292557914

Ledetraad v for

s t P o l i t i b e t j e n t © *' t / af ■ ( Kjøbenhavns Politistyrke

til Brug

ved deres første Uddannelse.

Kj-øhenliavn. Trykt lios J. H. S cliultz. 1873.

Kjøbenhavns Politi i dets nuværende Skikkelse er indført ved Lov af 11. Februge 1863 jmgaaende Kjøbenhavns P oT itl^Om - ordiilng (A. "VI é) og de fornødne nærmere Be stemmelser til Lovens Gjennemførelse i Henhold til sammes § 7 .givne ved Re- gulativ for Kjøbenhavns Polities IndrelinSg og Bestyrelse af 12. Juni 1863 (B. I) og ved Instrux for det udøye^nde Politi i Kjø- benhavn af 23. s. M ., istedetfor hvilken *) De hidtil til Brug for Politiet udgivne trende Samlinger af Love, Vedtægter, Dagsbefalinger m. m. ere her betegnede med A. B og C. A indeholder Politivedtægten mea tilhørende Reglementer samt forskjellige Love og andre Bestemmelser med Lovskraft, B indeholder Re­ gulativ, Instrux og Dagsbefalinger fra 1863—69, og C indeholder Fortsættelse af begge for­ nævnte Samlinger. De- i TTexfén i Parenthes tilføiede Henvisninger angive Samlingens Bog­ stav og det Numer, under hvilket den ved­ kommende Lov m. m. er anført paa den Ind­ holdsfortegnelse , hvormed enhver af bemeldte Samlinger er forsynet.

Kjøben­ havns Po­ liti, dets Ind­ retning og Bestyrelse, Bestemmel­ serne der­ om*).

4 senere er traadt den nugjældende Instrax af 7. Juni 1869 (B. lllh . Omordningen traadte i Virksomhed den 1. Juli 1863. De til Tjenestens Ordning og Udførelsen af Politiets Forretninger videre fornødne Be­ stemmelser gives i Medfør af Politiregula- tivets § 17 af Politidirektøren og indeholdes i Tjenestereglementet af 26. Juni 1863 (B. IV ) , og i en Række efterhaanden udgivne Regle­ menter og Dagsbefalinger, af hvilke de, der have vedvarende Gyldighed, findes i de trykte Samlinger (A, B og C), og forsaavidt de ere yngre end den 1. Januar 1872, ere bekjendt- gjorte i det af Politiet udgivne Blad „Politi- efterretninger." Den i Loven angaaende Politiets Om- tægten med tiihorcnde ordning § 8 ommeldte Politivedtægt, der Reglementer. ® '— r— . ----------------~T „ °BbTiHæg8-mdeholder de Bestemmelser angaaende Or­ meiser. dens- og Renlighedspolitiet, der have ved­ Poiitivcd-

varende Gyldighed, og i Forbindelse med hvilken er givet Reglement for den offentlige Kjørsel (Droske- og Omnibuskjørselen m. m.) samt Reglement for Bybudeforretninger, er dateret den 18de Januar 1869 (A I—V) og senere suppleret med forskjellige Tillægs­ bestemmelser (A XXXIII samt CJ V , VIII, X X , XXIII og XXV). De nærate Sam-

5 lingor, der efterhaanden ville blive fortsatte, og af hvilke Enhver i Politistyrken erholder sit Exemplar, indeholde tillige de vigtigste nye Love og andre Bestemmelser, om hvilke der i Polititjenesten hyppigen bliver Spørgsmaal. Kjøbenhavns Polities Myndighed omfatter Territorialt hele Staden Kjøbenhavn og dens Grund men 0mraad6, ikke Citadellet Frederikshavn med Smede­ linien, Nyboder, Nyholm og hvad der af Fæstningsværkerne paa Amager ligger Øst for Afspærringen ved den nye Artillerikaserne (A XXIV, XXXIII, C Xlljt. Det saaledes under Kjøbenhavns Politi Politikredso. henhørende Territorium er inddelt i 6 Politi­ kredse. Nr. 1—6, af hvilke Nr. 1 - 3 ligge indenfor VoldemiTISrr. 4 indbefatter Christians­ havn, Nr. 5 den vestlige og Nr. 6 den øst- , lige'Del af Stadens Grund udenfor Voldene paa Sjælland (A XXIII og XXIV og C V). ^Politiets Hovedstation og Kontor er paa Poiitista-

JM itik am m e r e t3 Z ^ a d ^ o g J )^ h u s i^ og hver Kreds har sin Station, der benævnes med Kredsens Numer.

I Spidsen for Kjøbenhavns Politi og de poiitidt- derunder sorterende Forretninger staaer Politi^ vtocponm direktøren. Under ham staaer Vicepoliti- d,reklor- direktøren, der understøtter Politidirektøren

6

i Politiets Bestyrelse og under hans Fra­ værelse eller andet Forfald træder i hans Sted. Politikontoret forestaaes af en Kontor- • chef, der tillige er Kasserer og som saadan udbetaler alle Gager og Lønninger enten umiddelbart til Vedkommende eller for det under Politiassistenterne henhørende Mand­ skabs Vedkommende gjennem disse. An­ skaffelse og Uddeling af Uniformsstykker og andre Rekvisiter til Mandskabet henhører under ham, der i saa Henseende bistaaes af Inventarieskriveren, som fører Regnskab over alle Uniforms- og Inventariegjenstande og Mandskabets Kontrabøger. (B,Pag. 147—150). Den Sidstnævnte modtager og opbevarer alt til Politiet afleveret Hittegods, der ikke strax kan udleveres fra Politistationerne. Kontoret for Reisende (Paskontoret) er den Afdeling af Politikontoret, hvor Reisepas udfærdiges og Til- og Frameldelser af Reisende modtages. Ligeledes har Politikontoret følgende, Vice- politidirektørens Forretninger vedkommende Afdelinger: Politidirektørens Protokol, ved hvilken Sager mod offentlige Kontrahenter og offentlige Fruentimmer m. fl.’ behandles, Fogedprotokollen, til hvilken henhører Alt, hvad der angaaer Justitssagers Anlæg, Fuld-

PollU- kontoret.

