292549903

.

'.rW ;

Tillæg til »VORT HAVEBRUG.« En Redegørelse

om

j(ommunens Ejendomshandler” i A a r e t 1 8 9 4

eller „ E T G E N S V A R ”

til »Det k o m m u n a l e Ud v a l g «

i Anledning af dets Beretning til

Borgerrepræsentationen i Kjøbenhavn

af P. HANSEN, GARTNER

KØBENHAVN B. NIELSENS BOGTRYKKERI 1899

n

r: j iC

Naar man plukker Kirsebær med de Store, faar man ofte Stenene i Øjnene siger Ordsproget; dette kan i nærværende Sag finde passende Anvendelse paa mig. — Jeg har muligen i sin Tid været af den Formening, at kunne tjene Kommunen, og muligen været mere aktiv end heldig til at anvise passende Are­ aler til Kirkegaard, Hospitaler o. s. v., givet "Anvisning paa, hvorledes Lersøen kunde anvendes og forbedres ved Paafyldning af Dagrenovation, for derefter at udleje den til Havebrug og senere kunne anvendes til Parkanlæg; givet Anvisning paa Nød­ vendigheden af at Kjøbenhavn fik flere Hovedfærdselslinjer til Lan­ det, f. Ex. ved at forlænge Tagensvej til Frederiksborgvejen o. s. v. Jeg har muligen begaaet en Fejl ved at have været en medvirkende Aarsag til at Kommunen har faaet disse Ejen­ domme altfor’ billig, — men jeg har ikke tænkt mig at skulle faa en saa smuk Tak herfor, som Tilfældet er fra „Det kommu­ nale Udvalg"; thi havde jeg forud vidst dette, troer jeg at have holdt mig til det i 1893 projekterede Aktieselskab og afholdt mig fra at kigge ind i Vingaarden, hvor der findes saa mange Hvesper. Hvad angaar den, af „Det kommunale Udvalg", som i Borgerrepræsentationens Møde den 18. Juli 1898 blev nedsat til at undersøge Kommunens Ejendomshandler, afgivne Beretning, forsaavidt samme omhandler mig, da maa jeg meget beklage den Ubetænksomhed og Hensynsløshed, hvormed Udvalget er gaaet frem overfor mig i denne Sag. — Udvalget har direkte rettet en Mængde ærekrænkende Angreb imod mig, ligesom det har ladet Andre rette en Mængde usandfærdige og i højeste Grad ærerørige Angreb paa mig, uden i mindste Maade at underrette mig herom, eller givet mig den allertjerneste Lej­ lighed til at føre Modbevis eller Forsvar. Efter alm. borgerlig

92 Ret er Forsvar dog hidtil blevet tilstaaet enhver Forbryder — skal dette være en Prøve paa den nye Retspleje, saa vil vistnok mange med mig betakke sig for at komme under den? — Udvalgets Handlinger minder een meget om Robespierres Domstol, hvor Mænd dømtes til Guillotinen, uden nogen somhelst Grund, — eller Dreyfussagen. — Udvalget har fældet en endog meget skarp Dom, uden at give Anklagede (mig) Lejlig­ hed til Forsvar, ja! ikke engang vist saa megen Takt at lade Dommen forkynde for mig, ved at tilstille mig et Exemplar af Udvalgsberetningen, saaledes som sket er til Andre, som have givet Møde for Udvalget. Først da jeg, af „Berlingske Tidende" for den 14. Marts d. A., saa at Beretningen blev uddelt offent­ lig fra Magistratens Budstue, gik jeg ned for at faa et Exem­ plar; men da forklarede Budene mig at det var for sent, alle 200 Exemplarer var ca. Kl. 12 allerede uddelt. Jeg har senere efter Avertissement i „Berlingske Tidende", til en Pris af 5 Kr. pr. Exemplar, forskaffet mig nogle, og derved faaet Meddelelse om, at der paa et langt senere Tidspunkt har fundet Udde­ ling Sted. Da jeg ser, at Referatet i Dagbladene tildels er rigtigt, skal jeg ikke her aftrykke Beretningen, men kun tillade mig at citere enkelte Sætninger for at vise hvor upaalidelig og urigtig Be­ retningen paa flere Punkter er affattet. — Side 85 staar: „Nørrebros Haveselskab som Hansen er Forretnings­ fører for.“ — Det skal formentlig være „Det kjøbenhavnske Haveselskab.* Samme Side staar: „Efter hvad Justitsraad Abrahams bar forklaret i Udvalget, indfandt i November 1895 en af Gaardejerne sig bos ham og sagd e----------- —. Nogen Tid efter afholdtes der en Vandsynsforretning, hvor Justitsraad Abrahams var tilstede o. s. v. — —* Vandsynsforretningen afholdtes i Slutningen af November eller Begyndelsen af December 1897. Abrahams Hukom­ melse maa saaledes være meget svag, han tager Fejl af „nogen Tid" og „nogle Aar", eller han tager det ikke saa nøje, naar han omgaaes med Sandheden. — Jeg skal derfor herved tillade mig at give en saa detailleret og nøjagtig Fremstilling af Begivenhederne ved dette Møde, som det er mig muligt at erindre, idet jeg maa bemærke, at jeg selvfølgelig vilde have anlagt Sag mod Abrahams, straks efter Aastedmødet,

— 93 —

saafremt jeg havde erfaret, at han paa nogen som helst Maade havde injurieret mig. Paa Opfordring af Overretssagfører M. Thorsen og Sagfører Valdemar Nielsen, tog jeg i Efteraaret 1897 med dem til en Vandsynsforretning i Utterslev og kom jeg i Følge med nævnte Herrer kjørende i Drosche til Mødestedet, som var ved Gadekjæret. Ved vor Ankomst var Abrahams allerede kommen tilstede. Da vi steg ud af Droschen, hilste jeg selvfølgelig paa ham uden at han gjorde noget Tegn til Gjengjæld. Jeg kunde se paa Manden, at han var vred, men havde jeg ikke den fjerneste Anelse om Grunden, da jeg ikke var mig bevidst paa nogen Maade at have fornærmet, ham. Til Besigtigelsen af de Arealer, der skulde afvandes, var mødt: Sogneraadsformand Proprietær Thierry, Bagermester Wi- brecht, Justitsraad Abrahams, Gaardejerne Niels Christoffersen, Anders Christiansen og H. Sørensen, samt Overretssagfører M. Thorsen, Sagfører Valdemar Nielsen og jeg, endvidere 3 Vand- synsmænd, hvorfor Gaardejer Jensen, Husum, var Formand. Under Besigtigelsen fulgtes jeg næsten uafbrudt med Gaardejer Jensen, Husum, m. fl., hvorimod Justitsraad Abrahams fulgtes med andre af Deltagerne. Efter at Besigtigelsen var af­ sluttet, samledes Deltagerne i Gaardejer Sørensens Lejlighed, hvor Protokollen skulde føres; der var imidlertid daarlig Plads, hvorfor Sørensen med Vandsynsmændene og Sogneraads- formanden først gik ind i Stuen, medens Sagfører Valdemar Nielsen, Overretssagfører Thorsen og jeg stod ude i Gaarden nærmest Døren, derefter kom Gaardejerne Niels Christoffersen og Anders Christiansen. Da vi havde staaet et Øjeblik, kom Justitsraad Abrahams gaaende og sagde i en meget vred Tone­ art til mig: »Nu kunde jeg ønske at faa opklaret Spørgsmaalet om, hvormeget af Deres store Salær De har betalt mig, for De skal dog ikke gaa cg kaste Smuds paa Magistratens Embeds- mænd?“ * Jeg svarede: „Har jeg betalt Dem Salær"? Abrahams sagde:

94 —

„Ja! De har jo sagt til disse Mænd, at De skulde dele med Andre*. Jeg svarede: „Ja det kan godt være, men jeg skylder vel ikke Dem Regnskab for, hvem jeg har delt med“? Niels Christoffersen sagde: „Dette om at dele, tog jeg ikke saa nøje, for det siger jo alle Kommissionærer*. Abrahams sagde: „Jeg vil nu have konstateret, at hverken jeg eller Borg­ mesteren har modtaget Noget*.! Jeg svarede: „Har jeg sagt dette*? Abrahams sagde: „Nej! det er sku netop Ulykken, at De ikke har sagt Noget*. Jeg svarede: „Kan man ogsaa blive straffet for ikke at sige Noget* ? og dermed gik jeg efter Sagførerne ind i Stuen og blev der mig bevidst her udover ikke vexlet et Ord imellem os hele Dagen. — Om Abrahams til Gaardejerne har udtalt sig saaledes som han paastaaer, efter at vi vare gaaede ind i Stuen, kan jeg selv­ følgelig ikke vide (Se Bilag II Side 109.) Jeg vil forudsætte han har sagt saaledes, som han paastaaer; thi ellers er det mig ufatteligt, hvorledes han har kunnet lav ehéle denne J listorie om at han ved Aastedmødet har kaldt mig „en gemen Slyn­ gel* o. s. v. * Under den nu paabegyndte Retssag vil Gaardejerne jo faa Lejlighed til at udtale sig som Vidner og vil det forhaabent- lig ogsaa lykkes at faa Abrahams dømt til at betale en klækkelig Sum for hans raske Mund. Naar Justitsraaden nu en Gang er saa rask til at uddele Titler, eftersom han her har villet tillægge mig ikke en men flere, saa forekommer det mig, han burde uddele dem. blandt sine Venner, — han har vel endnu nogle tilbage nede paa Landet, hvor han i sin Tid var Gaardejer; thi jeg sætter ikke Pris her paa. Selv om Abrahams aldeles „en pas sent* til en eller flere

— 95 af Gaardejerne skulde have brugt de i Udvalgsberetningen om­ handlede Udtryk om mig, saa finder jeg det i højeste Grad mærkeligt, at ingen af disse Mænd, efter den Tid, skulde have gjort mig opmærksom herpaa, da vi ofte efter den Tid har talt sammen og forsøgt at gjøre Forretning med hinanden. Det er nemlig først nu af Beretningen jeg ser der staar: (Side 85). „----------- — men da de, Gaaidejerne, nu havde lært Justitsraaden at kjende som en Mand, man ikke kunde byde Bestikkelser, vilde de gjerne spørge, om han ikke troede, de kunde faa nogle af deres Penge tilbage “. — ------- I Tilfælde af at dette forholder sig rigtigt, hvilket jeg til­ lader mig at betvivle, — saa kunde det være interessant at faa oplyst, af hvem, paa hvilken Tid og hvilken Maade „de Gaardejere" have erholdt denne Lære? — thi det fremgaar jo heraf, som om det først er sket i 1895 (1897?) medens jeg gjorde Forsøg paa at belære dem allerede i Efteraaret 1894 — (Se min Erklæring Bilag II Side 106). Efter at Udvalgsberetningen er offentliggjort, skal „de Gaardejere" der anføres som Abrahams Hovedvidner, have væ­ ret kaldte op til ham, men til Trods for, at han har vist dem sin Lommebog og hvad han deri har skrevet, skal begge Vidner have erklæret, at de ikke kunde huske noget om at Abrahams havde udtalt sig som i Beretningen refereret, — Ja! selv i Hr. Abrahams Lommebog skal ifølge Aftenposten staa noget ganske andet? — Gaardejer Niels Christoffersen har derimod, i sin Tid fortalt mig, at der en Dag var kommen et Bud hjem til ham med et Udkast til en Erklæring fra Abrahams, for at han skulde underskrive denne, men da den ikke var stemmende med det passerede, vilde han ikke underskrive, derimod underskrev han en Erklæring der gik ud paa at jeg havde faaet udbetalt 5 °/0 i Salær. Christoffersen tilføjede: „Da de aldrig selv har lagt Skjul herpaa, men selv har fremdraget dette i Sagen mod Hammershøj, mente jeg sagtens at kunne føje ham heri". — Naar Udvalget i Beretningen (Side 86 ) skriver: „For Udvalget har Torveassislent Hansen erkjendt, at han ikke af det Salær, han fik af de to Gaardejere, har betalt nogen Del til nogen.“ da er dette ^Usandhed. ~~ Jeg blev spurgt om jeg havde be­ talt nogen Del af mit Salær til nogen i Begravelsesvæsenet eller

- 96 —

overhovedet til nogen af Magistratens Embedsmænd, og hertil svarede jeg kort og godt: Nej! Ifølge min Erklæring (Bilag II Side 108) som Udvalget havde liggende for sig i de ca. 2 Timer jeg blev afhørt fremgaar det jo klart og tydeligt, at jeg af dette Salær betalte kontant 1000 Kr. til „Det kjøbenhavnske Haveselskab", 100 Kr. til Husmæg­ ler Frederiksen, at jeg har afstaaet Salær for Store Bøllegaard til Fordel for Overretssagfører Lassen, (Se ogsaa Borgmesterens Erklæring Side 99), at jeg har afstaaet Salær for „Mariehøj" og Kirkegaards Ejendom Matr. Nr. 1 c til Husmægler A. Frede­ riksen, skjøndt det var mig der i det væsentligste bidrog til at Handlerne kom istand. — Kan dette ikke kaldes for at dele? Jeg har forøvrigt aldrig sagt at jeg skulde dele , jeg har i sin Tid sagt til A. Christiansen, a t jeg kom til at afstaa en f>el af Salæret til JfLndre, men da Abrahams har brugt Ordet dele , saa har jeg bibeholdt dette ogsaa i min Erklæring. Jeg har ej heller nogensinde sagt, eller indrømmet at have sagt, at jeg skulde dele med nogen i Begravelsesvæsenet, hvor­ ledes Abrahams kan uddrage herat, at det netop skulde være ham jeg skulde dele med er mig ufatteligt. Naar jeg betaile A. Frederiksen 100 Kr. som et Extragratiale, var dette udeluk­ kende for af ham at faa en Generalkvittering for at alt vort Mellemværende i disse mange og indviklede Handler dermed var opgjort. Da jeg i Sommeren 1894 til Gaardejer A. Christiansen lod falde Udtalelser om, at jeg formentlig ogsaa kom til at afgive noget af Salæret til andre, da jeg ikke formente at kunne ordne denne Sag alene ved egen Hjælp, tænkte jeg som i min Er­ klæring (Bilag II Side 106) berørt, hovedsagelig paa Husmægler A. Frederiksen og Grosserer Lassen, samt at det vilde blive nød­ vendigt for mig at søge juridisk Assistance ved Handelens ende­ lige Afslutning. Da Abrahams imidlertid selv vilde ordne Papirerne og jeg indsaa Unødvendigheden af at benytte Grosserer Lassen, saa har jeg kun haft de nævnte at dele med. Naar Kommissionær, Snedkermester Greisen til Udvalget har forklaret (Se Ut B. Side 88 ), at han efter sin Mening kunde have kjøbt „Lille Bøllegaard" for 120,000 Kr. medens den afMagi­ straten blev betalt med 183,000 Kr. og (U. B. Side 89) at „SOgaards

