292559534

Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 med Tillæg af 29. April 1922, 1. Marts 1926 og 5. Marts 1931 Med et alfabetisk Register ved M. Tvermoes Politiassistent i Københavns Politi og S. G. Elmin Ekspeditionssekretær i Kobenhavns Politi

NYT NORDISK FORLAG — ARNOLD BUSCK KJ ØBENHAVN 1933

A. Bosenbergs Bogtrykkeri. — Østergade 26.

F O R O R D .

T T edtægten fremtræder her i den Affattelse, den har ' faaet ved Tillægene af 29. April 1922, 1. Marts 1926 og 5. Marts 1931. Hvad der ved dette sidste Tillæg, som traadte i Kraft den 1. April 1931, er nyt eller væsentligt ændrer ældre Bestemmelser, er trykt med spærret Skrift. Den korte Frist mellem Tillægets Udfærdigelse og Ikrafttræden har, da Vedtægten burde foreligge færdig- trykt til 1. April, ikke været tilstrækkelig til at under­ kaste Noterne i Udgaven af 1922 det nødvendige Gen­ nemsyn og til at udarbejde Noter til de nye Bestem­ melser. Noterne er derfor udeladt med Undtagelse af de ved §§ 16, 17, 49 og 89 aftrykte Bestemmelser, som man af Hensyn til deres Vigtighed ikke mente at burde udelade. De Bestemmelser i Vedtægten af 1922, som nu er bortfaldet, er enten saadanne, som er blevet forældede, eller, for Størstepartens Vedkommende, er optaget i nyere Love, f. Ex. Færdselsloven, Beværterloven og Au­ tomobilloven.

1. Afsnit. Om den offentlige Orden. 1 s t e Ka p i t e l . Om Iagttagelse og Velanstændighed paa Gaden. § 1.

Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa intet Op^ løb eller Sammenstimlen af Folk finde Sted, hvor­ ved den offentlige Orden forstyrres, eller Færdselen hemmes. § 2 . Naar mange Mennesker paa offentlig Gade, Vej eller Plads samles ved Indgangen til Billetudsalg, For­ lystelsessteder eller ved andre saadanne Lejligheder, skal de opstille sig i Række efter den Orden, i hvilken de er ankomne, og derved rette sig efter Politiets An­ visning. Det er forbudt i og paa Sporvogne og Omnibusser at benytte Hattenaale uden Sikkerhedsdup. §3 . Enhver er paa offentligt Fortov pligtig at vige af Vejen for de mødende, der har Kørebanen paa deres højre Haand, samt for Skildvagter. § 4. P e r s o n e r , h v i s K l æ d e r b e s u d l e r v e d B e r ø r i n g s k a l p a a o f f e n t l i g t F o r t o v v i s e

6

§ 4 —§ 5 t i l b ø r l i g t H e n s y n o v e r f o r a n d r e F o d g æ n ­ ger e . § 5. Paa offentlig Gade, Vej og Plads e l l e r a n d r e S t e d e r , h v o r t i l d e r e r o f f e n t l i g Ad g a n g , maa der ikke foregaa Slagsmaal, Skrigen, Raaben, høj­ røstet Syngen eller anden larmende, voldsom eller for­ nærmelig Adfærd, hvorved den offentlige Orden for­ styrres, eller de forbigaaende eller omboende forulempes. B e n y t t e l s e af H ø j t t a l e r e , G r a m m o f o ­ n e r e l l e r l i g n e n d e m e k a n i s k e A p p a r a t e r i f r i L u f t e l l e r f o r a a b n e V i n d u e r e l l e r D ø r e e l l e r a n d r e A a b n i n g e r u d t i l d e t f r i e k a n f o r b y d e s a f P o l i t i e t , n a a r d e n s k ø n n e s a t v æ r e t i l v æ s e n t l i g U l e mp e f o r de o m ­ b o e n d e e l l e r f o r b i p a s s e r e n d e . De t e r f o r b u d t a t a n v e n d e L y s r e k l a ­ me r p a a en s a a d a n Ma a d e , a t d i s s e e r t i l U l e m p e f o r de omb o e n d e . Raaben med Varer maa ikke finde Sted f ø r Kl. 7 Morgen eller efter Gadelygternes Tænding og ingen­ sinde ud over Kl. 8 Aften. Børn, der endnu ikke er fyldt 14 Aar, maa ikke be­ nyttes til i Forretningsøjemed at føre Træk- eller Haand- vogne eller køre med Varetransportcykler. Børn under 16 Aar maa ikke benyttes til nogen som helst Handel eller overanstrenges ved Førsel af Træk- eller Haand- vogne, Kørsel med Varetransportcykler eller Bæren af Byrder i Forretningsøjemed. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads kan Politiet for­ byde Forhandling og Uddeling af Tryksager, naar saa­ dant er egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den of­ fentlige Orden e l l e r a l e n e f i n d e r S t e d s om Re ­ k l a m e f o r E r h v e r v s i n t e r e s s e r , eller naar Tryksagerne er af anstødeligt Indhold. S a a v e l B l a d e n e s U d d e l i n g af L ø b e ­ s e d l e r om N y h e d e r af s æ r l i g I n t e r e s s e

§ 5 —§ 8 7 s om U d d e l i n g a f V a l g p l a k a t e r o m f a t t e s i k k e a f d e t i 6 t e S t y k k e i n d e h o l d t e F o r ­ b u d mo d U d d e l i n g a f T r y k s a g e r i R e k l a ­ me ø j e m e d . § 6 . Ingen maa uden fyldestgørende Grund banke paa Port, Dør eller Vindue, ringe paa Port- eller Dørklokke eller foretage lignende Handlinger, hvorved Beboerne forstyrres. Det er ikke uden Beboernes udtrykkelige Be­ gæring tilladt at foretage saadant for at falbyde Varer eller i lignende Øjemed. Børn under 16 Aar maa ikke ombære Genstande til Falbydelse i Husene. Uden vedkommendes Samtykke maa ingen tage Op­ hold i u b e b o e d e H u s e e l l e r L e j l i g h e d e r , paa Trapper, i Porte, Ind- eller Opgange til Huse, i Gaardsrum, Udhuse, Kælderrum eller Loftsrum, Ha v e - e l l e r L y s t h u s e , Sk u r e , f r i t s t a a e n d e V o g ­ ne e l l e r l i g n e n d e e l l e r i f o r t ø j e d e e l l e r o p a n k r e d e F a r t ø j e r . § 7. Der maa ikke paa offentlig Gade, Vej eller Plads gøres Glidebaner eller foretages nogen Leg eller noget Spil, der er til Hinder for Færdselen. Det er forbudt at krybe op paa eller klynge sig til Vogne eller andre Køretøjer under Kørselen eller til saadanne at fastgøre Haandvogne eller Slæder. § 8 . Ingen maa paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller ud over disse skyde med Bøsse, Pistol, Nøgle- bøsse, Bue, Pusterør eller andet saadant, afbrænde Krudt, Fyrværkerisager eller eksploderende Genstande af hvilken som helst Slags, ej heller kaste med eller fra Huse udkaste Stene, Snebolde, Snavs, Vand eller andet, hvorved Skade kan bevirkes, eller de, som fær­ des paa disse Steder, fortrædiges.