7 byrdelse af Domme i kriminelle Sager, Bøders Afsoning m. v., og Værnepligtsprotokollen, ved hvilken alle Sager angaaende Værne­ pligtige behandles. Politistyrken bestaaer af 3 Politiinspek­ tører, 6 Politiassistenten 27 Overpolitihetjente og 220 Politibetjente i fast Numer samt et An­ tal af i Almindelighed 40 overtal lige P oliti­ betjente,. Den hele Styrke udgjør altsaa fortiden 296 Embedsmænd og Betjente. Over­ politibetjentene have Nr. 1—27 og Politi­ betjentene Nr. 2 8 -2 4 7 ; de høiere Numre be­ tegne Betjente i overtalligt Numer. Et Antal af de dueligste Politibetjente udtages til i Inspektions- og anden Tjeneste at fungere som Overbetjente og benævnes Inspektions­ betjente. Politistyrkens Uniformering 6g Løn­ ning er bestemt ved Tillægsbestemmelser til Regulativet af 9. December 1865 og 1. Fe­ bruar 1867 (B II 2 og 3). 1ste Politiinspektør er den hele Politi­ styrkes næmeste Foresatte. Politibetjentenes nærmeste Foresatte er Overbetjenten eller den Inspektionsbetjent, der forretter Tjeneste som Overbetjent. Samtlige Overbetjente (der­ under Inspektionsbetjentene) betragtes i den daglige Tjeneste som sideordnede uden Hen-

Polttl- styrken.

Foresatte I Tjenesten.

8 *

syn til Numer. Det samme gjælder om Be­ tjentene. Naar Flere af samme Klasse samles til Udførelsen af en Tjenstforretning, vil det tillige blive bestemt, hvem der skal være Øverstbefalende, men skeer det ved tilfældige og uforudsete Leiligheder og en saadan Be­ stemmelse derfor ikke har kunnet gives, er af flere til samme Klasse henhørende den øverstbefalende, der hardet laveste Numer, dog at den Betjent, paa hvis Post Ildebrand op- staaer (see Instruxen § 109) eller en anden Begivenhed indtræffer, der foranlediger, at flere Betjente samles, altid fører Befalingen, indtil en Overordnet kommer tilstede. , Samtlige Politiinspektører, der benævnes 1ste, 2den og 3die, have deres Forretnings­ lokaler paa Politiets Hovedstation og hver sin Afdeling af Mandskab, der benævnes Hovedstationens 1ste, 2den og 3die Af­ deling. Under 1sfa ynlitii'ngppfrf.gjrr (Hovedsta­ tionens 1ste Afdeling) henhører den til Politi­ kammeret som Hovedstation henlagte, Ordens­ politiet vedkommende Polititjeneste, deri­ blandt Torvepolitiet, Tilsyn med den offentlige Kjørsel og Bybudevæsenet, med Dampskibes eller Jernbanetogs Ankomst og Afgang^ og

Politiinspek­ tørerne.

9 ved Theatrene samt ved Begravelser, Bryl­ lupper, Baller og andre saadanne Ledig­ heder; han fører stadig Tilsynet med den hele Ordenspolitiet vedkommende Tjeneste og med Politistationerne. Han forestaaer Uddannelsen og Indøvelsen af det Mandskab, der antages til Tjenesten. Den 2den Politiinspektør forestaaer det særlige Opdagelsespoliti.. Han fører Over­ tilsynet med Fæstemændene, Pantelaaneme samt med de mistænkelige Personer. Den 3die JPalitiinapektør varetager de til Sundhedspolititjenesten henhørende For-

r, derunder Tilsynet med løsagtige

irueuuuimer m. v. Han fører Overtilsynet med Politiarresterne, og Politiets Tilsyn med Udvandringsvæsenet er henlagt under ham. Politiassistenterae forestaae den alminde- Poiitiassi- lige Polititjeneste hver i sin Kreds. HverPolitikreds er for Patrouilletj enestens Patrouiiie- Vedkommende inddelt i Poster (Dagposter) foster61' •og hver Post igjen i 2 halve Poster (Nat­ poster). Det en Politikreds tildelte Mandskab Delinger og

benævnes Deling, med Kredsens Numer. Hver Deling inddeles igjen i 4 Hold og hvert af disse tæller under en Overbetjent (eller In­

10

spektionsbetjent) saamange Betjente, som Kredsen har Dagposter. . Dagtjenesten varer fra Kl. 6 Formiddag til Kl. 11 Eftermiddag og udfores af tvende, skiftende Hold (2det og 4de eller 1ste og 3die), der aflose hinanden Kl. 10 Form., Kl. 3 og 7 Eftmd. Nattjenesten varer fra Kl. 11 Eftmd. til Kl. 6 Form. og udfores uden Aflosning af de to Hold, der ikke have Dagtjeneste. Dag- og Nattjeneste skifte maanedsvis. Paa hver Post — Dagpost eller Natpost — er bestemt et Punkt, hvorfra Betjenten begynder sin Patrouillegang, og hvor Aflås­ ningen finder Sted. Enhver Kredses Postinddeling, Patrouille- garigen og Punkterne for hver Post er fast­ sat ved Reglement, der . er trykt, og hvoraf enhver Betjent faaer sit Exemplar. * Posterne inspiceres til ubestemte Tider dels fra Kredsene og dels fra Hovedstationen. Foruden Patrouilletjenesten have Be­ tjentene skiftevis at forrette Vagt paa deres respektive Stationer og iovrigt at udfore den ' Tjeneste, hvortil de beordres. Overbetjente og Betjente ansættes og afskediges af Politidirektøren. Enhver, der

Dag­ tjeneste.

Nat­ tjeneste.

Punkter.

Inspektion. Vagt- og an- denTjeneste.

Ansættelse og Af­ skedigelse.

11 ønsker at ansættes i Politiets'Tjeneste, har til Politidirektøren at indgive en af An­ søgeren selv skreven Ansøgning, indeholdende nøiagtig Oplysning angaaende hans Alder, Opdragelse og tidligere Forhold og bilagt med Vidnesbyrd om hans Opførsel i de Stil­ linger, i hvilke han tidligere har været. Ingen kan ansættes ved det udøvende Politi, der 1. er under 22 eller over 40 Aar gammel; 2. lider af nogen legemlig- Mangel, der gjør ham uskikket til Polititjenesten; 3. ikke kan læse og skrive, eller 4. har været straffet for nogen i den offent­ lige Mening vanærende Handling. Til større Sikkerhed for, at de fornødne Oplysninger meddeles med behørig Fuld­ stændighed, erholder enhver Ansøger et Schema til Udfyldning, der tillige indeholder Oplysning om de almindelige Betingelser for Antagelsen af Politibetjente, hvilke iøvrigt indeholdes i Samling B, Pag. 86—87, og for de overtallige Politibetjentes Vedkommende tillige i Dagsbefaling 27. December 1864 Post 1 (Saml. B Pag. 166). Disse sidste antages paa 14 Dages Opsigelse, og lønnes for Tiden de 30 med 25 Rd. om Maaneden

Overtalllge Politi­ betjente.