— 97 Ejer* endelig forlangte 150,000 Kr. men da jeg havde været hos ham og sagt det var Kommunen, satte han sin Fordring op til 200,000 Kr. —, da er det højest mærkeligt, at Greisens Kom­ missionsvirksomhed i alle Tilfælde er trukket saa længe ud, at det ikke er., blevet til noget. — Efter hans Forklaring har han jo dog stadig maattet tage Drosche for at Bønderne skulde tro, at han var en Autoritet. Naar Greisen ved sin flotte Optræden har haft saa stor Indflydelse paa Bønderne som han ifølge sine Udtalelser til Udvalget har rost sig af, saa ligger det nær at spørge: Hvor­ for har han da ikke vist det i Gjerning, ved at bringe skriftlige Tilbud fra Ejerne til Overretsprokurator Lassen for at denne igjen kunde bringe dem videre? Jeg havde jo allerede, da jeg første Gang konfererede med Borgmester Borup om Salget af Bøllegaardene udtalt, at jeg godt kjendte Hammershøj, men helst vilde undgåa at have med ham at gjøre. Først Dagen før Slutsedlerne med A. Petersen, Christoffersen og A. Christiansen blev underskrevet, fik jeg ca. Kl. 2 Eftermiddag Tilsigelse til at give Møde hos Borgmester Borup (jeg kom først henad Kl. 4) og fik da Paalæg om at til­ sige de 3 nævnte Gaardejere til at give Møde hos Borgmesteren den følgende Dag Kl. 2, samtidig fik jeg Meddelelse om at Overretsprokurator Lassen ikke kunde skaffe noget Tilbud fra Hammershøj, hvorfor Borgmesteren bad mig forsøge, om jeg kunde skaffe *et Tilbud fra ham. Jeg lovede dette paa Be­ tingelse af, at jeg maatte sige hvem Tilbudet skulde være til. — Hertil svarede Borgmesteren: Ja! men De maa ikke sige, at De er sendt fra mig. — Det vil ogsaa ses af Hammershøjs For­ klaring (U. B. Side 92) at jeg ikke har sagt at være sendt fra Borgmesteren. Jeg kom til Hammershøj meget sent om Aftenen og fik ham overtalt til at give mig et skriftligt Tilbud om at sælge sin Gaard (Søgaard) for 200,000 Kr., samt fik ham til at give Møde hos Borgmester Borup, samtidig med de tre forannævnte Gaardejere. Jeg havde indtil dette Tidspunkt ikke været hos Hammershøj for at tale med ham om Salget, og da jeg i dette Tilfælde betragtede mig som sendt fra Borgmesteren, faldt det mig ikke ind at tænke paa at forlange noget Salær, hvilketUd-

— 98 - valget formentlig vil have faaet tilstrækkeligt oplyst af Akterne i Sagen mellem mig og Hammershøj. Som det fremgaar af Overretsprokurator Lassens Skrivelse, der omtales i U. Bet. Side 89 og 90, har denne og Greisen for­ mentlig ikke haft Kjendskab til min Virksomhed, ligesaalidt som jeg havde den allerfjerreste Anelse om d’Herrers, før den Dag, da jeg fik Anmodning af Borgmesteren om at skaffe Til­ bud fra Hammershøj. — Søgaard er den eneste Ejendom jeg af Borgmesteren var anmodet om skaffe Tilbud paa; de andre Ejendomme havde jeg jo dels i Kommission at skulle sælge længe før Borgmesteren eller Abrahams nogensinde havde tænkt paa at kjøbe dem, og dels af eget Iniativ skaffede saadanne. Kjøbene skete ikke, som i Beretningen anført, paa samme Tid, men først længere Tid (over 4 Maaneder) efter at Slutsedlen var underskrevet med Begravelsesvæsenet, udstedtes Skjødet til Magistraten. I Udvalgets Ber. Side 90 staar: „Justitsraad Abrahams omtalte da Torveassistent Hansen som en i disse Forhold velbevandret Mand, hvorfor Borgmesteren bad Justil°raad Abrahams, om at sende Hansen til ham. Dette skete da, men Hansen gik da, uden Aftale med Borgmesteren og uden Bemyndigelse af ham, rundt til Ejerne o. s. v.“ Justitsraad Abrahams maa formentlig her have glemt at meddele, at han forud for dette Møde, ifølge eget Udsagn, havde haft forelagt mine Fuldmagter fra de 3 forannævnte Ejendoms­ besiddere, samt fra Gaardejer H. Sørensen og Christen Hansen samt Handelsgartner F. C. Jensen for Borgmesteren, ligesom Borgmesteren maa have glemt at han til mig udtalte, at disse Fuldmagter ikke var fuldtud retsgyldige, hvorfor han egenhæn­ dig skrev et Udkast til Fuldmagter, saaledes som jeg skulde til­ vejebringe dem fra Ejerne og senere leverede ham. Naar Borgmesteren i sin Erklæring af 27. Februar 1896 til Brug for Retten, i Sagen mellem Greisen og Gaardejer A. Petersen, skriver: „ . . . . Herved kom Torveassistent Hansen, . . . . til Kundskab om mit Ønske, og han henvendte sig da straks, uden forud at have konfe­ reret med mig, til forskjellige Ejendomsbesiddere, hvorved der opstod en Del Konfusion. Jeg kan nu ikke længere erindre de nærmere Detailler, men saa meget er sikkert, at Resultatet blev, at jeg benyttede Torveassi

— 99 —

stent Hansen som Mellemmand ved Handelen om „Lille Bøllegaard1*, samt at Handelen kom i Stand ved hans Foranstaltning og, saavidt jeg husker, i hans Overværelse. — Hvad „Store Bøllegaard1 angaar, fastholdt jeg der­ imod, at Sagen skulde fremmes gjennem Overretsprokurator Lassen, hvilket ogsaa skete. Borup “. da forekommer det mig, at der er en Uoverensstemmelse mellem denne Erklæring og saa Borgmester Borups Erklæring, der er afgivet den 29. Juni 1896, til Brug for Retten, i Sagen mellem mig og Hammershøj. — Det hedder nemlig heri: „. . . . Hvad særlig „Søgaard“ angaar, var Hr. Hansen fuldstændig vidende om de af mig gjennem Overretsprokurator Lassen førte Forhand­ linger, særlig da ogsaa de store Fordringer Hr. Hammershøj stillede. Jeg mindes da ganske bestemt, at Hr. Hansen en Dag henvendte sig til mig med Forespørgsel, om jeg ikke ønskede, al han skulde tale med Hr. Ham­ mershøj. Jeg var ikke synderlig stemt derfor, og hævdede navnlig, at han under ingen Omstændigheder maatte optræde som sendt fra mig. Da han imidlertid oplyste, at han personlig kjendte Hr. Hammershøj, kunde jeg jo ikke have noget imod, at han søgte personligt at paavirke ham. — Jeg skal utrykkeligt bemærke, at jeg den Gang ikke havde Anelse om, at Hr. Hansen, der er ansat i Kommunens Tjeneste, tillige drev Erhverv som Ejendomskommissionær............ De mig ved Deres Skrivelse af 30. Maj til­ stillede Aktstykker følge hoslagt tilbage. Ærbødigst • Tt. Borup .“ Da sidstnævnte Erklæring, der i Sagen optager et helt Ark, vil tage for megen Plads at aftrykke her, har jeg blot citeret et lille Uddra'g af samme for at bevise, at Borgmesteren i Februar 1896 afgav Erklæring om, at han havde benyttet mig som Mel­ lemmand (Kommissionær) for „Lille Bøllegaard* m. fl. Ejendomme, medens han 4 Maaneder senere ikke havde nogen Anelse om, at jeg drev Erhverv som Ejendomskommisionær. — Den Konfusion, som Borgmesteren skriver om i sine Er­ klæringer opstod ved, at der sendtes flere, af hinanden ukendte, Kommissionærer til Ejerne, — hvoraf den ene vilde tilbyde Ejendommene til Magistraten (mig), den anden vilde kjøbe til et fingeret Aktieselskab (Lassen-Greisen) og den tredje vilde kjøbe til Borgerrepræsentationen gennem Borgerrepræsentant Manhei- mer (Grosserer Lassen). Naar Justitsraad Abrahams (U. B. Side 91) har benægtet Rigtigheden heraf, med tilføjende, at det ikke pr Torveassistent

