086558955

20 og gik op til Kontoret for a t bede om et Ark. Grev S noilsky , som jo va r halvvejs Københavner fra sine Chr. Winther-Dage, smilede og sagde: »Noget jomfru=rent Pap ir h a r jeg ikke; der staa r Bibliotekets Stempel paa. Hvis De vil have ren t Papir, m aa De gaa til Petersen.« — »Petersen?« spurgte jeg ganske desorienteret. »Ja, ham ved Nikolaj! Der købte baade Chr. W in­ th e r og F ru Julie og jeg vort Brevpapir.« Det v a r helt underligt a t blive mindet om sligt oppe i Stock* holm, men ærlig ta lt forstod jeg godt, a t »Petersen« i Fo rb in ­ delse med P ap ir saa langt borte som hos den grevelige Digter- B ibliotekar kun kunde betyde den eneste virkelige P ap irhand ­ ler i København i de Dage, da han sværmede for F ru Julie W inther he r nede i vor gode By. Der er forta lt saa godt og saa ærligt om I. C hr . P etersens Arbejde og Liv, om hans K ampaar og Trængselstid, til han naaede Sejren, a t det ikke kan gøres skønnere; det er hans Neveu og Medarbejder, hans Arvtager, der h a r gjort det, og det vilde være ganske anmassende og uberettiget, om andre vilde forsøge a t gøre det efter. Derfor a ftrykke r vi her den lille Pjece, som L ou is P etersen i 1895 udsendte som Manu­ skript om sin F a rb rod e r og Læremester.