8

§ 8 —§ 10 L i g e l e d e s e r d e t f o r b u d t p a a G a a r d s - p l a d s e r , i H a v e r e l l e r p a a a n d e n p r i v a t G r u n d a t b e n y t t e S k y d e v a a b e n e l l e r 1i g - n e nd e p a a en Ma a d e , d e r er t i l F a r e f o r Omg i v e l s e r n e . § 9. Ingen maa offentlig færdes i saa beruset Til­ stand, at han kan give Anledning til Ulempe for andre. Ligeledes er det forbudt paa eller ud til Gade, Vej eller Plads at vise uanstændig Opførsel, derunder at opfordre til Utugt. Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyr­ relse af den offentlige Orden. Politiet kan, naar dertil findes Anledning, forbyde løsagtige Fruentimmer, Om­ drivere og lignende Personer, der findes paa offentlig Gade, Vej eller Plads, at staa stille eller at færdes frem og tilbage paa kortere Strækninger, og enhver er pligtig til at efterkomme Politiets Paabud i saa Henseende. § 10 . Ingen maa udenfor de tilladte Badepladser bade sig i eller svømme i Byens Kanaler, Stadsgraven, Søerne i og omkring Staden samt Løbene derimellem, i Ny­ havn eller i aabent Vand i umiddelbar Nærhed af Told­ boden, Knippelsbro, Langebro, af Landingsbroer for Pas­ sagerskibe, eller overhovedet af offentlig Gade, Vej, Spadseregang eller Plads. Ved Badeanstalter, der er saaledes beliggende, at de kan overses fra offentlig Gade, Vej, Plads eller Bro, kan Politiet fordre truffet saadannc Foranstaltninger, at Badningen ikke foregaar paa en saadan Maade, at den giver offentlig Forargelse.

11

9

§

2 d e t Ka p i t e l . Om Forbud mod Hindringer for Færdselen. § 11 . Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa ingen tage Stade, opstille Bod, Skur eller lignende for at udsælge Varer eller drive anden Forretning uden Tilladelse fra Politiet, og, naar Tilladelse er meddelt, ikke udenfor den anviste Plads. Personer, som sælger Varer, eller som tilbyder deres Tjeneste, maa ikke opstille sig i Klynge eller paa anden Maade hindre Færdselen, ej heller vise Paatrængenhed. Frugt, Kartofler og Grøntsager er det ikke tilladt at køre omkring med til Falbydelse paa offentlig Gade, Vej eller Plads; dog er Omførsel paa Haandvogn ikke ind­ befattet under dette Forbud. M ed M a g i s t r a t e n s S a m t y k k e k a n P o l i ­ t i e t , n a a r F æ r d s e l s f o r h o l d e n e g ø r d e t t e p a a k r æ v e t , h e l t e l l e r d e l v i s f o r b y d e Ga ­ d e h a n d e l i v i s s e B y d e l e e l l e r p a a b e s t e m ­ t e P l a d s e r og G a d e - og V e j s t r æ k n i n g e r . Politiet kan meddele Tilladelse til, at der paa For­ tove foran Beværtningssteder hensættes Borde og Bænke for de beværtningssøgende; dette maa dog kun indrøm­ mes, hvor Hensynet til den øvrige Færdsel tillader det. De i nærværende Paragrafs 1s t e og 5te S t y k k e ommeldte Tilladelser maa kun gives efter forud ind­ hentet Samtykke fra Magistraten og — b o r t s e t f r a p r i v a t e Ga d e r , V e j e og P l a d s e r — mod Er­ læggelse af den Afgift, som af Magistraten for hvert Tilfælde fastsættes. F o r s a a v i d t a n g a a r p r i v a t e Ga d e r , V e j e og P l a d s e r k r æ v e s y d e r l i ­ g e r e V e j e j e r e n s T i l l a d e l s e . N a a r s æ r l i g e O m s t æ n d i g h e d e r g ø r d e t p a a k r æ v e t e l l e r ø n s k e l i g t , k a n P o l i t i e t f o r l a n g e S t a d e p l a d s e n m i d l e r t i d i g t r y d ­ det .

10

§ 12 —§ 14

§ 12 . Paa offentligt Fortov eller Gangsti maa ingen fær­ oes paa Rulleskøjter eller lignende, trække eller bære Cykler, Byrder eller andre Genstande, der ved de­ res Størrelse er til Hinder for Færdselen, eller som ved deres Art udsætter de forbigaaende for Skade eller Ulempe. Haandvogne med Børn samt Rulle- og Syge- stole skal trækkes saaledes, at Færdselen derved be­ sværes saa lidt som muligt, i hvilken Henseende de for­ nødne Bestemmelser gives af Politiet. Paa stærkt befærdede Steder og navnlig paa Broer kan Politiet paabyde Fodgængere kun at benytte det Fortov, hvor de har Kørebanen paa den højre Haand. Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Op­ slag paa Stedet. § 13. Intet, som kan være til Hinder for Færdselen, maa hensættes eller henlægges paa Fortov eller andetsteds paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Dog skal det, naar ingen Gaardsplads haves til Af- eller Paalæsning af Varer, Brændsel eller andet, være tilladt, at denne sker paa de nævnte Steder, naar den foretages med saa liden Ulempe for Færdselen som muligt, og intet maa blive liggende i længere Tid end højst fornødent. § 14. Det er forbudt paa offentlig Gade, Vej eller Plads at foretage noget Slags Arbejde, hvorved Færdselen hemmes, eller de forbigaaende udsættes for Fare eller Ulempe, saasom at save eller hugge Brænde eller Tøm­ mer, knuse Kokes, hugge Sten, beslaa Heste og andet deslige. Ej heller maa Tæpper, Duge og deslige udbankes eller udrystes, Sengklæder henlægges til Udluftning el­ ler Tøj ophænges til Tørring paa eller udover offentlig Gade, Vej eller Plads.

11

§ 15 —§ 16

§ 15. Varer, Udhængsskabe, Vinduesmarkiser eller andre Genstande, der anbringes udover offentlig Gade, Vej eller Plads, skal være forsvarlig befæstede og, naar de har et Fremspring af mere end 12 cm, anbragte i en saadan Højde, at deres Underkant er mindst 2,25 m over Jorden. Hvor Fortovet har en Bredde af over 2 m, og Om­ stændighederne i øvrigt taler derfor, kan Politiet tillade, at de nævnte Genstande faar et større Fremspring eller anbringes i en ringere Højde end anført. Bestemmelserne i denne Paragrafs 1. Stk. er ogsaa anvendelige paa Skilte. Disse maa derhos ikke uden Politiets Tilladelse anbringes anderledes end fladt mod Bygningsfacaden. Magistraten meddeler nærmere For­ skrift om, under hvilke Betingelser en saadan Tilladelse bør meddeles. Det er forbudt paa Plankeværker, Stakitter og lig­ nende Hegn i en Højde under 2,5 m at anbringe Pig traad, der vender ud mod offentlig Gade, Vej eller Plads. Porte og Døre samt Skodder og Vinduer, hvis Un­ derkant ikke ligger mindst 2,25 m over Gaden, maa ikke indrettes til at aabne udad mod Gaden. I sær­ lige Tilfælde kan dog Magistraten tillade Undtagelser fra dette Forbud. Søm, H a g e r e l l e r a n d e t , d e r e r a n b r a g t p a a e l l e r i H u s f a c a d e r , P l a n k e v æ r k e r og l i g n e n d e , s om v e n d e r ud mo d o f f e n t l i g Ga de , Ve j e l l e r P l a d s p a a en s a a d a n M a a ­ de, a t de f o r b i p a s s e r e n d e u d s æ t t e s f o r S k a d e e l l e r U l e mp e , er E j e r e n p l i g t i g at f j e r n e. § 16. Fragt- og Arbejdsvogne, h e r u n d e r o g s a a T r æ ' k - v o g n e, maa ikke køre paa Østergade, Vimmelskaftet, Nygade eller Frederiksberggade. medmindre ,de kom-

