086558955

7"- y t —.,

KØBENHAVNS r A dhusbibuotek

I. CHR. PETERSENS PAPIRHANDEL 1845— 1920

I. CHR. PETERSENS PAP IRHANDEL ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

VED K n u d B o k k e n h e u s e r

KØBENHAVN H A R A L D J E N S E N S B O G T R Y K K E R I 1920

mkring N ikolaj K irke sam ler alt borger­ ligt Liv sig fra Absalons Dage. Der er ikke Tvivl om, a t Kirken laa der allerede, da den gæve Bisp byggede sin Borg ved Havn. Og St. Nicolaj va r jo ogsaa Skytshelgen for de Søfarende. Hans lille forgyldte Helgen­ skikkelse, som den stod ud for det nuvæ­ rende Admiralgade, korsede hver helbefaren Sømand sig for. Man kan nu paastaa, hvad

m an vil — og der er mange, der siger, a t København er vokset op a f tre Byer, to Landsbyer og en F iskerby — men Fak tum er og bliver alligevel, a t det va r F iskerbyen Havn, til hvis F o r ­ svar Absalon byggede sin Borg, og fra det Øjeblik blev det ogsaa d e t Sted, hvor Københavns Borgere fandt sig sikrest hjemme. Derfor v a r det egentlig ganske besynderligt, a t det varede saa længe, inden Københavns Borgere fandt det rimeligt og væ rdigt a t rejse Spiret og Kirken igen, da det hele sidste Gang — i 1795 — va r gaae t op i Luer. Det viste sig jo hurtigt, a t den tomme P lads m aa tte fyldes ud med noget, og selv om gamle Biskop B alle kæmpede for sin Kirkegaard, saa fik vi dog i Stedet kun — Slagterboder. Men disse Boder skal vi nu allige­ vel slet ikke fordømme i saa høj Grad, som Moden er blevet; thi ren t ark itektonisk va r de egentlig ta lt skønne. Arkitekt S tilling , som skabte dem, v a r den første, der udførte denne Art Jernbygninger i D anm ark ; han kunde jo ikke vide, a t der indenfor dette vilde opstaa noget saa uappetitligt som den saa ­ kaldte »Mave«, det indvendige a f Slagterboderne, hvor al hygiej­ nisk Kontrol v a r udelukket, til Trods for, a t det hele Køben-

6 havn søgte her hen for a t stille Uhrene rigtigt, og det va r jo ogsaa inde i »Maven«, a t d e t Normaluhr, som i Modsætning til de moderne aldrig løj, hang, og det betragtede man som lige saa sikkert, som det var, at naar Kuglen hejstes paa det kul­ lede Nikolaj Taarn, var Klokken fem Minutter i eet, og naar den med et lille graciøst Hop faldt, va r Klokken eet paa Ob­ servatoriet. Man manglede egentlig kun en Kure, der kunde synge: »Hov, Vægter, Klokken er slagen eet!« — men det be-

,,M aven“ m ed B randvagten. høvedes forøvrigt aldeles ikke, for rundt omkring paa Gader og Pladser, i Porte og Gaarde stod de flittige Københavnere, der nyttede deres Tid, og stirrede op imod Nikolajs Kugle for a t rette deres Uhre derefter; og som de rettede deres Tid der­ efter, saaledes rettede de vel ogsaa nok deres Fjed derimod, og det va r aldeles ikke paa Grund af en Tilfældighed. Der er no­ get, der hedder medfødt Instinkt; som Byens gode Borgere fra Absalons Dage til Hans Tavsens følte, a t her slog Byens Hjerte varmest, saaledes ha r de allerbedste Borgere, der skabte Byens Velstand, ogsaa gerne villet væ re saa næ r som muligt netop ved Nikolaj Kirke, ved Byens virkelige Symbol, og vi skal i en ko rt Oversigt over denne P lads’ Historie bevise hvorfor.

7 Den borgerlige Selvstændighedsfølelse i København h a r væ ret underkaste t de mærkeligste Kaar, fordi de københavnske Bor­ gere lige fra Roskildebispernes Tid aldrig v a r sikre paa, om de v a r køb te eller solgte, om det nu va r Kongens eller Bispens København, de boede i. Der blev lige til Reformationstiden po­ litisk handlet og sjakre t med Byen; men det ejendommelige og for Byens Borgere karak teristiske er, a t de, hver Gang deres By v a r i Fare , mødte paa P le tten og forsvarede den til det yderste. Og hver Gang sam ledes de i Nikolaj Kirke for a t drøfte, hvad der nu va r a t gøre. Tydeligst a f alt gav dette sig til Ken­ de ved Reformationens Indførelse, da m an flokkedes om H ans T avsens Talerstol der inde. Det va r ikke blot en almindelig Misfornøjelse med den bestaaende katolske Religion, der her gjorde sig gældende, det va r et Krav til selv a t ville herske og bestemme over sit eget Følelsesliv, der giver Borgerskabet Magt til a t væ rne H ans T avsen . Det er Renæssancens kraftige Vilje til a t hævde Personligheden overfor Underkuelsen, der giver sig Udslag paa denne Maade, og det er hverken første eller sidste Gang, a t dette er Tilfældet. Vi ser med Beundring Borgernes Indgriben ved Enevældens Indførelse i 1660. Det er ikke for intet, a t det netop er i Nikolaj Kirke, Borgerne samles til Raadslagning i disse bevægede Dage, og a t det er derfra, Processionen a f tredie Stand d rager over til Slotsholmen for i F lok og Fø lge a t deltage i Arvehyldingen. At den enevældige Konge i sin Kongelov, der v a r hemmelig, grundig snød Bor­ gerne, kunde hverken de eller Nikolaj Kirke gøre for. At det laa den almindelige Bevidsthed nær, a t ved Nikolaj Kirke laa Byens Hjerte, og a t man ikke kan flytte H jertet i en By, saa vi under Kong F rederik den A nden . Han havde, modsa t sin byggeglade Søn C hristian den F jerde , ingen In­ teresse for København; det va r i Følelsen heraf, a t hans kloge S tatholder he r i Byen, C hristopher W alkendorf , søgte a t vinde og virkelig ogsaa vandt Borgerne ved a t koncentrere sin Interesse om Nikolaj Kirke. Han byggede det solide og grund­ murede Taarn, som staa r den Dag i Dag og h a r haft Kræfter til a t bæ re baade det gamle Spir, der faldt i 1795 under den store Ildebrand, og det nye, som Byens sidste Mæcen, B ryg

8 ger C arl J acobsen , udmæ rket støttet af sin Arkitekt, nys- afdøde Professor H ans A mberg , ha r rejst i vore Dage. Det er dette Nikolaj Taarn, der en Tid gav Gaden ved dets Fod, nuværende Admiralgade, dens Navn »Hvælvingen«. Det kom af, a t der, hvor nu den store og elegante Bygning, der ha r antaget Navnet igen, ligger, i hine Tider va r en ganske uregel­ mæssig og elendig Bebyggelse, hvor Husene ikke fulgte nogen regelret Gadelinie. Og netop der, hvor T aarne t stod, sprang

nogle infame Smaarønner frem, som hindrede al P as­ sage for Fodgængere. Derfor m aa tte man i den fjernest fra Østergade liggende S træbe­ pille anbringe en Gennem­ gang, en Hvælving, lukket forøvrigt med to T ræ laager; der kunde Fodgængere fæ r­ des trygt. Saa hændte det jo imidler­ tid, at Byen i Janua r 1772 kom i et Slags »Glædesoprør«, da Struensee og Caroline Ma­ thilde var blevet arresterede paa Christiansborg Slot efter det skæbnesvangre bal ma- bille paa Hofteatret. Der le­

vede den Gang en Mand her i Byen, som hed G abel , om hvem man troede, at han va r Struensees Kreatur, og at han netop havde bidraget særligt til at slippe Fordæ rvelsen ud over Byen, idet han holdt »offentlige Horehuse« — saaledes udtaler nogle Blade sig, — »Templer for Venus«, siger andre mere diskret og smagfuldt, i den indre By. Særlig havde han sat sig fast i den gamle van Manderske Gaard paa Østergade, hvor siden E fter­ slægtsselskabet havde sin Skole, og derfra havde han »Udløbere«, det vil sige smaa private Huse med prostituerede Kvinder, i Omegnen, blandt andet i det Hus, der laa og spærrede Passagen ved »Hvælvingen«. Medens det aldrig er blevet bevist, a t der skulde have ført en

