Ingeniørafdeling, hvilket fik Indenrigsministeriets Stadfæstelse 18. No­ vember 18972). !) Jfr. B. F. 1897—98, S. 169 i. 2) B. F. 1897—98, S. 168 f., 176 f., 734 f. og 741 f.

18

Fordelingen af Arbejdet mellem Stadsingeniøren og de to Afdelingsingeniører skete ikke efter slet saa bestemte Linier som ved Vej- og Kloakanlægene, hvorfor Afdelingerne heller ikke til at begynde med havde nogen særlig Be­ tegnelse, men dog fulgtes der i Almindelighed den Praksis, at Stadsingeniøren direkte under sig havde alle Kloaksager med Undtagelse af Sagerne vedrørende de afskærende Ledninger med de tilhørende Pumpestationer, Projektering af Gade- og Vejlinier, Forhandlinger med Lodsejerne vedrørende Retningslinier for de private Veje, Udstykningsplaner og Servitutter, som paalægges af Magi­ stratens 4. Afdeling, samt Behandling af Byggesager, forsaavidt de angik disse Servitutter og Forholdet til nye Gader og Veje, Bogholderiet og selve Eks­ peditionskontoret, og under den ene Ingeniørafdeling henlagdes bl. a. Projek­ tering og Udførelse af de afskærende Ledninger med de tilhørende Pumpe­ stationer, Projektering og Udførelse af og Tilsyn (herunder Vedligeholdel­ sesarbejder) med Ingeniørarbejderne ved de under Borgerrepræsentationen staaende Bygninger og Anlæg, forsaavidt det angik Skoler og Stiftelser, medens Hospitaler, Fængsler m. m. henlagdes under den anden Ingeniør­ afdeling. Fra 1. Januar 1900 benævnedes den direkte under Stadsingeniørens person­ lige Ledelse staaende Afdeling for »Ingeniørafdeling A« og de andre to Af­ delinger for henholdsvis »Ingeniørafdeling B« og »Ingeniørafdeling C«, Alle Kloaksager henlagdes efterhaanden til »Ingeniørafdeling B« og Detail­ projektering og Udførelsen af Kloakarbejderne, inclusive Pumpestationerne og Tilsynet med disses og de afskærende Ledningers Drift, overgik til Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene, først til dettes 2. Ingeniørafdeling og senere ved Oprettelsen af 4. Ingeniørafdeling til denne, dog kun forsaavidt angaar Pumpe­ stationerne og Tilsynet med disses og de afskærende Ledningers Drift. Ligesom anført under Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene medførte Ind­ lemmelsen af Dele af Hvidovre Sogn, Brønshøj Sogn og Sundby og Nathanaels Sogne1) en betydelig Udvidelse af Stadsingeniørens Arbejdsomraade vedrørende Vej-, Kloak-, Servitut- og Byggesager. Ved Stadsingeniørens Foranstaltning udarbejdedes Kortmateriale for Sta­ dens udenbys Kvarterer og for de indlemmede Distrikter, besørgedes Anbrin­ gelsen af faste Punkter til Støtte for senere Opmaalinger og for Nivellement og udførtes Fladenivellement samt indlagdes Højdekurver paa Kortene, og

r) Ved Lovene af 3. April 1900.