12 mer fra eller skal til en i den vedkommende Gade be­ liggende Ejendom eller afhenter Gadens Renovation. O m b æ r i n g a f e l l e r K ø r s e l u d e l u k k e n d e me d R e k l a m e r e r f o r b u d t p a a de n æ v n t e G a d e r s a m t p a a A m a g e r t o r v og K ø b m a ­ ge r g a d e. G e n n e m P r i n s J ø r g e n s G a a r d e r al A r - b e j d s k ø r s e l f o r b u d t . Gennem Kolonnaden ved Amalienborg er ligeledes al Arbejdskørsel forbudt, o g Kø r s e l af a n d e n Ar t , d e r u n d e r C y k l e - k ø r s e l , er k u n t i l l a d t g e n n e m K o l o n n a ­ d e n s M i d t e r p a s s a g c. P a a og o v e r A m a l i e n ­ b o r g P l a d s er K ø r s e l me d M o t o r k ø r e t ø j e r me d m a s s i v e H j u 1r i n g e f o r b u d t . I Gaden »Bag Raadhuset« er Korsel kun tilladt dem, der har Ærinde i Raadhuset. Med Magistratens Samtykke kan Politidirektøren helt eller til iDels forbyde Kørsel paa andre Steder for andre end de der boende, eller foreskrive visse Arter af Færdsel at følge bestemt betegnede Retninger. Hv o r d e r er Ta l e om f æ r d s e l s t e k n i s k e F o r a n s t a l t n i n g e r af m i d l e r t i d i g e l l e r f o r ­ s ø g s m æ s s i g K a r a k t e r , k a n P o l i t i e t e f t e r S a m r a a d me d S t a d s i n g e n i ø r e n t r æ f f e B e ­ s t e mme l s e . Med Københavns Magistrats Samtykke er der af Køben­ havns Politi under 17. December 1920 udstedt saalydende Be­ kendtgørelse angaaendc Færdselen paa K n i p p e l s b r o : »I Henhold til Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 § 16, jfr. § 20, gives der herved følgende Forskrifter an­ gaaendc Færdsel med Vogne, derunder Trækvogne, samt Mo­ torcykler med Paahængsvogne over Knippelsbro: 1. De nævnte Køretøjer skal holde sig i Række. Kørsel forbi et eller flere i samme Retning langsomt kørende Køre­ tøj er dog tilladt, naar der ikke samtidig er modgaaende Vogn­ færdsel paa Broen. 2. Naar der efter Aabning af Knippclsbro for gennem- sejlende Skibe er dannet en Vognrække fra Torvegade til Broen, maa denne Række ikke brydes af de fra Byen kom- § 16

§ 16 —§ 17 13 niende Køretøjer, der agter at køre ad Brogade, men disse skal fortsætte ad Torvegade til Strandgade.« Med Københavns Magistrats Samtykke er der under 28. Maj 1921 af Københavns Politi udfærdiget saalydende Be­ kendtgørelse: »I Henhold til Politivedtægten for København af 1. Marts 1913 § 16 gives der herved følgende Forskrifter angaaende Færdsel med Vogne, derunder Trækvogne, samt Motorcykler og Cykler, paa Gader, der er delt i to isolerede Kørebaner: Al Færdsel med de nævnte Køretøjer skal foregaa i Køre­ banen tilhøjre. Bestemmelserne omfatter ikke Øster Allé, St. Annæ Plads eller Jagtvejen med Undtagelse af Strækningen fra Nr. 221 til Strandvejen samt indtil videre ej heller Raadhuspladsen mel­ lem Frederiksberggade og Farvergade.« Af Københavns og Frederiksberg Politi er under 8. Januar 1922 udfærdiget saalydende Fælles-Bekendtgørelse: »I Henhold til § 16 i Politivedtægten for København og § 17 i Politivedtægten for Frederiksberg paabydes det herved, at al Færdsel paa Aaboulevard med Vogne, derunder Træk­ vogne, samt Motorcykler og Cykler skal foregaa i den højre Kørebanes højre Side. Overtrædelse heraf straffes med Bøder paa indtil 100 Kr. Paabudct træder straks i Kraft.« § 17. P a r k e r i n g a f M o t o r k ø r e t ø j e r pa a de o f f e n t l i g e P a r k e r i n g s p l a d s e r k a n af P o ­ l i t i e t f o r b y d e s i T i d e n me l l e m Kl. 3 og Kl. 6 Mo r g e n og e r i ø v r i g t ku n t i l l a d t p a a de T i d e r , d e r v e d Op s l a g er a n g i v e t . M o t o r ­ v o g n e t i l e r h v e r v s m æ s s i g P e r s o n b e f o r ­ d r i ng , H e s t e k ø r e t ø j e r og T r æ k v o g n e ma a i k k e h e n s t i l l e s p a a P a r k e r i n g s p l a d s e r n e . H e n s t i l l i n g p a a P a r k e r i n g s p l a d s e r n e af L a s t m o t o r v o g n e i e r h v e r v s mæ s s i g t Ø j e ­ me d er l i g e l e d e s f o r b u d t . Udenfor disse Pladser maa Vogne, derunder Træk­ vogne, paa offentlig Gade ikke holde stille i længere Tid, end der behøves til Af- eller Paalæsning, Ind- eller Ud­ stigning, medmindre Politiet har tilladt det,' og i saa

14 Fald kun paa dc tilladte Steder. De skal paa offentlig Gade eller Vej stedse holde saa langt til Siden af Køre­ banen som muligt og m aa i k k e h o l d e v e d S p o r ­ v e j s - e l l e r O m n i b u s s t o p p e s t e d e r . D e t er f o r b u d t at h e n s t i l l e C y k l e r op t i l F o r t o v s k a n t e r n e i S t r o g g a d e r n e me l l e m R a a d h u s p l a d s e n o g K o n g e n s N y t o r v s a m t pa a K ø b m a g c r g a d e og p a a de P l a d s e r , h v o r o f f e n t l i g C y k l e p a r k e r i n g s p l a d s er i n d ­ r e t t e t . H e r f r a u n d t a g e s d o g Po s t - og T e l e ­ g r a f v æ s e n e t s T j e n e s t e c y k l e r . E n d v i d e r e u n d t a g e s , s a a l æ n g e A f - og P a a l æ s n i n g f i n d e r S t e d u d f o r E j e r e n s F o r r e t n i n g , C y k l e r t i l h ø r e n d e de f o r r e t n i n g s d r i v e n ­ de p a a K ø b m a g e r g a d e , n a a r C y k l e r n e e r f o r s y n e d e me d t y d e l i g t F i r m a mæ r k e og er s a a l e d e s op s t i l l l e d e , at V æ l t n i n g v a n ­ s k e l i g g ø r e s . Kommunalbestyrelsen bestemmer, paa hvilke offent­ lige Pladser i Staden det skal være Landboerne tilladt at holde med Vogn for at fodre deres Heste, samt fast­ sætter tillige de nærmere Betingelser for denne Beføjel­ ses Udøvelse i Henseende til Tid, Afgifts Erlæggelse m. v. § 17 Af Kommunalbestyrelsen er den 13. Marts 1889 vedtaget følgende Bestemmelser om Bøndervognes Holden paa Køben­ havns Torve: § I- De offentlige Pladser, hvorpaa det skal være Landboerne tilladt at holde med Vogne for at fodre deres Heste, bestem­ mes herved at være følgende: Hauserpladsen, det nye Halmtorv, Christianshavns Torv, Kultorvet og Vandkunsten. § 2 . Tiden, hvori der maa holdes paa de nævnte Pladser, er fra om Morgenen indtil Kl. 15.