9 underjordisk Gang fra Efterslægtens Gaard over til Klosterbo­ ligen ved Nikolaj, saa a t Munkene derfra uset kunde slippe ud paa deres hemmelige natlige Besøg — den »Indgang« dertil, som m an ved Skolens Ombygning i Halvfemserne mente a t finde der, er vel snarere »en Hemmelighed«, hvori Gaardens første Ejer, Rentemester H enrik M uller , havde sine Penge gem t —, saa er det ganske givet, a t der imellem den Gab elske Gaard og Huset ved »Hvælvingen«, paa den Grund, hvo r den nuværende Bygning »Hvælvingen« ligger, h a r he rske t en ualmindelig livlig * Forbindelse, ogsaa hemmelig. Og med den naive Forargelse, der til T ider kan gribe og be­ herske ophidsede Folkemængder, hvis dydige Indignation selv­ følgelig kun bliver ren t overfladisk, rettede m an sine Skridt mod de Gabelske Ejendomme. Til al Ulykke v a r der Vinhandel i Kæ lderen i Gabels Gaard paa Østergade. Den plyndrede Pøbelen og tøm te Vintønderne, hvo rpaa de brugte dem til a t staa op paa for a t naa ind i Stue­ etagen. Her og over hele Huset sønderrev de de gamle kost­ bare Tapeter, slog alt Møblementet itu, og da der ikke v a r mere a t komme i Hænde med her, lød Parolen : Til »Hvælvingen!« Det lille, skæve Hus, der spærrede Gaden, havde altid væ re t en To rn i Øjet paa Folket; nu skulde det blusse! Og det kom det til, saa Gaden blev fri. Gabel, der jo v a r fuldstændig værgeløs, sendte Bud til Byens Politimester og dens Kommandant i Citadellet; men han fik det mæ rkvæ rdige Svar, der vistnok skyldtes G uldberg , a t Pøbelen hellere m aa tte have Lov a t more sig; thi det, der ved slige Excesser kunde gaa til Grunde, v a r kun materielle Værdier, som Kongen godt senere kunde ersta tte Gabel og andre, der led Skade; men rykkede Militæret og Politiet ud, kunde der ganske sikkert komme til a t flyde Blod, ja, Menneskeliv kunde gaa tabt, og det v a r uerstatteligt. Da m an Dagen derpaa kø rte den sindssyge, forskræm te Kong C hristian den S yvende rund t i Byen for a t han skulde mod­ tage det for F remm edherredømm et befriede Folks Hyldest, m aa tte hans Karosse, der v a r aaben, ogsaa standse ved Hvæ l­ vingen og det plyndrede og nedbrændte Hus; han m aa tte rejse sig op og takke det retfærdige Folk, fordi det he r havde udført

10 en Gerning, der gav det re tte Udtryk for, hvilke Vederstygge­ ligheder m an v a r blevet befriet for, da Struensee, den ugudelige, al Kirkefred foragtende Person, blev uskadeliggjort. Men den, der ikke fik Erstatning, va r G ab EL. Han v a r øje­ blikkelig ruineret, og da hans Metier jo ikke havde væ re t a f den aller skønneste Art, v a r der ingen, der tog sig a f hans Sag. Men ellers plejede der a t væ re fredeligt omkring »Hvælvin­ gen«. K irkegaarden omkring den gamle Kirke laa roligt med sine ukrænkelige Grave og sine gam le krogede T ræ e r og lave Buske. Man kunde gaa der ind og hvile sig. Man kunde ogsaa sk raa igennem over til Skvaldergade (Skvalder be tyder Mud­ der), men der v a r ikke mange, der kom der, og Følgen var, a t K irkegaarden v a r et re t u forstyrre t og hemmeligt Mødested for unge Elskende. Der er adskillige af vore Romanforfattere, lige fra H. F. E wald til I. P. J abobsen og B ørge J anssen , som h a r benyttet sig a f dette Sceneri for deres Elskendes Stævne­ møder. Selve Hvælvingen havde i de T ider ej heller megen Trafik. Admiralgade havde jo Navn af, a t den gennem den lille Prins Jørgensgade førte fra »Strøget« o:Østergade til Holmen, og midt i Gaden laa Adm iralgaarden; men ved dens Ende va r »det lukkede Land«, Holmen (nu Gammelholm), der ligesom det nu­ værende Orlogsværft ikke va r tilgængeligt for alle og enhver. Saa komm er den store Katastrofe, Københavns Ildebrand i 1795, som rydde r adskilligt op i Kvartere t ved Hvælvingen. Historien ligger lige for: Den 5te Juni 1795 opskræmmes Byen, der i Forvejen er re t forskræm t a f Slotsbranden Aaret før, ved Tretiden a f Rygter om, a t det brænder paa Holmen. Der er nok, der kan brænde, især paa »Dellehaugen«, bag det nuværende Niels Juelsgade, hvor der ligger Tjærehuse og B ræddestab ler og de store Jern- baandsfade, der hø re r til Marinens Fadevæ rk , foruden Pokken- %holt og mange andre brændbare Sager. Det storm er fra Øst, saa Ilden kan bæ res ind over Byen. Hvor rimeligt vilde det da ikke have været, om m an hurtigst muligt havde sat alle Kræfter ind paa a t redde, hvad reddes kunde. Men i Stedet opstaar der det yndigste Skænderi. Byens B rand ­ major, B oye J unge , h a r Ferie og ligger paa Lande t paa Garn

11 mel Kongevej; da der ikke i de Tider kendes noget, der hedder Konstitution i Tilfælde a f Embedsmænds Ferier, m aa man først have Bud efter ham, og da han endelig kommer, er Militæret selv begyndt paa lidet praktisk Maade a t slukke Ilden. Junge vil nu tage Kommandoen og beordre alt b rændbart paa Delle- haugen fjernet; men her støder han an mod Orlogsværftets Chef, Kommandør K ierulff , der føler sig k rænke t i sin mili­ tæ re Myndighed og ikke vil lade sig give O rdrer af en B rand­ major; og han giver da Ordre til, a t Matroserne hellere skal •hugge de T ræ e r om, der netop kunde skabe Læ mod Ilden, der rase r mere og mere vildt. Saa fænger pludselig en mægtig Brændestabel, og Gnisterne fra den bæ res ind over den ulykke­ lige By, mod Nikolaj Taarn. Snart efter komm er der Ordre fra Kronprins F rederik , a t Boye Junge øjeblikkelig m aa møde ved Nikolaj Kirke; thi Ilden ha r fænget i det lille Rytterspir; men endnu staa r Kirke og T aarn til a t redde. Men inden B rand­ majoren kan slippe af Sted, maa han udstaa en Konflikt med Holmens Chef om, hvem der skal køre først ud af Porten: det militære eller det borgerlige Brandkorps! Medens man med Længsel venter paa Sprøjterne ved Nikolaj

Kirke, gaa r Overgraveren og G raverkarlen op paa Loftet over Kirken for a t se, om der er Ild der. Da de ledsages af en Del nysgerrige, er det ikke let for dem a t afgøre det; men de synes dog ikke, der er no­ get i Vejen, hvorfor Overgra­ veren jage r alle uvedkom ­ mende ud og laaser grundigt for Loftet, hvorpaa han tager Nøglen i Lommen og gaar hjem. Da B randvæsenet kom ­ mer, er der imidlertid Ild i Loftet; man kan blot ikke komme ind, fordi Graveren er gaae t med Nøglen, ingen ved hvorhen. Følgen er, at

V æ gter gangen.

