292552920

24

indenfor Arbejderklassen vidner i alt Fald hans Tale ikke om. Jeg kender nok det Forhold som Haandværksmester, at der bliver mindre og mindre Arbejde, jo dyrere det bliver, men jeg gør ikke som det ærede Medlem, retter Smed for Bager. Naar det kan bevises gennem Statistiske Efterretninger, at Dyrtiden bliver værre Dag for Dag, vil jeg naturligvis ikke være med til at modsætte mig, at Arbejdernes Løn bliver forhøjet, selv om Arbejdet fordyres, og vi paa den Maade efterhaanden kommer ind i Tilstande, som ikke er heldige. Man skal ikke rette Smed for Bager, men tage Tyren ved Hornene, som man siger paa godt gammelt Dansk, og se, hvor Skaden ligger.« (Rigsdagstidende, Samlingen 1920—21, Folketingets Forhandlinger Sp. 717). Senere udtalte Folketingsm. J ensen-Broby (V) til Hr. Lundberg: »Endelig vil jeg overfor Hr. Lundberg gerne sige, i Anledning af den Murer, der blev talt om fra det ærede Medlem Hr. Laursens Side, og som ikke kunde komme til at arbejde her i København, at en lang Tid var det her i København saaledes, at for Bygge­ fagenes Vedkommende var der stoppet for Tilgang lide fra Pro­ vinsen. Der var skabt en Slags Monopol for de københavnske Byggearbejdere, saa de kunde gaa fra det ene Sted til det andet og derved skrue Lønnen op. De tænkte sandelig ikke paa at gaa under de vedtagne Tariffer, men i Ly af det Monopol, de havde skabt, formaaede de at skaffe sig langt højere Lønninger end de tarifmæssige*).« (Sp. 725). Ogsaa ved andre Eksempler kunde det paavises, at der efter almindelig Opfattelse har bestaaet et københavnsk Bygnings­ arbejder-Monopol, og at denne Opfattelse ikke just er blevet afkræftet ved Kendskabet til Synspunkterne fra Arbejdernes Side. Men af egentlige Kendsgerninger, der kunde have nogen Beviskraft, foreligger der saavidt bekendt kun meget faa. Tøm­ rernes Fagforening fik under Krigsperioden i deres Overenskomst med Mestrene indført en Bestemmelse, der i høj Grad begrænsede disses Ret til at antage Arbejdskraft fra Provinsen. Det hed i den paagældende Overenskomst, at Tømrernes Fagforening skulde være forpligtet til, saafremt det kunde bevises, at der var ledig Arbejdskraft tilstede, at bevæge denne til at udføre foreliggende Arbejde. Og derefter: »Københavns Tømrerlaug (Mesterforeningen) er forpligtet til, saa længe der er ledig Arbejdskraft i Byen, og saa vidt Mestrene har Brug derfor, da at antage saadanne «. . *) Udhævelserne af Komitéen.