086558955

58 pædagog, saa fornægtede hun ikke som Højskolemoder den unge Lærerinde i mine Foræ ldres Hjem paa Vilhelminelyst, som, efter a t vi havde forladt Gamle Rustenborg, kom til a t danne Rammen om de ti Aar a f hendes Læ rergern ing hos os. Selv om hun hadede al Overfladiskhed i Kundskabsmeddelelsen — jeg er f. Ex. overbevist om, a t hendes Elever i Sprog he r paa Højskolen ikke h a r faaet Lov til a t slippe for den gramm atika lske Træning, som va r Kærnen i hendes Sprogundervisning —, saa h a r det væ re t Hovedsagen for hende he r ude som i m in Skole­ stue a t fremme den sjælelige Vækst. Hun gav os ikke Lede ved a t lære, men hun vak te T rangen i os selv til a t søge Kund­ skaber der, hvor de tilbød sig. Dette s taa r jeg i dyb Gæld til hende for«. Som m an vil se, h a r Louis P etersen ikke kunnet finde no­ get bedre og mere forstaaende Menneske til a t føre de Ideer ud i Livet, som va r hans Livs Kongstanke, og som han jo des­ væ rre ved sin for tidlige Død hindredes i selv a t føre igennem. Til yderligere Karakteristik a f Louis P etersens hele Person og Virke kan m an anvende nogle a f de Ord, hans Broder, Gros­ serer O tto P etersen , udtalte til hans Minde ved Indvielsen af »Folkehøjskolen for unge Handelsmedhjælpere« paa »Købmands­ hvile«. De lød: »Min B roder va r som Købmand i Besiddelse af en enorm A rb e jd sk ra ft og A rb e jd s ly s t; han havde sin Styrke i sit sikre, hastige Overblik og sin Evne til a t gribe en Chance; han havde den kloge, k lare Mandighed, der hø re r til for a t væ re rigtig Købmand. Men hvad der særlig gav min Broder sit P ræ g som Købmand, det v a r det le v end e , der va r over ham, dette, a t han altid va r i Kontakt med det stadig ham rende Pulsslag i selve Livet; han bragte Liv og Vækst til alt, hvad han rø rte ved. Han va r en kraftig Personlighed med en fast og stæ rk Vilje; naa r der skulde skrides til Handling, gik han selv frygtløs frem som den forreste i Rækken; han havde den sjældne Egenskab, a t han tu rde tage et Ansvar paa sig, og han forstod a t ildne sine Tropper op til Daad, naa r han blæste sit muntre »Avancer« foran Fronten.« Overordentlig karak teristisk for Louis P etersen er ogsaa et lille Digt a f ham selv, der lyder:

Made with FlippingBook HTML5