12 Kirken komm er i Brand, Adm iralgaarden, hele Kvartere t mel­ lem Nikolaj P lads og Holmens Kanal brænder; det begyndte i »Skipperboderne«, som de sm aa Gader der hedder, men det blusser ogsaa saa sm aa t i »Hvælvingen« og de trange Gader b a g v e d : Højbrostræde og Store og Lille Fæ rgestræde , som laa, hvo r nu Højbroplads er. Da g aa r det Rædselsbud igennem hele Kvarteret, a t Nikolaj Spir brænder; Kirken er forlængst fortabt. Og medens Klok­ kerne i Taarne t sæ ttes i dyster Bevægelse a f Ildens Varme, er det, som de ringer Død og Undergang over Byen. Og hvem der forestiller sig et brændende Helvede, ser det her. Over alt Jam ­ m er og Elendighed, flygtende Mennesker med Trækvogne, hvor- paa de fører deres usle reddede Stumper, og hvor m an ser hen: Ild, Ild alle Vegne! Ingen forstaar, hvor det skal ende, og væ rst a f alle Steder er det ved Hvælvingen; men Walkendorfs gamle grundmurede T aa rn og selve den historiske Hvælving holder. Da m an langt om længe komm er over al denne Ulykke og Elendighed, ligger der paa Nikolaj Plads og dens K irkegaard kun Sten paa Sten, selve Kirken er nedbrændt indtil det, vi vil kalde Stueetagen, der s taa r endnu nogle Buer, der før va r Ind­ fatning til Vinduer; et P a r T ræ e r skygger endnu, skønt de er halvkullede, over Resterne a f de gam le Grave. Og hele Køben­ havn g ræ de r over Tabet a f Nikolaj Kirke og Spiret, det, de va r saa stolte a f før; men samtidig føler m an sig dog tilfreds med, a t T aarne t h a r gjort sin By den usigelige Tjeneste a t falde den rigtige Vej*). Det h a r derved befriet os for de elendigste Gader, lige fra Højbrostræde og Store og Lille Fæ rgestræde til Hvælvingen, der er smallere end selveste den nu eksisterende smalle Ende a f Holmensgade. Og der er næppe mange, der ønsker dette opført igen. Men Kirken, Spiret og Kirkegaarden! Skal de da ikke sæ ttes i Stand paa ny? Gamle Biskop B alle d rager Byen rund t i sin Vogn og lader den standse paa offentlige Gader og Pladser. Saa rejser han sig op, og medens Vinden suser om hans hvide P a ryk — han er vel nok den sidste, der bæ rer P a ry k her hjemme, — p ræd iker han . Mod ind i det fortvivlede Folk, og *) Ved U dgravningen af G runden til den n uv æ ren d e Ejendom „H v æ lv in g en " fandtes det øverste Stykke af Spiret — dog uden V indfløjen; det opbevares nu i N ikolaj K irkebygning.

13 hver Gang han slutter, ender det med, a t Nikolaj Kirke bør genrejses, K irkegaarden maa bevares som et helligt og fredlyst Sted. Husk, sagde han, om hvis Grave vi her skal værne! I selve Kirkens Gulv hvilede f. Eks. Borgmester M ikkel V ibe , den første Mand, der byggede Hus paa Christianshavn, og den, efter hvem baade Gaden, der gik over det senere Kultorv og Vibenshus havde Navn; der laa Rigshovmestrene H ans L inde - now og J oachim G ersdorff , R igsraaderne O tte K rag og R osenkrantz , selve Københavns Fo rsva rere F r . T uresen og J ohan R an TZAU; desuden en Mængde Borgmestre af dem, Borgerne selv havde kaaret, og paa K irkegaarden hvilede H ans T avsens første Hustru D orothea og S ten S tures Moder og Søster, Rentemester H enrik M ullers Børn, og gaar man selv den lange Liste igennem, som gam le Biskop B alle ikke kendte, men som siden a f Arkiverne er oplyst og findes i »Personalhistorisk Tidsskrift«, 1880, vil m an se, a t der er en lang Liste over netop Byens jævneste og solideste Borgere, Guld­ smede, Raadmænd, Køkkenskrivere, Buntmagere, Kræmmere,

Organister, Købmænd, Bart- skæ rere o. fl. Men næ rmest Hvælvingen og Taarne t hviler især den aller jævneste Borger­ stand, hvis Navne for længst er glem t; men de vidner om, a t her va r Folkets Kirke. Her slog den jævne Borgerstands Hjærte varmest. Biskop B alle faar ikke Københavnerne til at genrejse Kirken; i sin Fortvivl­ else og Kamp for a t bevare K irkegaarden gaa r han endda saa vidt, at han foreslaar at- oprette Boder i Buerne i de Ruiner der staar; han aner ikke, a t vi snart efter skulde have andre Arter af Boder her, men i saa Henseende har han dog væ re t re t fremsynet.

N ikolaj T aarn

m ed de første - am bulante - B oder.

14 At det blev Slagterboder, kunde m an jo ikke forlange, a t han skulde tænke sig. Men i 1804 opnaaede han a t opleve den Tort, a t hele Nikolaj Sogn nedlagdes, og det fordeltes imellem Frue, Helliggæsts, Trinitatis og Holmens Sogne, saa a t H aabe t om a t genrejse den ældste Sognekirke i Byen glippede for ham. Men København­ erne slap ikke deres Kærlighed til Nikolaj T aa rn og Plads. Den h a r holdt sig til den Dag i Dag; ja, der e r endda gamle Folk, som endnu beklager, a t det kullede T aa rn med den krenelerede Afslutning ikke er mere; de syntes, det v a r kønnere end det ny- rejste Spir. Og der er mange, som ogsaa havde Følelsen af, a t den afstumpede Gengivelse a f den gam le Kirke næsten v a r en Helligbrøde, og n aa r Fo lk sagde, a t det dog va r underligt, at m an vilde have et T aa rn med Spir paa staaende mutters alene — det saa man ikke i nogen anden større By i Evropa*), svarede de, der rigtig holdt a f den hæ rgede Plads, a t det dog ogsaa kunde væ re rart, a t vi havde noget for os selv he r i Køben­ havn, noget ingen anden havde set: E t T aa rn med Spir, der v a r et Monument for Borgernes bedste Minder og Følelser; og paa en Maade h a r disse sidste Ret; thi omkring Nikolaj Kirkes Ruiner rejste Byens Borgere i bedste Fo rstand et Minde om sig selv. Det blev i Byens Hjerte et Samlingssted for de gode og solide Forretninger, der fortæ ller om, hvad København le­ ver a f og for. Lad os forstaa dette først og se disse Forhold en Smule an for a t forklare, hvorfor I. C hr . P etersen for 75 Aar siden netop valgte Omegnen a f Nikolaj Plads til sin Forretning, og hvorfor den, begyndende i Halm stræde og derefter: flyttende til den Side a f Nikolaj Plads, hvor nu de Fonnesbechske F o r­ retninger ligger, havnede paa Hjørnet a f Adm iralgade og St. Kirkestræde, hvor den til sidst ejer sin egen monumentale Byg­ ning, »Hvælvingen«, og er vokset op fra en lille Papir- og Bly­ antsforretning til det, den i Øjeblikket er: Byens mest ansete Papirhandel, der oven i Købet forsyner selve Staten med Papir. Papirhandelen som saadan — som selvstændig B ranche — er ikke gammel he r i Byen. Man købte endnu for hundrede *) 1 Halle findes dog noget, der kan minde derom.

