086556464

6

Udvalget samledes første Gang i Maj Maaned og har derefter holdt en betydelig Række Møder. Paa sit første Møde valgte Ud­ valget Møller-Lund til Formand. Paa Udvalgets Anmodning over­ tog Cand. jur. Skjerbæk, Assistent i Undervisningsministeriet og Ekspeditionssekretær i Overværgeraadet, Hvervet som Udvalgets Sekretær. Til Dækning af Udvalgets Udgifter til Papir og Porto, Trykning af Beretning etc. stillede Børnesagens Fællesraad et Be­ løb af 500 Kr. til Raadighed. Udvalget drøftede i sine første Møder Spørgsmaalet om, hvilke Opgaver det særlig burde tage op, idet der dels kunde være Tale om at foretage en Række Undersøgelser af de For­ hold, hvorunder Børn vokser op i de store Byer og specielt i København—Frederiksberg og paa Grundlag heraf rette en Henvendelse til de kompetente Myndigheder angaaende Iværk­ sættelse af visse, ganske bestemte Foranstaltninger til Afhjælp­ ning af de uheldige Forhold, der maatte blive konstaterede, dels om at udarbejde et Forslag, der for Udvalget kunde staa som det ideale Forslag paa Baggrund af de for Tiden herskende Forhold. Udvalget planlagde i Løbet af Foraaret at indhente en Række Oplysninger om Børns Livsvilkaar i København og paa Frede­ riksberg ved at udsende Spørgeskemaer, dels til Kommunesko­ lerne, dels fil interesserede Medlemmer af de samvirkende For­ ældreforeninger, idet man derved vilde søge at faa nogle Stik­ prøver af Forholdene. Oplysningerne tænktes dels samlede for en enkelt Klasse i hver Skole og dels for enkelte snævert afgræn­ sede Kvarterer (en eller flere Bygningskarreer), hvor alle de der­ boende Familiers Forhold skulde belyses. Paa Grund af den baade forrige Sommer og Efteraar stærkt udbredte Influenza-Epedemi har det imidlertid hidtil ikke været muligt at faa disse Oplysninger, der var tænkt som Baggrund for Udvalgets Forslag, tilvejebragt; men man har ment, at det ikke gik an at udskyde Fremsættelsen af Betænkningen, indtil disse Oplysninger kan foreligge. Saafremt der, naar dette er Tilfældet, maatte kunne afgives en Beretning af Interesse for en større Kreds, skal Udvalget eventuelt vende tilbage til denne Side af Sagen. Med Bistand af Staden Københavns statistiske Kontor har Ud­ valget erholdt Oplysning om Antallet af Børn i Alderen 3—7 Aar, saaledes som disse fordelte sig indenfor de hygiejniske Di­ strikter i København den 1. Februar 1916. Tallene er følgende: (Tabel A).

I

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online