12 og de øvrige med 20 Rd. maanedlig. De lavest Lønnede lide ikke Afdrag i Lønningen for Kasernering. Om Afdrag i Lønningen ved Indkaldelse til Krigstjeneste see Dags­ befaling 12 Septbr. 1868., Overtallige Politibetjente forfremmes efter Tour til den høiere Lønning og an­ sættes i fast Numer, hvis de vise sig skikkede dertil og udvise et godt Forhold Saavel i som udenfor Tjenesten, og selvfølgeligen kun under Forudsætning af, at der ikke efter deres Antagelse fremkommer saadanne, hidtil ubekjendte Oplysninger om deres tidligere Forhold, at de ikke kunne ansees værdige til at optages i Politistyrken. Forinden sin Antagelse underkastes en­ hver Betjent Undersøgelse af Politiets Læge, og efter Antagelsen aflægger han for Kjøben­ havns Kriminal- og Politiret den befalede Ed. De høiere Poster i Politiet besættes i ‘ Reglen ved Oprykning fra d e .lavere, alene efter Dygtighed, ikke efter Tjenestealder, Enhver ved Politiet Ansat kan for Tjenesteforseelser af Politidirektøren straffes med Lønningsafkortning, Bøder indtil 20 Rd. eller Suspension indtil 2 Maaneder. Mis­ brug af Myndighed eller ulovlig Anvendelse

For-

straffe.

13 af Magt, naar saadant Forhold er begaaet i nogen betydeligere Grad, saavelsom ulovlig Modtagelse af Gaver og Afgivelse af vitterlig urigtige Kapporter vil i Reglen have Af­ skedigelse med eller uden anden Straf til Følge. Det er derhos* en Selvfølge, at .grovere Forseelser og Forbrydelser af Politi­ betjente, navnlig saadanne, der falde [ind under den almindelige Straffelov, paatales og straffes ved Domstolene. Politibetjente, der uden Politidirektørens indgaaeise Samtykke indlade sig i Ægteskab, maae fo r-afÆeleskab vente at blive opsagte (Dgsbf. 26/9 63). Det er, for at en Politibetjent kan op- veiiedning fylde sine Pligter i deres fulde Omfang, nød- betjentes J f ° forsteUnder- vendigt og derfor ogsaa ved $ 2 i Politi- visning. Jnstruxenjbreskrevet, at Politipersonalet skal gjøre sig nøie bekjendt med de dets Virk­ somhed vedkommende Love og Anordninger, . med Politivedtægten for Kjøbenhavn og de dertil hørende Reglementer og Tillægs­ bestemmelser og med Politi-Instruxen. En­ hver Politibetjent maa ligeledes være bekjendt med de Dagsbefalinger og Reglementer af vedvarende Gyldighed, ved hvilke Politi­ direktørenhar givet de indenfor hans Myndig- hedsomraade liggende, til Tjenestens Ordning

14

nødvendige nærmere Bestemmelser. En til­ strækkelig Kundskab om alle disse Bestem­ melser kan imidlertid kun erhverves efter- kaanden, dels ved flittig Læsning af de udgivne trykte Samlinger og ved den Under­ retning og Yeiledning til deres rette For- staaelse, der overensstemmende med den nævnte § i Instruxen vil blive givet Betjenten af hans Foresatte, og dels ved den Erfaring, der af enhver flink og til Tjenesten oplagt Betjent snart vil vindes i den praktiske Tjeneste; foreløbigen vil imidlertid den ny­ ansatte Betjent i nærværende kortfattede Instruktion, der skal lægges til Grund for hans første Undervisning, finde den nød­ vendigste Belæring og Yeiledning til, hvad han af de ovennævnte Samlingers Indhold først og fremmest skal tilegne sig. Om Politiets almindelige Pligter hand- ler Politiinstruxens 1ste Afsnits hvormed Enhver, der antages i Tjenesten, strax maa gjøre sig nøie bekjendt, og hvoraf her kun udhæves Følgende: Det er en ligefrem Følge navnlig af Instruxens tvende første §§, at -enhver ved Politiet Ansat, hvad enten han i Gie­ blikket er i Tjeneste eller ikke, i mødende

Politiets al­ mindelige . Pligter.

15 Tilfælde er pligtig at yde sin Bistand i ethvert Tilfælde, hvor der forefalder Noget, der vedkommer Politiet, og han kan, naar han har undladt saadant, aldrig undskylde sig med, at han var tjenstfri, eller at det, hvorom det dreiede sig, laa udenfor hans særlige Tjeneste. Eix Tilfældet af den Be­ skaffenhed, at han ikke drister sig til at handle paa egen Haand, skal han serge for, at den posthavende Betjent kommer tilstede, eller at Melding skeer til nærmeste Station. Ganske •særlig indskærpes Forbudet i In- struxens §__&. mod uden Politidirektørens Samtykke at beholde nogen i Anledning af Tjenesten ydet Gave eller Belønning, § 9 om Lydighed mod Foresattes Befalinger og hvorledes Besværing ov§r disse kan føres, $ft 10— 11 angaaende Meldinger og Rapporter om Udførelsen af givne Befalinger, § 12 om den Enhver paahvilende Taushedspligt, ft 13 om Ædruelighed og iøvrigt upaaklageligt Forhold udenfor Tjenesten og $§_14jjg_JJL om Politipersonalets Optræden overfor Be­ folkningen samt endelig §§ 18—20 _ om Politiets Ret til at anholde og S 23 om under hvilke Omstændigheder og hvorledes den Politiet som Yaaben tildelte Stav maa