15 Aar siden sit P ap ir hos U rtek ræmm eren eller Isenkræmmeren; og Pennene sk a r m an selv; det v a r Fjerpenne, og det v a r lidt af en Kunst a t give dem den rigtige Split; m an brugte ikke Kon­ volutter, men lagde sit Brev sirligt sammen og forseglede det med L ak eller Oblater. Om F rim æ rk e r er der jo ikke Tale, endsige om Postkasser; m an m aa tte til den 11. Marts 1851 selv bringe sit Brev ned paa Gaden til det ambulante Postbud, som da ikke v a r rødt, men blaat, og betale Po rtoen til ham. Fø rst den nævnte Dag fik vi Postkasser i København; de v a r da som nu røde, malede a f en F ru H ildebrandt , hvis Slægt endnu h a r Ene re t derpaa, og F rimæ rke rn e kom om tren t samtidig. At Ordet »Konvolut« be tyder noget sammenrullet, a ltsaa et Slags Hylster, er der vel ikke mange, der tæ nker paa, naa r de nu lægger deres B rev i en saadan. I. C hr . P etersen er dog, som det vil fremgaa a f det følgen­ de, ikke den første Pap irhand ler he r i Byen. Æ ren for dette tilkommer H. I. B ing , som netop i Aar for hundrede Aar siden grundede den første Pap irhande l paa Hjørnet a f Sværtegade og Pilestræde. Men det er lige saa betegnende for Bings praktiske Sans, a t han lagde sin Forre tn ing midt i den indre By, som det er for I. C hr . P etersen , a t han valgte Halm stræde som første Stade for sin. Det va r jo netop der omkring, a t Livet, det sta­ dig sig fornyende Forretningsliv samlede sig. Og saa v a r der en Ting til, som blev afgørende for I. C hr . P etersen . Han kom til a t bo i et n y t Kvarter m idt i den gamle By. Det varede længe, inden m an kunde samle sig og faa Raad til a t bygge det nedbrændte Nikolaj-Kvarter op igen, og i Mod­ sætning til, a t det før va r re t fornemt, blev det nu jævnt. Det v a r Folk, der vilde bestille noget, der byggede Husene derom ­ kring. F o r en Del v a r det for Resten velhavende Jøder, derom m inder PETER F aber i »Stegekælderen«, hvor han lader Ma­ dam Simonsen synge til sin Elskede: »Det første Sted, hvor vi skal hen, det skal jeg sige dig, min Ven, det er til den unge Hr. Simonsen, der henne paa Hjørnet af Hvælvingen!« — men vore gode Jøder h a r jo ogsaa altid hø rt til vort bedste Borgerskab. I. C hr . P etersen havde Blik herfor, og han havde

16 ogsaa Øje for, a t der gik en ganske ejendommelig Strøm a f Ungdom netop ad disse Veje. Det v a r alle de Drenge, som skulde til Skole i Byens den Gang største Realskole, E fte r­ slægten paa Østergade. De skulde forsyne sig med Penneskaf­ ter, B lyanter, Papir, — isæ r Tegnepapir — for da læ rte m an a t tegne rigtigt i Skolerne, og Drengene fra Efterslægten dimit­ teredes direkte til Landkadetakadem iet, hvor de kunde faa god B rug for geometrisk Tegning. Saa kom der T egne instrum enter til, og Petersen fandt ud a f ogsaa a t have en Passe r og en L i­ neal, meget andet behøvede man ikke i de Tider. Drengene fik, hvad de behøvede, og det vigtigste var, a t de kom til a t holde a f den stille og rolige Petersen, som kendte dem alle ved F o r ­ navn. Følgen blev ganske simpelt den, a t de mange velhavende Folks Sønner, der gik i Skolen i F riedenreichs og siden i B rix ’ s T ider — det v a r Sønner a f Navne som Broberg, Holm­ blad, Salomon, Puggaa rd og mange andre store Mænd paa Handelens Omraade, fra Barnsben fik indpodet den Lære, a t sit Papir, sit L ak og sine Linealer skulde man købe hos P e te r­ sen, først i Halmstræde, siden ved Nikolaj Taarn, og samtidig blev Skolen selv, da den efterhaanden voksede til over 700 E le­ ver, en mægtig Kunde til P ap ir og de mange Karakterbøger, hvori F ag og Dage v a r smukt litograferede. Man kendte i de Tider ikke til a t lade Pedellerne selv handle med den Art Nød­ vendighedsartikler paa Skolerne. Men i hele Kvarteret blev Udtrykke t »Op til Petersen« en Art Slagord, og det holdt sig i lange Tider. Om det kan jeg fortælle lidt, der m aaske kan have Interesse: Det v a r altsaa Efterslægtens Drenge, Pap irhand ler Petersen i Begyndelsen fandt sine bedste Kunder iblandt. Men der blev jo ogsaa imellem drevet en Del ikke helt ærlig Spøg med det samme. Min Fader, der da — det v a r vel i Halvtredsernes Slutning og Begyndelsen a f Treserne, havde Tilsynet paa Lege­ pladsen, fik altid en Anmodning om, a t P e r eller Poul m aatte have Lov til »at rende over til Petersen«, hvilket betød, a t de skulde købe et Viskelæder, et B lyant eller lidt Papir. Selvfølgelig betød det for de æ ldre Drenge, a t de gerne vilde en lille Smule paa Gaden. Men det lod man, som m an ikke forstod. »Over til

N ikolaj T aarn m ed de tran sp o rta b le B oder, d er sen ere afløstes af S lag terbod erne, om kring 1830.

17 Petersen!« betød hverken mere eller mindre end lidt ud paa Gaden. Den Gang handlede Pedellerne altsaa ikke med den Art F o r­ nødenheder, men hellere med »Romsnegle«, blaa Mælk og Fedtebrød. Men ganske morsom t va r det, a t Ordet »Over til Petersen!« smittede selve Skolens Lærere.

Gamle Professor A ger ­ skov , der boede i Niko- lajgade Nr. 5, gik hver evige Dag Klokken elleve hjem for a t spise Frokost. Han naaede det paa de 20 Minutter, som »det lange Frikvarter« den Gang varede. Og saa var han en stor Dyreven. Han tra f altid i »Maven« nogle Hunde, der gerne vilde følge ham, fordi han nu ejede den Egenskab, som faa Mennesker har, at faa Dyr til a t elske sig. Men naa r han efter endt F rikv a rte r skulde ind paa sin Skole, saa klappede han sin ledsagende Hund og sagde: »Gaa over til Petersen!« og Hunden gik roligt tilbage ad Slagter­ boderne til.

