292561970

8

ved Kabinetsordre af 9. September 1771 for fra 1. Oktober s. A. at føre det almindelige Tilsyn saavel med alle kongelige og andre offentlige Bygninger som med det private Bygningsvæsen — ogsaa i København. »Overbygnings­ direktionen« skulde dog ikke have noget at gøre med Udførelsen af de beslut­ tede Arbejder. Ved Kabinetsordre af 21. September 1773, stadfæstet 13. Oktober s. A., henførtes »Overbygningsdirektionen« under Benævnelsen:»Bygningsdirektionen« under Rentekammeret, og denne overtog fra nu af ogsaa Overledelsen af de besluttede Arbejder. »Bygningsdirektionen« (i hvilken Marmillod sad fra 21. December 1771 til han 7. Maj 1775 efter Ansøgning fik sin Afsked og derefter rejste tilbage til Frankrig, hvor han døde som »Ingénieur en chef des ponts et des chaussées« i Grenoble 27. Oktober 1786) ønskede dog at blive fritaget for Københavns Brolægning og bad derfor i Skrivelse af 13. August 17741) til det kgl. danske Cancelli om Fritagelse for Brolægningen, idet den fremsendte et af Marmillod under 10. Februar 1773 udarbejdet Forslag til en Ny-Organisation af Køben­ havns Brolægning. Forslaget gik 3. September 1774 til Erklæring i Magistraten, der erklærede sig 10. Maj 1775; »Bygningsdirektionen« afgav derefter en ny Erklæring 11. Juni 1776 og Magistraten ligesaa 3. Februar 1777, hvorefter der ved kgl. Rescript af 26. Marts 1777 nedsattes en Kommission, der havde For­ pligtelse til inden 6 Uger at afgive Betænkning om Sagen, hvilken Frist dog forlængedes. Kommissionens Indstilling er af 15. Juli 1777, og 20. August 1777 udgaar der saavel kgl. Rescript (bl. a. indeholdende Instruks for saavel Inspektør som Underinspektør) som. Forordning vedrørende den nye Ordning af Brolægningsvæsenet, i Henhold til hvilken dettes Styrelse overgaar til en Kommission (»Commissionen over Brolægningsvæsenet i Kjøbenhavn«) paa 9 Medlemmer, hvori saavel Magistraten (ved en Borgmester og en Raadmand) som Stadens 32 Mænd (ved 2 Mænd) er repræsenteret og en Ingeniørofficer sidder som teknisk Sagkyndig, hvem Overinspektionen med Udførelsen af Kommissionens Ordrer paahviler. Medens Brolægningen i København — som tidligere omtalt — før Forord­ ningen af 20. August 1777 havde været en privat Opgave og ikke en kom- „ munal Opgave, skete der ved denne Forordning en gennemgribende Forandring i dette Forhold, idet Brolægningen herefter blev et kommunalt Anliggende, og idet Forordningen anordnede et Fællesskab mellem alle Københavns bro­ 1) Jf r. Raadstuearkivet, Sager vedrørende Brolægningsvæsen, Pakke: 1682 — 1777.

Made with FlippingBook - Online magazine maker