16 bruges. Paa samme Tid som der ved disse sidstanførte Bestemmelser, der grunde sig paa Loven om Politiets Omordning af 11. Februar 1863, ‘lægges en stor Myndighed i enhver Politimands Haand, fastsætter baade den nævnte Lovs § 16 og den almindelige Straffelovs 13de Kapitel alvorlig Straf for enhver Misbrug af denne Myndighed, og medens Enhver, der med Fasthed og Be­ sindighed udfører sin Pligt, kan gjøre Heg­ ning paa Saavel af Domstolene som af sine Foresatte at blive hævdet i sin lovlige Myndighed, saaledes vil enhver Misbrug deraf medføre Straf eller Afskedigelse eller begge Dele. Politiet maa altid for at opfylde sin Bestemmelse have sin bedste Støtte og Styrke i en velsindet Befolkning, og dette opnaaes kun ved et saadant Forhold fra Politiets Side overfor Befolkningen, der stem­ mer med de ovennævnte i Instruxen givne Forskrifter. Det er dernæst, forat en Politimand skal kunne anvendes til nogen Tjeneste paa egen beV orPa-°e Haand, nødvendigt, at han er vel bekjendt tjenesten, med Instruxens 4de og 5te Kapitel, der handle særligt om Politibetjentene og Pa- trouilletjeuesten, og at han kjender det særlig in- strux for Politi-

17 Væsentligste af Politivedtægten, der inde­ holder de Forskrifter om den offentlige Orden og Renlighed, som den patrouillerende Be­ tjent er sat til at paasee, og skjendt enhver Betjent, for at kunne opfylde sine Pligter, saa hurtig som muligt maa læse og lære selve Politivedtægten, er det dog i Betragt­ ning af den korte Tid, der i Reglen vil være levnet til den Undervisning, der kan gives ham, forinden han benyttes til Patrouille- tjeneste, anseet for nyttigt, som Bilag hertil (Nr. 1) at føie et Udtog af Politivedtægten, der tillige henviser til de i de trykte Sam­ linger optagne Dagsbefalinger, ved hvilke der er givet Forklaringer og nærmere Bestem­ melser til dens rette Forstaaelse og Over­ holdelse. Hensigten dermed er imidlertid kun at give den unge Betjent en foreløbig Vei- ledning til den Kundskab, han saa snart som muligt maa skaffe sig ved flittig Læsning af selve de paagjældende Bestemmelser. Ligeledes findes nedenfor (som Bilag Nr. 2) en Oversigt over de vigtigste Dags­ befalinger , der knytte sig til de enkelte §§ af Instruxens 1ste Afsnit og 2det Afsnit Kap. 4 og 5, og med disse Dagsbefalinger skal enhver Betjent strax gjøre sig bekjendt,

18

ligesom de vedUndervisningen skulle gjenncm- gaaes med ham. Enhver: nyansat Betjent, der efter ved Hovedstationen at have modtaget den første Undervisning, afgives til en Deling af Styr-, ken, vil, forinden han anvendes til selvstændig Patrouilletjeneste, blive nærmere instrueret af vedkommende Politiassistent og af den Overpolitibetjent, i hvis Hold han bliver ansat. Denne Sidste vil paavise ham den Éost, paa hvilken han skal patrouillere, og paa Stedet gjøre ham bekjendt med, hvad der for denne Posts Vedkommende særlig maatte være at iagttage. Ansees det fornødent, vil en saadan ny Betjent blive sat til at forrette Patrouille­ tjeneste i nogen Tid under en ældre, paa- lidelig Betjents umiddelbare Veiledning og Tilsyn. Enhver Betjent, der har Patrouille- post, forsynes med en Noticebog, som han altid skal have hos sig paa sin Post, og om hvis Indretning og Førelse de fornødne For­ skrifter ere givne i Dagsbefaling af 31. Juli 1872 II. Foruden det Noticebogen efter bemeldte Forskrifter skal indeholde, er det Bestemmelsen med den, at den patrouil- lerende Betjent deri skal antegne saadanne Iagttagelser og Bemærkninger Posten, der-

Praktisk An­ visning til Patrouilie i tjenesten.

19 boende Personer og derværende Indretninger eller Forhold vedkommende, som han skjonner at være af Vigtighed eller Interesse for Politiet, og som han mener at burde være Gjenstand for den posthavende Betjents ved­ varende Opmærksomhed. Den Skjønsomhed og Interesse for Tjenesten, han derved lægger for Dagen, vil blive paaagtet som et Bevis paa- lians Skikkerhed til Tjenesten og til at forfremmes i samme. Enhver Betjent, hvemPost somPatrouille- betjent er betroet, vil meget snart og ikke sjelden komme i det Tilfælde, at han skal møde i Retten for at afgive Forklaring eller Vidnesbyrd i Sager mod Personer, som han har afgivet Kapport om eller anholdt for Forbrydelser eller Forseelser. Det paaligger ham da at møde til den bestemte Tid i reglementeret Paaklædning (Dgsbf. 15. Juli 1865), vise en saadan Fremtræden, som den Respekt, der skyldes Retten, fordrer, og naar han tilspørges, afgive sin Forklaring kort og tydeligt og fremfor Alt i den nøi- agtigste Overensstemmelse med Sandhed. Politiassistenten vil føre Betjentenes, særlig de overtallige Betjentes, Undervisning videre, saaledes at disse hurtig blive vel be-

Mode I Rotten.

Fortsat Undervis­ ning og videre Ud­ dannelse.

20 kjendte med iPolitiinstruxen i det Hele, med Politivedtægten og efterliaanden ogsaa med de forskjellige dertil knyttede og senere givne Reglementer, især dem, som efter de stedlige Forhold vedkomme den paagjældende Betjents særlige Tjeneste. Det vil i A l-' mindelighed blive fordret, at enhver Betjent, forinden han kan ansættes i fast Numer, skal have tilegnet sig denne, for at han skal kunne udføre sin Tjeneste, ganske nødvendige Kund­ skab, og Enhver, der indtræder i Politiets Tjeneste med det Maal for Die at forblive og forfremmes i samme, maa- derfor ikke alene med Opmærksomhed følge Undervis­ ningen men ogsaa ved flittig Læsning og ved at spørge sig for om A lt, hvad han ikke forstaaer, gjøre sig Umage for saa snart og saa fuldstændigt som muligt at lære, hvad der forlanges af ham.

Bilag 1.