§ 17 —§ 18 15 § 3. I Henseende til Ordens Overholdelse er de Paagældende underkastede de Forskrifter, som herom gives af Politiet. § 4. ' Magistraten overdrager til en eller flere Mænd den ude­ lukkende Beføjelse til paa bemeldte Pladser at betjene de holdende Vogne. Den.Afgift, som disse Mænd derfor vil have at erlægge til Stadens Kasse, bestemmes af Magistraten. Af de for disse Mænd af Magistraten givne Bestemmelser fremhæves følgende: 1. De Mænd, hvem Betjeningen paa Fodertorvene over­ drages af Magistraten, har Eneret til selv og ved de af dem antagne Medhjælpere at betjene de paa Torvene holdende Vogne og derfor at oppebære en Kendelse. De betegnes ved Navnet Fodermestre. De saavelsom deres Medhjælpere for­ synes med et Kendingstegn. 2. Der ansættes i Reglen en Fodermester ved hvert af de paagældendc Torve. Det nye Halmtorv deles i 2 Dele. Fodermesteren er ansvarlig for alt, hva« han selv og de af han antagne Folk foretager sig. Han er pligtig til at bidrage til Overholdelse af god Orden paa Torvet. Han er ubetinget underkastet de af Politiet givne Forskrifter. 3. Anskaffelse af Krybber, Spande m. v. og disses Op­ bevaring er Magistraten uvedkommende; disse Genstande skal fjernes fra Torvet, saasnart Holdetiden ophører. 4. Fodermesteren er pligtig til at føre nøjagtig Forteg­ nelse over Antallet af de Vogne, der holder paa Torvet, samt at føre særskilt Regnskab over sine Indtægter af Torvet. Han skal halvaarligt meddele Magistraten paalidelig Udskrift af Fortegnelsen og Regnskabet. § 18 . Naar Vogne ved Bryllupper, Begravelser, Teater­ forestillinger, Koncerter, Baller eller andre Lejligheder samles i større Mængder paa offentlig Gade, Vej eller Plads, skal de holde i Række efter Politiets nærmere An­ visning og ved Til- eller Frakørsel følge den af dette betegnede Vej. Er vedkommende Gade eller Vej saa snæver, at to Vogne ikke med Lethed kan komme forbi hinanden, maa Vognrækken dannes i de nærmeste Gader eller Veje, der har den fornødne Bredde.

16

§ 18 —§ 21 Vognene skal køre frem efter Tur, og kun, naar den, hvem en Vogn skal optage, forlanger det, maa Vog­ nen køre ud af Rækken og hen til Indgangen, men skal da, naar den paagældende ikke er eller straks kommer til Stede ved Indgangen, indtage den sidste Plads i Vognrækken.

3 d i e Ka p i t e l . Om Foranstaltninger til Afværgelse af Fare under den offentlig Færdsel m. m. § 19. Forældre eller andre vedkommende er pligtige at sørge for, at smaa Børn, der er under deres Varetægt, paa offentlig Gade, Vej eller Plads er undergivne til­ børligt Tilsyn. § 20 . Ved Færdselen over de offentlige Broer og Dæm­ ninger er saavel kørende og ridende som Fodgængere pligtige at følge de Forskrifter, som meddeles ved iøjne­ faldende Opslag paa Stedet eller særligt gives af Bro­ betjentene. Ved Aabning og Lukning af Broerne maa ingen træde indenfor den stedfindende Afspærring. Paa stærkt befærdede Steder kan Politiet med Ma­ gistratens Samtykke paabyde, at al Kørsel og Riden skal foregaa i Skridt. Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Opslag paa Stedet. § 21 . Private Gader og aabne Gaardspladser (Passager), som Magistraten har forlangt belyste, skal, fra Mørket falder paa, og indtil det bliver lyst om Morgenen, hol-

§ 21 —§ 24 17 des tilbørlig oplyste ved vedkommende Ejeres Foran­ staltning og paa deres Bekostning. § 22 . Naar offentlig Gade, Vej eller Plads anlægges el­ ler istandsættes, samt naar der ellers ved samme fore­ tages Arbejder, der i nogen væsentlig Grad er til Hin­ der for Færdselen eller gør den usikker, skal den paa­ gældende Strækning, saa længe Arbejdet varer, i pas­ sende Afstand holdes forsvarligt afspærret. Fra Mørket falder paa, indtil det bliver lyst om Morgenen, skal der være anbragt fornødne tændte Lyg­ ter ved Afspærringen. § 23. Naar ved offentlig Gade, Vej eller Plads nye Byg­ ninger opføres, eller ældre Bygninger nedrives eller un- dergaar en Hovedreparation, skal Ejeren, forinden Ar­ bejdet paabegyndes, derom gøre skriftlig Anmel­ delse til Politiet, for at dette kan paase, at der ved Anbringelse af Plankeværk eller paa anden Maade træf­ fes de Foranstaltninger, som findes nødvendige til Fore­ byggelse af Ulempe for de forbipasserende, samt at de til Indhegningens Anbringelse i øvrigt fornødne Tilla­ delser er indhentede. Naar Indhegningen ikke længer er nødvendig, skal ny Anmeldelse ske til Politiet, hvor­ efter, saa snart dettes Tilladelse foreligger, Indhegnin­ gen uopholdelig skal borttages og Pladsen bringes i for­ svarlig Orden. Ejeren er ansvarlig for, at Indhegningens Vedbliven ikke nødvendiggøres ved utilbørlig Forhaling af Bygge­ arbejdet. § 24. Løbebroer og Stilladser, som anvendes ved Bygnings­ arbejder, skal være af forsvarlig Styrke og omhyggeligt anbragte og iøvrigt udførte efter Bygningsvæsenets For­ skrifter. 2 .

18 § 24 —§ 25 Løse Stiger, der benyttes til Arbejde paa en Byg­ nings udvendige Side, h v a d e n t e n d e n n e v e n d e r u d mo d o f f e n t l i g e l l e r p r i v a t G r u n d , skal være af forsvarlig Styrke og, naar de er over 4 m lange, forsynede forneden med saadanne Indretninger, at Ud­ skridning forhindres, hvorhos en Arbejder, saa længe en Stige af den angivne Længde benyttes, skal have Plads ved dens Bod for at paase, at den staar fast. Færdselspassager under Løbebroer og Stilladser skal være forsvarligt overdækkede. Vinduespudsning udvendig fra maa ikke finde Sted uden betryggende Sikring mod Nedstyrtning. For Overtrædelse af de i denne Paragrafs 3 første Stykker indeholdte Bestemmelser straffes den Haand- værksmester eller andre, der forestaar det paagældende Arbejdes Udførelse, eller, saafremt han ikke opgives af Ejeren, denne selv. For Overtrædelse af Bestemmel­ sen i 4de Stykke har den, som har den øverste Myn­ dighed til at lade Arbejdet udføre, Ansvaret. S t i l l a d s e r , d e r i k k e h e n h ø r e r u n d e r B y g n i n g s v æ s e n e t s . K o n t r o l , er med Hensyn til Konstruktion, Vedligeholdelse og Anvendelse under­ kastet Politiets Tilsyn og Forskrifter og maa ikke ud­ lejes eller anvendes, medmindre de indenfor de sidst forløbne 12 Maaneder er godkendte af Politiet. Ansva­ ret for Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelse eller de i Medfør deraf givne Forskrifter paahviler — foruden eventuelt den, der har udlejet Stilladset — de i det foregaaende Stykkes 1. Punktum nævnte Personer. De med Tilsynet forbundne Udgifter refunderes Po­ litiet efter dettes nærmere Bestemmelse. § 25. Befindes en Bygning eller en Del af samme i saa. brøstfældig Tilstand, at der er Fare for Nedstyrtning, kan Politiet forbyde Benyttelsen af Bygningen helt eller til Dels og paalægge Ejeren inden en af det fastsat