De gam le Slagterboder,

Engang væddede Agerskov med en Kollega, der hadede Hunde, om, a t han kunde faa en Hund fra Slagterboderne til a t »gaa over til Petersen«. Samme Kollega paastod som den Pralhans, han var, a t det va r ligegyldigt, hvad Agerskov sagde, han skulde nok faa den til at gaa med sig. Da Agerskov sagde: »Gaa over til Petersen!«, gik Hunden troligt ned ad Hvælvingen til; hans Kontrapart stod et Øjeblik

18 maalløs, men pludselig sagde han: »Ja, Tak, det sagde du, men den troede, det var mig!« Og saa forklarede han, a t ogsaa han havde sin stadige Gang hos »Petersen«, der va r nemlig ingen anden i hele Omegnen, der hed saaledes, for der købte han A-Penne. Der eksisterer og lever ikke en eneste gammel Elev af Efterslægten, som ikke husker gamle Skrivelærer L anges A-Penne, som han købte i Gros hos »Petersen«, og som han advarede alle imod at gaa med i Baglommen, skønt der ikke i hine Tider va r en eneste Dreng, der ejede saa meget som en Tomme Baglomme. Han va r nemlig selv, som han i ramme Alvor forklarede, kom ­ met til a t sætte sig paa et Gros, som alle va r gaae t op i ham, og da han efter en langvarig Hospitalsbehandling endelig va r kom ­ met ud igen, va r der kun et Dusin, der duede. »Men husk det

Den gamle Butik i Lille Kongensgade.

19 nu, Drenge, A-Pennene v a r fra Petersen ved Nikolaj«. Derfor vidste enhver Efterslægtsdreng, hvor A-Pennene v a r de bedste. Men A gerskov havde ogsaa sin Kærlighed til »Petersen« —, derom vidner en lille Begivenhed, jeg selv h a r oplevet med A gerskov og S chandorph noget senere. Som vel nu Gud og Hvermand ved, havde gamle Agerskov aldrig selv skrevet en Tøddel ned, men han havde læ st Korrek tur paa »Hjortens Flugt«, han havde svæ rm et med L udvig B ødtcher først i Italien, si­ den i Lille Kongensgade og sidst i Sværtegade, og han va r paa sine gam le Dage blevet Ven med S ophus S chandorph , paa hvis Bøger han læste en endogsaa meget kritisk Korrektur. Derfor tilegnede Schandorph ham ogsaa »Birgittes Skæbne«. Men der stod af og til re t raske Slag imellem Agerskov og Schandorph, n a a r den gamle Professor forlangte, a t det hele skulde skrives om. Det va r jo inden Fyldepennenes Tid, og n aa r saa Schandorph blev rigtig rasende og sagde: »Jeg har, Gud hjælpe mig, ikke mere hverken P ap ir eller Blæk!« — saa svarede Agerskov ganske blidt: »Saa sender vi Bud over til Petersen, han h a r nok a f det«. »Petersen, hvem er Petersen?« spurgte Schandorph, og Agerskov svarede roligt med et Glimt bag sine Hornbriller: »Petersen, jeg troede kun, der v a r een Petersen i København, der handlede med det Papir, I Digtere kan skrive paa«. Selv h a r jeg oplevet den Scene to Gange, sidste Gang — det v a r i 1891, — hviskede Schandorph til mig: »Den gamle h a r den fikse Idé, a t det kun er »Petersen«, der hand ler med Pap ir i København, men, skidt med det; vi sender Bud til Petersen, saa faa r vi nok det rigtige«. Og der havde Schandorph Ret. Naar man sendte Bud til Pe ­ tersen, fik m an det rigtige Papir, og der er sikkert ingen anden, der h a r sendt Bud samme Sted hen, som ikke h a r faaet det rigtige. Ganske ejendommeligt hænger dette sammen med en anden Oplevelse, jeg h a r haft. Det va r i Sommeren 1899, a t jeg tra f Grev S noilsky , Sverigs Hæders-Digter, paa Kungliga Biblio« teke t i Stockholm. Jeg havde selv væ ret meget flittig paa Bi­ blioteket i de Dage, og jeg vilde gerne sende et P a r Ord hjem til min Kone, a t alt gik godt; men saa manglede jeg B revpapir

20 og gik op til Kontoret for a t bede om et Ark. Grev S noilsky , som jo va r halvvejs Københavner fra sine Chr. Winther-Dage, smilede og sagde: »Noget jomfru=rent Pap ir h a r jeg ikke; der staa r Bibliotekets Stempel paa. Hvis De vil have ren t Papir, m aa De gaa til Petersen.« — »Petersen?« spurgte jeg ganske desorienteret. »Ja, ham ved Nikolaj! Der købte baade Chr. W in­ th e r og F ru Julie og jeg vort Brevpapir.« Det v a r helt underligt a t blive mindet om sligt oppe i Stock* holm, men ærlig ta lt forstod jeg godt, a t »Petersen« i Fo rb in ­ delse med P ap ir saa langt borte som hos den grevelige Digter- B ibliotekar kun kunde betyde den eneste virkelige P ap irhand ­ ler i København i de Dage, da han sværmede for F ru Julie W inther he r nede i vor gode By. Der er forta lt saa godt og saa ærligt om I. C hr . P etersens Arbejde og Liv, om hans K ampaar og Trængselstid, til han naaede Sejren, a t det ikke kan gøres skønnere; det er hans Neveu og Medarbejder, hans Arvtager, der h a r gjort det, og det vilde være ganske anmassende og uberettiget, om andre vilde forsøge a t gøre det efter. Derfor a ftrykke r vi her den lille Pjece, som L ou is P etersen i 1895 udsendte som Manu­ skript om sin F a rb rod e r og Læremester.

©m 3. Cfyr. Peterj'ert oo, fyaits Pctptrfyanbd 1845—1895. OPTEGNELSER I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 50-AARIGE RESTAAEN

AF LOUIS PETERSEN FORHISTORIE

Naar jeg har bestemt mig til for Venner at fremdrage nogle Træk af min afdøde Onkels og den af ham for 50 Aar siden grundede Forret­ nings Historie, skal det ikke være et Indgreb i et Privatlivs Fred, som han mere end nogen Anden ønskede at bevare. Selv om min subjective Taknemmelighedsfølelse kunde friste mig til at idealisere hans person­ lige Egenskaber, er min Erkjendelse dog objectiv nok til at vide, at han hørte til disse lidet fremtrædende Skikkelser, hvis Saga ikke kan eller vil gjøre Fordring paa Læseres Opmærksomhed. De følgende Blade skulde nærmest vise ham som typisk Repræsentant for den fordrings­ løse, pligttro, retskafne og udholdende Race, der fødtes i de første De­ cennier af Aarhundreder liærdedes og prægedes af den spartanske Tar­ velighed i Sæder, som den i alle Forhold indgribende nationale Armod nødvendiggjorde. For den yngre »fin de siede« Slægt vil dette Billede af det Kjøbenhavn, der er forsvundet, maaske have Modsætningens At- traction. Johan Theodor Christian Petersen blev født i Smidstrup ved Vedbæk den 16. August 1816. Faderen, senere Toldassistent Thomas Petersen, — som var en Bondesøn fra Bollingsted i Slesvig og havde 11 Børn, hvoraf min Onkel Christian var den tredie i Rækken, — kunde ved sin Afsked i 1852, 67 Aar gi., rose sig af at have tjent Staten i 47 Aar under fire Konger. 20 Aar gammel indtraadte han i Slesvigske Jægercorps 1ste Bataillons 4de Comp. som Overjæger. Originaldokumentet, der meddeler ham sin Afsked, er dateret »Eckernforde Tyvende Julius 1814« og trykt baade paa Dansk og Tysk. I Overskriften »Hans kongelige Majestæt til Danmark og Norge« ere Ordene »og Norge« overstregede, en Følge af

