086558955

19 nu, Drenge, A-Pennene v a r fra Petersen ved Nikolaj«. Derfor vidste enhver Efterslægtsdreng, hvor A-Pennene v a r de bedste. Men A gerskov havde ogsaa sin Kærlighed til »Petersen« —, derom vidner en lille Begivenhed, jeg selv h a r oplevet med A gerskov og S chandorph noget senere. Som vel nu Gud og Hvermand ved, havde gamle Agerskov aldrig selv skrevet en Tøddel ned, men han havde læ st Korrek tur paa »Hjortens Flugt«, han havde svæ rm et med L udvig B ødtcher først i Italien, si­ den i Lille Kongensgade og sidst i Sværtegade, og han va r paa sine gam le Dage blevet Ven med S ophus S chandorph , paa hvis Bøger han læste en endogsaa meget kritisk Korrektur. Derfor tilegnede Schandorph ham ogsaa »Birgittes Skæbne«. Men der stod af og til re t raske Slag imellem Agerskov og Schandorph, n a a r den gamle Professor forlangte, a t det hele skulde skrives om. Det va r jo inden Fyldepennenes Tid, og n aa r saa Schandorph blev rigtig rasende og sagde: »Jeg har, Gud hjælpe mig, ikke mere hverken P ap ir eller Blæk!« — saa svarede Agerskov ganske blidt: »Saa sender vi Bud over til Petersen, han h a r nok a f det«. »Petersen, hvem er Petersen?« spurgte Schandorph, og Agerskov svarede roligt med et Glimt bag sine Hornbriller: »Petersen, jeg troede kun, der v a r een Petersen i København, der handlede med det Papir, I Digtere kan skrive paa«. Selv h a r jeg oplevet den Scene to Gange, sidste Gang — det v a r i 1891, — hviskede Schandorph til mig: »Den gamle h a r den fikse Idé, a t det kun er »Petersen«, der hand ler med Pap ir i København, men, skidt med det; vi sender Bud til Petersen, saa faa r vi nok det rigtige«. Og der havde Schandorph Ret. Naar man sendte Bud til Pe ­ tersen, fik m an det rigtige Papir, og der er sikkert ingen anden, der h a r sendt Bud samme Sted hen, som ikke h a r faaet det rigtige. Ganske ejendommeligt hænger dette sammen med en anden Oplevelse, jeg h a r haft. Det va r i Sommeren 1899, a t jeg tra f Grev S noilsky , Sverigs Hæders-Digter, paa Kungliga Biblio« teke t i Stockholm. Jeg havde selv væ ret meget flittig paa Bi­ blioteket i de Dage, og jeg vilde gerne sende et P a r Ord hjem til min Kone, a t alt gik godt; men saa manglede jeg B revpapir