§ 25 —§ 29 19 Frist at foretage saadanne Arbejder, at den tilstede­ værende Fare fjernes, hvorhos Politiet paa Ejerens Be­ kostning kan træffe de yderligere Foranstaltninger, der maatte anses for fornødne for at forebygge Fare for forbigaaende eller andre. Paa lignende Maade forholdes, naar Mur, Planke­ værk eller andet saadant Hegn findes i faldefærdig Stand, e l l e r n a a r I s t a p p e r e l l e r u d h æ n g e n ­ de Sne f r a T a g e f r e mb y d e r Fa r e . § 26. Urtepotter, Fuglebure eller andet, der ved at falde ned kan bevirke Skade, maa ikke opstilles eller ophæn­ ges paa Tage, Tagrender, aabne Altaner, Bygningers Ydersider, Mur, Plankeværk eller Stakit eller i aabne Vinduer eller Luger, medmindre de er forsvarlig fast­ gjorte eller paa anden Maade sikrede mod Nedfald. V i n d u e r , d e r u n d e r T a g v i n d u e r , s k a l u d t i l o f f e n t l i g Ga d e , Ve j e l l e r P l a d s v æ r e f a s t g j o r t p a a f o r s v a r l i g Ma a d e . § 27. Vinder eller andre Indretninger, ved hvilke Varer eller andet hejses op fra eller ned til offentlig Gade, Vej eller Plads, skal saavel som deres Tilbehør have fornøden Styrke og maa kun benyttes af øvede og paa- lidelige Folk. § 28. Kældernedgange, som fra Bygningslinien springer frem imod offentlig Gade, Vej eller Plads, skal paa Siderne være hegnede med forsvarligt Rækværk. § 29. Udløbsrender fra Hiuse og Grunde til offentlig Gade, Vej eller Plads skal være forsvarligt dækkede lige med 2*

20

§ 29 —§ 33 Fortovets Overflade. Tagrender og Nedløbsrør skal være i hel og forsvarlig Stand. § 30. Politiet kan give Bestemmelser om det Tilsyn, der skal finde Sted, og de Redningsredskaber, der skal fore­ findes ved offentlige Badehuse. § 31. Ingen maa uden Vandvæsenets Tilladelse færdes paa Isen paa St. Jørgens Sø, Sortedamssø mellem Østerbro og Fredensbro, og i Parkerne, ej heller paa de til Isning indhegnede Dele af Vandvæsenets Søer og Løb. I øvrigt er det forbudt at færdes paa Isen over Søer, Vandløb og Kanaler, saalænge den ikke er fuldkommen sikker, eller naar det ved Opslag er til­ kendegivet, at Færdsel over Isen er forbudt. Det er kun med Vandvæsenets eller Politiets Til­ ladelse tilladt at hugge Vaager eller Huller i Isen paa de fornævnte Steder, og saadanne skal af vedkommende forsynes med forsvarlig Indhegning. § 32. Rensning af Tagrender ud til offentlig Gade, Vej eller Plads maa ikke uden Politiets Tilladelse finde Sted efter Kl. 10 Formiddag. § 33. Naa Op- eller Nedhejsning af Varer eller andet. Rensning af Tagrender, Nedkastning af Sne fra Tage, Istandsættelse af saadanne eller andre mindre betyde­ lige Bygningsarbejder foretages, eller Sneskred fra Tage kan befrygtes ud over eller ud til offentligt Fortov, skal der til Advarsel for de forbigaaende udsættes Afvisere af en saadan Beskaffenhed, at de tilstrækkelig tydeligt angiver, at Færdselen sammesteds er forbunden med

§ 33 —§ 34 21 Fare eller Ulempe. Afvisere maa ikke henstaa længer end nødvendigt, men skal borttages, saasnart de paa­ gældende Arbejder standser. Under Nedbrydning af Bygninger og under Byg­ ningsforetagender maa tørt Murgrus og lignende ikke udkastes fra Bygningen paa en saadan Maade, at Stø­ vet af Vinden kan føres udover offentlig Gade, Vej eller Plads.

4 d e Ka p i t e l . Om Kørsel og Riden. § 34.

Kørende (derunder Trækvogne) og ridende skal ud­ vise s æ r l i g Forsigtighed, naar de kører eller rider ud ad Porte e l l e r a n d r e U d k ø r s l e r f r a G a a r ­ de. Paa Gader og Pladser maa ikke køres eller rides hurtigere end i jævnt Trav, andetsteds ikke hurtigere end i stærkt Trav. Kørende og ridende skal i Tide varsko Personer, der er foran dem paa deres Vej. Unødvendig Knalden med Pisk er forbudt. I Tilfælde af Paakørsel skal den kørende standse og paa Forlangende opgive Navn og Bopæl. Kørende og ridende skal vige til Side for Spor­ vogne, Redningsvogne, Politiets Udrykningsvogne, Vogne, der tilkendegiver sig som Sygevogne, Ambulan­ cevogne og Brandvæsenets Køretøjer. Det samme gælder for kongelige Ekvipager, i hvilke Medlemmer af Kongehuset eller fremmede fyrstelige Personer be­ finder sig. Medens Brandvæsenets Køretøjer, Politiets Udrykningsvogne og de fornævnte Sygevogne passerer forbi, skal andre kørende holde stille eller køre i Skridt­ gang.

22

§ 35 —§ 38 § 35.'

K ø r e n d e ( d e r u n d e r T r æ k v o g n e ) og r i ­ d e n d e s k a l h o l d e s i g p a a de f o r s a a d a n F æ r d s e l b e s t e m t e V e j b a n e r . D e t e r f o r ­ b u d t a t f æ r d e s me d T r æ k v o g n e og T r i l ­ l e b ø r e p a a C y k l e s t i . § 36. K ø r s e l b a g f r a u d e n om en k ø r e n d e el ­ l e r h o l d e n d e S p o r v o g n s k a l f o r e g a a t i l h ø j r e , s a a f r e m t d e r p a a d e n n e S i d e af S p o r v o g n e n er e n Kø r e b a n e , s om e r t i l ­ s t r æ k k e l i g b r e d t i l F o r b i k ø r s e l . V e d K ø r s e l u d e n om en S p o r v o g n v e d e t S t o p p e s t e d , h v o r I n d - og U d s t i g n i n g f i n d e r S t e d , s k a l d e r k ø r e s s a a l a n g s o m t , a t K ø r e t ø j e t om f o r n ø d e n t k a n s t a n d s e s a a g o d t s om ø j e b l i k k e l i g t , og s a a d a n F o r b i k ø r s e l s k a l a l t i d f o r e g a a me d s t ø r ­ s t e H e n s y n t a g e n t i l d e t i n d - e l l e r u d s t i ­ g e n d e P u b l i k u m . § 37. Ingen maa køre eller ride imod eller ind i Troppe­ afdelinger, Ligtog eller andre Processioner, men enhver har at vige af Vejen for samme. § 38. Uden særlig Tilladelse maa ingen Vogn eller andet Køretøj paa offentlig Gade, Vej eller Plads være for­ spændt med flere end to Heste ved Siden af hver­ andre; ej heller er det uden i Tilfælde af Beskadigelse eller Ødelæggelse tilladt paa disse Steder at køre med flere Vogne eller andre Køretøjer, der er fastgjorte til hverandre. Med de Begrænsninger og i de Gader, som Politiet maatte bestemme, er det dog tilladt Damp­ tromler at føre Paahængsvogne, naar iøvrigt Politiets Krav til Bremser og andre Sikringsforanstaltninger fyl­ destgøres.