19

Kortene besørgedes trykt. Senere Arbejder af denne Art er dog overgaaet til Stadskonduktøren efter dette Embedes Omordning1). Under Hensyn til Arbejdets betydelige'Vækst — bl. a. grundet paa Ind­ lemmelserne — vedtog Kommunalbestyrelsen 7. Januar 1907 at oprette endnu et Afdelingsingeniørembede under Stadsingeniørembedet fra 1. Januar 1907 for Lederen af »Ingeniørafdeling A«, hvilket fik Indenrigsministeriets Stad­ fæstelse 6. Marts 19072). Ved Udgangen af 19243) var Stadsingeniørembedet saaledes delt i 3 Ingeniør­ afdelinger (A, B og C) med dertil hørende Bogholderi og Ekspedition, og Ar­ bejdet omfattede: 1. Projektering og Udførelse af alle Ingeniørarbejderne ved de kommunale Institutioner og Bygninger, dog kun delvis ved Belysningsvæsenets, Spor­ vejenes og Vandværkets Bygninger, samt delvis for en Række Stiftelser, Kirker m. m., som paa en eller anden Maade er knyttet til Kommunen * (Afdeling B og C), 2. Vedligeholdelse og Drift af Ingeniøranlægene, derunder Fyringskontrol ved alle kommunale Institutioner og Bygninger under Magistratens 1. til 4. Afdeling (Afdeling B og C), 3. Projektering af Gade- og Vejlinier, Broer, Sportspladser, Anlæg m. m. (Afdeling A), 4. Forhandling med Lodsejerne om de private Vejes Beliggenhed, om Udstyk­ ningsplaner, om Servitutter, som paalægges af Magistratens 4. Afdeling, og Stadsingeniøren var derigennem Magistratens og Byens Borgeres Konsulent paa dette Omraade (Afdeling A), 5. Behandling af Byggesager, forsaavidt angaar ovennævnte Servitutter og Forholdet til nye Gader og Veje (Afdeling A), 6. Ordning af alle Ekspropriationer vedrørende Gader og Veje (Afdeling A), 7. Projektering af alle Hovedkloaker og større Sidekloaker og Behandling af dem om fornødent for Vandafledningskommissionen (Afdeling B), 8. Raadgivningsvirksomhed for Kommunen f. Eks. vedrørende alle Bane- og Havnespørgsmaal, Byggelaanssager, Overenskomster m. m. (Afdeling A, B og C). *) Jfr. B. F. 1905—06, S. 1758 f. og Instruks for Stadskonduktøren af 30. Marts 1906, § 6. 2) Jfr. B. F. 1904—05, S. 444 f., .Till. 95 f. og 1906—07, S. 1838 f., Till. 415 f. 3) Jfr. B. F. 1924—25, Till. S. 162 f. 2 *

20

Det vil af Redegørelserne for Arbejdet ved Udgangen af Aaret 1924 ved saavel Direktoratet jor Vej- og Kloakanlægene som Stadsingeniørembedet frem- gaa, at en Omlægning af Embedsomraaderne vilde muliggøre en Forenkling af Forholdene, saaledes at f. Eks. Sager af samme Art ikke behandledes i flere Afdelinger men henførtes til een Afdeling, hvorfor Kommunalbestyrelsen paa Foranledning af den af denne nedsatte Sparekommission 20. November 1924 vedtog og under 6. Januar 1925 fik Indenrigsministeriets Stadfæstelse paa en Omlægning af de to Embeder, saaledes at der opstod en ny Institution, der benævnedes Stadsingeniørens Direktorat , hvorefter Stadsingeniørembedet i sin tidligere Skikkelse og Direktoratet jor Vej- og Kloakanlægene nedlagdes fra 1. April 1925, idet der under den nye Institution henlagdes hele Arbejdsomraadet for det tidligere Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene (dog ikke Tilsynet med Natrenovationen, jfr. S. 21, 2. Stk.) og den Del af de under det tidligere Stadsingeniørembede hørende Forretninger, som naturligt hørte sammen med Vej- og Kloakanlægene, hvilket vil sige, at »Ingeniørafdeling A« overførtes i sin Helhed og for »Ingeniørafdeling B«s Vedkommende de under Punkterne 7 og — tildels — 8 anførte Arbejder. Resten af »Ingeniørafdeling B« og hele »Ingeniørafdeling C« (omfattende den resterende Del af det tidligere Stadsingeniørembedes Forretninger vedrørende alle Kommunens Institutioner, Stiftelser og til kommunalt Brug bestemte Bygninger, dog med Undtagelse af de Anlæg ved Belysningsvæsenet, Spor­ vejene, Vandforsyningen og Stadsingeniørens Direktorat, som disse Institu­ tioner maatte ønske at udføre ved deres egne Ingeniører) blev under Navn af » Bygningsingeniørkontoret« med samt det dertil hørende Bogholderi henlagt under Stadsingeniørens midlertidige Bestyrelse, til Kommunalbestyrelsen havde taget Stilling til den paatænkte Omlægning af det ved Kommunalbestyrelsens Beslutning af 19. Juli 1886, stadfæstet af Indenrigsministeriet 11. August 1886, oprettede »Stadsarkitektembede«1). Kommunalbestyrelsen vedtog derefter 4. Juni 1925 fra 1. Juli 1925 at nedlægge Stadsarkitektembedet og i Stedet op­ rette »Stadsarkitektens Direktorat « samt hertil henlægge de fra det tidligere Stadsingeniørembede udskilte Ingeniørafdelinger (»Bygningsingeniørkontoret«), hvilket Indenrigsministeriet stadfæstede 16. Juli 19252), hvorefter Henlæggelsen skete fra 1. Oktober 1925. Stadsingeniørens Direktorat kom herefter til at omfatte følgende 8 Afde*) Jfr. B. F. 1886—87, S. 330 f. og 416.

