292548079

46 ikke har Mod og Kræfter til at sætte noget ind paa en Kamp for Maalet. Vi kræver troende Præster, nidkære Præster, jævne Mennesker med en levende Menneskekærlig­ hed og med Villie og Kraft til at kæmpe utrætteligt for det store Maal: Guds Hige. Vi vil have Præster, der ikke venter, til Mennesker søger dem, men som i Mesterens Spor gaar ud at søge det fortabte, — Præster, der gaar paa Erobringstog for at vinde Sjæle og dyrke Nyland, — Præster, der har Sans for at samle Herrens Venner til et frugtbart Sam> fundsliv og sætte dem i Arbejde for Guds Rige, — Præster endelig, der har Øjet aabent for det, vi har set som Grundbetingelse for alt sundt Kirkearbejde, de smaa Sogne og Afskaffelse af al Gøren Forskel paa fattig og rig. Vil man kalde dette for Retningskrav, saa har man Lov dertil. Det gælder virkelig et Arbejde imod et bestemt Maal — altsaa i en bestemt „Retning“. Men enhver uhildet vil ogsaa indrømme, at det ikke falder sammen med de Retningsadskillelser, vi plejer at tale om i den danske Kirke. Der kan være Mennesker af alle tre Retninger, som ikke passer i Københavns Kirkesag — der er ogsaa Plads for Præster af alle tre Retninger og med meget forskellig Forkyndelse og Arbejdsmetode, blot de kan enes i det Maal, her er skildret. Derfor har vi ogsaa Ret til at hævde: Kirkefon­ dets Gerning er ikke et Retningsarbejde i dette Ords snævre Betydning. Her er Brug for de bedste