§ 38 —§ 40 23 Kø r s e l me d en s a m l e t Væ g t af o v e r 8000 kg ma a k u n f i n d e S t e d p a a B y e n s G a d e r og V e j e e f t e r i n d h e n t e t T i l l a d e l s e h o s K ø b e n h a v n s M a g i s t r a t og p a a de af M a g i s t r a t e n i h v e r t e n k e l t T i l f æ l d e f a s t ­ s a t t e B e t i n g e l s e r . F o r M o t o r k ø r e t ø j e r g æ l d e r d og de i L o v g i v n i n g e n h e r o m f a s t s a t t e B e s t e m ­ me l s e r . § 39. Vogne med Læs skal være forsvarligt læssede, saa at de ikke er udsatte for Væltning eller for, at det paa­ læssede falder af, eller at Vognene gaar i Stykker under Kørselen, eller at der i øvrigt ved Kørselen bevirkes Skade eller Ulempe for Færdselen. S a a v e l K ø r e t ø j e r s om S e l e t ø j s k a l v æ r e i f o r s v a r l i g S t a n d . U n d e r Kø r s e l me d G e n s t a n d e , d e r r a ­ g e r ud o v e r V o g n e n s Ba g e n d e , s k a l d e r u d v i s e s s æ r l i g F o r s i g t i g h e d ; n a v n l i g ma a d e t p a a s e s , at G e n s t a n d e n e i k k e v e d D r e j n i n g a f K ø r e t ø j e t f o r u l e m p e r a n d r e v e j f a r e n d e . R a g e r G e n s t a n d e n e me r e e nd en A r m l æ n g d e ud o v e r K ø r e t ø j e t , og er de i k k e t y d e l i g t s y n l i g e f o r b a g f r a k o m ­ me nde , s k a l d e r e s y d e r s t e E n d e v æ r e t y ­ de d 1i g t a f mæ r k e t , f. Eks . me d en H a l m v i s k e l l e r e t h v i d t Kl æd e ; e f t e r M ø r k e t s F r e m ­ b r u d s k a l G e n s t a n d e n e v æ r e a f mæ r k e t me d en k l a r t l y s e n d e Lyg t e . § 40. Ingen, der er under 16 Aar, eller som er drukken eller af anden Aarsag upaalidelig, maa køre en for­ spændt Vogn. Ogsaa den, der betror en forspændt Vogn til en Person under 16 Aar eller til en beruset, er under­ kastet Strafansvar.

24

§ 41 —§ 43 § 41.

Paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller i Porte, Gaarde eller deslige Steder, der har aaben Udkørsel til offentlig Gade, Vej eller Plads, maa ingen Vogn holde forspændt, medmindre Kusken eller en anden voksen Person holder Tømmerne, eller disse er forsvarligt fast- bundne til Vognen, og en Skagle ved hver Hest er fra­ spændt, for Tospænder-Køretøjer de to inderste Skagler. Det er forbudt paa de fornævnte Steder at tage Hovedtøjet af Heste eller at tage Bidselet af forspændt Hest i længere Tid, end medens den fodres. Heste, der tidligere har løbet løbsk eller har vist Til­ bøjelighed til at slaa eller bide, skal paa de nævnte Steder altid være undergivne tilbørligt Tilsyn. Heste, der har vist Tilbøjelighed til at bide, skal tillige betegnes med en fra begge Sider synlig Halmvisk paa Hovedet, og Heste, der har vist Tilbøjelighed til at slaa, skal betegnes med en Halmvisk ved Halen. Overfor Heste, der har vist Tilbøjelighed til at løbe løbsk, slaa eller bide, kan Politiet, naar Omstæn­ dighederne gør det paakrævet, paalægge Ejeren at træffe Sikkerhedsforanstaltninger af anden Art end fornævnte, l i g e s o m d e t e v e n t u e l t h e l t k a n f o r b y d e B r u g e n af s a a d a n n e H e s t e p a a o f f e n t l i g Ga d e , Ve j e l l e r Pl a ds . § 42. Naar Heste paa offentlig Gade, Vej eller Plads be­ nyttes for Kane, Slæde eller Vogne, hvis Hjulfælge er belagte med et Stof, der dæmper Lyden, skal de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker, saa at man i tilbørlig Afstand kan høre deres Komme. § 43. Paa ethvert Køretøj, der ikke særlig er bestemt til Personbefordring, skal Ejerens Navn og Bopæl paa begge Sider være angivet med paamalede tydelige Bog-

§ 43 —§ 45 25 staver af mindst 8 cm Højde. Ejer samme Person mere end et saadant Køretøj, skal ethvert af disse tillige være forsynet med et tydeligt Løbenummer af mindst 8 cm Højde. Enhver til Personbefordring tjenende Vogn skal være forsynet med 2 Lygter med ufarvet Glas, der skal være anbragte paa hver Side af Vognen saa langt fremme som muligt. Disse Lygter skal brænde i den Tid, Gadelygterne er tændte. For Omnibussers og Sporvognes Vedkommende be­ stemmer Politiet i hvert enkelt Tilfælde Antallet og Anbringelsen af Lygterne. § 44. Intet Godslæs, som kører over offentlige Broer, maa have større Vægt, end hvad der fra Tid til anden fastslaas ved Bekendtgørelser fra Politiet i Forening med de forskellige Institutioner, under hvilke Broerne sorterer. § 45. For Kørsel med Cykler og lignende Befordrings­ midler gælder følgende særlige Bestemmelser: C y k l e r me d F r i h j u l e l l e r F r i l ø b s k a l v æ r e f o r s y n e t me d f o r s v a r l i g B r e m s e - a n o r d n i n g . . Den ved Lov om Færdsel fastsatte Lygtetvang for Cykler skal være gældende hele Aaret i Tiden fra Gadelygterne tændes, og indtil de slukkes. L y g t e n s k a l h a v e en k o n s t a n t og t i l s t r æ k k e l i g L y s s t y r k e . I Tiden fra Kl. 10 Morgen til Kl. 10 Aften er det forbudt at køre paa eller over Østergade, Vimmelskaf- tet, Nygade og Frederiksberggade. Under Kørsel maa Cyklisten ikke medføre andre Cykler end den, hvorpaa Kørselen foregaar. Øvelses­ kørsel er kun tilladt paa ubefærdede Steder. Kapkørsel er forbudt.

26 § 45 —§ 48 Det er forbudt under Kørselen at medføre Gen­ stande, der har en Længde af over 3 m, eller et Flade­ indhold af over 3/4 m2, eller en Vægt af over 30 kg. 2 Personer maa ikke samtidig køre paa en ensædet Cykle. Det er forbudt at køre paa eller over Fortov eller Gangsti. Bestemmelserne i §§ 34, 35, 36 og 37 gælder og­ saa for Cyklekørsel. A n d e t S i g n a l a p p a r a t e n d K l o k k e ma a i k k e b e n y t t e s . § 46. Med Hensyn til Kørsel med Motorkøretøjer gælder, foruden de i Lovgivningen fastsatte Regler, tillige de i denne Vedtægt indeholdte Bestemmelser og de i Hen­ hold til denne Vedtægt udstedte Bekendtgørelser og Paabud om Kørsel her i Staden. § 47. Øvelses-, Kunst- og Væddeflyvning med Flyvema­ skine er forbudt over den sammenbyggede Del af Byen. Paa de til Flyvning bestemte Pladser maa der ikke flyves over det Fladerum, der er indtaget til Tilskuer­ plads. 5 te Ka p i t e l . Om Førsel af Heste og andre Kreaturer. § 48. Heste maa ikke gaa løse paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Ej heller maa nogen paa offentlig Gade eller Plads føre en eller flere Heste ved Siden af eller efter Vogn eller andet Køretøj, ej heller trække eller drive flere ikke sammenkoblede Heste eller flere end