U d d r a g af Politivedtægt for Kjøbenhavn a f 18de J anu a r 1869. (See Tillæg til Pltvedt.^/c 69.A. XXXI1L O. IVf a7/4 1870f C. y i l l samt Dagsbefaling 31. Marts og 12. April 1869). Iste Afsnit. Om den offentlige Orden. I s t e Ka p i t e l . Oplub maa ikke finde Sted. Fortogsretten jskal respekteres (Dgsbf. Folk, hvis Klæder besudle ved Berøring, f. Ex. Møllero, Skorstensfeiere, maae ikke gaae paa Fortoget. Slagsmaal, Skrigen, høirøstet Syngen, voldsom eller fornærmelig Adfærd m. m. maa ikke finde Sted (Dgsbf. 8/io 63, " 23/ø 67). 88/7 63. i , 3% 65).

Om Iagt­ tagelse af Orden og Velanstæn- dighed paa Gaden.

22

Raaben med Yarer kun fra Kl. 6 Form.

til Kl. 8 Eftrm.

Glidebaner, Boldt- og Pindespil og anden Leg til Hinder for Færdselen er forbudt (Dgsbf. 23/7 6 3 . 2 ). Ingen maa klynge sig til eller fastgjore Haandvogne eller Slæder til Kjøretøier. Der maa ikke skydes, Fyrværkerisager ikke afbrændes, Sneboldte, Stene osv. ikke kastes. Uanstændig Opførsel maa ikke vises. 2 d e t Ka p i t e l . Varer maae ikke sælges fra Vogn eller Stade uden Politiets Tilladelse (Dgsbf. 4k 67, ,5/a 69, 1g/9 69 III, 16/a 70). Bybude, Sjouere 0 . A. maae ikke staae i Klynge eller vise Paatrængenhed. (Dgsbf. 5/i2 68). Store Byrder, Kurve eller Trug samt Skydevaaben, Leer m. m. maae ikke bæres, og Haandvogne — undtagen Børnevogne — (Dgsbf. ,7/7 63) og Slæder ikke trækkes paa Fortog (Dgsbf. 22/2 69, 5h 69. 2 ). . Naar Af- og Paalæsning ikke finder Sted, maae forspændte Vogne eller Trille-

Om Forbod mod Hindrin­ ger for Færd­ selen paa Gaden.

23 vogne ikke henstaae uden særlig Tilladelse (Dgsbf. 26/? 63.3, 25/i 2 64. 2 , % 69). Haandværksarbeide samt Knusning af Kokes maa slet ikke finde Sted; Saugning og Hugning af Brænde samt Udluftning af Sengklæder eller Tørring af Ted kun med speciel Tilladelse fra Politiet; Udbankning af Tæpper kun paa særlig anviste Steder. Varer, Udhængsskabe, Vinduesmarkiser 0 . s. v. maae kun springe 4 Tomjner frem eller anbringes med Underkanten 3V2 Alen over Jorden. Pragt- og Arbeidsvogne maae ikke kjere gjennem Kolonnaden ved Amalienborg; ei- heller paa Østergade ; og Hø- og Halmlæs ikke gjennem Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet eller Gammel-Amagertorv, medmindre de komme fra eller skulle til en i den vedkommende- Gade beliggende Eien- dom. Kjørsel og Riden langs Christiansborg Slots Forside er kun tilladt for dem, der have Ærinde i Slottet. "Knippelsbro og Langebro maaé af Kjø- rende og Ridende kun passeres i Skridt (Bkg. 10. Fbr. 1871). Forspændte Vogne maae ikke holde paa

24 Steder, hvor de standse Færdselen. (Dgsbf. 25/i2 64).

3d i e Ka p i t e l .

omForan- Stilladser og Løbebroer, som anvendes tu Afværgei- ved Bygningsarbeide, skulle paa den udvendige sen ni rsrø “offentuge være forsynede med Lægter som Bryst- Færdseim.m. værn og med mindst 15 Tommer høie Yan­ ger (Dgsbf. 20/266, 7/e 69 II, l0/2 70). Be­ nyttes løse Stiger, som ere over 6 Alen lange, skulle de være forsynede med forsvarlige Jernpigge forneden, hvorhos en Arbeidet*, saalænge Stigen benyttes, skal have Plads ved dens Fod for at paasee, at(den staaer fast. Ingen maa færdes paa Isen paa Byens Kanaler eller Søer, naar Isen ikke er fuld­ kommen sikker. Ingen maa hugge Huller eller Vaager i Isen uden Tilladelse og uden at anbringe en 3 Alen lang Stang med et Halmknippe som Afviser. Kensning af Tagrender og Nedkastning af Sne fra Tage skal finde Sted inden Kl. 10 Formiddag, og der skal altid ligesom ved Op- og Nedheisning af Varer udsættes Af­ visere.

25

4de Kapitel.

Paa Gader eller Pladse maa kun kjeres

Om Kjorsel og Riden.

i jævnt Trav.

Al Kapkjersel eller Kapridning er for­

budt.

Ingen maa kjere eller ride paa Fortog eller Gangsti, eiheller imod eller ind i Troppeafdelinger, Ligtog eller andre Proces­ sioner. Ingen Vogn maa være forspændt med flere end 2 Heste ved Siden af hverandre, eiheller er det tilladt at kjere med flere Vogne fastgjorte til hverandre. En forspændt Vogn maa ikke betroes til Nogen, der er yngre end 14 Aar, eiheller til Nogen, der er drukken. Ingen Vogn maa holde forspændt, med­ mindre en voxen Person holder Tømmerne, eller disse ere forsvarligt fastbundne til Vognen og en Skagle ved hver Hest er fra­ spændt. Heste [for Kane, Slæde eller Sporvogn skulle være forsynede med Bjælder.

2

26

5te Kapitel.

(Tillæg af 27. April 1870. C. VII, Bekjendtg. af 30: Mai s. A., C. IX).

a?“ røt” og Heste maae ikke trækkes eller drives and[®rejrea'uden at være sammenkoblede, og de maae ikke fores hurtigere end i Skridt og ikke ved Siden af eller efter Vogn eller andet Kjoretoi. (Dgsbf. 31/s69 ad § 44). Kreaturer maae ikke gaae løse uden Be­ vogtning, eiheller drives eller trækkes paa Fortog eller Gangsti. Koer og deslige store Kreaturer maae ikke gaae Løse, eiheller drives i Flok, eller drives eller trækkes paa Fortog eller. Gang­ sti. Tyre skulle altid trækkes enkeltvis af __ voxne Mandspersoner og være forsvarligt nikkede eller paa anden Maade gjorte uskadelige. Faar og Lam maae drives i Flokke paa ikke flere end 50, Driverne maae ikke med­ føre Pidske. Svin og Kalve maae ikke drives eller trækkes men kun føres paa Vogn eller Trillebor.