2) Jfr. B. F. 1925—26, S. 324 f.

21

linger: I. Byplanafdelingen, II. Byggescigsajdelingen, III. Vejafdelingen for den indre By, IV. Vejafdelingen for den ydre By, V. Kloak- og Broafdelingen, VI. Ma- terialafdelingen, VII. Stadsgartneren og VIII. Bogholderi- og Kassererkontoret med Arbejdsomraader som nedenfor anført. Endvidere blev det ved Omordningen af 6. Januar 1925 bestemt, at der ydes saavel Stadsingeniøren som den Afdelingsingeniør, der af Magistraten maatte blive destineret til under Stadsingeniørens Forfald at fungere som dennes Stedfortræder, et pensionsgivende Bestillingstillæg, at der oprettes et nyt Em­ bede som Afdelingsingeniør (Leder af »Kloak- og Broafdelingen«), og at de tidligere Ledere af Ingeniørafdelingerne: »Ingeniørafdeling A«, »1. Ingeniør­ afdeling«, »2. Ingeniørafdeling«, »3. Ingeniørafdeling«, »Ingeniørafdeling .B« og »4. Ingeniørafdeling« samt Stadsgartneren og Kontorchefen for »Vej- og Kloak­ anlægenes Bogholder- og Kassererkontor« overføres til Stadsingeniørens Direk­ torat som Ledere af dennes Afdelinger i den anførte Rækkefølge, samt at det af »Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene« ved dettes »4. Ingeniørafdeling« hidtil førte Tilsyn med Natrenovationen (» Københavns Grundejeres Renhold­ ningsselskab«) fra 1. April 1925 overføres til Magistratens 5. Afdeling og hen­ lægges under »Københavns Kommunes Kørselsafdeling«1). I. Byplanafdelingen. Byplanafdelingen forestaar under Samarbejde med Stadsarkitekten Projek­ teringerne vedrørende Byens Udformning, herunder Paalæggelse af Servitutter tilsigtende en rationel Fordeling af de forskellige Bebyggelsesarter, Parker, Lege- og Sportspladser m. m., Regulering af de ældre Bykvarterer eventuelt i Forbindelse med Gennembrydning for nye Færdselslinier, Retningslinierne for nye Vejprojekter og Bebyggelsesplaner for Kommunens Arealer. Endvidere udfører Afdelingen 'Forarbejder med Henblik paa den fremtidige Udvikling, herunder i Forbindelse med andre Institutioner Planlæggelse af Havneudvidelser, Industrikvarterer, Sporforbindelser o. s. v., Udvidelse og Regulering af de eksisterende Hovedfærdselslinier dels direkte og dels ved Fastsættelse af Byggelinier, Forhandling med de omliggende Kommuner, Ord­ x) Jfr. vedrørende det sidstnævnte Forhold endvidere Indenrigsministeriets Stad­ fæstelse af 24. April 1925 og B. F. 1925—26, S. 239. »Stadsingeniørens Direktorat«s 8 Afdelinger har ved Udgangen af 1930 føl­ gende Arbejdsomraader:

22

ning af Ekspropriationerne ved de i Henhold til ovenstaaende foranledigede Arealerhvervelser og Undersøgelser vedrørende Byens Bebyggelsesforhold, Tra­ fikforhold o. s. v., samt udarbejder Oversigtskort over København til Brug for Kommunens Kontorer. Afdelingen fører Forhandlinger med Grundejere og Parcelforeninger ved­ rørende Overenskomster angaaende Anlæg og Vedligeholdelse af private Gader og Veje i Henhold til § 8 i Vejloven af 31. Marts 19261) og afgiver Erklæringer i Byggesager, der vedrører Byplanafdelingens Arbejdsomraade. Byplanafdelingen udfører endvidere de forberedende Arbejder for det under 22. Juni 1928 nedsatte Udvalg til Udarbejdelse af et Byplanforslag for Køben­ havnsegnen. II. Byggesagsafdelingen . Under Byggesagsafdelingen er samlet Ekspedition af samtlige Byggesager, forsaavidt angaar Bygningernes Forhold til Gader, Veje, Servitutter og Hus- spildevandssager i København med indlemmede Distrikter samt hele Til­ synet med private Spildevandsanlæg. Afdelingen fører endvidere — til Brug for Skattevæsenet — Regnskab over Til- og Afgang i Vandklosetantallet. Afdelingen har siden 1. Januar 1926 fælles Journal med det under Magi­ stratens 4. Afdelings Sekretariat oprettede Ekspeditionskontor for Byggesager. For at støtte dansk Betonrørs-Industri har Afdelingen i Samarbejde med forskellige Nabokommuner tilrettelagt og fører siden 1. Oktober 1926 — for­ saavidt Rørene ønskes anvendt uden anden Prøve i København og de Nabo­ kommuner, med hvilke Overenskomst haves — en Kontrol med Fabrikationen af disse Rør med det Formaal, at de kan anvendes i Stedet for de fra Udlandet indførte glaserede Lerrør. III. Vejafdelingen for den indre By. Vejafdelingen varetager i den indre By (d. v. s. København inden Indlem­ melserne i 1901 og 1902) for de offentlige Gaders og Vejes Vedkommende Ny­ anlæg, Vedligeholdelse, Vanding og den Del af Renholdelsen (herunder Sne­ kastning og Gadefejning), som paahviler Kommunen, samt Vedligeholdelse af 0 Jfr. Kommunalbestyrelsens Beslutning af 20. Maj 1926, B. F. 1926—27, S. 208 f. og 259 f.