— 100 —

Hansen der har tilbudt noget, men Borgmester Borup, som har ønsket, at blive bekendt med Priserne o. s. v., da maa dette, ligesom ved tidligere Punkter formentlig skyldes Abrahams meget svækkede Hukommelse. Naar Udvalget Side 91 skriver: „. . . . Og det maa bemærkes, at Torveassistenl Hansens dels i en skriftlig Fremstilling, dels mundtlig i Udvalget givne Forklaring vedrørende de omhandlede Forhold, i det hele er lidet troværdig, og paa adskillige Punkter selvmodsigende og i Strid med det iøvrigt Oplyste. “ da forekommer det mig, at det havde været ønskeligt og for Udvalgets Anseelse heldigt, om disse Udladelser vare nærmere begrundet end ,Tilfældet er i den afgivne Betænkning; — thi det er jo kun en let Sag at tildænge en Mand med Snavs, men en besværlig Sag for Vedkommende at blive vasket ren igjen. — Naar der i U. Br. Side 93 skrives: „Paa Forespørgsel har Hr. Hammershøj udtalt, at hvis Overretspro- kurator Lassen var kommen til ham og havde sagt, hvem Kjøberen var, vilde Sagen vistnok straks være gaaet i Orden. “ da forstaar jeg ikke rigtig, hvad hermed sigtes til; thi jeg kan ikke tænke mig Muligheden af, at Hammershøjs Tilbud om 5 °/0 i Salær skulde gjøre større Virkning paa den ene „Lassen" end paa den anden „Lassen", og det er jo edeligt bekræftet i Sagen mellem mig og Hammershøj, at han har tilbudt en Kommissionær Brunes et Salær af 5,000 Kr. og Grosserer Chr. Lassen 5°/o af Kjøbesummen, uden Hensyn til dennes Størrelse, hvilket vilde beløbe sig til over 8,000 Kr., medens han i sit Indlæg i Sagen havde skrevet, at han aldrig havde lovet nogen noget Salær, eller overhovedet henvendt sig til nogen Kommissionær for at faa‘solgt sin Ejendom. — Mig tilbød Hammershøj 2 °/0 i Salær, men da først Han­ delen var bragt i Stand, saa vilde han ikke betale mig noget hvorfor jeg anlagde Sag imod ham ved nordre Birk. Hammers­ høj blev imidlertid frifunden begrundet paa, at Handelen i Mel­ lemtiden havde været afbrudt og formentlig nærmest paa Grund­ lag af den af Borgmester Borup foran omtalte, under den 29. Juni 1896 afgivne Erklæring. Det hedder i Domspræmisserne: Det er i saa Henseende oplyst, at Gitanten i Efteraaret 1894,

— 101 — da Kommunen havde kjøbt flere andre Ejendomme i samme Egn, ved hvis Salg Citanten havde medvirket og, efter forud givet Tilsagn, havde faaet SaJær af Sælgerne, af egen Drift henvendte sig til Indstævnte med Spørgs­ maal, om denne vilde sælge Gaarden. Ligeledes er det godtgjordt, at Ind­ stævnte den Gang begyndte Forhandlingerne med Citanten og leverede denne et skriftligt Tilbud om at ville sælge Gaarden for 200,000 Kr., hvil­ ket Tilbud Citanten overgav Borgmesteren, og endelig, at Indstævnte havde stillet Citanten i Udsigt et passende Honorar, hvis han skaffede Gaarden solgt til den Pris. — Men selv om Indstævntes Paasland om, at han antog, . . . . . ikke maatte være fuldt godtgjort, er det paa den anden Side op­ lyst, at Citanten selv meddelte Indstævnte, at efter den af ham forlangte Kjøbesum, som Borgmesteren fandt uantagelig, var der ingen Udsigt fil • Salg og Indstævntes Paastand om, at han nu betragtede Forhandlingerne som helt afbrudt, kan ikke forkastes. Endelig maa det betragtes som fuldstændig godtgjort, at de direkte Forhandlinger mellem Indstævnte og Borgmesteren, som førte til Salget, indlededes uden Cisantens Medvirken, Under disse Omstændigheder kan det ikke paahvile Indstævnte at betale Citanten noget Salær i den paagjældende Anledning, og han bliver derfor at frifinde, medens Omkostningerne blive at ophæve............... “ Det mærkelige ved denne Sag er, at det var mig, der fore­ slog Borgmester Borup, at lade Borgerrepræsentationen ved­ tage ikhe at ville kjøbe „Søgaard8, da jeg havde bragt i Er­ faring af Hammershøj, at han fik paalidelige Meddelelser af en Borgerrepræsentant om Forhandlingerne, og jeg af den Grund ansaa det for usandsynligt at faa ham til at slaa afKjøbesummen til 3000 Kr. pr. Td. Land, som var det højeste, hvortil Borg­ mesteren mente at ville gaa. Dette viste sig ogsaa at være rigtigt; thi snart efter, at denne Beslutning var taget i Borger­ repræsentationen, sendte Hammershøj, gjennem min Svigerfader, Rebslagerm. Dencker, (ifølge dennes Forklaring for Retten,) Bud til mig om, at jeg skulde gjøre Forsøg paa at indlede nye For­ handlinger om Salgeti Dette skete, som Hammershøj meget rigtig har bemærket for Udvalget, en Søndag, da vi gik fra St. Jacobs Kirke, hvor jeg den Dag ogsaa havde været, paa Vej til hans Hjem ved Lyngbyvejen, og først da vi kom til Haraidsgade, spurgte jeg ham, om hvilket Salær, jeg kunde gjøre Regning paa, ifald der opnaaedes Salg, uanset Kjøbesummen; dette frem- gaar jo klart af Sagens Akter. Jeg fik som tidligere berørt kun ' en lang Proces, der kostede mig flere Hundrede Kroner. ••i Det er meget naturligt, at der i denne Tid spørges mig om, hvad Grunden egentlig kan være til at Abrahams er bleven

— 102 — saa fornærmet paa mig; — at G-aardejerne ere det, kan de fleste let forståa ligger i, at jeg har været en medvirkende Aarsag til, at de har solgt deres Ejendomme under Halvdelen af den Pris, som senere af samme Kjøber er betalt deres Nabo, og dertil kommer, at disse Gaardejeres Arealer vare de mest værdifulde til Udparcellering, paa Grund af deres fortrinlige Beliggenhed. — Jeg har stedse maattet svare, at jeg ved det ikke; men jeg an­ tager, han (Abrahams) har følt sig krænket over, at jeg, efter at have læst Justitsraadens Udtalelser i Bladene, om, at han havde nægtet at give Udvalget nogen Oplysninger angaaende Kjøbet af Jord til Begravelsesvæsenet, og at han havde udtalt nogle Hen­ tydninger om, at et Bud havde taget mod et uforholdsmæssigt højt Salær o. s. v., saa tillod jeg mig at sende Borgmester Dyb­ dal følgende Skrivelse og Erklæring med Bilag:

BILAG I. Linnésgade 26, Kjøbenhavn K. den 25. August 1S98.

