086558955

59 M ismod er en surøjet Dværg, gnaver paa Hjerterødder, Modet gør Kæmpehøj til Bjærg, løfter paa fire Fødder. Glæden er som et Kildevæld, der risler aarie og silde, Sm aa so rg prøver ved Gry og Kvæld at plumre den rene Kilde. Mod og Glæde , hold tit i vort Bryst Jert løftende Fødselsdagsgilde! og kæmp med de blege Magter en Dyst, at ikke vi Livet forspilde«.

Da Pap irhand ler Louis P e te r se n døde d. 5. September 1904, havde ikke alene dansk Handelsstand m istet en af sine mest frem ragende Kræfter, men Danmark havde m istet en a f sine bedste Sønner, hvis Hjerte slog inderlig trofast og va rm t for den danske Ungdom, paa hvem Landets Frem tid og Vækst skulde hvile. Det er noget, der siger sig selv, a t en Mand med L ou is P e ­ tersens frem ragende Evner m aa tte have en ildnende Indfly­ delse paa de Personer, der kom til a t arbejde sammen med ham og under ham i hans Forretning. Af den Række dygtige Mænd han uddannede, og hvoraf adskillige nu sidder som Inde­ havere a f store Forre tn inger indenfor Branchen, skal he r først nævnes hans senere Kompagnoner, den yngre B roder H. C. P e ­ tersen og R. W asmann , der sammen med ham og senere som hans A rvtagere h a r forstaaet yderligere a t befæste det Tillidsforhold, der gennem Aarene h a r bestaaet mellem F irm ae t og dets stadig voksende Kundekreds. H. G. C. P etersen , der va r født i Aaret 1863, begyndte i 1878 — efter a t have gennemgaaet M elchiors Skole — sin merkan= tile Løbebane som Lærling i Papirhandelen, som paa det Tids­ punkt lededes a f Onkelen og Broderen. Det va r ikke nogen let Skole a t gennemgaa! Baade Onkelen og B roderen v a r strænge Chefer; vante som de va r til a t fordre meget af sig selv, stillede