27

6te Kapitel.

Hunde'skulle være forsynede med Tegn. om Hunde. Enhver Hund, der ikke er i Følge med sin Herre, kan, med mindre den bærer Politi­ tegn, optages som herreløs; ligeledes Hunde, der ved at gjøe eller tude paa Gaden om , Natten forstyrre de Omboendes Eo. Naar Hunde vise sig bidske eller glubske, kan Politiet paalægge Eieren under Strafansvar at holde saadanne Hunde bundne eller for­ synede med forsvarlig Mundkurv. Den, der hidser sin Hund paa Nogen, eller undlader kat holde den tilbage, naar den anfalder Nogen, er strafskyldig. (Dgsbf. .31/a 69 ad § 46). til offentlig Nytte eller Prydelse bestemte Besudimg af Indretninger, Gjenstande eller Anlæg, ei- Monumenter heller den til offentlig Gade eller Plads m’ V* stødende Del af Hus, Mur eller Plankeværk. (Dgsbf. Ve 65.5, 26/5 66). Ingen Uvedkommende maa tænde eller . slukke de paa offentlig Gade, Yei eller Plads anbragte Lygter. 2* 7 d e - Ka p i t e l . Ingen maa beskadige eller besudle de om Beska- ° u d|g0lse og

s

28 Ingen maa beskadige, borttage eller af­ plukke de i offentlige Anlæg værende Træer, Blomster eller Frugter, eiheller henkaste eller henlægge Urenligheder, Papir m. m. i deslige Anlæg. Ingen maa bestige eller overstige de om offentligt Anlæg anbragte Aflukker eller anden Indhegning. Paa Kirkegaard maa ingen upassende Opførsel finde Sted; Børn maae ikke komme paa Kirkegaard uden i Følge med Voxne.

8 d e Kap i t e l .

om Gade- Skilte maae — siden 1. April 1869 — nomere og ikke anbringes anderledes end fladt imod skitte. Bygningsfajaden (Dgsbf. % 69).

9de Ka p i t e l .

Opslag, som ikke udgaae fra en offent­ lig Myndighed og ikke vedrøre den Eien- dom, hvor Opslaget findes, eller dens Be­ boere, maae kun besørges udførte ved dertil af Politiet autoriserede Personer, der erholde Bevis for Autorisationen til Forevisning for det patrouillerende Politi.

om opslag.

29 Det er forbudt at afrive eller besudle

lovlig gjorte Opslag.

I l t e K a p i t e l . Ingen maa paa' et offentligt Bevært- Bevært­ ningssted gjøre sig skyldig i voldsom eller nlneS8teder- støiende Adfærd. Stærke eller berusende Drikke maae ikke udskjænkes til Børn (o: under 15 Aar, Dgsbf. ie/3 70. i). Offentlige Beværtningssteder skulle hol­ des lukkede fra Kl. 12 Midnat til Kl. 4 Morgen, i hvilken Tid ingen Gjæster maae indlades eller opholde, sig der. Naar en offentlig Beværtning findes i on Bygning, der er forsynet med Port, skal der • i denne anbringes et lukket Pissoir, hvortil Adgang tilstedes Enhver. 1 2 t e K a p i t e l . Saadanne, navnlig offentlig Dands og om offent- deslige, Musieeren og Forevisning af Kunster stL&ng^og og Seeværdigheder paa Gaden, maae ikke Gationer finde Sted uden Politiets Tilladelse (Dgsbf. ^ 2«/9 63.4, 30/i 64.4, 24/a 70). *

30

2det Afsnit. Omden offentlige Renlighed. 1 s t e K a p i t e l . Enhver, der eier Grund eller Bygning, der steder til offentlig Gade, Vei eller Plads, er pligtig at besørge Gadefeiningen, med hvad dertil herer, udfor sin Eiendom i Ga­ derne indtil Midten af Kjørebanen og paa Torv eller Plads indtil 15 Alens Afstand fra sin Grund. Under Gadefeiningen er indbefattet Ren­ holdelse af Gangstier, Grøfter og Rende­ stene med de deri anbragte Rister samt af Udløbsrenderne fra og Nedløbsrenderne ved Husene. Renholdelse af Slam- og Tverkister samt Nedløbsrender t i l ' de underjordiske Spildevandsledninger foranstaltes og bekostes af det Offentlige (Dgsbf. 23/s 63, % 69). Renholdelse af private Gader paahviler Eierne af de tilstødende Grunde (Dgsbf. 24/2 70.4). Gadefeiningen skal foregaae hver Søgne­ dag fra 1ste Mai til 30te September (inden Kl. 7 Form.); i den øvrige Del af Aaret

Om Gade­ feiningen.

31 mindst 3 Gange ugentlig (Tirsdag, Torsdag og Lørdag inden Kl. 8 , see Bkg. 24/s 69, A. XXYIII). I tørt Veir uden Frost skal Gade og Fortog vandes med frisk Vand, førend de feies. Den, livem^Gadefeiningen paahviler, er desuden pligtig til enhver Tid at bortskaffe Halm, Tørvesmuld og andet Affald, der maatte blive henliggende paa Gaden. Den, hvem Renholdelse af Slamkister, Rendestene m. m. paahviler, skal sørge for Vedligeholdelsen af de over dem anbragte Dæksler eller Brædder. Naar Sne er falden, skal den, hvem Gadefeiningen paahviler, naar ikke ander­ ledes befales, strax ryddeliggjøre Fortog og Rendestene for Sne og derefter Kjørebanen. Brandhanedækslerne bør holdes ryddelige og tilgængelige (Dgsbf. -16/io 64, ,0/2 65. 2 , Ve 65 . 5 , 25/6 66). - I Frostveir skal Vedkommende holde Rendestene og deslige Afløb ophuggede, og naar glat Føre indtræffer, foranstalte Fortoget be­ strøet med Sand, Aske, Saugspaaner eller deslige.. Ophugning af Sne og Is paa Gader og Pladse skal enhver Feiepligtig foretage, naar