Højvelbaarne

Hr. Borgmester T. Dybdal. Da jeg af Dagbladene har bragt i Erfaring, at Justitsraad Abrahams har nægtet at give Udvalget nogen Meddelelser om Ejendomshandlerne i 1894 vedrørende Begravelsesvæsenet og det saaledes let kan faa Udseende af, som om Justitsraaden vil søge at dække over formentlige Misgreb fra min Side, eftersom det er mig, der i denne Sag er bleven kompromiteret i Bladene og paa anden Maade, saa tillader jeg mig herved den ærbødige Frihed, at frem­ sende en Erklæring, affattet saa udførlig som del i Øjeblikket er mig muligt at erindre denne Sag vedrørende, idet jeg tillader mig at henstille til Deres Højvelbaarenhed, om det i Sagens Interesse ikke vilde være heldigt, at afgive samme til Udvalget, som af Borgerrepræsentationen er nedsat til Behandling af Sagen om Kommunens Ejendomskøb? — Som det vil være Deres Højvelbaarenhed bekjendt, bestaar min* Virk­ somhed i, for Magistratens Isle Afdeling, at optage en Statistik over de paa Kjøbenhavns Grønttorv indførte Haveprodukter, hvorfor jeg nu oppebærer et Honorar af 60 Kr. maanedlig (Se Kommunens Regnskab, Bilag 25), de første Aar jeg udførte dette Arbejde, fik jeg kun 50 Kr. maanedlig.

103 — Da jeg, af nu afdøde Justitsraad W. Sehou, for ca. 10 Aar siden blev engageret til dette Arbeide, blev det betydet mig, at jeg ikke var ansat i Magistratens Tjeneste, men kun til Assistance, men at jeg temmelig sikkert i Løbet af Et, højst To Aar, vilde faa Ansættelse som Assistent med en Gage af ca. 1200 Kr. aarlig og fri Uniform. — Det blev endvidere sagt mig, at indtil den Tid kunde jeg drive en hvilken som helst Forretning, jeg ønskede, uden for den Tid jeg vat1 beskjæftiget paa Torvet. Da jeg ikke kan indse, der er noget uhæderligt eller ulovligt ved at være Ejendomskommissionær, en Virksomhed, der udøves af de fleste her i Byen værende Sagførere og mange Andre, og det maa være ligegyldigt, om Kjø- beren er en Privatmand eller Kommunen, eftersom det ikke er noget, der i mindste Maade, berører min Virksomhed ved Grønttorvet, saa finder jeg ikke der er nogen Grund til at skjule, hvad der er passeret. — Som jeg har tilladt mig at anføre i mit Indlæg i Sagen mod Hammers­ høj, til hvilken der henvises i min vedlagte Erklæring, — lønnes jeg paa samme Konto som de Musikere, der leverer den offentlige Musik. — Det vilde: være højst mærkeligt at tænke sig, om nævnte Musikere blev offentlig anklaget for at have leveret Musik til Magistraten, fordi de ere officielt an­ satte ved et Regiment, naar de har deres Foresattes Tilladelse dertil. — Med særdeles Højagtelse Ærbødigst, P. Jlanseix , Garlner og Torveassistent.

BILAG II.

Hermed 5 Bilag.

Erklæring. I Eftersommeren 1892 indfandt Gaardejer N. Christoffersen sig en Dag hos mig og tilbød sin Ejendom Mtrk. Nr. 2 b afUtterslev til Salgs for en Sum af 30.000 Kr; jeg lovede at forelægge hans Tilbud for Bestyrelsen (Jeg var den Gang Haveselskabets Forretningsfører og ulønnet, senere blev jeg antaget paa fast Gage, men samtidig eller rettere i Bestyrelsesmødet, hvor denne blev ved­ taget, skænkede jeg mit eventuelle Salær 1000 Kr. til Selskabet, for at der for Beløbet skulle oprettes et Legat til Præmiering af Kolonihaver.) Besty­ relsen, havde stor Lyst tjl at kjøbe den. men fandt Prisen for høj. I Begyn­ delsen af 1893 modtog jeg en Dag et Brev fra Ejendomskommissionær A. Fre­ deriksen, hvori meddeltes, at Ejeren var villig til at sælge Ejendommen for 25.000 Kr., og saafremt jeg vilde medvirke til Opnaaelse af at Handelen kom

— 104 — 1 Stand, vilde han betale mig et Salær af 5 pCt. af Kjøbesummen, Jeg fore­ lagde Brevet for Bestyrelsen, der vedtog at nedsætte et Udvalg paa 3 Med­ lemmer til at forhandle med Ejeren, ligesom Bestyrelsen fandt det naturlig, at jeg modtog hans Tilbud om Salæret, da jeg beskjæftigede mig med Ejen­ domshandel. Først i Marts 1893 opnaaedes Enighed mellem Bestyrelsen .og Ejeren, om at Selskabet overtog Mtrk. Nr. 2 b for en Kjøbesum af 20,000 Kr. med 2,000 Kr. Udbetaling. Resten af Kjøbesummen skulde forrentes med 5 pCt. Rente. Af Hensyn til Sælgerens Prioriteter i sin Ejendom, kunde han ikke give Skøde paa den solgte Parcel, førend han fik en større Udbetaling og det kunde Bestyrelsen ikke skaffe, det blev da fastsat, al saafremt Sæl­ geren forlangte det, skulde Selskabet være pligtig at modtage Skøde og til Sælgeren at udstede en Panteobligation for Restkjøbesummen. • . Omtrent samtidig med at denne Handel fandt Sted, opstod der hos mig Tanken om at danne et Konsortium for at kjøbe „Bøllegaarden* til en privat Kirkegaard eventuelt til Udparcellering for Gartnere eller til Kolonihaver. om, hvilket Salær;fjeg skulde have, i Fald det lykkedes mig at;faa solgt de- ;>rea Jørder venten paa den. ene eller paa den, anden Maade, ,pe bød mig da 2 pCt; af Kjøbesummen, og bad jeg ,dem ;give. mig delt^ skriftlig, hvilkest de „jogsaa giX ind g a a ^ En .senere, Dag korri, jeg fø .med et Saløpføeyis, som Chri­ stoffersen,, W.ider,skr< 3 v;, A ..Chrjslians^ri føcl- sip^Søn, (em ca. 12 Aars .jP.reng.); nt.dnr.fønye ‘hnns, Navn,. da han erklærede,.at, føn, iføe, kunde skrive, -ouo ■ oriVsjjk&n, ,^ n g r^ ;Lejlighed ppdttgefø jeg,,; at, A^. Christiaføfø fø d t,føride