§ 48 —§ 49 27 4 Heste i et Kobbel. Dog maa tvende fraspændte Heste føres under een Tømme, naar de ikke slæber Skagler eller deslige efter sig. Ingen maa ride med Haandhest i stærkt befærdede Gader. Enhver Hest, der rides, trækkes eller drives paa offentlig Gade, Vej eller Plads, skal være forsynet enten med Hovedtøj eller med Bidsel. Naar Hesten trækkes eller drives, maa den ikke føres hurtigere end i Skridt, og Føreren skal, naar den træk­ kes, gaa paa dens venstre Side. § 49. Om Førsel af andre store og smaa Kreaturer paa offentlig Gade, Vej eller Plads gælder følgende Bestem­ melser: Tyre maa ikke trækkes igennem Byen. Andet stort Hornkvæg maa ikke drives, men kun trækkes enkeltvis eller i Kobler. Svin og Kalve maa ikke drives eller trækkes, men skal altid køres paa Vogn eller Trillebør. Det samme skal gælde om Faar og Lam, der ankommer hertil til Søs eller paa Jernbane, medmindre de trækkes enkeltvis. Til den Førsel af Kreaturer, der ikke sker ved Kørsel paa Vogn eller Trillebør, maa kun benyttes Per­ soner, som dertil har erhvervet Politiets Tilladelse, hvil­ ken til enhver Tid kan tilbagetages. Dette skal dog ikke udelukke nogen fra enten selv at føre eller ved en i hans faste Tjeneste staaende Mand at lade føre ham tilhørende Kreaturer og ej heller være til Hinder for, at Personer, der driver eller trækker Kreaturer ad Lan­ devejen her til Staden, fører dem lige til deres første Bestemmelsessted paa Stadens Grund. Politiet bestemmer og bekendtgør, ad hvilke Veje store Kreaturer maa føres i Kobbel, samt hvor mange Stykker der maa føres i et saadant. Det er forbudt under Kørsel med eller Transport af Heste, Kreaturer eller andre Dyr at benytte eller be­ handle dem saaledes, at de overanstrenges, eller at der

28 paa anden Maade tilføjes dem Lidelse. Heste, som er halte, eller som har aabne eller ulægte Saar paa Steder, hvor Sele eller Sadeltøj kan komme i Berøring dermed, maa ikke benyttes. Under 18. December 1886 er der i Henhold til den til­ svarende Bestemmelse i P. V. af 1883 af Københavns Politi udfærdiget saalydende Bekendtgørelse om Førscl af Kreaturer: § 1. Enhver, der i Henhold til Politivedtægten for Køben­ havn erholder Politiets Tilladelse til den Førsel af Kreaturer, som ikke sker ved Kørsel paa Vogn eller Trillebør, vil blive forsynet med et Tegn, bestaaende af en Messingplade med Indskrift »Kreaturfører« og Vedkommendes Nummer, hvilket Tegn han altid, naar han fører Kreaturer, skal bære foran paa sin Hovedbedækning. § 2. Store Kreaturer maa kun trækkes eller føres i Kobler ad følgende Veje: a. Mellem Toldboden, Kvæsthusgade eller Havnegade og Kvæg­ torvet: ad Toldbodvejen, Amaliegade, Ny-Toldbodgade, St. Annæ Plads til Kvæsthusgade eller til Toldbodgadc, Kvæst­ husgade og Nyhavn (Byens Side) til Nyhavns Bro, over denne til Nyhavn (Charlottenborg Side), Nyhavn til Havne­ gade og derefter langs med Havnesporet ad Kristiansgadc, Hambrosgade, Bernstorffsgadc, Tietgensgade og Kvægtorvs­ gade. b. Paa Christianshavn skal deslige Drifter følge Voldgademe, og imellem Vesterbrogade og Østerbrogade, Farimags-, gaderne (Vester-, Nørre- og Østerfarimagsgade) eller Sø­ gaderne (Nørre- og Øster-Søgadc), og i Forstæderne (uden­ for Søerne) de ikke brolagtc Gader og Veje, naar de ad saadanne kan naa deres Bestemmelsessted. c. Deslige Kreaturer, der ankommer eller afsendes pr. Jern­ bane, maa mellem Jernbanestationen og Kvægtorvet eller andre Bestemmelsessteder ikke føres langs ad Vesterbro­ gade, medmindre de skal til eller kommer fra Stalde, der kun har Adgang fra denne Gade. Til andre Bestemmelses­ steder skal de fra Vesterbrogade føres ad den nærmeste af de ovenfor betegnede Veje. § 3. Af store Kreaturer maa kun indtil 4 Stykker føres i samme Kobbel. § 49

29 § 4. Faar og Lam, der drives her til Staden ad Landevejen i Flokke, maa paa Stadens Grund ikke tælle over 50 Stykker i samme Flok, og Drivernes Antal skal være 2, naar Flokken udgør under, og 3, naar den udgør over 30 Stykker. Driverne maa ikke medføre Piske. De skal altid drive ad den af de i § 2 betegnede Veje, der fører nærmest til deres første Be­ stemmelsessted paa Stadens Grund. § 5. Bekendtgørelse af 10. April 1858 angaaende, hvorledes Kalve og Lam, som føres her til Staden, skal transporteres, bringes i Erindring, og bliver det derhos under Ansvar efter Straffelovens § 297 angaaende Dyrplageri ved Transporten af Faar, Svin og Kalve paa Vogn eller Trillebør at iagttage, at de Køretøjer, paa hvilke de køres, er tilstrækkelig forsynede med Halm og afgiver tilstrækkelig Plads for Dyrene, samt at, hvis disse bindes, det da sker under Iagttagelse af de i sidst­ nævnte Bekendtgørelses § 1 givne Forskrifter.« Under 10. April 1858 er der af Københavns Politi udfær­ diget saalydende Bekendtgørelse angaaende Transport af Kalve og Lam: »Da de Kalve og Lam, som fra Landet indbringes til Salg her i Staden, ofte findes at være underkastede Mishandling uagtet de Foranstaltninger, Politiet allerede har truffet der­ imod, bliver herved, til yderligere Forebyggelse af saadant Dyrplageri, følgende Forholdsregler paabudte til nøjagtig Efter­ levelse af alle Vedkommende. 1. De Kalve og Lam, som bringes her til Staden, maa ikke transporteres med sammenbundne Ben, medmindre dette er fortaget med bløde Strikker og underlagt Halm eller Klude; ejheller maa Sammenbindingen være saa fast, at deraf kan opstaa Indsnæring. Transporten maa derhos kun fore­ tages i Vogne, hvori findes et blødt Underlag af Halm eller Hø, og saaledes, at Hovedet aldrig hænger udenfor Vognen. 2. Naar Kalvene eller Lammene ankommer til Gæstgiver­ stederne eller de Steder, hvor de skal afleveres, bør de straks løses og holdes i en Fold eller andet Indelukke, ligesom der maa sørges for Føde til dem. Hvo, som maatte handle imod foranstaaende Forskrifter eller paa anden Maade mishandle disse Kreaturer, maa vente derfor at blive dragen til Undgældelse.« § 49

30

§ 50

6 t e Ka p i t e l . Om Hunde. § 50.

De t er f o r b u d t a t l a d e H u n d e f æ r d e s p a a o f f e n t l i g Ga d e , Ve j e l l e r P l a d s , m e d ­ m i n d r e de e n t e n f ø r e s i S n o r e l l e r l e d s a ­ g e s a f en P e r s o n , s om h a r f o r n ø d e n t H e r ­ r e d ø mm e o v e r dem. En H u n d a n s e s i k k e f o r a t v æ r e u n d e r L e d s a g e l s e , f o r d i d e n er u n d e r T i l s y n f r a d e n s H e r r e s F o r r e t ­ n i n g s l o k a l e e l l e r Bol i g. F ø r e s H u n d e i Snor , s k a l d e n n e v æ r e s a a k o r t , a t H u n d e n h o l d e s t æ t i n d t i l L e d ­ s a g e r e n . Hu n d e , d e r p a a o f f e n t l i g Ga d e , Ve j e l ­ l e r P l a d s f æ r d e s l ø s e u d e n T i l s y n s om f o r a n p a a b u d t , k a n P o l i t i e t f o r a n s t a l t e o p t a g n e og f r e m l y s t e s amt , h v i s E j e r e n i kk e i n d l ø s e r d e m i n d e n 3 G a n g e 24 T i ­ me r , l a d e d r æ b e ; d o g s k a l E j e r e n f o r i n d e n u n d e r r e t t e s , h v i s H u n d e n b æ r e r P o l i t i ­ t e g n f o r Aa r e t . Hunde, der ved at gø eller tude om Aftenen eller Natten paa Gaardsplads eller anden indhegnet Plads forstyrrer de omboendes Ro, kan Politiet, naar Om­ stændighederne taler derfor, forlange, at Ejeren eller den, hos hvem de har Tilhold, under Strafansvar efter denne Vedtægt lader fjerne. Ejere af Hunde, der efter det foranstaaende kan op­ tages, er tillige undergivne Strafansvar efter denne Vedtægt. H u n d e ma a i k k e m e d t a g e s i B e v æ r t ­ n i n g s l o k a l e r eller i Lokaler, hvor Næringsmidler forhandles. Det er forbudt at fæste Hunde i Baand til Automo­ biler, Køretøjer, Sporvogne, Cykler eller lignende Be-