det af Politiet paabydes. (Dgsbf. 22/a 64, ls/i 65, 10/9 65.2).; 32

2 d e t Ka p i t e l . Det ved Rengjøringen af offentlige Gader og Pladse sammenfeiede Skarn bliver tilligemed Feieskarnet og Affald fra Husene ved offentlig Foranstaltning at bortkjøre. (Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Gammel-Amagertorv, østergade, Kongens Nytorv, St. Strandstræde, Skt. Annæplads, Store og Lille Amaliegade, Norgesgade, St. Kongensgade, Gothersgade fra Kongens Ny­ torv til Møntergado samt Store og Lilla Kjøb­ magergade mellem Kl. 7 og 10 Form., i alle øvrige Gader mellem Kl. 7 og 12 Form. See Raadstueplakat_Jj/aj69'Og Bkg. 24/a69, A. XXVIII). Vognene, der benyttes, skulle være for­ synede med tydelige »Numre foran paa begge Sider samt være tætte og saaledes lukkede med Dæksler, at Intet spildes. Feieskarnet skal af Beboerne udbæres i tætte Beholdere. Beholderne maae ikke hen­ sættes og deres Indhold ikke henlægges paa

Om Bort- kjorscl af Gaderenova­ tion og Af­ fald fra Hu­ sene m. ra.

33 Gade og Plads. Kjørekarlene skulle stedse selv udføre Paalæsningen. Ingen maa paa offentlig Gade eller Plads eller i Havnen eller Kanalerne eller Søerne udkaste Aadsler, Feieskam eller anden Uren- lighed, ligesaalidt som Sne og Is fra Gaards- plads eller Have. Udpompning af Kjældersumpe maa fra 1. Mai til 30. September kun finde Sted mellem Kl. 11 Aften og 6 Form. og fra 1. Oktober til 30. April kun fra Kl. 11 Aften til Kl. 8 Form. Afskylning af Kjældervinduer udtil offentlig Fortog er kun tilladt i,den til Gade- feining bestemte Tid. Vinduer i * høiere Etager maae aldeles ikke afskylles eller af- vadskes udover Fortog. . . Udførsel af Gjødning og Natterenova- tion , (Dgsbf. 23/7 63. a) - maa kun finde Sted til den i Sundhedsvedtægten (A. XVII) bestemte Tid (om Sommeren fra Kl. 12 Mid­ nat til Kl. 6 Form., om Vinteren fra Kl. 12 Midnat til Kl. 8 Form.) og skal skee i tætte Vogne og paa saadan Maade, at Intet spildes. (Tillæg af 27/4 1870, C. VIII).

Bilag*2.

Dag sb e f a l i ng e r der slutte sig til Politi-lnstruxen af 7de Juni 1869 1ste Afsnit samt 2det Afsnit Kap. 4 og 5,

(ordnede efter de vedkommende Paragrapher.)

§ 7. 10. Septbr. 1863 Pkt. 3. ang. naar Livrem skal bæres. 29. Oktbr. 1863 ang. Kontrabeger. 28. Decbr. 1863 ang. Brug af Overtorklæder til Halsen og om reglementsmæssig Paaklædning i det Hele. 31. Decbr. 1863 Pkt. 17. Forbud mod at gaae med Hæn­ derne i Baglommen paa Overkjolen. 2. Novbr. 1864 Pkt. 2. Regler for naar Hat og Livrem skal bæres. 22. Novbr. 1864 Pkt. 2. ang. at Politibetjente, der bære Hat og Livrem, ansees som værende i Tjeneste, og at de derfor ikke i saadan Paaklædning maae ryge Tobak1 10. Decbr. 1864 Pkt. 4. om Uniformsstykkernes Vedlige­ holdelse. 6. Mai 1865 Pkt. 7. ang. at Politibetjente ikke maae be­ give sig fra og til Tjeneste i civil Dragt.

35 15. Juli 1865 ang. at Politistyrkens Overbetjente og Be­ tjente ved Mede i Retten skulle være i fuldstændig patrouillemæssig Paaklædning. .7. Septbr. 1866 Pkt. 3. om Levering af nye Uniforms- stykker til Politibetjente ne 10. Septbr. 1867 ang. Ansvaret for Beskadigelse af Uni­ forms- og Udrustningsgjenstande. 30. Jan. 1871 Afd. II. ang. at Politibetjente kun befordres frit paa Sporvognene, naar de bære Livrem. § 8 . 20. Jan. 1864 Pkt. 8. Regler for Anvendelsen og For­ delingen af Gaver og Belønninger til Politiets Betjente. § 11 . 2.„ Juli 1863 Pkt. 2. ang. hvorledes Rapporter skulle under­ skrives. § 12 . 28. Juli 1868. Forbud mod Meddelelser til de offentlige Blade ang. kriminelle Undersøgelser. § 13. 16. Febr. 1866 1. St. ang. hvorvidt Politibetjente maae indfinde sig paa offentlige "Maskerader. 27. Mai 1869 Pkt. 4. ang. Politibetjentenes Adgang til Forlystelseslokalerne i Tivoli. § 14. 19. Aug. 1863 Pkt. 3. ang. Berørelser af Nogens Person. § 15. 30. Nov. 1871 Pkt. 1. Politibetjente maae ikke paa egen Haand optræde som saadanne i private Anliggender.

36

§ 19. 11. Juli 1863 Pkt. 1. Forbud mod at aflevere Anholdte direkte til Politiarresten. 13. Decbr. 1863 Pkt. 2. ang. omhyggeligt Tilsyn med An­ holdte. 2. Mai 1865 Pkt. 3. ang. hvad der skal iagttages, naar An­ holdte bringes til Arresthuset tilvogns. § 80. 11. Juli 1865 Pkt. 1. ang. Politi-Kascrne-Reglementet. ' § 82. 31. Decbr. 1863 Pkt. 16. ang. at Patrouillebetjente altid skulle gjore Honneur for Kongehusets Medlemmer sarat hilse Foresatte. ‘ . ■ 25. April 1865 Pkt. 1. yderligere Bestemmelser om Hilsen fra Politipersonalets Side. 22. Aug. 1865 ang. at de patrouillcrénde Betjente ikke paa Gaden maae hilse Opdagelsespolitiets Betjente. § 86 . 8. Marts 1870 Pkt. 1. ang. Udlevering til Politistyrken af Exemplarer af en trykt Samling af Politibestemmelser. 31 Juli 1872 Afd. III. ang. Udlevering til Politistyrken al ■ en Fortsættelse af de tidligere Samlinger af Politibe­ stemmelser. § 90. 23. Juli 1863 Pkt. 1 og 30. Septbr. 1865 ang. at Pa- trouillebetjentene ikke maae gjere Brug af deres Fortogsret. . o

37 § 92.