- 1 0 5 - skrive; jeg fik da den Opfattelse, at ban vilde unddrage sig sin Forpligtelse til at betale mig Salær, og skyde sig' ind tinder, at han ikke havde niridér- skrevet, men lod mig ikke mærke med det, før jeg 'en Dag kom tilE jérne for at faa Underskrifterne paa éh Fuldmagt for mig eller snarere et Tilbud fra dem med Forpligtigelse til at sælge til den omhandlede Pris, da forlangte jeg Å. Christiansens egenhændige Underskrift, hvilket jeg saa ogsaa'fik/ —5 ’• ‘ - ' ■1 i * j . ' ii: x : ■ v " ■ J • ....1 Først paa dette Tidspunkt gik jeg op til Abrahams under Paåskud af at forhøre om Tagensvej og berørte da, at jeg havde faaet Bemyndigelse til at sælge de to Gaarde, og at jeg havde faaet Tilsagn om Salær o. s. v., jeg bemærkede ligeledes, at der efter min Mening var et Areal, der egnede sig fortrinlig til en Kirkegaard o. s. v. og lovede han at tage ud at se paa dette. Efter flere forhandlinger med længere Tids Mellemrum, kom N. Chri­ stoffersen en Dag til mig og sagde, at han havde tænkt paa, det vilde være heldigere for ham og A. Christiansen, om vi forandrede Salæret fra 2 pCt. af Kjøbesummen til 5 pCt. af den kontante Udbetaling. Jeg spurgte om det ikke var for meget, hvortil han svarede, Nej! og henviste til andres Salær, men A. Christiansen skulde give det samme. Da jeg vidste, hvad Prioriteter,'der stod i Gaardene, saa udregnede jeg, at Resultatet blev omtrent det samme, i Fald jRestkjøbesurnmen blev kontant udbetalt, hvorimod det blev'betydelig mindre ved en delvis Udbetaling. Jeg udfærdigede da nye Salærbéviser i j Overensstemmelse hermed og bad dem skrive under disse; ved denne lejlig­ hed antydede jeg, at jeg vilde forsøge at tilbyde Begravelsesvæsenet det til én ny Kirkegaard. N. Christoffersen spurgte mig, om jeg kendte noget til Abra­ hams, hvortil jeg i Overensstemmelse med Sandheden svarede, Nej! om jeg da ikke kendte andre, der havde nogen Indflydelse ved Begravelsesvæsenet, eftersom je g ' tænkte herpaa, hvilket jeg ogsaa besvarede med, Nej! dog'be- mærkede jeg, at jeg havde hørt, der skulde bo en Grosserer Lassen paa""Ve­ sterbro, men hvor, vidste jeg ikke, dér var Ejendomskommissionær, sorri havde solgt flere Grunde til ^Magistraten, til Skoler o. s. v.j og at jeg vilde forsøge at arrangere mig med ham, hvis det skulde vise sig at være nødvendigt"**— Jeg vilde nu først tilbyde Jorden til Direktør Abrahams, før jeg arbejdede vi­ dere paa et Aktieselskab. Omtrent de" samme Spørgsmaal blevT gjort*''mig""af ^.Christiansen og besvaret paa samme Nfaade. leg fik ham selv tita l under­ skrive Salærbeviset, hvilket jeg ansaa for en Fordel. ‘Da dér vat hengaaet lang, Tid uden at der forelaa noget Resultatom, at der kunde være Tale oro, at Begravélsesvæséhet0 virkelig var Kjøbéf1Til Jorden, saa meddelte éhristoffer- sen mig eh Dag, at husvilde hari anriulére1deh mig'^ivrie Fuldmrigt’ for nu havde Kommissionær A‘.nJTrederikseft1Té n ' Kjøbér, - dér agfedié^Tit arilfégge et Teglværk paa hans Jord. Der var da ikke 1ån d e t1fbr ihig ‘dt' gj^re end love Frederiksen eh ’Del af'hht éVenUi'elle:‘SalælV naar han”S£ta Vilde være mig behjælpelig med'at' faa Hårideleri brågt i OMé n /‘hvilket Mrf loVedé;ff— ^ værk Jeg meddelte da Sælgerne,1' at'lBégWvéfeeWaeåbnef $ $ ^ii,k8igé''Li®6'h'a\re^<'iS^a- frémt‘T?nseh'r'kuhdé hrlngW'hétydeflg:ri^d'og der maatWTorétågeS^røføbo-

— 106 ringer for at komme til Kundskab om Grunden kunde bruges. Jeg fik da Sælgerne til at give mig et Tilbud paa 2700 Kr. pr. Td. Land. Ved denne Lejlighed sagde A. Christiansen, at naar han skulde have mindre pr. Td. Land, saa var det for meget Salær jeg skulde have; hertil bemærkede jeg, at jeg ogsaa skulde dele med en anden, da jeg ikke formente alene at kunde bringe denne Handel i Stand, saa det blev ikke saa farligt, da der formentlig vilde hengaa lang Tid og kræves meget Arbejde (Forhandlingerne varede i c. 2 Aar) før der naaedes et Resultat, men for hans Vedkommende, vilde han jo opnaa, at den Jord, der blev til Rest, fik meget større Værdi. Da der var gaaet over */2 Aar efter den Tid, — der var foretaget Prøveboringer m. m. og jeg af Abrahams havde faaet at vide, at Direktionen for Begravelsesvæsenet nok vilde kjøbe, men kun til samme Pris som Haveselskabet havde givet, saa fik jeg Sælgerne til at gaa med op til A., hvor jeg fik ham til at byde 2100 Kr. pr. Td. Land og Sælgerne til at slaa af til 2500 Kr., længere vilde ingen af Parterne strække sig, først da vi gik, lod A. falde Udtalelser til mig om at højst 2200 Kr. kunde der være Tale om. Jeg inviterede da Sælgerne ind i Svendsens Kafé paa Hj. af Frede­ riksberggade og Nørrevold, hvor jeg trakterede med 01. Under Samtalen foreslog en af dem, at jeg skulde tilbyde A. et ordentlig Beløb, saa gik Han­ delen nok i Orden. Dette afslog jeg paa det bestemteste idet jeg sagde, at jeg betragtede dette for strafbart, men selv om dette ikke var Tilfældet, saa Ailde jeg ikke gjøre det og ejheller raade nogen til at forsøge herpaa, da jeg var overbevist om, at han (Abrahams) saa øjeblikkelig vilde kaste dem paa Hovedet ned ad Trapperne og afbryde al videre Forhandling. Ved vor Sam­ tale lykkedes del mig at faa dem til at slaa af deres Fordringer, saaledes, at jeg, medens de blev siddende, fik Mandat til at gaa ned til A. og meddele, at de var villige til at sælge for 2200 Kr. pr. Td. Land, i Fald Handelen skete strax. Jeg kom tilbage og fik dem med ned al underskrive en Slutseddel, hvorefter Christoffersen skulde kjøbe af Overretssagfører Kirkegaard Malrk. Nr. 1 c, og atter sælge en Del heraf til Begravelsesvæsenet: det lykkedes ogsaa at faa bragt en Handel istand med Overretssagfører Kirkegaard, rnr.ii Nogen Tid efter var jeg en Dag hos A. og bad ham foreslaa Magistra­ ten at kjøbe Bøllegaardene, da det efter min Formening vilde være fordel­ agtigt. — : : Da jeg alter en Dag kom op til A., sagde han, at jeg kunde forsøge at gaa op til Borgmester Borup angaaende Bøllegaardene, muligen kunde jeg sælge Resten af Jorden til Borgmester Borup, saaledes at Kjøbekontrakterne kunde underskrives samtidig. Jeg gik strax op til Borgmester Borup og tilbød ham Bøllegaardene og Éesteh af Niels Ghristoffersens og A. Christiansens Gaarde. Han spurgte mig da, om det var som Kommissionær for Sælgerne jeg kom til ham, og da jeg besvarede dette med Ja! sagde han: „Hvem skal betale Dom Deres Salær?* Hertil svarede jeg, at det havde jeg sikret mig Tilbud om fra Sælgerne.- Borg­ mesteren sagde da: „Ja, det er jo almindeligt Kotyme, at Sælgerne betaler