§ 50 —§ 52 31 fordringsmidler, ligesom det er forbudt Passagerer eller andre Personer paa saadanne Befordringsmidler at føre Hunde i Snor. Det samme Forbud gælder ridende. § 51. Naar nogen vil benytte løsgaaende glubske Hunde til Pladsers Bevogtning, skal han derom gøre Anmel­ delse til Politiet, for hvem han med Hensyn til hver enkelt Hund, som agtes saaledes benyttet, skal forevise den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Attest om, at der efter Hundens Beskaffenhed intet derfor er til Hinder. Vedkommende Plads skal derhos holdes saaledes indhegnet og lukket, at Hundene ikke kan slippe ud, og det skal ved tydelige Opslag udenfor Pladsen paa de Steder, Politiet bestemmer, altid findes bekendtgjort, at der holdes løse Hunde paa Pladsen, og til hvilke Tider de er løsgaaende. Endelig skal saa­ danne Hunde stedse være fornævnte Skoles Tilsyn og Bestemmelser underkastede. 7 d e Ka p i t e l . Om Beskadigelse og Besudling af Bygninger, Monumenter m. v. § 52. Det er forbudt at skrive, kradse, male eller tegne paa eller paa anden Maade at beskadige eller besudle de til offentlig Nytte eller Prydelse bestemte Indret­ ninger eller Genstande, saasom Statuer, Springvand, Vandposte eller Opstandere, Brandhaner, Gadelygter, Bænke, Indhegninger og deslige, saavel som den til of­ fentlig Gade, Vej eller Plads stødende Del af Hus, Mur, Bro, Plankeværk, Port eller andet saadant-

32 § 52 —§ 56 Ethvert Misbrug af Politiets og Brandvæsenets Alarmskabe er forbudt, og kun Personer, som har fyl­ destgørende Grund til at alarmere, maa aabne de nævnte Skabe. § 53. Ingen maa uden Magistratens Samtykke opbryde Stenbroen eller foretage nogen Gravning i eller anden Forandring ved offentlig Gade, Vej eller Plads. § 54. Ingen uvedkommende maa tænde eller slukke de paa offentlig Gade, Vej eller Plads anbragte Lygter. § 55. Ingen maa beskadige de paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller i offentlige Anlæg staaende Træer ved at afbrække Grene eller Kviste, afrive eller skære i Barken eller deslige, ej heller aftage eller beskadige de omkring Træerne til deres Beskyttelse anbragte Ind­ retninger. Det er ogsaa forbudt at afplukke, borttage eller beskadige de i offentlige Anlæg værende Frugter, Blomster eller Planter, at henkaste eller henlægge Uren­ lighed, Papir eller andet saadant i deslige Anlæg eller paa anden Maade beskadige eller besudle dem. De besøgende er pligtige at overholde de af An­ lægenes Bestyrelse til Fremme af Orden og Fred trufne reglementariske Bestemmelser, naar disse er bekendt­ gjorte paa behørig Maade, navnlig ved Opslag ved Ind­ gangene og paa andre passende Steder. Ej heller maa nogen uden Ejerens Tilladelse be­ træde Marker eller Haver eller beskadige de derom an­ bragte Hegn. § 56. Ingen maa bestige, overstige eller beskadige de ved offentlig Gade, Vej eller Plads eller om offentlige An­ læg anbragte Aflukker, Brystværn, Diger eller anden

§ 56 —§ 59 33 Indhegning, ej heller stige ned i eller beskadige de ved dem værende Grøfter. S 57. Paa Kirkegaard maa ingen Legen eller anden med Hensyn til Stedet upassende Opførsel finde Sted. Ingen maa paa Kirkegaard gaa uden for de afstukne Gange, stige over Grøfter, Diger eller andre Indheg­ ninger, beskadige Træer, Blomster eller andre Vækster eller paa nogen Maade beskadige eller besudle Grav­ steder eller andre paa Kirkegaarden værende Anlæg, ej heller paa anden Maade overtræde de af Kirkegaar- denes Bestyrelse til Fremme af Orden og Fred paa Kir- kegaardene trufne reglementariske Bestemmelser, naar disse er bekendtgjorte paa behørig Maade, navnlig ved Opslag ved Indgangene og paa andre passende Steder. Børn maa ikke komme paa Kirkegaard undtagen i Følge med og under Opsigt af andre Personer. Det er forbudt der at medtage Hunde, medmindre de føres i Baand. Ved Hjørner af offentlig Gade, Vej eller Plads eller af privat Gade, der tjener som offentligt Færdselssted, skal Ejeren af vedkommende Hjørnegrund lade Gade­ navnene anbringe paa den Maade, som Magistraten be­ stemmer. § 59. Enhver Husejer skal sørge for, at Husets Gadenum­ mer, der bestemmes af Magistraten, er ud til offentlig Gade, Vej eller Plads anbragt paa en formaalstjenlig Maade, og at Matrikulsnumret er anbragt paa et pas­ sende Sted i Ingangen til Porten eller Forstuen. 3 8d e Ka p i t e l . Om Gadenavne og Husnumre. § 58.

34

§ 59 —§ 61 Er der ti^ samme Husnummer flere Opgange i Port, Gaard eller Gennemgang, skal der ved hver af disse Opganges Hovedtrappe yderligere anbringes et Bogstav.

9 d e Ka p i t e l . Om Opslag. § 60.

Plakater, Bekendtgørelser og lignende maa med Undtagelse af de i § 61 nævnte Tifælde ikke opslaas udenfor de dertil særlig indrettede af Magistraten anskaf­ fede eller godkendte Plakatsøjler. Herfra undtages dog Bekendtgørelser, udstedte af offentlige Myndigheder, for hvis Vedkommende det af Magistraten bestemmes, hvor Opslag maa finde Sted, samt Opslag angaaende offent­ lige Valghandlinger og Opslag paa en Ejendom om, hvad der vedkommer de deri boende Personers Næringsvej, Bopælsforandringer og andre Henvisninger, som knyt­ ter sig til Opslagsstedet eller angaar Salg af eller Leje- ledighed i andre Ejendomme, der tilhører eller admini­ streres af Ejeren. Endvidere undtages Plakater, Bekendt­ gørelser og lignende, som anbringes paa de af Magi­ straten godkendte Kiosker. Reglerne for Opslag paa Plakatsøjlerne, derunder Bestemmelser, der sikrer imod, at der paa Søjlerne anbringes Plakater, hvis Indhold ikke egner sig til offentligt Opslag, gives af Magistraten og optages i den eller de Tilladelser, som Magistraten ud- færdiger angaaende Anbringelsen m. v. af Plakatsøjler. § 61. Politidirektøren kan tillade de nuværende Ejere af Plakattavler at benytte disse paa samme Maade som hidtil, naar Ejerne af de Ejendomme, hvorpaa Tavlerne er anbragte, giver Samtykke hertil. Dog kan Tavlernes Antal ikke forøges, ligesaa lidt som Retten til Tavlerne