23

Kloaker og endvidere Tilsyn med de private Gaders og Vejes Anlæg og Ved­ ligeholdelse. Afdelingen istandsætter og vedligeholder endvidere enkelte private Gader og Veje efter Overenskomst i Henhold til § 8 i Vejloven af 31. Marts 1926. For at tilvejebringe et paalideligt Grundlag for Bedømmelsen af de for­ skellige Gade- og Vejbefæstelsers Anvendelighed efter den forskellige Færdsels­ intensitet foretager Afdelingen hyppige Færdselstællinger. Endvidere varetager Afdelingen Driften af Direktoratets Laboratorium for Undersøgelser af Vejmaterialer m. m. IV. Vejafdelingen for den ydre By. Vejafdelingen varetager i den ydre By (d. v. s. de i København i 1901 og 1902 indlemmede Distrikter: Valby, Brønshøj og Sundbyerne) de under »Vej­ afdelingen for den indre By« nævnte Arbejder. V. Kloak- og Broafdelingen. Kloak- og Broafdelingen forestaar Projektering, Anlæg, Tilsyn og Vedlige­ holdelse af offentlige Kloaker, Broer, Havnekajer m. m. og Kloakanlægenes Forelæggelse for Vandafledningskommissionen samt administrerer de i Kom­ missionskendelserne fastsatte Bestemmelser vedrørende Paaligning af Kloak­ bidrag. Afdelingen behandler endvidere alle Sager vedrørende private Gade­ kloaker og fører Tilsyn med disses Anlæg. VI. Materialafdelingen. Materialafdelingen besørger Indkøb af Direktoratets Forbrug af nye Gade- og Vejmaterialer, drager Omsorg, for gamle Materialers Nyttiggørelse, vare­ tager Fabrikationen af Forbruget af Betonstøbegods, Driften af Direktoratets Oplagspladser og Værksteder og Tilsyn med Materiellet, Projektering, Anlæg og Drift af Kloakpumpestationer og Bensningsanlæg med Tilbehør af Tryk­ ledninger, og Tilsyn med de afskærende Ledninger og de Hjælpeledninger, der fører fra disse til Øresund og Havnen. Under Afdelingen er endvidere henlagt diverse Fællessager, der berører for­ skellige af Direktoratets Afdelinger, heraf skal særlig anføres Lønsager for Løn­ arbejdere samt Anbringelse af Telegraf- og Telefonledninger i Gader og Veje.

(

24

VII. Stadsgartneren. Stadsgartneren varetager Administration, Vedligeholdelse og Bevogtning af de kommunale, offentlige Parker, Haveanlæg og Plantninger, projekterer og udfører nye Anlæg og Plantninger, varetager Driften af Kommunens Blomster- gartneri og Planteskole, fører Tilsyn med Driften af de offentlige Skøjte- og Kælkebaner, yder Assistance til kommunale Institutioner, der ønsker gartne­ risk Vejledning, og fører Overtilsyn med en væsentlig Del af de under andre kommunale Institutioner hørende Haveanlæg. VIII. Bogholderi- og Kassererkontoret. Foruden det egentlige Bogførings- og Regnskabsarbejde samt Kassererfor­ retningerne sorterer under Kontoret Behandling af de personelle Sager samt en Række statistiske Arbejder. Blandt de Love og Bestemmelser o. s. v., ifølge hvilke Stadsingeniørens Direk­ torat udøver sin Myndighed, kan anføres følgende: Lov af 30. November 1857 om Afstaaelse af Grunde til Vandaflednings- eller Kloakanlæg (jfr. Lov Nr. 123 af 28. April 1906). Lov af 30. November 1857 om Beskyttelse af de til Københavns Vandværker henhørende Værker, Anlæg og Beholdere m. v. (jfr. Lov Nr. 60 af 24. April 1896, Lov Nr. 153 af 8. Juni 1912, Lov Nr. 54 af 31. Marts 1926 og Kendelse af 24. Juni 1930 angaaende Vandindvinding i København). Lov af 14. December 1857 indeholdende nogle Forskrifter om Gader, Veje og Vandløb i København (jfr. Lov Nr. 123 af 28. April 1906, Lov Nr. 117 af 1. April 1922 og Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926). Bygningslov for København af 12. April 1889 (jfr. Lov af 30. Marts 1895, Lov Nr. 21 af 27. Februar 1897 og Lov Nr. 144 af 13. April 1923). Bygningsreglement af 29. April 1930 for de i Henhold til Lovene Nr. 50—52 af 3. April 1900 i Københavns Kommune indlemmede Distrikter. Bekendtgørelse af 12. Februar 1927 fra Københavns Magistrat om de for aaben og lav Bebyggelse paa afgrænsede Arealer gældende Bestemmelser. Bekendtgørelse af 7. Februar 1927 fra Københavns Magistrat om de for Ud­ hængstage og andre Bygningsfremspring samt for Automater, Udhængs­ skabe, Skilte m. m. gældende Bestemmelser. Sundhedsvedtægt for Københavns Kommune af 4. November 1918.