— 107 —

Salæret og Kjøberen Papirerne, jeg vil blot vide det, for saa ved jeg, hvor­ ledes jeg skal forholde mig.“ Af en Samtale, som blev ført mellem Borgmesteren og Justitsraad Meyer*, fik jeg den Opfattelse, at Borgmesteren ogsaa kunde ønske at kjøbe Søgaard og muligen flere Gaarde, i Fald han skulde have Bøllegaardene. Jeg tillod mig da at bemærke, at jeg godt kendte Hammershøj og muligen kuride skaffe Tilbud om Salg af Søgaard. Der blev svaret mig, at det skulde jeg ikke, da Meyer havde en Mand. som han brugte til den Art Forretninger,— jeg kunde en af de første Dage i næste Uge komme med mine Fuldmagter fra Sælgerne paa de af mig omtalte Gaarde. — Den 4. Oktober 1894 hen. vendte jeg mig til Gaardejer H. Sørensen Matr. Nr. l a , — N. Christoffersen 2 a, — A. Christiansen 3 a, — Chr. Hansen 4 a, — A. Petersen 15, — H. Christiansen 16 a. — Hilkjær (Bispebjerg Mølle) og Proprietær Thierry. Jeg forklarede dem, at nu var Handelen gaaet i Orden med Begravelsesvæsenet, og vilde jeg nu forsøge at bringe en Handel i Stand med Magistraten, saa- fremt jeg kunde faa dem til Alle som Een at give mig Fuldmagt til at tilbyde deres Jorder til en Pris af 2500 Kr. pr. Td. Land. Jeg traf den Dag kun Nr. 1, 2, 3 og 4 hjemme, Nr. 15 traf jeg i Marken, og lykkedes det mig at faa 1—4 (inkl.l til at give mig Tilbud, hvoraf Copi vedlægges.. Nr. 15 gav mig Tilsagn med Anmodning om at komme igjen en anden, Dag for at faa det skriftligt, de andre traf jeg ikke hjemme. Tilbudene vare dog betinget af at hele Kjøbesummen blev kontant udbetalt. .o.T>»b Da jeg nogle Dage efter henvendte mig til Borgmester Borup, med de Tilbud jeg havde faaet, svarede han mig, at Nr. 1 og 4 havde han ikke Brug for og' vilde ikke have noget hermed at gjøre, derimod kunde der maaske være Tale om" en Del af 2 og 3, hele Nr. 15 og maaske hele Nr, 16 a og 16 b, men Tilbudene skulde skrives under en anden Form end den af mig affattede, i hvilken Anledning han skrev et Udkast til mig, saaledes som han ønskede dem. — Da jeg igjen kom ud til Ejerne af 15 og 16 a, fortalte, de mig, at der havde været en Snedkermester Greisen, der paa et Konsortiums Vegne havde budt dem betydelig mere, og at de nu ikke vilde give mig skrift­ ligt Tilbud, før de havde hørt nærmere fra Greisen, da de havde givet ham deres Ord paa, at de vilde acceptere hans Bud, ifald Handelen gik i Orden inden 14 Dage. Jeg fik dem da til at love mig, at saafremt Greisen ikke,inden den an­ førte Tid havde bragt Handelen i Orden, at de da forpligtede sig til at sælge i Forening med de andre til Magistraten; delte Løfte holdt de. ogsaa, men da Borgmester Borup i Mellemtiden havde paalagt mig, at jeg skulde give Af­ kald paa Matrk. Nr. 16 a til Fordel for Overretssagfører Lassen saa var jeg nødsaget til at svare H;' Christiansen, da han kom til mig med sit Tilbud, at hån burde holde sig til Greisen (Lassen), |da Magistraten nu ikke vilde kjøhe hans Gaard. — Paa Grund heraf lykkedes det Larsen at kjøbe Nr. 16 a. ^ ’ ‘ ’Borgmester Borup meddelte mig en Dag, at Lassen ikke kunde skaffe noget Tilbud fia Hammershøj, hvorimod han havde ordnet Handelen med *) Inspektør ved St. Hans^Hospital. Forf.- . ^ '

— 108 —

Thierry; han spurgte mig, om jeg ‘troede at kunne faa et Tilbud fra Ham­ mershøj til næste Dag, — jeg lovede at gjøre et Forsøg, hvilket ogsaa lykke­ des, om end til betydelig højere Pris end der blev betalt. Da Slutseddel med Begravelsesvæsenet var underskrevet, og vi skulde have ordnet Salget mellem Overretssagfører Kirkegaard og Christoffersen, kom Christoffersen til mig og spurgte, om vi ikke kunde ordne vort Mellemværende saaledes, at i Stedet for jeg overlod en Del af mit Salær for Salget til Be­ gravelsesvæsenet, til Kommissionær Frederiksen, at jeg da overlod til Frederiksen at tage Salær hos Overretssagfører Kirkegaard og Sørensen (Mariehøj), hvis det lykkedes at kjøbe disse Ejendomme, og jeg saa beholdt hele Salæret fra ham og A. Christiansen og saa fik ordnet Sagen med Haveselskabet saaledes, at der i Form af Aktier udbetaltes ham 5,000 Kr. paaKjøbesummen og ud­ stedtes en 1ste Prioritets Panteobligation paa 13,000 Kr., dahan saa formente at han uden synderligt Tab vilde kunne sælge den omtalte Obligation; thi paa Grund af hans Kjøb af 1 c (Kirkegaards), vilde han komme til at trænge til Penge. -Jeg lovede ham at .gaa ind lierpaa. Nogen Tid efter at dette var aftalt, foreslog Christoffersen mig, at han vilde betale mig 5 pCt. af Kjøbé- summen i Sædet for af den kontante Udbetaling, naar jeg vilde tage mit Salær i Form af Aktier i Haveselskabet, da disse Papirer ikke var til at sælge for ham til nogen Pris, hvorimod jeg med Tiden kunde udnytte dem; ogsaa dette Forslag gik jeg ind paa, og indbetalte jeg saa til Haveselskabet kontant 1000 Kr. og modtog saa af Christoffersen Aktier til et Beløb af ca. 5000 Kr. Af A. Christiansen modtog jeg kontant for 2 Handler et Salær af ca. 3,600 Kr. og af A. Petersen (Nr. 15) ca. 2,500 Kr. — For A. Frederiksens Medvirken ved Salget til Haveselskabet betalte jeg pr. Honnør 100 Kr., og til forskjellige Traktementer og Udgifter var brugt ca. 400 Kr. — Der var saaledes for ca. 2 Aars Arbejde og Medvirken ved 10 Ejendomshandler tjent 5,500Kr.; thi de modtagne Aktier vilde utvivlsomt være til at kjøbe den Gang for 1,000 Kr. som jeg betalte til Haveselskabet. Nogle Maaneder efter ■at alle Handelerne vare afsluttede og jeg havde modlaget mit Salær af Sælgerne, modtog jeg en Dag Anmodning om at komme -op til Justitsraad Abrahams, hvilken jeg efterkom. Abrahams meddelte mig, at^Borgmester, Konferentsraad Hansen absolut vilde have, at jeg skulde have et Honorar for min Virksomhed ved Handelens Afslutning og tilføjede han: men det er ikke med min Villie, stod det til mig, fik De ikke noget. — Jegsva­ rede hertil, at Begravelsesvæsenet ikke var mig noget skyldigt, da jeg jo havde "arbejdet for Sælgerne og faaet mit Salær af disse, hvilket jo var Abrahams - bekendt fra vore tidligere Samtaler; han bad' mig dog gaa til Konferentsraa- a den, for at denne kunde erfare,- at han havde sagt .det. t il. mig. — Da j,eg _g kom til Konferentsraad Hansen, sagde han, at han var særlig godt .tilfreds med :min Virksomhed ved’Salget af Jorden til -Begravelsesvæsenet*.og vilde —han, at jeg i den Anledning skulde have.et.Honorar.,.af> 500 Xr. -n-Jeg tak- ’ kede ham- meget'herfor,-men beklagede,,ab jeg ikke kunde .raodtagedette Til- c bud, da Sælgerne, paa hvis Vegne jeg var optraadt havde betalt mig Salær

109 — i Henhold til forud truffen Aftale; hertil svarede han,: „Det ved jeg godt, men naar jeg nu yderligere vil give Dem et Honorar, kan De vel nok bruge d et?“ — Jeg udbad mig dog Tilladelse til først at spørge Sælgerne, om de havde noget herimod, — hvilket han fandt kunde være meget fornuftigt. — Da jeg havde indhentet den fornødne Tilladelse fra d’Herrer A. Christiansen og Niels Chrisloftersen, gik jeg op til Abrahams, hvor jeg fik udbetalt de 500 Kroner, os: underskrev jeg "en mig forelagt Kvittering, hvis Ordlyd jeg ikke lagde Mærke til; ogsaa ved denne Lejlighed lod Abrahams mig vide, at han var meget imod, jeg skuide have dette Beløb, men hvorfor han var herimod fik jeg ikke Meddelelse om. Da jeg ved Nordre Birks Ret har ført en meget omfattende Sag mod Gaardejer Hammershøj, angaaende et mig lovet Salær for min Virksomhed ved Salget afSøgaard, og alle Sagens Akter beror hos Højesteretssagfører Alberti, hvem jeg har haft til at føre Sagen, og han har lovet at ville udlevere disse, naar det kunde ønskes, saa tillader jeg mig at henvise hertil, da disse Do­ kumenter paa en fyldigere og mere overbevisende Maade kan illustrere Sagen end jeg her, nu efter flere Aars Forløb, er i Stand til. Ovenslaaende Erklærings Rigtighed er jeg, ifald det ønskes, villig til at bekræfte med min Ed. Kjøbenhavn d. 22. August 1898. Jlansen ,

BILAG III.