22 den faa Maaneder iforvejen afsluttede Kieler Fred. Dokumentet nævner ham som den »Mandhafte Oberjæger«, der har tjent Corpset »9 Aar og V 2 Maaned og udi saadan Tid ved alle forefaldne Lejligheder efter sin allerunderdanigste Pligt forholdt sig ærlig og tro, som det sig en ære- kjær og tapper Soldat sømmer og anstaaer«. I en haandskreven Anbe­ faling af samme Dato udtaler Corps Commandeuren »dass er sich so m u s t e r h a f t g u t a u fg e fu h r t h a t und von dem Corpse so brauchbar in seinem Dienst anerkannt wird, dass Selbiges hierdurch frei gesteliet einen seiner b e s te n Unterofficiers seh r ung ern verloren zu haben«. De sidste 4 Aar var han detacheret fra Bataillonen, som i Krigsaarene laa i Lyngby, med 20 Mand for at danne den højre Fløj af den saa­ kaldte Militaire Douane Linie mellem Kjøbenhavn og Helsingør, i hvil­ ken Stilling han var saa heldig at paagribe og anholde adskillige Smug­ lere og deres Contrebande. En af disse Konfiskeringer i Aaret 1814 bestod af 2 Læs engl. Manufacturvarer og blev ved Kjøbenhavns Told­ bod Auction udbragt til 40,000 Rbd., hvoraf han fik udbetalt 600 Rbd. i Honorar. Efter denne Bedrift blev han 1815 indstillet og udnævnt til ridende Strandtoldbetjent under Vedbæk Toldsted med Bopæl i Smid- strup. Det var dengang forbunden med betydelige Strabadser at holde Opsyn med den lange Kystlinie, og ofte maatte han med Karabinen i Haanden forhindre Smuglere fra at undløbe. Strandvejen var dengang en ret ensom Vej, paa hvilken Traktørstedet »Bellevue« rimeligvis har været et velkomment Bedested for den trætte Rytter. Her maa han al­ lerede som Soldat ofte have indtaget en Forfriskning,’ der vel har faaet forøget Tiltrækning ved at serveres ham af Jomfru Sophie Reuss, Dat­ ter af Tøjfabrikør Reuss paa Sortedams Dossering, der tjente der paa Stedet, og senere blev hans Kone og min Bedstemoder. 1824 motiverede han et Andragende om Forflyttelse til Kjøbenhavn med Henvisning til sin talrige Børneflok, der dengang bestod af 4 Sønner og 4 Døtre. Da Faderen 1. Novbr. 1824 blev fortlyttet til Kjøbenhavns Toldsted, var Sønnen Johan Christian 8 Aar og havde rimeligvis et Aarstid til­ ligemed sin ældre Broder besøgt den 3/4 Mil fra deres Bolig i Smidstrup beliggende Distriktsskole, hvortil Vejen, som Faderen skriver i sin An­ søgning om Forflyttelse, en stor Del af Aaret næsten var ufremkomme­ lig. I Kjøbenhavn blev han tilligemed sine Brødre sat i Krigsraad Wil- helms Skole, hvorfra han ved sin Udtrædelse i Febr. 1831 modtog føl­ gende Vidnesbyrd; <£ler>en Clj. peterfen, font har freqventeret min S t o k , bab mig oeb fin Sfilsntisfe fra mig om et Dibnesbyrb, tpilfet jeg meb fanb ,?ornejelfe fyeroeb mebbeler fyam. 5fib og Scebeligfyeb oar altib l^ooebformaalet for lians £3eftræbelfer, og r>eb fjjælp af bisfe opnaaebe lian plabfen som X>u£ £tr. t til ben 2lfbeliitg af min Sfole, Iportil lian lienljorte. paa bet 23eb=> fte anbefaler jeg Ijam berfor til Æntjoer, meb Ipem han nogenftnbe maatte

23 fomme i f orbinbelfe, og af mit ganffe fjerte 'ønffer jeg Ijam al muelig fjelb og Cyffe til illt bet, fom funbe begrunbe tjans fanbe fremtibs Del. Kjøbtj. t>. 3 . febr. *83*. ' U . I V U U e tn t, Krtgsraab og Sfolebeftym*. ilbelgabe 296 . Han skildres i Skolen som en bleg, stille, flittig og velbegavet Dreng, der aldrig tog Del i Kammeraternes Spilopper, i hvilke navnlig hans yngre Brødre*) ingenlunde vare »silent partners«. I April 1831 blev han confirmeret og allerede den 1. Maj kom han i Lære hos daværende Isenkræmmer N. P. Stenberg i St. Strandstræde Nr. 87, nuværende Nr. 2. Valget af Livsstilling har neppe været Frugten af meget grundige Over­ vejelser; den store Børneflok og de smaa Indtægter tillod intet Ophold i Hjemhiet, hvor Faderen brummede over hver Dag, der gik udover Contirniationsdagen. Moderen tog Sagen praktisk og gik omkring med den unge Confirmand til de dengang ikke saa talrige Detailhandlere og spurgte, om de havde Brug for en Lærling. Saa traf det sig omsider, at Tilbud og Efterspørgsel mødtes, den unge Confirmand blev mønstret og antaget, og efter Udvekslingen af de forskellige Præliminairer blev der oprettet følgende: 3cg unberffreune XI. p. Steenberg, borger og 3fenfræmmer Ijer i Sta« ben, tilftaaer tjerueb at Ijaue antaget 3ofjcm Cljriftian Ojeobor peterfen i min lEjenefte fom "Dreng for at lære min forenbe fjanbel og efter at Ijan Ijar ubftaaet fine £ære ilar at gjore Ijam til Suenb uitber folgenbe forbinbtligljeber. t. SFal Ijans £ære ilar tage fin 33egynbelfe ben a fte iflay J83t og »eb« uare ubi 5 paa Ijinanben folgenbe ilar, nemlig til tfte 21Tav 1 8 3 6 , og naar tjan i bisfe fine Caere ilar opføre ftg- ærlig og troe, laber jeg Ijam ubffriue fom Caugsfuenb, og ubftyrer Ijam meb en pasfenbe Suenbeflæb« ning. — 3 Ijcms £ære ilar giuer jeg Ijam fulbftænbig Koft og Cogie, berintob beforger Ijans faber, Kongl. Colbbetjent lEIjomas peterfen, Ijam meb Klæber, Daff, fobtøj, Cinnet m. u. Dog paatager jeg mig Hepara* tion paa Ijans fobtøj. 2 . 33emelbte Dreng ffal i Ijans £ære ilar gaa i 23yen for at forrette, Ijuab Ijam befales til f^anbelens Cjenefte, uære mig Ijorig og lybig og i færbelesljeb uære Croe, flittig og iletiu i fine forretninger, beljanble mine Kjobere meb ilrtigljeb, iffe uben mit øibenbe aabenbare noget af min fjaitbel eller Korrefponbance, iffe paatage fig noget paa egen fjaanb eller *) Wilhelm født 1818, død 1871 som Garvermester i Kjøbenhavn, Fransiscus født 1819, død 1874, min Fader, drev Colonialforretning under Firma: F. P. Petersen jun.

24 fjanble for egen Hegning, ey baDC Penge, faalænge ban er Dreng eller gaae noget ftæb uben mit miitbe, ligefom fyan for alting iffe maae til* uenbe mig noget Cab ueb enten at bortgioe Parer eller temmelig til ftg af be penge tjant betroes, ffulbe ban fig imob noget af bet, fom i benne poft er foreffreuet, forfee, ba ffal ban iffe allene ftaae mig til Knfoar, for al ben ffabe jeg beroeb liber, men besforuben oære mtber* faftet Ioolig tiltale, og bans ^aber ffr. C. peterfen, font bar caveret for bents ^litb, Croffab og Hcbeligbeb, ffal eitbog oærc forbunben til at gobt« gjore og betale mig alt bet Cab og ben ffabe, jeg beroeb liber. — 3. Haar 3°bait Cbriftian Cbeobor peterfen bar ubftaaet fine Ccere Kar, unberfaftes ban ben i 3fg”fræmmerlangs Krtiflernes 20 § beftemte anteit, og for at lære bet bertil ubforbrenbe Cybff, Hegning m. m. tilftaaes bant i bet fibfte balne €ære Kat* ben behørige Cib imob at bons 5aber betaler Cærente.