28. Oktbr. 1871 Pkt. 1. Forbud mod, at Patrouillebetjente lade sig beværte med Forfriskninger al Værter eller Værtinder for offentlige Huse. » § 93. 21. Aug. 1833. Forbud mod, at Patrouillébetjentene tiltale Ferere for militaire Afdelinger paa Marchen gjennem Gaderne. 20. Juli 1833 Pkt 1, 4. Novbr. 1864 Pkt. 4, 3. Oktbr. 1867, 13. Febr. 1869 Afd. II. og 20. Decbr. 1870. Ind- skærpelse af Politiinstruxens Forbud mod, at Patrouille­ betjente paa deres Post fore Tjenesten uvedkommende Samtale. § 97. 15. Decbr. 1864 Pkt. 2, 23. Aug. 1837, 26 Septbr. 1837 og 5. .Febr. 1838 Pkt. 3. ang. hvad der skal iagttages med ' Hensyn til Personer, der af Politiet -indlægges i Hospital. 2. Oktbr. 1871. ang. hvorledes Politibetjente have at forholde sig, naar de indbringe Patienter til Kommunehospitalet. 100 . 25. Decbr. 1864 Afd. II. ang. Patrouillebetjentenes Tilsyn med Vogne, der standse Færdselen, og navnlig Vogne, der bortkjøre Gade- og Husrenovation. 12. Jan. 1865 Pkt. 4. ang. Patrouillebetjentenes Tilsyn med Gadernes Renholdelse. 13. April 1869. ang. Tilsyn med, at Droschker ikke indtage utilladte Holdepladse. §

38 1. Mai 1869 Afd. II Pkt. 1. rang. hvad der. i Politived­ tægtens § 56 forstaaes ved Skilte. 13. Juli 1869 Pkt. 2. Regler for Anbringelsen af den i Droschke-Politireglementets § 11 omhandlede Plade. 15. Marts 1870 ang. ulovligt Opkjeb og Forhandling af Marchandiservarer. 17. Mai 1870 Pkt. 1. ang. hvad Politibetjente have at iagt­ tage, naar udenbyes Boende tilbyde at erlægge Beder for Politiforseelser. \ § 102 . 22. Marts 1864 ang. den af Fattigvæsenet overtagne Gade- feining. 4. Mai 1869 om Renholdelsen af Nedløbsbrønde. i Rende­ stenene, Risterne sammesteds, Udløbsrenderne fra Husene og Nedløbsbrendene til de undeijordiske Spildevandsafløb. .3. Decbr. 1869 om Fortog i glat Føre og Glidebaner.

§ 103, Pkt. 3. 5. April 1870 ang. den offentlige Kornveining.

§ 104. 19. Juni 1867 ang. Høkernes Ret til Udskjænkning og Ud-, salg af Brændevin. § 105. 2. Septbr. 1863. Indskærpelse af Paragraphens Bestem­ melser (ang. Uordner i offentlige Beværtningssteder)..

39

§ 106.

14. Oktbr. 1866. Bestemmelser om offentlige Fruentimmers Færden paa Gaden og i deres Gadedøre. § 107, Pkt 1. 19. Mai 1865 Afd. II. Udførlige Regler med Hensyn til Helligdagsanordningens Overholdelse. 16. Aug. 1865 om „blændede" Boutiksdøre og ubetydelige Overtrædelser af Helligdagsanordningen. 24. Febr. 1870 ang. Forlystelser Dagen før en Helligdag samt ang. Tilladelse for sluttede Selskaber til Af­ holdelse af Baller eller Maskerader paa offentlige Beværtningssteder. § 107, Pkt. 2. 28* Jan. 1867 Pkt. 1. ang. Falbydelsen af Skillingsblade eller desl. af usædeligt eller forargeligt Indhold. § 107, Pkt. 3. 25. Aug. 1865 Pkt. 2. ang. Aarvaagenhed med Hensyn til Paatale af Dyrplageri, og om hvorvidt de paagjældcnde Dyr blive at afgive til Veterinair- og Landbohøiskolen. 6. Decbr. 1865 ang. at Veterinairpolitiforretningerne hen­ lægges fra 3die til 1ste Politiinspektør. 5. Juli 1867 Pkt. 1. Regler for Vægten af Arbeidslæs til Forebyggelse af Dyrplageri. 14. Septbr. 1868 Pkt. 1. Forbud mod Overfyldning af Sporvogne. ■ § 108. . 15. Novbr. 1864, 1. Juni 1865 Pkt. 5, 10 Febr. 1865 Pkt. 2. og 25. Mai 1866 ang. Tilsyn med Brandhanedækslbr.

40 12. Aug. 1867 Pkt. 2. ang. hvor (Tilstopning af Kloaker og Synkning af Brolægning skal meldes. § 109. 20. Febr. 1866 ang. Afspærring af Gade eller Fortog i An­ ledning af Bygningsarbeider. 7. Juni 1869 Afd. 11. Pkt. 1. ang. Hængestilladsers og andre Stilladsers ug Lobebroers Forsyning med Vanger. 11. Juli 1871 ang. Skade bevirket ved, at Stilladser ere faldne ned, samt ang. Fabrikant Ambrosiussens Op­ stander-Stilladser. § 110 . 30. Jan. 1864 Pkt. 4. ang. Positivspillere o. desl. Personer. 31. Marts 1864 Pkt. 11. ang. Personer, der falbyde Sldllings- bladc o. desl. 11. Marts 1867 Pkt. 2. ang. skærpet Tilsyn med Tiggere. , 4. Septbr. 1867 Pkt. 1. ang. Born og unge Fruentimmer, der falbyde Sæbe o. desl. i Husene. 14. Jan. 1868 Pkt. 1. Fornyet Indskjærpelse af Bestcpi- melserne til Forebyggelse af Tiggeri. § 121 . 21. Aug. 1870 og 9. Septbr. 1870 ang. Tilsigelse af Brand­ korpsets mobile Kcservc i betydeligere Ildcbrands- tilfælde samt Fortegnelser over Sprøjteførere og Mand­ skab af bemeldte Reserve.