Undertegnede Handelsgartner F. C. Jensen og Fabrikant Erik F. Chri­ stensen, der have været Medlemmer af Bestyrelsen for „Det kjøbenhavnske Haveselskab1, henholdsvis som Formand og Sekretær, fra Selskabets Stiftelse d. 8. September 1892 og til Dato, erklærer herved, at alt hvad der i Hr. Han­ sens foranstaaende Erklæring er udtalt angaaende Haveselskabet eller nogen af os personlig, er i nøje Overensstemmelse med Sandheden. Kjøbenhavn den 21 Marts 1899, F. C. Jensen. S rift F. Christensen.

b i l å g iy. •i! •>>:: Undertegnede Overretssagfører M. Thorsen og Sagf ører, Valdemar Nielsen, v"der i Egenskab afvBestyrølses(nø41emlWer ..i,yA)ttie,selskabøt, ^Christiansberg“ var tilstede ved en i Efteraaret 1897 paa Selskabets Ejendom TUttetsiev efter

— 110 — Selskabets Rekvisition afholdt Vandsynsforretning, hvor ogsaa Hr. Justitsraad Abrahams var tilstede paa Begravelsesvæsenets Vegne, erklærer herved, at vi da paahørle et kort Rreplikskifte mellem Hr. Torveassistent Hansen og Justits­ raad Abrahams — det Replikskifte, der formentlig sigtes til ved den nu til Borgerrepræsentationen at det til Undersøgelser Over Kommunens Ejendoms­ handler nedsatte Udvalg afgive Beretning Side 85—86. Saa vidt vi erindrer, gik Ordene kun ud paa, at Hr. Abrahams spurgte Hr. Hansen, hvorvidt han sigtede ham (Abrahams) for at have faaet Del i Hansens Salær ved Kjøbet af Kirkegaardsjorden, hvortil Hr. Hansen svarede Nej med Tilføjende, at det havde han heller aldrig sagt noget om ; endvidere veksledes der et Par andre interesseløse Repliker, hvis Ordlyd vi ikke erindre, Derimod kunne vi under Eds Tilbud bevidne, at vi ere ganske sikker paa, at der ikke i vort Paahør af Hr Abrahams blev brugt noget som helst inju- rerende Udtryk mod Hr. Hansen altsaa hverken Ordet „Slyngel14 eller noget andet Ord, der blot i fjerneste Maade kunde ligne dette Ord, eller have en blot fjærnt lignende Betydning, lige saa lidt som der af Hr. Abrahams blev taget Vidner paa nogen af ham brugt Injurie eller overhovedet udtalt noget, der kan have blot den fjerneste Lighed med de af ham i Beretningen p. 86 øverst refererede Udtryk. Om Konferentsraad Hansens Navn blev nævnt, er­ indre vi ikke, men vi tro det ikke. Navnlig have vi heller ikke hørt Hr. Hansen indrømme, at han skulde have sagt, at han skulde dele med nogen i Begravelsesvæsenet. Vi skal tilføje, at vi iøvrigt aldeles ingen Kendskab har til Salget af Kirkegaardsjorden. ' ' Kjøbenhavn den 22. Marts 1899. .o**.'1o; j i’v • M- Thorsen. Valdemar ^Vielsen. Naar de to Gaardejere, ifølge Udvalgsberetningen Side 83, ikke har kunnet erindre, at jeg i sin Tid spurgte Dem, om de havde noget imod, at jeg modtog de 500 Kr. af Begravelses­ væsenet, og at jeg meddelte Dem hvad Konferensraad Hansen i An­ ledning heraf havde sagt til mig, — men paa den anden Side ikke har dristet sig til at turde paastaa det modsatte, saa vil jeg haabe, de kan erindre lidt herom, naar de kommer til at af­ give edelig Forklaring for Retten. Det er mig ialt Fald en stor Trøst, at Konferensraad Hansen har kunnet erindre mine Udtalelser, da han tilbød mig de 500 Kr. Jeg har jo deltaget en hel Del i det offentlige kommunale Liv og tilladt mig at arbejde for Gjennemførelsen af forskjellige Sager, som jeg efter min ringe Mening ansaa for at være til

}

N

— 111 —

Almenhedens Bedste, f. Ex. Torvesagen, Havebruget, specielt Kolonihaverne. Arbejderboliger i Villastil m. m. og nu senest Lovforslaget om Salg af Haveprodukter ved offentlig Auktion, og er det en Selvfølge, at jeg herved succesive har paadragét mig en Del Uvenner, og at disse har glædet sig over den Med­ fart, der er bleven tildelt mig i den senere Tid, er ligesaa selv­ følgelig. — Jeg vil haabe, at denne Glæde maa blive af kort Varighed. — Jeg har imidlertid den Glæde, at se mit Arbejde 1 Aarene 1893—95 ikke har været helt spilt, idet den ene Byggeforening dukker op efter den anden og selv Nabokommu­ nernes Indlemmelse i Kjøbenhavn, s.om jeg den Gang paapegede som en Nødvendighed, da Arbejderne ikke kunde taale at flytte udenbyes, af Hensyn til Hospitaler, Skoler o. s. v. synes nu at skulle bliv$ iil Virkelighed. Naar det i min Erklæring til Borgmester Dybdal og Ud­ valget (Bilag II Side 108) hedder: • „. . . thi de modtagne Aktier vilde utvivlsomt være til at kjøbe den Gang for 1000 Kr. som jeg betalte Haveselskabet . . . .“ . \ da menes hermed selvfølgelig, de for ca. 5000 Kr. Aktier, som jeg fik i Salær af Niels Christoffersen for Salget af Matr. Nr. 2 b, 2 c og 2 e, — dette kunde Udvalget ikke rigtig forstaa eller tro, sagdés der mig under Forhøret. — Jeg synes det ligger temmelig nær; thi „Det kjøbenhavnske Haveselskab" var den Gang saa nær ved at gaa Konkurs, som nogen kan komme, følgelig var Aktierne ikke meget i Værdi; — dette vil forøvrigt ses af „Vort Havebrug“s 1ste Aargang 1897. Et Punkt i Beretningen (Side 85) har jeg glemt at omtale, det er der hvor der staar: ( .. . „. . . Indtil den Tid havde Justitsraad Abrahams stadig kun betragtet Hansen som en Budbringer, og ikke som en Ejendomskommissionær . . .“ Forskjellen er mig ikke rigtig klar, jeg forstaar ejheller rigtigt, om Abrahams hermed har villet gjøre gjældende, at jeg har været Budbringer for Gaardejerne, i saa Tilfælde er det tildels rigtigt, — eller han vil gjøre gjældende, at han har betragtet mig som sia egen Budbringer; i sidste Tilfælde er det en stor Fejltagelse, der, er mig saa meget mere ufattelig, som Abrahams i lang Tid under Forhandlingerne om Kirke- gaardsjorden, ikke kjendte mig under andet Navn end Gartner