25 var en velsindet Mand paa omtr. 60 Aar; han laante ham Holbergs Comedier, der var baade Principals og Lærlings Yndlingslecture. Senere, da han boede paa Lystofte ved Lyngby, var min Onkel tidt buden derud. Hans Kone, der var en Del ældre end han, skal have været en god og venlig Madmoder, skjønt hendes Kjøkken efter den Tids Skik ikke bød paa megen Afvexling. Min Onkel fortalte, at i de fjorten Aar, han som Dreng og Svend var knyttet til Forretningen, bestod hans Frokost og Aftensmad med haardnakket Regelmæssighed af sex tykke Stk. Rugbrød, hvoraf de tre med Spegepølse og de tre med holstensk Ost, — hvilket bevirkede, at disse to Victualier aldrig saaes i hans senere Husholdning. Efter Læreaarenes Udløb har hans Fader d. 30. Juni 1836 paaskrevet sin Copie af Lærecontracten følgende Bemærkning: Sigefom Principalen til enlper £ib forlangte Øpfylbelfeit af be oueit« for berørte 5orpligtelfer af Særlingen, ligefaa tuft bleoe be efter bebfte <£une opfylbte af Samme, og at Saabant er ffeet, berom oibner bette: at jeg mcb ifertfyn til mine ^orpligtelfer albcles blep befriet og i bet Steb præfteret af principalen, hvorfor jeg i hans

26 Læge, Dr. Svitzer, og bad sig fritaget, da han daarlig kunde taale at marchere, og Lægen lovede at indstille ham til Afsked. Min Onkel for­ lod ham glad og mere fløj end gik henad Gaden. Hans Sortie blev uhel­ digvis iagttaget af Lægen fra Vinduet. Næste Dag blev han kaldt op og betydet, at med et saadant Fodskifle var der ingen Grund til at fritage ham for Tjenesten, som han derpaa til sin Ærgrelse maatte fortsætte, indtil han, 45 Aar gi., fik sin Afsked. I 1840 døde hans Principal Sleenberg, og dennes Svigersøn F. T. Dal- berg, der var 6 Aar ældre og blev Svend hos Steenberg Aaret før min Onkel blev Lærling, overtog Forretningen. For en fattig Isenkræmmersvend var der dengang den næsten uover­ stigelige Hindring i at blive Laugsinteressent, at han skulde tage Actier til Beløb 1500 Rbd. r. S. i Raadvaddam Fabrik, der ejedes af Isenkram- lauget. — Hans pecunaire Hjælpekilder bestod foruden af den lille Sum, han rimeligvis havde sammensparet af sin Svendeløn, af hans Arvepart efter sin Fader, som han kunde faa forlods udbetalt, dersom han vilde etablere sig. Faderen havde ifølge sine Optegnelser fra sin Broder i Bol- lingsled, rimeligvis som Afdrag paa Arv, efterliaanden modtaget c. 2500 Rbd. r. S. Med disse Penge lagde han Grunden til den lille Kapital, der senere satte ham i Stand til at efterlade c. 600 Rbd. til hver af sine 9 Børn, hvilket, som lian selv skriver, »kun den strengeste Oeconomi har kunnet gjøre muligt«. Allerede i 1841 træller han sine Dispositioner i følgende charakteristiske Document, der viser hans Tillid til min Onkel, — og som jeg ikke vil nægte mig at aftrykke in extenso her: Da XHenneffet faa albeles er ltr>ibenbe om Ipor nær fyait er fyaits (£n- beligt, men at faaban fjebenfart ligefaauel fan ffe Ijaftig font feitbt, faa ønffebe jeg itibe at træffe en Arangement nteb ben Smule <£fterlabenffab faalebes, at bet funbe uorbe familien (5aonlig, og iffe efter min Døb foraarfage Kir> og Crætte imellem be <£fterlabte, fyoilfet (5ub ben 2llntæg» tige naabeligen oil fortjinbrc og forebygge. 2Ttin ftbfte Dillie er berfor bettne: § Den ubetybelige Kapt. jeg mueligen efterlaber mig ønffer jeg £jeel og ffolbeit at uorbe ouerbraget min nu ælbfte Son 3ofy. Ctjrift. Dfy. peterfeu, for paa bet Samuittigljebsfulbefte at Atministerere paa famtlige ben od * rige families Degne, og r»eb Betffaffenljeb og Bebeligfyeb at (Sjøre ben rebe for fjoer en /j og inbeftaa ben berfor fom rcbelig Blanb paa Croe og Cooe; og ffal Kapt. forblioe famlet faalænge inbtil nyttig Brug ber- meb fan foretages, § 2- Baar et af Børnene fom ettbnu iffe er forførget, naunligen iffe fom­ men i nogen Dej, feer ftg iftanb til meb uelberaabt fyu at funbe Etablere ftg og fyuorueb fyan, eller fyun fyaube Ubftgt beroeb at faa et Hbfomnte,

27 ba at unberftytte meb eit pasfcitbe S. af Kapitalen til at fætte Etablis­ sement i (Sang; imob berfor at gine cit £o»formelig forffrioning paa ben laante Summa og panbfættc ftn Ciertbom, og naar be ber»eb fee ftg opbjulpen ba igjen Sam»ittigbebsfulb at tilbage betale beløbet tit Admini- strateuren Ctjr. peterfen, fom bog iffe forbrer Hente for bet forfte Uar nten ftben lo»lig Hente fom lægges tit Kapitalen, dier bermeb afhjælpe jØjebliffelig Crang i familien. § 3- Saalænge ber enbnu finbes umynbige Horn i familien, ffal db. pe­ terfen nære bem i mit ftæbt; og inbtit Hornene alle ere ^orforgebe on« ffebe jeg at Kapt. forbier? Samlet fom et familie Fond, bn°rnteb enb»er yberlige Crang fan »orbe afhjulpen; boorimob bet ligelebes er min al»or« lige Hillie iffe formiitbffe Summen t»eb at bæffe inbbilbte HTangler: faa« fom til ^ontoielfer, 3jas, og Stabs. § 4- 5or HTober hor ic9 forget paa Unben HTaabe faalebes at bun for ftn Perfon allercbe gobt fan hjodpe fin, og i poafommenbe uforubfeete Cil« fedbe »il »ibft eitboer af eber ftaac h^nbe bi efter dune; papirerne finbes i Chatollet iblanb mine ø»rige papirer, angaaenbe bonbes forforgelfe. § 5. 3eg onffer frembeles og foruenter at min Son Cb- peterfen ml »ibe meb ben ftrengefte rebeligheb og gob 3nbftgfat ooerholbe bettne min fibfte DiUic, ligefont jeg boaber, at famtlige batts Sobffenbe »ilbe »ibe at finbe fig i be af horn herefter treffenbc Arrangement fom ælbfte Hrober, famt at bon paa en Energisk HTaabe tilbageuifer etfpert Unfornuftig, og Uri« meligt vforlangenbe ber ftriber imob beitne min Uillie, ber futt allette er begrunbet paa ebers fælbes Del. § 6 . Saafnart Efenfigten er opnaaet og alle ere fomne i Uei, ba i (Subs= natm bder Kapt. faa at alle faa lige meget, og ben fom er i Heftbbelfe af £aait, font iffe ere betalte tilbage til bet h^ri berørte Fond, bon ntobtager ftn Uitbel af £aanct og bet o»erffybcnbe, betales til Fondet. Haar i famtlige ouerbolbe bet heri beffremte ba »il bet £ibet »ære Cil« ftræffeligt at aabne alle en Uei til et tar»eligt Ubfontnte, til hoilfd HTaal mit bde £i» bor »æret ofret, og i min fibfte Stunb »il jeg bebe ben 211« mægtige om at h°lbe fin beffiermenbe Efanb o»er eber og at lebe eber paa alle ebers Deje, og at ebers Hanbel herunber maa »ære faalebes at »i igjeit meb (Slæbe funbe forenes fjisfet i 5reb. — Urnen. Ujøbettbarn beit 26. ,febr. Min Onkel maatte nu tænke paa at etablere sig i et andet Fag og 1842, 26 Aar gi., finde vi ham ombord paa Smakken til Aalborg tillige­ med sin 3 Aar yngre Broder, for at se paa en Kjøbmand Færchs For

