292552920

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. N ærværende lille Skrift indeholder Resultatet af nogle forelø­ bige Undersøgelser vedrørende Arbejdskraften i Byggefagene, særlig i de københavnske Byggefag. Tanken om at iværksætte disse Undersøgelser er opstaaet under Indtrykket af den Kends­ gerning, at Byggevirksomheden i København i Sommeren 1922 faktisk og praktisk lagde Beslag paa hele Murerfagets Arbejds­ kraft, medens der var eMille Overskud af Arbejdskraft i Tømrer­ faget og i Bygningssnedkerfaget. Da Arbejdsledigheden blandt Provinsens Murersvende samtidig var meget ringe, saaledes at Tilgang af Arbejdskraft i dette Fag til Hovedstaden ikke i nævne­ værdig Grad syntes at kunne paaregnes, og da selve det Antal Murersvende, hvorover Hovedstaden selv raadede, var paa­ faldende lavt, maatte en umiddelbar Betragtning føre til den Slutning, at Afhjælpningen af Bolignøden, der i Almindelighed opfattedes som et Spørgsmaal om Byggepriser, Finansiering og Boligtyper, i ikke mindre Grad var et Spørgsmaal om Arbejds­ kraft. Ifølge den af Staden Københavns statistiske Kontor afgivne Beretning blev der i 1922 fra April Flyttedag til Oktober Flytte­ dag kun taget 1 017 nyopførte Lejligheder i Brug i København og 134 paa Frederiksberg. Af 1 745 Lejligheder, som var under Opførelse allerede ved April Flyttedag, naaede ca. 800 ikke at blive færdige til Indflytning i det følgende Halvaar. Ved Oktober Flyttedag var 2 892 Lejligheder under Opførelse og 1 456 Lejlig­ heder anmeldte til Opførelse, men endnu ikke paabegyndte; ca. 1 000 af Lejlighederne i den sidste Gruppe havde allerede været anmeldte til April Flyttedag. Byggevirksomheden synes trods Anvendelse af al disponibel Arbejdskraft i Murerfaget kun at have beskedne Resultater at opvise, end sige at den skulde kunne præstere en Overskudsproduktion til Afhjælpning af Bolignøden. Herved er ganske vist at bemærke, at Meningsforskellen med Hensyn til Bolignødens Aarsager i høj Grad paavirker Anskuelserne

Made with FlippingBook flipbook maker