25

Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 med Tillæg af 29. April 1922 og 1. Marts 1926 (jfr. Lov af 11. Februar 1863 angaaende Omordning af Københavns Politi m. v.). Lov Nr. 137 af 12. Marts 1918 om Bygningsfredning (jfr. Fortegnelse af 11.

September 1924 over fredede Bygninger). Lov Nr. 122 af 18. April 1925 om Byplaner.

Lov Nr. 305 af 30. Juni 1922 om visse Bestemmelser om Parcelsalg (jfr. Kommunalbestyrelsens Beslutning af 19. December 1929, B. F. 1929—30, S. 1477). Love Nr. 50—52 af 3. April 1900 om Indlemmelse under Staden København af en Del af Hvidovre Sogn (Nr. 50), af Brønshøj Sogn (Nr. 52) og af Sundby og Nathanaels Sogne (Nr. 51) (jfr. Overenskomsterne af 25. April 1900 mellem Københavns Kommune og de nævnte Sogne). Raadstue-Plakat af 22. December 1926 angaaende Snekastning i de indlem­ mede Distrikter (jfr. Raadstue-Plakat af 9. December 1929.) Bekendtgørelse af 15. December 1927 fra Politidirektøren om Gadefejningen (jfr. Bekendtgørelse af 17. Maj 1930). Lov Nr. 9 af 23. Januar 1903 om Berettigelsen til at udføre Arbejder ved­ kommende Vand-, Gas- eller Elektricitetsværker samt Kloakledninger og indvendige Husspildevandsledninger (jfr. Bekendtgørelse af 14. Oktober 1903 fra Københavns Magistrat). Forskrifter vedrørende Afløb fra Ejendomme i Staden København af 20. Juni 1924 med Tilføjelser af 12. Februar 1926 og 13. Marts 1930 (jfr. de af Dansk Ingeniørforening udgivne »Forskrifter vedrørende Afløb fra Ejendomme« — Afløbsregulativ — af April 1924). Kommunalbestyrelsens Beslutning af 22. Marts 1897 vedrørende Vandkloset- Afgiften (jfr. B. F. 1896—97, S. 2141 f.); angaaende dette Spørgsmaal og dets videre Udvikling se endvidere: Komm. Besl. af 29. Januar 1894 (jfr. B. F. 1893—94, S. 566 f., 703 f., 1123 f. og 1460 i) , B. F. 1895—96, S. 1015 og 1099, hvor Afgiften for en Del af Staden ved Budgettet for 1896 ned­ sattes fra 1. Januar 1896, Komm. Besl. af 6. Februar 1899 (jfr. B. F. 1896— 97, S. 1913 f., 1917 f., Till. 46 f., 1898—99, S. 1937 f.), Komm. Besl. af 12. Marts 1900 (jfr. B. F. 1899—1900, S. 1706 f., 2322 f. og 2344 f.) og Bekendt­ gørelse af 25. September 1900 fra Københavns Magistrat samt Bekendt­ gørelse af 29. Maj 1918 fra Københavns Magistrat (jfr. B. F. 1917—18, S. 2100 f. og 2105 f.).

26

Kommunalbestyrelsens Beslutning af 4. Marts 1907 vedrørende Takster for Attester for Husspildevandsanlæg (jfr. B. F. 1906—07, S. 769 f., 2375 f. og 2409 f.). Taksterne er senere ændret ved Magistratens Skrivelse til Direk­ toratet for Vej- og Kloakanlægene af 13. Juni 1919 fra 1. April 1920, ved Vedtagelse af Budgettet for 1921—22 fra 1. April 1921 og ved Vedtagelse af Budgettet for 1924—25 fra 1. Januar 1924.