28 retning dér, som kunde faas overdraget. Den eneste Rejse, min Onkel i sit Liv har foretaget, førte imidlertid ikke til noget Resultat. I 1843 er han atter paa Etableringsstien, hvilket fremgaar af lo Anbefalinger, der findes blandt hans Papirer. For at se, hvad det deri omtalte Andragende til Magistraten gik ud paa, fik jeg ved Hjælp af det paa Foden angivne Henvisnings Nr. til den paagældende Sag Protocollen for 1843 frem af Magistrats-Archivet og læste følgende: „3- <£• peterfen anfyolber om Horgerbreu fom p o r c e lla in s og „pottefyanMer nteb Hot til at fyanble mob O}o, Suffcr og Cobaf". Ved Sagen findes følgende Paategning: „Stæbes tit prooc fom porcellains og pottefyanbler, fyøorfyos ljau be* „tybes, at 2htføgntngen f o r ø o r i g t iffc fan bemlges". „^rafalbt beroftcr Hegjærtngen". For at forstaa dette Andragende, er det maaske nødvendigt at minde om, at de fem store Handelslaug: Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer Lauget, oprettet 1651, Urtekræmmer- og Sukkerbagerlauget, opr. 1693, hidtil dannede ligesaa mange Fæstninger, omgivne med Privilegiernes Volde, Grave og Palisader, bag hvilke Oldermændene kæmpede drabe­ ligt for at forhindre Enhver, der ikke havde »udstaaet« sin Lære- og Svendetid i Lauget og underkastet sig Svende- og Interessentexamen, fra at trænge ind paa deres »zunftige« Enemærker. Over disse længst forældede Privilegiers mindste Detailler vaagede de med Argusøjne, og naar de enevældige Konger trods Laugsartiklerne jævnlig gave Andre Bevillinger til Handel, besværede de sig bittert, men i Reglen forgjæves, derover. I vore Dage, hvor de »daarlige Tider« ofte friste brave Folk til at se surt til Næringsfriheden og kokettere med Laugsvæsenet, bør man læse de gamle Laugsprotocoller. Den smaalige Interessekamp, man her er Vidne til, de Udfald, der fra Laugenes faste Borge foretages mod de enkelte Udenforstaaende, der ofte med stor Dygtighed søge at bryde sig en Bane og al det Nid og den Forfølgelse, som de ere Gjenstand for, danne et betydeligt mørkere Billede end de Skygger, som Nærings­ frihedens Ulemper nu kaste paa vor Vej. Det gjaldt om under disse Omstændigheder at skyde Breche i Pri­ vilegierne og ved særlig Bevilling opnaa Tilladelse til at handle med enkelte af de Laugene forbeholdte Varesorter, eller ogsaa vælge en fri Næring. Ved Plakat af 1. Nov. 1748 var det f. Ex. tilladt Alle og Enhver at forhandle ostindiske, kinesiske og vestindiske Varer. Paa denne Tilladelse Vinhandlerlauget, opr. 1694, Hørkræmmerlauget, opr. 1722, Isenkræmmerlauget, opr. 1693 og 1807,

29 beroede sikkert The- og Porcellainshandelen, da begge disse Artikler stamme fra China. Det var derfor almindeligt, at disse Handlende solgte Peber, Salpeter og Indigo etc. til stor Skade for Urtekræmmerne, der indgav Klage derover til Kongen. Det laa altsaa dengang ikke saa fjernt fra en Porcellainshandler at sælge The, Sukker og Tobak som nu, men Combinationen synes dog at have været den høje Magistrat for broget, og min Onkel frafaldt — til hans senere Held — at blive Porcellains- og Pottehandler. Blandt de Sapeurer, der søgte at bore sig igjennem den tykke Laugs- mur, linder man i Aarhundredets Begyndelse i første Række Jøderne. De havde kun ringe Respekt for Traditionen, særlig ikke for Laugene, der i Reglen nægtede at antage jødiske Lærlinge og derved spærrede Adgangen for dem til deres vigtigste Arbejdsfelt. Ligefra Jødedrengen, der falbød Baand, og som Øhlenschlager har besunget i St. Hans Aften­ spil, og til den senere Baron Hambro, der skjøndt oplært ved Silke-, Ulden- og Lærredshandelen, ved sin Faders Død omkring 1810, fuld­ myndig, blev nægtet Overtagelse af hans Forretning — vare Jøderne Genstand for en haardnakket Forfølgelse. Trods denne Modstand fra Laugenes Side lykkedes det dog Adskillige, hvoriblandt mange dygtige Jøder, at faa Handelsbevillinger hos Kongen, der neppe har manglet Blik for, at Laugsvæsenet ikke burde hindre den ubemidlede, men dyg­ tige Mand i at blive selvstændig*). En af disse dygtige Jøder blev banebrydende for Papirhandelen som selvstændig Forretning, og Hegmann Jacob Bing kan med Ære nævnes som den danske Papirhandels Nestor. Bing var oprindelig Huslærer, kom hertil fra Amsterdam Aar 1800 og grundede 1803 i Forbindelse med sin Svoger Kalisch »Undervisnings Institutet for Ungdommen af den mosaiske Tro«. I 1819 indgav han til det Kgl. Danske Cancellie et Andragende om Bevilling til at handle med Skrive- og Tegnematerialier, Landkort og Skolebøger, som trods den bestemte Modstand, det mødte hos begge Laugs Oldermænd, blev bevilget, saaledes at han 1820 kunde begynde Forretningen paa Hjørnet af Sværtegade og Pilestræde, senere Kronprinsensgade 36, nu Nr. 10. Urtekræmmer-, Sukkerbager- og Isenkræmmerlauget havde nemlig, ved sine af Ghr. V 1693 udstedte Laugsartikler, faaet Privilegium paa at fal- holde b. A. „alle Slags papirer, Sfrit>, HTcbian, poft, Heal, Carbus og Crøf Papir, Kort og £acf, Sfrief Cauler, Hlef fjont etc.", og dette Forhold ved­ varede, efterat Isenkræmmerlauget i 1807 var bleven udskilt som særligt Laug. Alle Andragender maatte derfor af Cancelliet sendes til Laugets Betænkning. Før Bings Andragende fremkom, findes i Laugsprotocollen kun opført meget faa Ansøgere om Papirhandel, hvilke i Reglen af Oldermanden bleve nægtede Fremme under Henvisning til, »at alminde- •) Marcus llubin 1807—14.