292552920

23

Grund, at Bygningsarbejderne har »reguleret« Arbejdskraften ned paa et Minimum — hvilken Omstændighed tillige i væsentlig Grad vilde forklare, at denne Arbejdergruppe kunde bevare en kort Arbejdstid i Forbindelse med høje Lønninger. Fra Bygningsarbejdernes Side vil Formodningen om, at der skulde foreligge et Monopol baseret paa bevidst Indskrænkning af Arbejdskraften, straks blive afvist under Paaberaabelse af den Kendsgerning, at den gennemsnitlige Arbejdsløshed i Bygge­ fagene ikke er og aldrig har været lavere end den tilsvarende Arbejdsløshed i Provinsen, men at den snarere har ligget noget højere. Statistiken viser, at dette er rigtigt. Arbejdsløsheden optræder i de enkelte Aar med forskellig Styrke i Hovedstad og Provins, men gennemsnitligt og taget for et længere Aaremaal er den omtrent den samme. For Hovedstadens Vedkommende finder man ikke Arbejdsløshedens Mindsteprocent i Krigs­ perioden, men i 1913; størst, og betydeligt større end i Provinsen, var den i 1921. Noget afgørende ladet sig dog ikke udlede af Arbejdsløsheden i udprægede Sæsonfag. Og det er i og for sig rimeligt at antage, at Bygningsarbejdernes Fagforeninger ,har været tilbøjelige til at holde Tilgangen af Arbejdskraft saa langt nede som muligt. Et Udtryk for Tankegangen i Arbejderkredse giver nogle Be­ mærkninger, som Folketingsmand Lundberg (S) i sin Tid hen­ vendte til Folketingsmand, Pastor Laursen (V), som havde anket over, at en Murer fra Provinsen forgæves havde søgt Optagelse i den københavnske Fagforening. »Det ærede Medlem«, sagde Hr. Lundberg, »talte bl. a. om Murerne, man havde forbudt Til­ gang til en Arbejdsplads i København. Det ærede Medlem maa imidlertid erindre, at der, selv om den Bygning, der opføres, er en stor. Bygning, og det derfor kunde synes, at der kunde være Brug for mange Mennesker ved Arbejdet, kan være Tilfælde, hvor det begrundet paa svigtende Materialetilførsel eller lignende er saaledes, at hvis der blev antaget flere Arbejdere, vilde man i Løbet af nogen Tid køre i Staa, saa at alle Arbejderne kom til at spadsere. Jeg mener derfor, det er naturligt, fivis Murernes Fag­ forening her i København paa et givet Tidspunkt har truffet den Beslutning, at man ikke ønskede Tilgang for Øjeblikket*). Men det er Ting, man skal kende; man skal vide, hvad man taler om. Jeg tvivler ikke om, at det ærede Medlem indenfor sin Virksomhed er en glimrende dygtig Mand, men Kendskab til Forholdene, *) Udhævet af Komitéen. • ,»■ ■ '■>