292548079

47 Kræfter fra alle Sider. Det er „Højkirkens“ dybe Kirketanker, der bærer vort Sogneideal. Det er „Bredkirkens“ skønne Maal, der har faaet os til at sigte paa F o lke ts Løftelse. Og det er „Lavkir- kens“ Nidkærhed for Guds Riges inderste Maal, der gør, at vi aldrig vil vige fra Evangeliets Kærne,. K o rse ts Prædiken. Men er det alligevel ikke væsentlig Indre Mis­ sions Mænd, der leder det hele Arbejde, Indre Mis­ sions Venner, der støtter det, og Indre Missions Præster, der ansættes i Gerningen? Sikkert nok, det er en historisk Kendsgerning^ at den Lægmandskreds, hvoraf „Udvalget for Kirke­ sagens Fremme“ udsprang, stod Indre Mission nær­ mest. Og det var dem, der satte Arbejdet i Gang og hejsede Fanen. Men det er der dog vel ingen,, der kan dadle dem for? Ingen forbød jo andre at faa Syn for Kirkens Nød i København og tage fat. Vi faar vel hellere takk e Herren, at der var nogen, der begyndt^. Og da saa Arbejdet begyndte, var det baade i København og ud over Landet Indre Missions Ven­ ner, der først forstod det, tog Sagen ind i deres Forbøn og ofrede deres Gaver. Sagen blev fremsat som en fælles Kirkeopgave, Kirkefondet dannedes med en Bestyrelse af alle Retninger — der var intet, der hindrede de andfe Retninger i at komme med og tage alvorlig fat. Naar de paa langt nær ikke gjorde det i det Omfang som Indre Mission — og baade Bededags-Kollekten og alle Kirkefondets andre Gave